Søg i 1200 opslag:

Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel la chasse plan de dieu. Sortér efter relevans Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel la chasse plan de dieu. Sortér efter relevans Vis alle opslag

14/03/2024

Brugsen: Masser af flot vin til Påske!

Liflige hvid Weinmacher fra Østrig, flot Rhone og magtfuld Unámine fra Argentina samt økologisk riesling fra Mosel og bobler fra Chile. Der er mange tilbud fra Brugsen i denne uge! 

Faktisk har Superbrugsen og Kvickly så mange tilbud, at jeg har måtte dele dem op i 2 opslag (i næste opslag gælder de fleste tilbud til lørdag 30/3). 

    Pfaffl fra Østrig laver god hvidvin, og Weinmacher (50) er et rigtig godt køb, både rød og hvid med frugt og charme. Der er mere sødme i Mertes' Mosel Riesling, som dog er topkøb (45). Jeg kan også godt lide les Anges sauvignon (50) og den lyserøde Aix Provence (59). 

    Blandt de røde er Morel Rhone (49) svær at komme uden om til så lav pris. Det skulle da lige være Casillero del Diablo, hvor både røde og hvide er djævelsk (!) gode køb til 35. Som også Hardy Crest (35), mere fylde, lidt mere klodset. 

    Noget dyrere -men et lige så godt køb- er Mascota's superbe Unámine (89), som viser, at Argentina kan måle sig med de dyre. 

    Og til sidst en ok pris på Joseph Perrier Champagne (219) og en usædvanlig lav pris på Jameson irsk whiskey (99) og Johnie Walker 12 år whisky (149). 

Bedste KØB: Pfaffl "Weinmacher" rød/hvid - Riesling Feinherb Organic - Morel Cotes du Rhone - Casillero del Diablo rød-hvid-rosé - Unámine "Signature" - Hardy's Crest rød/hvid - Pagus Bisano Ripasso (kun Kvickly)
Godt KØB: G.M. Aix Provence rosé - Barbera d'Asti "Sarotto" - Ibis hvid/rosé - Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé - les Anges sauvignon blanc - Il Tauro Salice Salentino - Terre della Brunda Brindisi Riserva - Amaluna Organic sparkling Brut - Joseph Perrier Champagne - Barolo Riserva "Pezzole" - Jameson whiskey - Johnie Walker 12 år whisky - Linie Aquavit

uge 12/2024


Pfaffl "Weinmacher" rød/hvid... 50,-

rød zweigelt, hvid riesling eller grüner veltliner, rosé (mest zweigelt), Østrig 
Bedste KØB + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 21/3

Heidi & Roman Pfaffl (bror og søster) leder 150 hektar vingård i Weinviertel en times kørsel nordvest for Wien. Familien er på få år blevet lidt af en stjerne i Østrig. Druetypiske, friske vine med god aroma og frisk syre til rimelige priser. Men de 2 søskende vil mere -og har lavet denne serie vine til Coop, baseret på indkøbte druer (Weinmacher = vinmager). 
    Den røde er let, frugtig og rigtig god tørstslukker, på den lokale zweigelt drue, dvs lidt i stil med Beaujolais. 4* fra Rydberg. 

Den grønne veltliner er aromatisk, tør og sprød, meget lækker. Kun smagt én gang. 

Riesling er tør, aromatisk vin med god syre og længde, ikke top, men flot til prisen. 

Riesling "Feinherb" Organic... 45,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 21/3

Mosel. I dag ses nok 2022, men kan se, at 2021 og 2020 fik 5* i Vinavisen (som mente vinen var et kup til 75). Selv huskere jeg kun 2019, som havde intens aroma af blomst, en lille fylde, god syre balanceret af en vis sødme. Vinen er Feinherb, dvs. halvtør. Sødmen er dog mærkbar, men ellers en herlig hvid forårsvin.       
      Vi er laaangt over Piesporter Michelsberg, som kastede så meget skam over Mosel i 1980erne. Druen riesling + Mosel til den pris er sjældent. Denne økovin anbefales og signeres af Dr Renate Willkomm, og lægen har jo altid ret! Men hun er også hovedejer af Peter Mertes, Tysklands største vinhus med meget jævn vin, men også ok vin som denne.

