Søg i 1200 opslag:

07/02/2021

Franske GSM er bedst, men...

Vi kan vente et overflødighedshorn i Brugsen! I dag er Rhone det store forbillede, men trods Chateauneuf & Gigondas er Australien løbet med æren for navnet "GSM": Grenache Syrah Mourvedre. Down Under forvandlede gode vinmagere grenache og syrah -som de anså for konsumdruer- til Grange Hermitage og andre. 

De to GSM er i dag fra Frankrig -den franske Revolution Solaire og Meffre's altid pålidelige Plan de Dieu -herlige navne -én for Solguden og én for Guds enge! Men endnu bedre er nok Terrunyo fra Chile og Faustino I fra Spanien... 

Bedste KØB:  Revolution Solaire "GSM", la Chasse "Plan de Dieu"Pfaff Riesling "Jupiter"
Bedste VIN: Terrunyo cabernet-sauvignon + carmenèreFaustino I, Rioja Gran Reserva

Revolution Solaire "GSM", Sydfrankrig, kr/fl. v.2: 49,50

2 fl. 99, Grenache-syrah-mourvèdre, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11. februar
Endnu en flot ny vin hos Coop, som blev testvinder med 6* i Vinbladet, hvor Erik Skovenberg skrev: "Krydret duft af sorte skovbær. Intens smag af sort bærfrugt, julekagekrydderier og chokolade i perfekt balance med frisk syre og modne tanniner. Topkvalitet". 
      Endnu ikke smagt, men kender hr Bousquet's hovedvin, Grand Moulin Corbières fra god ejendom ikke langt fra Carcassonne. Denne GSM laves vist nok på godt, lokalt kooperativ. Til 50 kr et topkøb! Måske endda bedre end...: 

la Chasse "Plan de Dieu", Rhône Villages... v.2: 54,50 

2 fl: 109, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11. februar
En solid, ligefrem grenache-syrah med solid fylde, krydret ren frugt og afrundet smag. Hvis du bor på Sjælland og er 50+, kan du måske huske en almindelig Plan-de-Dieu Rhône,  tappet i Danmark for Irma. Dengang en god, men ret jævn Rhône, som i dag er blevet til Village med lavere udbytte pr vinstok og bedre vin -men stadig fra Gabriel Meffre! 

Diablo "Dark", red blend "666"...  2 fl: 149,-

2018***** (5/5), SuperbrugsenKvickly, indtil torsdag 11. februar

En "Dark Red" til Mørkets Fyrste, Djævelen! "666" er ikke GSM, men malbec og syrah lagret i små egefade 6 måneder, 6 uger, 6 dage -666 = djævelens tal! Dybt farvet, intens aroma af moden frugt; fløjlsagtig, kraftig, afrundet, men med fine mineralske noter -djævelsk attraktiv, tør jeg knap sige. Vinen kommer fra Concha y Toro i Chile. 

Terrunyo, cabernet-sauvignon eller carmenère... 99,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11. februar, normalpris 199,95 

Med Terrunyo er vi oppe blandt den øverste 1% af Chiles vine og blandt de store vine fra de 2 Amerika'er.  

     Vinene kommer fra særlige marker, som er anført på den detaljerede etiket. F.eks. er cabernet fra las Terrazas marken i husets Pirque vingård i Maipo dalen. Druerne gror i 650 meters højde, høstet i hånden osv osv. og lagret 17 måneder i små egefade. 
      Rydberg gav 2016 5* med ordene"En tæt og koncentreret vin med brombær, let urtet, lakrids og vanilje i smagen. Flot intensitet og en meget velbalanceret flot carmenere." Den lokale, gode Descorchados giver vinen 97p/100. 
      Carmenère 2018 er sværere at smage, men også sjovere! Fra Peumo vingården i Cachapoal. Druen forsvandt helt i Bordeaux under phylloxera'en i 1870erne, men var inden da kommet til Chile, dog under navnet merlot, hvor den er signaturdruen! Druen er svær at gro, da den modnes langsomt. Camenère er også vendt tilbage til Bordeaux, men de få jeg har smagt, har haft det grønne præg, som ofte præger Chiles carmenère. 
      Erik Skovenberg kunne i Vinbladet godt lide 2018 (5*): "Dyb violet. Indbydende duft af solbær, eukalyptus og tobak. Kraftfuld, harmonisk smag af rød bærfrugt med pikant grøn tone, flot længde og modne tanniner". 

