Søg i 1200 opslag:

06/10/2020

En stor Corona, Bordeaux og meget andet godt...

Cabernet-druen går igen flere gange i dag, og det er da en stor drue -når den er god. For mange vil den sorte Coronas være en perfekt introduktion, lillebror til 1970'eren, som skabte sensation ved den første vinolympiade!  Men i dag er Bordeaux blevet bedre, som vi smager bl.a. i Margaux'en. 

      Men ellers er der gode vine fra Argentina (Mascota til blot 41,50, her er 5* ikke nok!) og supervin fra Chile. Så det er passende at slutte af med en Cognac -uden cigar til! 

Bedste KØBWilliam Hardy, shiraz/chardonnay, La Mascota, rød, hvid, rosé, Torres Gran Coronas

Bedste VIN: Marea, Leyda, syrah og chardonnayCh. Tour de Laroze, Margaux

Torres Gran Coronas cabernet-sauvignon... 79,-

Bedste KØB, 2015/16 Reserva, Penedès  ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8. oktober 
Markant bedre end den normale, men også gode Coronas, som du kunne få til godt 40 kr i sidste måned. 
Den sorte etiket og navnet Gran Coronas minder om den 1970, som i 1978 vakte genlyd i hele Verden ved at vinde en smagning foran Latour! 
      Men det er ikke samme vin (den hedder Mas la Plana og koster 300+ og kan ikke længere matche Latour). Men det er stadig en flot vin, der viser, at druen cabernet-sauvignon ikke kun kan levere god vin i Bordeaux, men også i Penedés ved Barcelona. Den kommer fra egnen omkring Mas la Plana! Og den er faktisk ikke så langt bagefter -mørk, fyldig og blød med masser af frugt og krydderi- perfekt til en krydret bøf. Vinen har fået et år i små egefade og et år eller to på flaske.

Marea, Leyda, syrah eller chardonnay ... 89,-

Bedste VIN, bedste KØB, økologisk, 2018/19, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8. oktober 
Vi er et par klasser oppe over Hardy herunder, men prisen er også højere. Hardy er god, men både chardonnay og især Syrah har en helt anderledes intensitet og dyb de i smagen -og det skyldes ikke kun det kølige klima i Leyda nær Stillehavet! Den har fået høje karakterer af mange kritikere, og 2018 fik 5* af pålidelige Rydberg i Ekstrabladet med ordene: "Næsten sort med kølige krydrede noter i duften. Animalske træk i smagen med sorte blåbær, lakrids og sort peber. Spændende og vellavet vin med en flot intensitet og længde." Den hvide chardonnay gærer med naturgær (udover økologien!) og gærer også i små egefade. Den vil imponere mange. Selv jeg, der er chardonnay-allergiker giver den pæne ord! 

William Hardy, shiraz eller chardonnay.... 50,-

Bedste KØB***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.oktober, normalt: 99,95
To rigtig gode vine, som også pænt kræsne ganer kan drikke -og for mig meget sjovere end lignende tysktappede vine fra Meny, Lidl og Aldi -som tilmed er lidt dyrere! 
      Den røde shiraz er fra Langhorne Creek syd for vinhovedstaden Adelaide -et rigtigt godt område- og det præget vinen, som er en stor vin, men ingen fedladen flødebolle! God frugt, bær og krydderi, men holdt i skak af lidt syre. 17p/20 i '17 af Oldenburg og 5* i Vinavisen i 2018. 
      Den hvide chardonnay kommer også fra et godt -dvs. køligt- område, Limestone Coast syd for McLaren Vale og Adelaide. Vi er nær havet, som tager toppen af varmen! Ganske rig, ren aroma med lidt melon og citrus, middel fylde, pæne syrer, middellang smag. 5* i Vinbladet og Vinavisen. 
      Adelaide blev grundlagt i 1850erne, og Hardy var en af de første til at dyrke vin her i McLaren Vale i Adelaides sydlige udkant. Han havde iøvrigt en direktør ved navn Osborn, som siden startede for sig selv. Hans kaldte firmaet d'Arenberg efter hustruens familie, og huset ledes af hans oldebarn, mens Hardy er blevet del af Accolade-gruppen. 
      Foto: den 15 km lange Maslin strand ved McLaren Vale. Flot, men få bader her. Der er risiko for hajer! Bemærk limstenen i klippen -starten på Limestone Coast. 
      NB: Hardy "Crest" (rød, hvid) tilbydes til 199 (4* til rød), den røde cabernet-shiraz er såmænd ok, men meget forglemmelig. Den hvide er nok mindre god, men ej smagt. Køb hellere de meget finere: 