Morel Cotes du Rhone.. 49,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3
2022. Denne Rhone har det hele -frugt, krydderi og fylde over en fast bund, der giver en vis friskhed. Vinen var topkøb til 59, så til 49 er det et must. Den bør give Guigal (til 80+ kr!) kamp til stregen. Tror næsten Morel vinder!
    Denne gamle Irma vin må  konkurrere med Gabriel Meffre's gode Plan de Dieu osv. Pierre-Henri Morel var en ung adm direktør for det fine Chapoutier, som ville prøve noget andet. Så han fik frit lejde med vine fra syd-Rhone under eget navn og i Chapoutiers Estubiers kælder i Lubéron, før han selv efter nogle år smuttede til Australien! 

    Morels vine er rigtig gode -håber igen at se Morel's Lubéron og Signargues Village (rigtig god). 
    Brugsen tilbyder også Vacqueyras Morel (109, 5*), flot, men noget ung -og til 109 næppe topkøb. 

Casillero del Diablo rød-hvid-rosé... 35,- 

rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3 

Til prisen er vinene uovertrufne. De røde cabernet (90p/JamesSuckling) og carmenère (guldmedalje) har solid fylde, frugt og pæn længde, måske med lille snert af grønt i næsen, mens jeg er lidt forbeholden med merlot.

    De hvide  er af samme klasse -tørre, friske og rene, egefri smag, så du også får friskhed i chardonnay -nye årgange har fået omkring 90p/100 af lokale Descorchados, som også den hvide sauvignon, som må være svær at slå til denne pris! Rosé ikke smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen. 
      Besøger du en dag det skønne Chile, så book et besøg hos Concha & Toro. Huset er gigantisk, men sjovt at besøge -og det ligger tæt på Santiago. Her hører du legenden... 

    I 1883 plantede don Melchor vinstokke fra Frankrig, som leverede hans bedste vine, som han gemte i et særlig kælder -cabinet på fransk/tysk og casillero på spansk. Men trods en lås for døren forsvandt der hele tiden flasker... Og et rygte blev spredt, at det var djævelen, der drak vinen. Et mærke var født! 

    Vinene er "Reserva", så en tand højere oppe end standard-Chile -modsat Sunrise rød/hvid fra samme kælder, men slet ikke samme kvalitet (35, 2*).

      Men jeg vil til hver en tid hellere drikke disse vine end 3 liter vinbox, f.eks. Epicuro's Z-Zinfandel (149 for 300cl, 3*), Memoro (129, 300cl, 2-3*) eller I'm Your Organic rød/hvid (99, 300cl, 3*), som jeg nok er bedste køb. Så hellere vin på dåse eller juicekarton -her er vinen bedre beskyttet end i plastpose. 

Unámine "Signature"... 89,- 

Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen,´og Kvickly, indtil torsdag 21/3

Jeg er glad for vinene fra Mascota, lige fra OPI over Mascota op til Unamine, måske de bedste fra huset. Jeg er i total enighed -Unaminé -"unanimous"- med de kritikere, der har smagt disse vine. "Unamine" laves dog stadig i pæne mængder, 300.000 fl/år) i selve Uco. 

      Signature er cabernet-blend fra San Carlos, den bedste del af Uco, 75% cabernet + 25% malbec. Set i 2018 med 5* fra Rydberg i Ekstrabladet, 95p/Descorchados og 93p/Tim Atkin -flot for vin til så lav pris. 

    Jeg smagte senest både 2016 og 17, som imponerede enhver med dybde og fylde, men efter 6-7 år var lidt blød. Mange vil gemme den, men jeg kan godt lide lidt bid. Men vi er oppe blandt den øverste 1% af Argentinas vin! 