Faustino I, Rioja Gran Reserva..... 109,-

2009, bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11. februar 
Jeg har før anbefalet denne vin, som i Spanien koster godt 150 kr og også 100 i Bordershop. Dyb moden farve, indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang, men en ungdommelig smag antyder at vinen udover2-3 år i små egefade også har lagret en tid i stål før tapning. Ansete Peñin giver vinen 92p/100, mens WIneEnthusiast svæver op på 93p, mens Tim Atkin går ned på 89p. Men under alle omstændigheder -en flot vin til 109! Den kan sagtens gemmes 3-4 år eller længere. 
      Flot, men har de smagt lot "K" på 246.792 flasker, som jeg har købt et par gange? Men uanset hvad er vine bedre end de brunello'er og amaroner, der fås til denne pris!
      Faustino I skiller sig ud ved ikke kun at være tappet i området -Rioja- men også på"Propriedad", dvs. vingården, i Oyon i Alavesa nær Logroño.


Emiliana "Adobe", rød/hvid/rosé, frit valg... 40,-

rød cabernet, carmenère eller pinot noir, hvid gewurztraminer, viognier eller chardonnay, rosé cabernet-syrah, Chile***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11. februar
Vil tro, Adobe er identisk eller tæt på Irma's Novas. Samme Emiliana, samme Reserva (og samme Coop). Men lidt billigere i Brugsen! 
      Kun et par smagt uden større entusiasme, men kan se, at '19 carmenère fik 5* i Politiken og andre har smagt mere end jeg. Og hvor meget gewurztraminer kan du få til 35? Eller viognier? 

      Superbrugsen/Kvickly tilbyder også Hardy's Nottage Hill, rød/hvid til 129 for 3 fl (43 v.3, 3-4*). Jeg kan ikke sætte en finger på vinene, for de forsvinder mellem fingrene. Totalt anonyme. 

Chianti Classico "Storia Famiglia", kr/fl v.2: 54,50

2 fl: 109,  ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11. februar

En god Chianti med afrundet fylde og positiv ren duft med bær og krydderi, ganske runde tanniner for sangiovese druen -en god vin til vinterens solide retter. Nydes ved 16 grader
Cecchi har haft 125 års jubilæum som familiehus. Huset er dog først begyndt at vokse i de senere år, hvor de fandt ud af at sælge middelmådig Chianti og toskaner vin til de store kæder.

Amarone 2016 "Terre di Verona"... 109,- 

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11. februar. Den bør måske have 5*, men som amarone er den på det jævne -kun Coop's eget blad Vin&Co har givet den 5*. Kommer fra kooperativ i den sydlige del af regionen.       

Canaja "Gold", Verona... 6 fl: 299,-

**** (4/5), Kvickly og Superbrugsen,, indtil torsdag 11. februar
Ikke en vin, jeg vil købe, men tilbuddet er godt, hvis du er til amarone'agtige vine med 14,5%, sødlig drueduft og en antydning af sødme i eftersmagen. Vinen kommer fra Villa Annaberta, som laver god ripasso og amarone På Coop.dk nævnes en almindelig Canaja -har jeg smagt- men om denne er anderledes eller bare en ny tapning, ved jeg ikke.  Vinen siges at komme fra Verona-området, men er i stil ikke ulig primitivo o.l. 

Pfaff Riesling "Jupiter", Alsace... 59,-

med Coop-app, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11. februar
Pfaff er for mig en god riesling, tappet på vingården. Ren aroma, sprød, ganske ren og frisk smag med en lille finesse. 