La Mascota, rød, hvid, rosé, Argentina... 6 fl: 249,-

= 41,50 kr/fl,  Bedste KØB, ***** (5/5) Superbrugsen, Kvickly indtil torsdag 8. oktobernormalt 99,95, 

Rød cabernet-sauvignon eller malbechvid chardonnayrosé


Mascota er en tak bedre end den ellers fine OPI, og laves i mindre mængder på basis af finca La Mascota.  2016 cabernet blev valgt som bedste cabernet i Frankrig! Mens nye årgange af malbec og rosé har fået over 90p af James Suckling. 

     2017 cabernet er meget flot -især til 50 kr!- men den er vel ikke bedste cabernet, du kan få! Måske har maskotten fulgt andre ved at slække lidt på kvaliteten efter et par år -måske for at tjene lidt, selvom prisen er så lav?  

      Den hvide vil tiltale chard-fans, bedre end jeg husker den -men foretrækker stadig de to rødvine: lækker malbec med frugt og friskhed, 

for cabernet er denne rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. Rosé p.t. lidt skuffende. 

Apothic Dark eller Winemaker's Blend .... 79,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil  torsdag 8. oktober
En rigtig pleaser (har kun smagt Dark!), som vil tiltale de fleste -selv Ripamarone-fans- og ikke støde. Apothic har navn efter apotek, og vin er for mig afgjort også medicin! Vinene er blends, Winemaker's er baseret på zinfandel, cabernet og syrah, mens Dark har de samme druer + teroldego og petite sirah. Vinene kommer formentlig fra det varme Central Valley. 
      Vinen laves af vinhuset Gallo, som er en historie i sig selv. De startede i 1933, da forbudstiden i USA ebbede mod enden. Brødrene Ernest og Julio lånte en bog på biblioteket i Modesto om hvordan man laver vin og gik straks i gang -med $ 5000 lån fra Ernest's svigermor. 
      I dag er firmaet Verdens største med en markedsandel på 25% i USA! I Danmark sælges mest basisvinene, som ikke gør fortræd -du kender måske Barefoot i Netto (et 4* køb til 50). Vinene importeres af Hans Just, som sælger videre til Coop og Salling mv. 


I min Kvickly gik jeg glip af tilbud "rød fredag" på Amarone fra Terre di Verona til 99. Nå nej, jeg køber ikke Amarone, eller i hvert fald aldrig billig Amarone! Men måske kunne jeg overveje Amarone fra Villa Annaberta (179, 4-5*), som er meget imponerende, i hvert fald det første glas! Ellers køb: 

Ch. Tour de Laroze, Margaux.... 179,- 

Bedste VIN, ***** (5/5), 2013,  Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 8. oktober, norm: 249,95. 
      Har ikke smagt denne årgang, men Flaskehalsen, som ikke er Bordeaux-fan, giver den 5* med masser af ros. Og jeg kender Labégorce, som laver vinen -de er meget dygtige vinmagere. Og Margaux er noget særligt, et af de ikoniske små områder for alle, der holder af vin. Slottet ligger i den nordlige del af Margaux -faktisk støder en stump af selve Château Margaux op til slottet! Kan nydes nu og de kommende 3-5 år. 
     Vinen er af helt anden klasse med Haux-vinen, herunder, men den eer også 4 gange dyrere... 