G.M. Aix en Provence rosé... 59,-

Godt KØB *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 21/3

En nydelig rosé med diskret frugt, tør, middelfyldig og ren smag -simpel, god madvin. GM står for Gabriel Meffre i Gigondas, som også leverer Chasse Rhone. Etienne Meffre leder stadig huset, som dog er ejet af familien Jeanjean. Generelt pålidelig vin.

Hardy's Crest rød/hvid/rosé... 35,-

rød cabernet-sauvignon shiraz, hvid chardonnay sauvignon, Australia (tappet i England)

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil torsdag 21/3

Hardy's er mest kendt for dagligvin som "Nottage Hill" og "VR" -samt Hardy's Crest, som for mig er et lille glas bedre (med William Hardy endnu et trin op i hierarkiet).
      Den røde "Crest" er blend af cabernet, shiraz og merlot, ikke tosset, en pleaser uden større karakter. Årgang 2020 fik 5*/Vinavisen, mens 2019 fik 86p/Decanter Award. 
    Den hvide er ret tør, middel fyldig, med nydelig frugt, en vis friskhed med lidt syre, som dog virker lidt  
påtaget. 2021 fik også 5*/Vinavisen. 

      Hardy's er faktisk et af de ældste huse i Australien (1853), ikke længe efter, at Adelaide blev grundlagt som en "fri" modelby uden de straffefanger, som hærgede Sydney og Melbourne!

Foretrækker denne vin for Jam Shed rød/hvid (35, 2*) fra samme Accolade. Tappet i England, og vinene kommer dels fra Australien, dels fra Argentina! 

Pagus Bisano Ripasso, kr/fl v6: 58,17

6 fl: 349, Bedste KØB + **** (4/5), kun Superbrugsen, indtil torsdag 21/3

Jeg kan egentlig bedre lide ripasso (hvor en ung frugtig rød er "passeret" over amarone) end den ægte Amarone. En ripasso er mere elegant, og denne har lidt mere fylde og intens frugt end de ofte lette rødvine fra Valpolicella. Denne er fra stort kooperativ i Valpantena. 
    Til samme pris Borgo del Mandorlo (6 fl. 349), en anonym syditaliener på supertung flaske, som jeg ikke har brugt penge på. 
    Amarone "Terre di Verona" (139, 4*) er ikke smagt i flere år, men andre har ikke været begejstret. 

Barbera d'Asti "Sarotto"... 50,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil torsdag 21/3
Ikke en vin, du kan finde på Sarotto's web, dvs. vinen købes ind udefra, her fra Asti længere mod øst. En god barbera med masser af bærduft, lidt syre, god fylde (14,5%), heldigvis også friskhed. Ville være bedste køb, hvis ikke Føtex havde haft Barbera Sori dei Mori (39). 
    Denne barbera blev før solgt som Ibis, som nu er forbeholdt hvid og rosé, som er ok, men forglemmelige. 

Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299. rød pinot noir, hvid chardonnay, rosé, Sydfrankrig
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 21/3

Det bedste er næsten den klassisk smukke etiket, der har lånt en del fra Louis Latour -og druerne stammer også fra Bourgogne, men er groet i Languedoc. En god del af Latour's vin kommer forresten også fra Sydfrankrig. 
    LGI henter sin vin i kældre rundt i Languedoc og tapper til kæderne -den gamle Irma-vin Dissenay er måske identisk med mærker som Campet Ste Marie og Benières (Meny) og la Foule (Rema1000), hvor vinen på tilbud ofte koster 60. På webben kan du også finde "normalpris" op til 100 for disse vine! 
     Vinene er pæne og nydelige -en let eget, enkel chardonnay med god friskhed og afrundet længde, mens den røde har styrke, men er let til bens og med tydelig hindbær i næsen, lidt sjovere end mange fra Californien, Argentina til samme eller højere pris! Rosé ikke smagt, nok tør, diskret aroma, lidt krydderi. 5* i Vinavisen. 