Pfaffenheim er en hyggelig by syd  for Colmar, og denne by kommer fra byens kooperativ, som har 60 år bag sig. Kælderen omfatter ca. 200 hektar, som også dækker dele af Gueberschwihr, som er kendt som fødeby for Humbrecht familien fra det legendariske domæne i Turckheim. Kælderen laver god, ikke stor vin, men absolut ok. Godt køb

Yealands sauvignon eller pinot noir, New Zealand ... 2 fl: 149,-

Marlborough, New Zealand, ***** (5 af 5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11. februar
Den har fået nyt udstyr, hvor etiketten antyder -vinstokkene (det grønne) gror tæt på havet (det blå). Vinen er nu tappet i England og ikke længere på vingården. De er dog stadig ganske glimrende og godt køb (til normalprisen 99,95 må den dog nøjes med 4*). Den hvide sauvignon er bedst, med rig aroma og sprød syre Den røde pinot noir er ok, men mangler dybde, midte og karakter iden smagte (2019) årgang, desværre. 

Barbera d'Asti "Ibis"... 50,-

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11. februar. Ikke en vin, du kan finde på Sarotto's web, dvs. vinen købes ind udefra. Ej smagt, men nok rimeligt god -har da fået guldmedalje i Barlin. Frugtig og kraftig, men lidt for rund til at være barbera classic, dvs. med meget frugtsyre
Fås også som hvid (Cortese, men bordvin, smagt sidste år, neutral, men ren og frisk) og rosé (ej smagt) 
      Vinene er formentlig identisk med Sarotto-vinene i Irma, Berbera i rød og Challis i hvid og rosé (som koster op mod 100, når den ikke er på tilbud), så du kan lige så godt købe dem i Superbrugsen!       

Clarkson Estate zinfandel... 59,-

med Coop-app, 2017 Lodi California , **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11. februar
Der skal nok være rigtig mange Out There, der vil give denne vin fuld skrue med 10*. Og vinen vil imponere ikke mindst amarone tifosis, selvom den ikke har så meget frugt. Men for mig er den rodet og med mere marmelade end godt er -og for mig trækker 15% alkohol ned, når der ikke er så meget bund i vinen. Men den får 4* for lav pris for californier! 

Spier "Vintage Collection", rød/hvid/rosé... v. 6 fl: 46,50

6 fl: 299, rød cabernet-blend, rød GSM (grenache, shiraz, mourvèdre), hvid riesling, hvid chardonnay-chenin-viognier, rosé, tappet i Danmark
***** (5/5), SuperbrugsenKvickly, indtil torsdag 11. februar
Spier's P.S sidste uge var bedre, men denne er ok og godt køb. Normalprisen (99,95) er helt hen i vejret, men den pris er nok også kun gyldig, når der næsten intet sælges! Vinene er meget kommercielle med masser af fylde og sød frugt i duft og smag -ingen mærkbar eg og en afrundet blød smag. Cabernet er ganske overbevisende, ren frugt og fylde, GSM er mere krydderi (men ikke for meget), ret let i smag trods 14,5% alkohol. Poleret! Jeg foretrækker det hvide chardonnay blend for riesling, men begge er ok. Den lyserøde siger mig ikke noget. 

05/02/2021

Flot Alsace, gode røde fra Italien og Over There...

Vi er måske ved at genopfinde Alsace oven på de mange triste vine, som stadig ses på hylderne. Irma's Théo Cattin er superkøb, men denne gang rivaliseres de af et par andre gode hvide -den sødlige Landgraf fra Tyskland og en italiener. 
     Men Irma har (endnu engang) meget at byde på -den originale Sassella, en flot toscaner og lækker Languedoc er andre topkøb. Og så er der lidt California, som er til at betale og smager mere end ok! 

Bedste KØB: Donnaberta VermentinoThéo Cattin Riesling + pinot grisMazzei Fonterutoli "nr 10"Mathilde Chapoutier Languedoc Solana Jumilla rød/hvidDon David (rød + hvid torrontès), Bonterra, California, økologisk (alle), 
Bedste VIN: Cattin Gewurztraminer "Belvedère"Landgraf Riesling SpätleseSassella Valtellina Superiore, Barolo Riserva 2014 "Pezzole"N.B: Vinkender har nu passeret 50.000 visninger.