Carmel Mingot de Haux, Bordeaux...  3 fl: 139,- 

2016,  ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, gælder indtil torsdag 8. oktober 
Til 46 kr flasken et rigtigt godt køb, hvis du kan lide klassisk Bordeaux, dvs. vin med lidt bid (selvom det ikke er overdrevet). Carmel de Mingot var i 1600 tallet navnet på et kloster i Cotes de Bordeaux, som i dag er del af dansk-ejede Haux. 

Middelfyldig, ganske indbydende vin, som dog har et let grønt præg, som måske forsvinder i løbet af et år eller to på flaske. Med mad er vinen dog ganske udmærket. 

Piccini, Chianti Riserva... 3 fl: 139,- 

= 46,33 kr/fl,  ***** (5/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 8. oktober

Piccini's Rieserva kostede 60 kr i Meny -på tilbud!- for en uge siden, så Coop's udgave skal alene af den grund have 5*, selvom det bestemt ikke er stor Chianti. En kommerciel Chianti med lidt fylde, lidt spids duft og tør eftersmag -dog bedre efter en tid i glasset, hvor den faktisk bliver helt nydelig! 
      Piccini er måske det største firma i Chianti og leverer 10% af hele Chianti's produktion, hvoraf en forsvindende lille del kommer fra egne marker -langt det meste købes ind som færdig vin i kooperativer osv.  

Det hænder, at jeg skriver om spiritus, men når jeg ser et tilbud med samme pris på en snaps, en ukendt gin -noget, der er stort set gratis at lave- -og så Havana Club's fine 7 årige Cuba rom (5*), Chivas Regal whisky (lagret hele 12 år) og Hardy's Cognac til samme pris, så bliver jeg sur...


Hardy VSOP Cognac... 179,95


Fine Champagne 40%, **** (4/5),  Kvickly, Superbrugsen, indtil torsdag 8. oktober
En god Cognac med nydeligt udstyr. Positiv duft med lidt alder, svag sødme, middel fylde, pænt lang smag uden for meget sødme heller. 
Og den er Fine Champagne dvs blend af petite og grande Champagne, de to bedste områder i Cognac.
      Hardy blev grundlagt af engelske Anthony Hardy i 1863 og var engang et af de førende, mindre huse i Cognac. Under en krise gik huset fallit og ejes i dag af et kooperativ som en del andre, bl.a. Polignac. Men der er stadig en kvindelig Hardy med i ledelsen, og huset laver stadig god Cognac i en afrundet, elegant stil. 
P.S: Foto viser XO, men har p.t. ikke VSOP foto. 

03/10/2020

Flot Washington cabernet + rabat på fransk og italiensk

Mercer Bros er en privat vingård i Washington, som leverer en flot cabernet i Føtex, som ellers tilbyder gode rabatter på fransk vin... 

Jeg er ingen stor fan af amerikansk vin, selvom jeg da jævnligt taler pænt om Gnarly Head, Geyser Peak og Fetzer, når rabatten er stor nok. Men skal du have andet end krydderbomber, skal du som regel op på 200 kr -eller mere, ofte meget mere. Og så er der bedre køb at gøre i Frankrig, Argentina og Chile. 

      Men måske har Føtex fat i noget med Mercer Bros, som er en middelstor vingård i Washington -staten, ikke byen... Den lover i hvert fald godt! 
      Der er 40% rabat på fransk vin i Føtex og samme rabat på italiensk i Bilka -på normalprisen, forstås! Det er ikke første gang og ikke sidste gang. Men der er gode køb at gøre, trods alt. 