Les Anges Sauvignon Loire... 50,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil torsdag 21/3

En læskende, aromatisk vin oven på de tunge chardonnay'er fra "Den ny Verden" som Australien eller California. 
      Vinen kommer et kooperativ ved Loire, som leverer masser af sauvignon, mest kendt måske Sancerre. En god Sancerre er bedre, men desværre er ikke al Sancerre så god som denne. 
    Kun smagt en 2022 med aroma i duft og smag, let, tør og sprød, ganske elegant (Og herligt navn, "Englene"!). 
    2020 fik 5* i Ekstrabladet med ordene: "en mundvandsdrivende, top-aromatisk lækker terrassebasker, der smager og dufter blomstrende hyld, friske stikkelsbær og citron. Nyd denne vin med rejemad med frisk citron".
      Foto af Chenonceaux, et af de (rigtig) mange billedskønne slotte ved Loire. Egnen omkring dette slot er faktisk velkendt for netop vinen af druen sauvignon. 

Il Tauro Salice Salentino... 45,-

Terre della Brunda Brindisi ...45,-
Godt KØB  + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 21/3

Nydelige vine uden dikkedarer med krydret duft, fylde og blødhed- begge især negroamaro, den lille bitre", der giver en lidt mere elegant vin end primitivo. Vinene ligner hinanden, men måske er "Tyren" -Tauro- lidt fyldigere?  
    Salice og Brindisi er to vigtige områder i Salento i Puglia og udgør selve hælen af Italien. Vinene er begge baseret på druen negroamaro (ofte med lidt primitivo og sort malvasia) 
      Som Fuoco (39, 3*) er disse 2 vine fra Botter, ved Treviso. De har dog også afdeling i Puglia og skal roses for at levere vine med navn på området, der leverer dem. 

Emiliana "Amaluna" sparkling brut... 89,-

Godt KØB + **** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 21/3

Økologiske bobler fra Chile er en god forårsbebuder. 80/20 pinot og chardonnay fra det kølige Casablanca. Den får brus på Champagne metoden, men med noget kortere lagring med bundfaldet -6 måneder.  Pænt brus, indbydende frugt, ganske fyldig, men med fin syre og middellang smag -nyd nu, mens vinen er frisk. Ret høj dosage 10g/l. Fik 5* af Rydberg i Spritnyt (08/23). Ældre udgaver fik 90p/James Suckling og 87p/Parker.
    Brugsen tilbyder også Moillard Crémant de Bourgogne (79, 3-4*), men foretrækker Amaluna -og ikke mindst Théo Cattin Crémant d'Alsace (79, 4*), som ikke er smagt, men nok lever op til de andre vine fra vinhuset, som alle ere rigtig gode. 

Champagne Joseph Perrier "Cuvée Royale"...  219,-

Godt KØB + **** (5/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 21/3

En rigtig god Brut med fine små bobler, indbydende aroma, ren, aromatisk og sprød -afrundet af beskedne 7 g/l restsødme.
89p/Ekstrabladet i 2021, hvor Rydberg skriver"Grønne æbler i duft. Let, frisk champagne. Vellavet med en pæn mousse. Frugtig afslutning."  Samme år fik den af Parker også 89p/100 med note om "et resultat af det gode arbejde, som foregår her". 
    Fås også som Demi-Sec (halvsød), bedst til kransekage. 
    Joseph Perrier er ikke i familie med Perrier boblevand, og måske heller ikke med navnefællerne Laurent-Perrier og Perrier-Jouet. Joseph er ofte lige så god i en indbydende, let stil ikke ulig Pol Roger eller netop Perrier-Jouet.

Barolo Riserva "Pezzole"... 149,-

Godt KØB + **** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 21/3 

Meget af Sarotto's vin er ikke fra Piemonte, men de ejer Pezzole, som jeg i reglen har opfattet som "Barolo for begyndere". Men jeg tager fejl, som dygtige Rydberg skrev i Ekstrabladet: "5*, Flot varm krydret næse. Kamfer, sorte kirsebær og vanilje dominerer i smagen. Flot struktur og pæn dybde. Lang afslutning. En Barolo til den tungere side men ganske flot, især til prisen." (om 2014). 