Théo Cattin, Riesling eller pinot gris... kr/fl. v.2: 64,50 

2 fl. 129, bedste KØB, Alsace, økologisk, ***** (5/5), Irma, gælder indtil lørdag 6. februar

En ganske lækker riesling med sprød frugt, let til middel fylde, stor elegance og god eftersmag. Pinot gris'en har mere fylde og mere friskhed end mange og også elegancen, som ofte forsvinder hos de store huse. Excellent køb begge to. 
      Familien Cattin kom fra Schweiz i 1600-tallet (som mange i Alsace) og bosatte sig i Voegtlinshoffen over Éguisheim syd for Colmar. (Mindst) to dele af familien laver vin, Théo og Joseph. Théo ejer 20 hektar og får druer fra yderligere 40, som bliver til ganske god vin, en god del i dag økologisk. Vingården ledes af den unge Jacques Cattin og hustruen Anaïs Sirop (foto). 

Théo Cattin, Gewurztraminer "Belvedère"... 2 fl. 149,-

2017 Alsace, Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 10. februar

Den smukke udsigt i "Belvedère" lokker! Vinen er en let sødlig gewurz, men Irma lover lidt syre til at balancere sødmen -og så er jeg fortabt til den rige rosenduft, som en smule sødme hjælper på vej. Slet ikke ueffen til lidt sushi eller anden asiatisk mad, gerne med lidt sødme eller krydderi. 

Landgraf Riesling Spätlese, økologisk... 79,-

Rheinhessen, Bedste vin + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 10. februar -en meget lækker tysker med rig aroma, let (8% alk), fornem behersket sødme, som slutter med fin syre. Den lagrer sikkert glimrende, men hvorfor ikke nyde den nu, mens vi venter på foråret? En af Irma's klassiske vine -og herlig! 

Mathilde Chapoutier Languedoc... kr/fl v.2: 59,50

2 fl: 1192017, bedste KØB + ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 10. februar

Det fine hus Chapoutier er konge i Hermitage, men en lilleput andre steder. Nu er han rykket ind i det sydlige Rhône, og 8. generation i huset, Mathilde, lægger navn til denne Languedoc. Parker mener (2016) smager som "en vin 3 gange dyrere". Store ord, men en flot vin med god fylde og masser af blå og sorte frugter, bløde tanniner og pæn lang smag. Vinen koster 8€ i Frankrig, så 60 kr er fair pris! 2016 fik 89-92p/100 af Parker. Flot i denne klasse -og et langt bedre køb end Rhone, Oz og californiere i klassen! 

Italien i top til rimelige priser! 

Mazzei Fonterutoli "nr 10", Toscana ... 79,-

2017, bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 10. februar. Jeg nåede ikke denne vin i december, da den sidst var på tilbud. Mazzei laver klassisk Chianti, men denne har jeg ikke set før. 90% merlot + 10% sangiovese + et år i små franske egefade. Normalt noget billigere end Classico-vinene. CellarTracker gav 2014 89p/100, men vinen er sjældent og sjældent smagt. 
      Mazzei familien er en stor vingård med godt 150 hektar vin -inkl. vingård i Maremma nær Middelhavet og i Noto på Sicilien. 

Donnaberta Vermentino hvid, Toscana...kr/fl v.6: 49,83


6 fl. 299, bedste KØB + ***** (5/5)Irma, indtil onsdag 10. februar. Hvid toscaner fra Lecciaia (en vingård,som leverer bl.a. brunello til Irma), men laves af druen vermentino, en af de bedste i Italien (alias Rolle omkring Nice i Frankrig). Udstyret er ikke i top, men vinen er god, meget rent frugtig,, middel fylde og pænt lang med nydelig syre. God vin til f.eks. salat med lidt balsamico. 

      Til samme pris den røde Primitivo "Giordano", Puglia (6 fl. 299, 5*), økologisk. Nydelig vin, men kedelig i længden. 