Bedste KØB: Mercer Bros cabernet-sauvignon, Tertre du Moulin St Émilion + lørdagstilbud i Føtex og Bilka
Bedste VIN: Mercer Bros cabernet-sauvignon, Tertre du Moulin Grand Cru, Faustino I Rioja + lørdagstilbud i Føtex og Bilka

Mercer Bros Cabernet-Sauvignon, Washington ... 99,-

Bedste KØB + VIN, Horse Heaven Hills, ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 8. oktober, normalt 169
Der er laaaangt mellem flot amerikansk vin til en rimelig pris, men denne kan meget vel være en af de bedste. Mercer ligger i staten Washington og har tilhørt familien siden guldfeberen i 1886 og tappede deres første vin i 2005. Huset laver et stort antal vine, men Salling har p.t. kun denne ene i sortiment. 15.000 kasser tappet, ikke alverden! 
      Vinen gror på Horse Heaven Hills -foto- et ørken-lignende ekstremt tørt landskab med blide bakker over Columbia floden på grænsen til Oregon. Kun smagt i 2017, som fik 90p/Spectator og en flot placering som nr 73 på den årlige top 100 (nok gr lav pris). Ganske mørk og kraftig, med udpræget bærduft med lidt krydderi bagved, nydelig lang smag. Excellent køb. 

Ch. Tertre du Moulin, Grand Cru ... 99,-

Bedste KØB + VIN, ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 8. oktober 
En glimrende Saint Émilion i stort år til en lav pris. Vinen blev engang (det var i 1980erne!) solgt af Knud Jørgensen under navnet Haut-Plantey. Prisen var lige så høj for 30 år siden (tror faktisk den var op mod 150)! En klassisk merlot med liden eg men god frugt. Giv den 2-4 år mere på flaske.

Faustino I, Rioja Gran Reserva ... 99,-

Bedste VIN, ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 8. oktober 
Måske glemte du (som mig!) at købe den blandede kasse, hvor du fik 2 Faustino I og 4 Faustino V reserva til 299! Men uanset hvad er I'eren en flot vin til 99. En moden Rioja med rig bouquet og pænt lang smag. Ikke super, men excellent køb. Set i 2008 og 09.  

Gnarly Head, Lodi Old Vine Zinfandel... 69,-

**** (4/5), Bilka, norm: 108,67, indtil torsdag 8. oktober 
Gnarly Head hentyder til de krogede gamle vinstokke -og netop zinfandel  er ofte gamle vinstokke, som har overlevet fra de dage, da de leverede den daglige vin i Californien. Dette mærke tilhører Delicata, en stor, privat vingård. Gnarly laves på deres vingård i Manteca. En typisk zin med dyb farve og krydret frugt med peber og bær, lidt friskhed i midten, der giver en pæn lang smag. 

Føtex lørdag -40% på fransk vin 

Føtex tilbyder lørdag 40% på franske vine (på normalprisen), og her er der flere gode køb, synes jeg -og jeg har da også handlet en del! 

Lirac, Auguste Bessac... 53,40

Før rabat: 89, 2017/18,  ***** (5/5), Føtex, kun lørdag 3. oktober 

En klassisk Rhône fra et af de områder, du kan kalde "Crus", fordi de har deres egen appellation -der står ikke Rhône på etiketten -det forudsættes bekendt. 
Lirac har aldrig fået samme ry som Châteauneuf du Pape på den anden side af floden. Vinene er dog gode -denne er typisk med solid fylde, men også en intens frugt og en mineralsk friskhed og tørhed, som kan overraske. 2016 er flot nu. 
     Du kan få en kraftigere, mere frugtig, men mindre fin Plan de Dieu fra Bessac til samme pris, mens du må af med 59,40 for Rasteau. Vacqueyras koster 77,40 med 40% rabat. Alle får 5*. 

Ch. du Mercey, Hautes Côtes de Beaune...71,40

Bedste VIN2018, ***** (5/5), Føtex, kun lørdag 3. oktober, før rabat: 119. 
Du få sjældent en drikkelig Bourgogne til 100, så denne er en lille perle! 2018 er superb årgang, vinen er lavet med omhu -dyb for Bourgogne, åben frugt af solbær og hindbær, middel fylde, bløde tanniner, ren og frisk! Superkøb i pinot noir! Flot allerede nu. 
       Foto: Mercey er en stor vingård i Rully syd for Beaune. Den ejer 18 hektar i Hautes Côtes de Beaune lidt syd for Santenay. Slottet er meget flot og stammer fra 1400-tallet og er stadig ejet af en Baron Grand de Mercey, som fik titel og penge af Napoléon! Vingården drives separat af Rodet (som ejes af Boisset).