    Til samme pris La Chasse du Pape Chateauneuf du Pape (149, 4*), formentlig helt ok Neuf fra Meffre i Gigondas. Ikke smagt, men vurderer den ikke som topkøb. Men flot navn! 

Jameson Irish Whiskey... 99,-

Godt KØB  + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 21/3

Også på tilbud i Føtex, men noget dyrere (139). 
    Jameson er en rigtig god whiskey til begyndere, som med rette er populær. 
      Den er rig og ren i aroma, let (typisk for irsk), men ren og lang i smagen. Så kom ikke og sig, at al billig whisky smager af det samme! Som næsten al irsk whiskey er Jameson blend af malt og grain, distilleret 3 gange for en lettere smag. 
      Men måske er jeg forudindtaget, da jeg har været på tur på det gamle destilleri i Bow street, Dublin? Her får man smagt hele porteføljen, hvor denne standardudgave smages ud mod Chivas Regal og klarer sig rigtig godt! 
    Til samme pris bl.a. Grant's whisky (99, 3*), men jeg vil altid ofre 50 kr mere og få den ægte sorte Johnie Walker! 

Lysholm Linie Aquavit... 99,- 

Godt KØB  + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 21/3 (samme pris i flere kæder) 

Ikke min snaps, men andre er uenige (bl.a. WineEnthusiast, som i 2016 gav den 95p! Hmm). En mild snaps med lidt karamel i næsen, men også vanilje og en blid smag, hvor man dog fornemmer de 41,5% i smagen. Bedre end jeg husker den, men ingen match for rød Aalborg.

      Den laves i Norge på samme fabrik som Rød Aalborg (dansk by tæt på Norge!). Herefter hældes den på egefade brugt til Sherry og sned med skib til Australien og retur, dvs. den har passeret Linien -Ækvator- 2 gange. 
    Til samme pris bl.a. Finlandia vodka (99, 3*), udødeliggjort i kultfilmen Long Kiss Goodnight. Desværre ikke smagt siden! 


Johnie Walker Black Label "12 år"... 149,-

Godt KØB  + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 21/3
Mærket var så stort for 50 år siden, at mange rynkede på næsen ad den -til fordel for Chivas Regal! Ikke mig, for den sorte Johnie var også dengang bedst -og et fund til 149. Fint røget næse, meget fyldig, pænt lang, ganske lille sødme, men i god balance -en herlig drik til kaffen o.l. "Tastebuds seducing stuff", skriver Whisky Bible. En favorit for Chicago's mesterdetektiv V.I. Warshawski. 

23/06/2023

Flotte sommervine fra Brugsen

Igen en uge, hvor Brugsen har skruet op for de gode tilbud -og det kan jeg ikke sige nej til! De nye østrigere fra Pfaffl er rigtig gode køb til 50 -især måske rød og hvid- mens Casillero del Diablo næppe kan slås til sølle 35 kr. Du kan også få ganske ok Laugel Alsace til 43 kr (v. 6). 

Oveni kan du så få den solide Hardy's Crest til 29,83 (v 6 fl) og rigtig god Rhone som Chasse (39, også ok hvid og rosé!) samt Obéron fra Visan (59). Selv den tørre Jaume Serra Brut cava (43 v 3) er bestemt drikbar til utrolig lav pris. 