    Madonnina, Chianti Classico Riserva... kr/fl v.2: 74,50 

      2 fl: 159, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 10. februar. En god, fast, kraftig vin, med positiv duft og en vis stil, nok bedre om 1-3 år -flot til prisen. Vingården er den største i Greve i Chianti og ejes af familien Triacca, som købte et jagtslot i 1969. Husets hovedsæde er i Valtellina, som Irma også sælger (Sassella). 

      Sassella, Valtellina Superiore, Triacca... 79,-

      Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 10. februar 
      Du kender Barolo, men kender du også Barolo's nordlige udpost Valtellina? Druen er samme nebbiolo, som har groet her siden tidernes morgen, men vinene smager ikke som Barolo, gr noget køligere klima! Området er delt i 5-6 Cru'er, som til sammen bloy leverer 3-4 millioner fl. Sassella er et af de bedste områder sammen med Inferno (jeg elsker det navn!). 100% nebbiolo, lang maceration, et år i store egefade. Middel farve med snert af orange (typisk nebbiolo), ganske intens aroma, som vokser i glasset med noter af nød og bær; middel fylde, pænt lang smag. Det er ikke alle, der vil kunne lide denne vin, men for Barolo-tifosis er den rigtig spændende. 2016 fik 91p/Spectator, 2013 var ugens vin i AltomVin. 
        FotoValtellina ligger nord for Milano i en smal dal i Alperne tæt på Schweiz (som fuglen flyver ligger det mondæne ski destination St. Moritz ikke mange kilometer væk).  Et utroligt smukt område -se denne lille film på YouTube      

      Prosecco "Carlo V", hvid eller pink spumante.... kr/fl. v.2: 49,50 

      2 fl: 99, ***** (5/5) Irma, indtil onsdag 10.februar. Jeg var engang stor fan af prosecco, som er en ukompliceret ligefrem spumante med friskhed og duft af æbler -men i sidste ende uden dybde, som skal drikkes ung for sin æbleagtige aroma og sprøde syre. Men let at drikke alene eller med aperol, Campari's billigere og knap så bitre lillesøster. Denne fra 2.grads kooperativ i Montecchio er god og tør. 
            Den har fået følge af den første pink prosecco, jeg har set, hvor den hvide prosecco får et tilskud af rød pinot noir. Og det klæder den egentlig godt. God frugt, fint lille brus, tør og ren. 

      Finca la Solana, Jumilla rød/hvid... kr/fl v.2: 39,50

      2 fl: 79, rød Monastréll, hvid selección, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 10. februar
      Vinen kommer fra samme Luzón, kendt fra Madax i coop og Luzón i Aldi -og vinene ligner hinanden. Rød på lokale monastréll med deres fuldfede kraft og blide krydrede smag. Superkøb til 33 kr flasken. Den hvide er på druerne macabeo og sauvignon og er god med friskhed og ok eftersmag, men gr det varme klima uden sprød friskhed. Synes dog, at Solana er bedre, måske den pæne etiket? Men Luzón leverer god vin, som ligner naboen Yecla, som leverer Castaño til Salling-gruppen. 
            Til samme pris Ninfeo (2 fl. 79, 4*), endnu en vin fra Valpantena-kooperativet. Ingen rival til Solana. 

      Barolo Riserva 2014 "Pezzole" ... 139,-

      Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 10. februar. Kun en mindre del af Sarotto's vin er fra Piemonte, men de ejer faktisk denne vingård, som jeg i reglen har opfattet som "nebbiolo druen for begyndere". Men jeg tager fejl, som dygtige Rydberg skriver i Ekstrabladet: "5*, Flot varm krydret næse. Kamfer, sorte kirsebær og vanilje dominerer i smagen. Flot struktur og pæn dybde. Lang afslutning. En Barolo til den tungere side men ganske flot, især til prisen."
            Irma tilbyder til samme pris Amarone Falasco (139, 4*), en ganske ok amarone fra Valpantena. 

      Fra Californien og Argentina

      Don David, Calchaqui, Argentina, frit valg, kr/fl v.2: 49,50 

      2 fl 99, Rød malbec eller cabernet, hvid torrontès eller chardonnay. 