Montagny "la Burgondie"... 89,40

Bedste køb/bedste vin. 2018, ***** (5/5), Føtex, kun lørdag 3. oktober , norm: 149  
Klassisk chardonnay fra Bourgogne til en særdeles rimelig pris. Lys, ren aroma, ganske fyldig, frisk syre, god stil og længde.
      Vinen er tappet på ejendommen, og derfor anbefaler jeg den frem for billig Chablis eller Meursault! 
      Cave de Buxy har så langt det største areal i Montagny, et lille Cru i Bourgogne mellem Meursault og Mâcon, hvor det kun er hvidvin, der må bære byens navn. "Burgundie" er et salgsmærke. 

2018 Chablis Premier Cru, Josselin... 119,40

Bedste VIN***** (5/5), Føtex, kun lørdag 3. oktober , før rabat 199. 
Josselin er historisk hus i Chablis, men ikke helt så fint som tidligere. Men stadig en tand bedre end Latour's Montagny -lidt friskere og mere forfinet, lidt mere stilig i duften, selvom vine faktisk er lidt lettere -men 1.Cru klassen fornægter sig ikke, selvom denne ikke kommer fra de bedste 1.Crus. Men et godt køb.
I hvid tilbyder Føtex også Josselin's almindelige Chablis (149 -40%, 4*). Chablis fås også fra Calvet, men gå efter Josselin. 

 Bilka -40% på italiensk, 25% på alkohol 

Bilka tilbyder lørdag 3. oktober -men kun lørdag- 40% rabat på italienske vine -lidt Tordenskjolds soldater, da det er begrænset med nyheder. Det bedste køb er Vigorello, som er forbavsende tæt på Tignanello til en helt anden pris. Gemma's hvide Arneis fra Barolo er også god, men den er dyrere end Bigi's Orvieto og San Felice's vermentino, så de er de bedste køb i hvid. 

      Desuden 25% på al spiritus (på normalprisen, men mange er allerede på tilbud, akkurat som med italiensk vin). Sandeman's Capa Negra brandy de Jerez Reserva er stadig godt køb (97,46 med rabat), men den er nævnt mange gange før! 

Bigi, Vipra eller Orvieto Classico.... 41,40

Bedste KØB, med 40% rabat, ***** (5/5), Bilkanormalpris: 69, gælder kun lørdag. 
Bigi er et af de store navne i Umbrien, som ligger mellem Toscana og Rom. Deres specialitet er Orvieto fra skråninger omkring denne vidunderlige by. Her bruges den normale trebbiano + den fine grechetto drue, kold gæring -tør, frisk, sprød, men med mere aroma end f.eks. en normal Frascati. 
Rødvin må ikke kaldes Orvieto, så her er navnet Vipra -som jeg ikke havde smagt før. Nydelig fylde, god frugt aroma, tør, men ret blød. Druerne er sangiovese + merlot + montepulciano + lidt eg. 

San Felice Maremma, Vermentino.... 59,40

Bedste KØB, med 40% rabat, ***** (5 af 5), Bilkanormalpris: 99, kun lørdag. 
Jeg kan godt lide San Felice's hvide vermentino, lavet på en af de bedste hvide druer fra Italien. Den har nu fået DOP Maremma -et særligt område tæt på kysten syd for Pisa -faktisk ikke langt fra Bolgheri, som leverer bl.a. Sassicaia. Har ikke 2019, men til 60 kr (når 40% er trukket fra) et must. Rig aroma, tør, middelfyldig, fin syre, pænt lang. 