    Blandt de dyrere vine er Signos (89) fra Chile svær at overgå, selvom både Croix Chaigneau Lalande de Pomerol og især Viramon Grand Cru St Emilion (119) gør deres bedste. Mange vil måske foretrække den gode Gigondas Roc des Dentelles (119). 

uge 26/2023

Bedste KØB: Pfaffl "Weinmacher" rød/hvid/rosé - Cava Jaume Serra Brut - Hardy's Crest rød/hvid/rosé - Gigondas "Roc des Dentelles" - Oberon Visan Rhone Villages - la Chasse Rhone + hvid/rosé VdP - Casillero del Diablo rød/hvid/rosé - Signos rød/hvid
Godt KØB: Laugel Alsace frit valg - Poème grenache & syrah - Viramon Grand Cru St Emilion - la Croix Chaigneau Lalande Pomerol -  - Trivento rød/hvid

Pfaffl "Weinmacher" rød/hvid/rosé... 50,-

rød zweigelt, hvid riesling, rosé (mest zweigelt), Østrig 
Bedste KØB + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Heidi & Roman Pfaffl (bror og søster) leder med familien en 150 hektar vingård i Weinviertel en times kørsel nordvest for Wien og er på få år blevet lidt af en stjerne i Østrig. Druetypiske, friske vine med god aroma og frisk syre til rimelige priser. Men de 2 søskende vil mere -og har lavet denne serie vine til Coop, baseret på indkøbte druer (Weinmacher = vinmager). 
    Kun smagt den røde, som er let, frugtig og rigtig god sommervin, sådan lidt i stil med Beaujolais. 4* fra Rydberg. Riesling burde næsten være bedre, takket være klimaforandringerne -vent en tør, aromatisk vin med god syre og længde. Har ikke set den aromatiske Grüner Veltliner, men mon ikke den også står på hylderne?   på zweigelt og andre lokale druer er ikke smagt, men nok let og enkel.

Hardy's Crest, rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 29,83

6 fl: 179, rød cabernet-sauvignon shiraz, hvid chardonnay sauvignon, rosé, Australia (tappet i England)
Bedste KØB + *** (3/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Til 30 kr får du rigtig meget vin, og prisen svarer tilmed til 120 for 4 fl. -dvs. billigere end samme vin i plastikpose og pap (139 på tilbud). Og jeg vil til hver en tid foretrække glas og skruelåg!
    Hardy's er i dag mest kendt for dagligvin som "Nottage Hill" og "VR" -samt Hardy's Crest, som for mig er et lille glas bedre (mens William Hardy er højere i hierarkiet).
      Den røde "Crest" er blend af cabernet, shiraz og merlot, ikke tosset, en pleaser uden større karakter. 2020 fik 5*/Vinavisen. 
    Den lyserøde er på samme druer, ej smagt. Den hvide er tør, middel fyldig, med nydelig frugt, en vis friskhed med lidt syre, som dog virker påtaget. 
      Hardy's er faktisk et af de ældste huse i Australien (1853), ikke længe efter, at Adelaide blev grundlagt som en "fri" modelby uden de straffefanger, som hærgede Sydney og Melbourne!

Cava Jaume Serra tør/sød... kr/fl v 3: 43,- 

3 fl. 129, Brut: Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Perfekt til sommerfest på budget -men bestemt ikke Champagne eller crémant. Men til 43 kr får du ok brus! I "Cava" kapitlet skriver jeg "ung, frugtig stil til lav pris, der ikke gør nogen fortræd. Druerne i vinen smager ikke katalansk!" Den fik 5* af Henrik Steen Andersen i Politiken for 3 år siden. 

Gigondas "Roc des Dentelles"...  119,-

Bedste KØB + ***** (5/5), , Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 6.juli

Set i 2020. Gabriel Meffre leverede i mange år Irma's "Plan de Dieu", en daglig Rhône + Vaudieu fra Châteauneuf, begge tappet på Vallensbækvej i Brøndby. Disse vine er væk, Meffre ligger stadig på samme adresse i Gigondas, og vinen fra hjembyen er helt ok. 
      2020 er mindst lige så god som ældre år, der fik 5* af Rydberg i Ekstrabladet og identisk med den almindelige Meffre udgave i 2019, som fik 91-93p/WineAdvocate. En afrundet, stærk vin med indbydende krydret duft og mineralsk tone i eftersmagen, som dog først kommer frem efter nogle minutter i glasset.