      Bedste køb + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 10. februar

      Vinene vokser så langt mod nord du kan komme i Argentina og så højt oppe, som vin kan gro -op mod 1800 meter over havet! Derfor mere mineralsk og frugtig stil end de fleste fra de 2 Amerika'er. 
            Cafayate ligger, hvor Argentina mødes med Bolivia, Paraguay og Chile, måske den smukkeste vinregion, jeg aldrig har besøgt -præget af mystiske underskønne bjerge, vilde skove og stegende hede ørkener. Her er varme dage og iskolde nætter, tørt (120 mm nedbør i en våd årgang (!) modsat Danmarks 800-900 mm. 
            Cafayate er et yndet turistmål, og her ligger også en halv snes vinhuse -bl.a. Esteco- som deler den smukke by med lamaer og andet godt.
            Esteco er et af de ældre vinhuse, grundlagt 1892 af franskmanden Don David Michel. Det ejes i dag af familien Torino af italiensk oprindelse. 
      Don David er god serie til en særdeles rimelig pris. Jeg har kun smagt: 
      Torrontès -på Argentinas hvide signatur-drue -en tør, fyldig hvid med underfuld aroma af kandiseret frugt, nektarin, lidt i stil med gewurztraminer. Nydes ung. Torrontès ses i dag næsten kun i dette afsides område + lidt i Galicien tæt på Santiago de Compostela. Druen er født her, men ses sjældent. 
      Chardonnay skal også være god, den fik som torrontès 5* i Vinavisen, mens 
      de to røde har overdådig frugt, krydret, men med fin struktur og ganske lang smag. For mig er de lige gode og har med rette fået omkring 90p/100 af mange kendere. 

      Delicato "Lo-ca-Tour", cabernet-sauvignon...kr/fl v.2: 69,50


      2 fl. 139**** (4/5)Irma, indtil onsdag 10. februar. Endnu en karakter, der er givet i blinde, da vinen ikke er smagt. Men Delicato er generelt mere end ok, og vinen giver sig ikke ud for mere end den er -en "drik-mig-nu" letløbende cabernet, formentlig med balance mellem det køligere Sonoma og det varme Lodi. Elsker etiketten med dens spil på "Loca" og Latour samt "A state Grown" -ikke "Estate Grown" (dvs. ikke slotsvin, men vin købt udefra) osv. Men vent ikke en blockbuster, gudskelov! 


      Bonterra, California, økologisk, kr/fl v.2: 84,50

      84,5 kr/fl, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 10, februar

      5 varianter: Mendocino rød cabernet-sauvignon, zinfandel, pinot noir, hvid chardonnay. California: Equinox Red Blend

            Vi ser i Danmark mest californiske vine tappet i Danmark, Tyskland eller England, noget overdrevet  med mere filter og svovl end vin! Derfor foretrækker jeg i reglen vine fra Argentina eller Spanien for Californien.
            Bonterra kommer fra det maleriske Mendocinoet af de gode områder nord for Napa og Sonoma. Huset er Fetzer's økologiske afdeling og ejes af Concha y Toro i Chile. De laver faktisk rigtig god vin, selvom der er store penge bag. Rigtig god vin med blød kraft og ren duft -ikke så solbrændt som mange. 
      Foretrækker zinfandel, som passer til det ret lune klima i Mendocino, stort, smukt område nord for Napa (foto). Cabernet er også god. 
            Equinox (merlot + petite sirah) har ikke Mendocino på etiketten, men kommer nok herfra. '17 fik 4* hos Rydberg i Ekstrabladet med ordene: "
       "Masser af intense sorte bær i duften. Medium koncentration og en anelse sødmefuld solmoden frugt i smagen. Meget ligetil og frugtig med en pæn afslutning."
            Pinot'en ikke smagt -men her foretrækker jeg Chile i denne prisklasse. 
            Guiderne giver vinene 87-90p/100, en karakter, som mange californiere til dobbelt pris vil være tilfreds med. 

            Husk også på, at Mendocino  kommer fra et af de områder, som blev hårdest ramt i Wildfires, dvs. en af de indtil nu mere end 4000 skovbrande i den længste og værste sæson nogensinde.