Castelveder, Franciacorta Brut... 89,40

Med 40% rabat, ***** (5/5), Bilkanormalpris: 149, kun lørdag.  Normalprisen er steget støt, og til 149 er den ikke værd at købe, selvom den er måske Italiens bedste bud på svar på Champagne. Franciacorta er et lille område nær Iseo søen mellem Bergamo og Verona. Et af de få områder i Italien, der kan rivalisere Champagne i type og stil. Druen er samme  chardonnay, og vinen er lavet på Champagne-metoden med lagring med bundfaldet i 18 måneder som god Champagne. Den kan måle sig med meget Champagne, men er i reglen bedre køb!

Tenuta di Capraia Chianti Classico... ca. 65

Bedste KØB, med 40% rabat, ***** (5 af 5), Bilkanormalpris: 99, gælder kun lørdag. 
En dybt farvet, middelfyldig vin, fast og dyb, med intens aroma af frugt (kirsebær/stenfrugt), tør -en rigtig madvin. Årgangen kan sikkert variere, men jeg har mest set 2016 og fås kun i varehus. Vinen har fået gode noter i pressen gennem årene, typisk omkring 88p/100. Flot nu, men nok bedre om et år eller to. 

Vigorello , San Felice, Toscana... 101,40 

Bedste VIN, bedste KØB***** (5/5), Bilka, med rabat.  Dette skal være den første "supertoscaner", som blev solgt et par år før Antinori's kostbare Tignanello. Et blend af cabernet, merlot og petit-verdot + den unikke lokale pugnitello. 20 måneder i små egefade + 1-2 år på flaske. Set i 2015, der fik 93p/Parker -slet ikke ulig den flere gange dyrere Tignanello! 
       Pugnitello betyder "lille næve" og var næsten uddød indtil San Felice genoplivede i 1980erne. Vinen er fløjlsblød og kraftig -med Bordeaux-druerne bliver det til et flot blend, lækker og lang. 
      Vinen laves på den store vingård i Classico, som i dag ejes af forsikringsselskabet Allianz og er en flot vin. 

01/10/2020

Flot Luberon til ingen penge i Irma

Irma's aktuelle tilbud domineres helt af Côtes du Rhône og Rhône-kopier -en meget flot Luberon fra Chapoutier-ætlingen Morel, mens Chapoutier selv lægger navn til en anden vin.

Tre af de store Rhône-druer kommer oprindelig fra Spanien, hvor Solana laves af monastréll, som i Rhône har navnet mourvèdre, mens dansk-ejede Hammeken måske leverer ugens bedste vin, Tosalet fra Priorat, hvor druerne er grenache og carignan, som også har fået deres ry i store vine fra Rhône.  

       Og så er der en australsk shiraz -alias syrah, endnu en Rhône-drue. Men Irma har også andre gode køb, som ses herunder. Irma er meget stærke i øjeblikket, når det gælder gode vinkøb... 

Bedste KØBFinca la Solana, Monastréll Jumilla, Luberon, Pierre Henri Morel (rød og hvid), Tosalet PrioratLosada "mencia", Burmester 10 år Port. 
Bedste KØBTosalet Priorat 

Luberon, Pierre Henri Morel... 2 fl. 99,-

Bedste KØB, ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 7.oktober 

Foto: Luberon er Rhône-dalens "Fjernøsten", et smukt bakket område øst for Ventoux, udødeliggjort i Manon og Kilden i Provence. Området er UNESCO biosfære. 

      Vinene var engang Provence Light, men en række stenrige ejere har bevist, at Luberon har mere at byde på -og det har disse vine også, en syntese af fyldig Rhône og elegant Provence. 
      Parker giver den røde (2017, Irmas er nok 2018) 88-90p -en mørk, ganske fyldig, meget frugtig, indbydende vin, som vil være god ledsager til en coq au vin. Den hvide er knap så overbevisende, lavet på blend af hvid grenache. Men frugtig og indbydende, som (i 2017) fik 87-89p af Parker. 
      Pierre Henri Morel var i årrække leder af Chapoutier i det nordlige Rhône, men begyndte i 2008 at sælge vin under eget navn -med Chapoutier som bagmand og med hovedsæde i Chapoutier's kældre i det sydlige Rhône. Huset køber vin udefra som Meffre, Guigal og andre. Men Chapoutier har noget af et ry at leve op til -og de vine, jeg har smagt, har alle været flotte (og gode køb). 
P.S: Morel har allerede forladt sit hus (han laver vin i Australien), men Chapoutier ønskeer p.t. ikke at ændre navnet. 