Oberon Visan, Rhône Villages, øko... 59,-

Bedste KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Set i 2022. Tæt på perfekt grillvin, denne unge, magtfulde Rhone matcher den søde barbecue sauce og slet ikke ueffen bagefter, når solnedgangen er på vej. Visan har et lidt køligere klima end Gigondas. Vinen nogle år siden bar den navnet l'Obrieu efter en vingård, men er nu et mærke snarere end vingård. Men kvaliteten synes lige så god. 

la Chasse "Prestige" rød/hvid/rosé... 39,-  

rød Rhone, hvid chardonnay-viognier og rosé syrah IGP Oc, Frankrig
Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 6.juli

Nu er vi uden for jagtsæsonen, men heldigvis er den røde "Chasse" -jagt- slet ikke ueffen til alt fra pizza til grillet burger! En ganske solid, men ikke mindeværdig Rhone, set i 2020! Rosé og hvid skal jages for at havne ved en salat eller måske muslinger -det er IGP Oc (landvin fra Sydfrankrig), pink - god, tør med rig frugt, mens den hvide er chardonnay + viognier, et herligt blend! Alle med skruelåg, et plus i min vinbog! 

Laugel hvid Alsace, kr/fl v 3: 43,-

3 fl: 129, Riesling, pinot gris, pinot blanc eller sylvaner, Frankrig
Godt KØB + *** (3/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Riesling er formentlig identisk med Helfrich, som du kan købe i Bilka -her er prissen dog 53,17, og du skal købe 6 flasker for at betale 10 kr mere pr flaske! 

    4 ok, men simple Alsace vine trods etikettens "Cuvée Selectionnée". Laugel er del af Arthur Metz, igen del af GCF-gruppen, ejet af netop familien Helfrich. Famiin var i 80-90erne var tæt på at ødelægge markedet for Alsace med en serie grønne, umodne vine. I dag synes vinene bedre, men bestemt ikke top. Riesling nok bedste, men den hvide pinot er også ok. De andre desværre aldrig smagt. 

Poème vineyards grenache & syrah, kr/fl v 6: 49,83

torsdag 6.juliEndnu en lidt kunstig høj normalpris (1 fl. 99, 2 fl. 119 -og så altså 6 fl. 299!). Men en ganske god 2021 sydfransker i god Rhone stilmed rimeligt frisk frugt og fast, men afrundet krop uden dikkedarer. Kender ikke leverandør, desværre. 2021 fik 5*/Vinavisen.  

Viramon, Grand Cru St Emilion... 119,-

Godt KØB + ***** (5/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli
Kender ikke årgang. Håber på 2020, men uanset år er Viramon en pålidelig St Emilion, der i reglen er bedst efter 5-6 år, hvor tanninerne er modnet til en afrundet lang smag. I dag kan de 75% merlot nydes for sin frugt. 
    På slottet snakker de meget om lagring i eg, men trods en del fade laver familien Lafaye god klassisk St Emilion. Den 11 hektar ejendom ligger på gode skråninger øst for St Emilion by og har tilhørt familien Lafaye siden 1866. 

La Croix Chaigneau, Lalande de Pomerol... 119,-

Godt KØB + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli
Har set 2020 (2021 kan være på vej, men matcher ikke 2020). Men en udmærket Pomerol-lookalike (50-55% merlot, 40-45% cabernets), som laves af den unge, dygtige Pascal Chatonnet. "Croix" skal være 2.vinen til Haut-Chaigneau, men kan meget vel være samme vin, måske med lidt mindre eg (20% i eg, 80% i beton og store egetønder). Vent en nydelig, ret fast vin, der nok har godt af 3-4 år. 

Topkøb fra Sydamerika
Casillero del Diablo, rød-hvid-rosé... 35,- 
rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, rosé shiraz, Chile
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Til prisen er "Diablo" uovertruffen og så langt at foretrække for Sunrise længere nede. Rød cabernet (2021 fik 90p/James Suckling), carmenère  (guldmedalje). Rosé ikke smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen.   