Finca la Solana, Monastréll Jumilla... 6 fl. 220,-

= 36,67 kr/fl, Bedste KØB,  økologisk,***** (5/5), Irmagælder indtil lørdag 3. oktober.  Luzón er en stor moderne vingård i Jumilla ved Alicante. En god allrounder, der nydes inden for et par år, en vin med fuldfed kraft og blid smag samt en duft af modne bær. Excellent køb. 
     
      Irma tilbyder også nogle vine, som umiddelbart lyder som topkøb, men jeg personligt ikke vil købe. Australske Grant Burge Reserve shiraz og chardonnay (6 fl: 249, 4*)  -vil tiltale de fleste og begejstre ingen. Den hvide er måske bedst. 

      Desuden 2 vine fra Puglia,
Salice Salentino og Brindisi "Terre della Brunda" (6 fl: 239, 5*). Begge nydelige vine med krydret duft og blødhed, som kommer fra Botter, som ikke ligger i Puglia, men ikke langt fra Venedig i Norditalien. Sammenlignet med Torres' Coronas (39 i sidste uge i Coop) blegner disse tilbud. 

Orimos,  Grande Reserve, Languedoc ... 2 fl. 119,-

***** (5/5), Irma (partivare) 

Meget flot etiket, som i design kan minde om Hammeken Cellars' topvine. Ej smagt, men har uden videre givet vinen 5*, da den skal være lavet på det klassiske GSM blend (grenache, syrah og mourvèdre) og oplyst 12 måneder i eg (til denne pris? Hmm). Burde også være Bedste KØB
     Vinen er tappet af kooperativ i Saint Saturnin, som ligger nær Montpellier med vinmarker ved foden af Larzac, som kan levere flot vin. Skriv til mig, hvis du har smagt vinen!  

Mathilde Chapoutier Languedoc... 2 fl: 119,-

2017, ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 7.oktober  

Det fine hus Chapoutier er konge i Hermitage, men en miniput alle andre steder. Han er dog rykket ind i det sydlige Rhône (Pierre Henri Morel Vacqueyras), mens 8. generation i huset, Mathilde, lægger navn til denne fine Languedoc. Parker mener (2016) smager som "en vin 3 gange dyrere". Store ord, men en flot vin med god fylde og masser af blå og sorte frugter, bløde tanniner og pæn lang smag. Vinen koster 8€ i Frankrig, så 60 kr er fair pris! 2016 fik 89-92p/100 af Parker. Flot i denne klasse! 
      For mig et langt bedre køb end de 2 Rhône vine til samme pris, Chemin des Papes (3*, tappet i Bourgogne) og Héritages fra Ozier (4*). . 

Landgraf, rød, hvid, rosé, økologisk... 2 fl. 129,-

2018 Rheinhessen, ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 7.oktober      
Riesling 
er for mig Verdens bedste hvide drue -så meget mere interessant end det meste chardonnay (god Chablis og Bourgogne undtaget). 

      Hvid Riesling Feinherb er flot, frugtig, frisk og sprød med lige den snert af sødme, der gør den utrolig madegnet, f.eks. til sushi eller en salat. Rosé er ikke smagt, men jeg tvivler (!), mens den røde Spätburgunder -alias Bourgognes pinot noir- formentlig også er 5* værd, plus det særlige med ok tysk rød! 
      Vingården ligger i Saulheim i Rheinhessen. Dette område har ikke samme ry som Mosel eller Rheingau, men her er dog 2 rigtig gode byer, Nierstein og Oppenheim -nær floden Rhinen- men Saulheim ligger inde i landet langt fra floden og har  ikke samme ry. 
      
      Men de 20 hektar leverer god vin efter økologiske metoder, som laves af det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgraf. der har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann.  