    Jeg drikker dem, hvis de bliver stillet foran mig, men bliver aldrig helt vilde med dem. Men må indrømme, at for en serie vine, hvor der (2015) blev lavet 400 millioner flasker, er kvaliteten vildt imponerende. 

    Du får korrekte rødvine med mørk bæraroma, middel fylde og afrundet eftersmag. Gå efter cabernet og sauvignon. Chardonnay er ganske god, tør og ren. Kun et par af dem smagt det seneste år.

      Skulle du en dag komme til det skønne Chile, så book et besøg hos Concha & Toro. Huset er gigantisk, men sjovt at besøge -og det ligger tæt på Santiago. Her hører du legenden...

    I 1883 plantede don Melchor vinstokke fra Frankrig, som leverede hans bedste vine, som han gemte i et særlig kælder -cabinet på fransk/tysk og casillero på spansk. Men trods en lås for døren forsvandt der hele tiden flasker... Og et rygte blev spredt, at det var djævelen, der drak vinen. Et mærke var født! 

Emiliana "Signos", Single Vineyard... 89,- 

cabernet-sauvignon eller pinot noir, hvid chardonnay-roussanne, øko +  biodynamisk, Chile Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Cabernet fra "Morros" marken i Maipo nær Santiago. 2017 fik 93p/Descorchados, 5* af Rydberg i EB og 17p/20 af Oldenburg.
      Pinot noir fra "Rincón" ved Valparaiso nær det kolde Stillehav, et klima, som kan give pinot så god som New Zealand og Oregon -men til priser, så vi kan være med! Den aktuelle 2021 fik 93p/JamesSuckling samt 5* af Rydberg i SpritNyt med ordene: "En del urtede noter i duften. Saftig og let i udtrykket med jordbær, hindbær og strejf vanilje. Imødekommende og næsten som saftevand på den gode måde."
    Den hvide er blend af chardonnay og unikke roussanne fra Rhone. En fyldig men ganske frisk vin med overdådig frugt. 2021 fik 92p/JamesSuckling. 

Fra Emiliana's biodynamiske 800 hektar vingård, en selvstændig del af giganten Concha y Toro. Vine fra særlige parceller i ret små mængder, typisk 15-20.000 flasker af hver. Vinene laves af  Noelia Orts (foto), en kvindelig vinmager fra Alicante i Spanien.   

    Til samme pris 1000 Stories fra California (89, 3*). Nydelige dusinvine med fedme og fylde. Ikke min smag. 

Sunrise rød/hvid/rosé... 30,-

rød cabernet sauvignon, hvid chardonnay, rosé, Chile
** (2/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli
Concha & Toro's basisvin kan slet ikke måle sig med Casillero del Diablo vinene. Ikke smagt de senere år, men kan se, at kenderne giver omkring 85p/100. Vent en fast cab med lidt grøn frugt med urt snarere end frugt + en tør, pænt frisk hvid chardonnay. 

Trivento Reserve, rød/hvid.... 50,-

rød Malbec, hvid malbec eller chardonnay, Argentina
Godt KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Bortset fra torrontès har jeg sjældent købt hvidvin fra Argentina (men ofte nok smagt dem professionelt og hos venner). Men her er en vin, der får mig til at købe: 
Hvid malbec er god. En tør hvidvin med rig aroma (kirsebær/hindbær/æble) og frisk syre, men er nok bedre end chardonnay'en. Den røde malbec er altid god. De sorte druer høstes tidligt og får de sorte skaller (der giver farven) fjernet inden gæringen, som er kølig (10 gr!) og lang. 

Clarkson zinfandel (+ hvid og rosé), app-tilbud til 49 (2*/5, tappet i Danmark), for høj pris på denne vin, som jeg ikke husker til højere pris end 49 kr! Gå efter Chasse eller Hardy længere oppe!  

      Trivento ("Tre Vinde") har navn efter husets første vingård, "3 Vinde". I dag er huset et af de store og ejes af giganten Concha y Toro på den anden side af Andes bjergene.