Tosalet, Priorat "Vinyes Velles"... 79,-

Bedste KØB,  Bedste VIN, 2017/18, ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 7. oktober   
En indbydende vin med god fylde, krydret duft, men med lidt mineraler og frugt, der hindrer vinen i at blive kedelig. Som en rigtig god Rhône, blot blødere i stil. En kommeerciel vin, men rigtig god oveni. 
      Priorat ligger ved Tarragona syd for Barcelona og er et næsten mytisk område (har navn efter kloster!), som dog i dag er blevet meget fashionabelt -engang levede det af at lave Portvins-kopier! Druerne er klassisk Rhône -garnacha og cariñena suppleret med cabernet. 
Vinen laves af Hammeken Cellars, måske det største danskejede vinhus uden for Danmark, som leverer op mod 30 millioner fl/år. De ejer ingen vinmarker selv (endnu), men får vinen lavet efter deres ønsker i kældre rundt om i hele Spanien. Vinmageren er også dansk: David Tofterup (foto). 

Losada "mencia", Bierzo ... 79,-

Bedste KØB, ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 7. oktober.   
For mig ugens bedste køb, men nu elsker jeg også druen mencia, en af de nye stjerner i Spanien, som giver en vin så langt fra de tunge, solmættede (og af og til trættende) sværvægtere, Spanien er kendt for! Vinen kan såmænd ligne en god Beaujolais, men med lidt mere kød på -men der er lidt af den samme dansende følelse af vinen på ganen...  Overdådig aroma, moden, men med mineraler, sød frugt og endog blomst -middel fylde, afrundet, lang, men med friskhed i den nydelige lille syre. Nydes nu -evt til tapas, kalveculotte o.l. Gerne kælderkold. 
Druen trives i det relativt kølige Bierzo (vi er ikke langt fra Sct. Jacobs grav i Compostela i det våde, kølige Galicien). Losada er en glimrende privat vingård med gamle vinstokke og en ung, begavet vinmager -alt er perfekt. 

Yealands "Crossing"  rød eller hvid... 99,- 

Hvid sauvignon eller chardonnay, rød Pinot Noir, New Zealand, **** (4/5)Irmaindtil onsdag 7. oktober. 
Et af flere mærker fra Yealands, som er blevet af de større huse i Marlborough og importeres af Coop-gruppen. Crossings hvide sauvignon er fra Awatere, en ret kølig del af Marlborough tæt på havet. Flot, tør, ren rig aroma, sprød og frisk trods 13,5% alkohol, der slet ikke smages. God f.eks. til skaldyr eller en salat. Chardonnay er mindre frugtig, men måske en bedre madvin. Den røde pinot er ikke smagt, men Yealands normale pinot er ok, men letbenet, måske gr for højt udbytte. 

Burmester 10 years old tawny Port... 99,-

Bedste KØB, ***** (5 af 5), Irma, indtil onsdag 7. oktober. 
Jeg vil egentlig lige så gerne drikke Coop-gruppens Pocas, bl.a. Santa Barbara, men Burmester's etikette er flottere! En god 10-årig tawny, meget frugtig, nødder, mere figen end læder, sød, men med et twist i slutningen. 
      Burmester startede i London 1750, men blev først rigtig kendt, da Johann Wilhelm Burmester overtog det i 1834. Personligt solgte jeg rigtig meget Burmester i 1980erne. Siden gik det lidt ned ad bakke, men for nogle år siden blev huset overtaget af banken NGC's Sogevinus, som har øget både kvalitet og salg. Banken ejer også bl.a. Cálem, Barros, Feist, Hutcheson og Kopke, og lur mig, om ikke vinene ligner hinanden til forveksling...? 
      Irma tilbyder også Burmester 2001 colheita (næsten 20 år, 249, 5*) og 1985 (35 år, 399, 5*), for mig meget bedre køb end LBV (119, 3*) og 20 år (279, 4*). 

Giv mig besked på jansorensen@europe.com, hvis de ønsker at modtage notifikation om nye opslag!