Søg i 1300 opslag:

23/01/2020

Bordeaux -godt køb både i de gode og de dyre!

Lars J mente, at jeg godt kunne sige mere godt om Bordeaux, og du, der kender mig, ved, at det vil jeg gerne! Jeg har ikke har lyst til at betale 3000 kr for en vin, der ikke er helt i top, indrømmet! Og Top 10 i Bordeaux er for dyr (men det gælder også meget Barolo, Napa og Brunello!).
Men i dag er der faktisk ganske meget Bordeaux, der er værd at købe. her er nogle af de bedste køb. Både blandt de billige og de dyre... 

N.B. indtil onsdag29.1. sælger Irma faktisk Caronne Sainte Gemme 2012, Haut Médoc til 119 (norm: 148,65) -i stedet for at du skal købe 6 fl. på Coop.dk for at få den til 129. 5 store *! 

2018 Ch. Vieux-Gadet, Médoc... 2 fl: 109,- 

Norm: 69, ***** (5/5), Bilka (partivare), fås også i Føtex, men noget dyrere 
Médoc er historisk det mest berømte område i Bordeaux, og 2018 lover fremragende -lige en tak over 2015 og '16! 
Dyb farve, intens frugt, god fylde og længde -med markant tannin, som dog er skjult af frugten. Egentlig god nu til mad -kælderkold- men nok bedre om 2-4 år -men blød bliver den nok aldrig! Et bevis på, at ung Bordeaux faktisk smager godt! 
Slottet ligger i det nordlige Médoc ikke mere end 13 km fra Atlanterhavet og omtrent lige så langt fra Gironde floden, dvs. med køligt klima, der kræver topår som 2018 for at give modne druer. Slottet har i 100 år tilhørt samme familie. En lille overvægt til cabernet-sauvignon over merlot og formentlig ingen eg -det ville også være synd!

Château le Barry,  Saint Emilion...  v.6 fl: 75,- 

***** (5/5), Coop.dk, normalt 88,50
Set i 2015. Vinen er rigtig god merlot (80%, resten cabernet) -og relativt blød og fed i stil -om end stadig med den fine kølige finesse, som præger Bordeaux og gør den så god til mad. 
2015 er rigtig god årgang. Vinavisen gav 5* (til 79) og fandt den perfekt nu, men jeg vil give den et år eller to mere for at få mere bouquet og blødhed . Vinen skal være lagret 12 måneder i egefade, men næppe hele høsten, at dømme ud fra smagen.  
      Foto: Hr og fru Mouty leder slottet, der ligger neden for den gamle by.

Ch. Caronne Sainte-Gemme, Haut-Médoc... v. 6 fl: 129,-

2012, 1 fl: 148,15, ***** (5/5), coop.dk,i Irma indtil onsdag 29.1.: 119
En af de rigtig gode "Bourgeois" i Médoc, anset for at være tæt på 4-5.Cru. Årgang 2012 er flot -middel dyb farve, indbydende frugt, som er ved at udvikle sig til bouquet med fine noter, afrundet og lang. Formentlig bedre om 2-3 år, men herlig allerede. 60% cabeernet-sauvignon, 35% merlot, 5% petit-verdot. 
      Så godt et køb som du kan finde i Bordeaux. Jeg vil tro, at du ofte kan købe vinen til tilbudsprisen i Irma, så du ikke behøver købe 6. 
      Jeg skrev for et par uger siden om Mouton -og Cadet- og de ufattelige forskelle i pris mellem de gode og de store vine. Caronne er et endnu bedre eksempel! 
FotoCaronne ligger på grænsen til St. Julien, et stenkast fra Gruaud-Larose, 2. Cru og Lagrange, 3.Cru.
      I 1900 blev det stilfulde slot købt af brødrene Emile og Eugène Borie. Sønnerne af Eugène solgte deres halvpart til onklen og købte først Batailley (5.Cru) og siden Ducru-Beaucaillou (2.Cru). Vinene fra disse to slotte var dengang dyrere end Caronne, men forskellen var ikke stor. 
      Slægten Borie ejer stadig alle slottene, så jeg vil nok være lidt misundelig på fætter Jean-Eugène Borie, hvis jeg var Jean Nony-Borie og "kun" leder Caronne. For du kan få 10-12 flasker Caronne for én Ducru i dag... Og så stor forskel er der ikke på de to vine! 


La Croix Ferrand 2013, Pomerol...  v.6 fl: 162,50 

***** (5/5), Nemlig.com, normalt 245. 
En meget lav pris på Pomerol. 2013 er nok tæt på moden nu, så den vil nok være god at drikke inden for det næste år eller to. 
Jeg kender ikke denne Pomerol, som ikke er med i Féret. Men vil tro, at det er endnu en etiket fra Ferrand, et af de større slotte i Pomerol. "Verdens bedste" sommelier Andreas Larsson kan godt lide 2016, men ellers har jeg ikke set den. 

Klassificeret Bordeaux behøver ikke være kostbar

Barry i Saint Émilion ligger ikke langt fra Ausone (vin i 5000-10000 kr-klassen), mens La Croix-Ferrand ikke er langt fra Trotanoy og Pétrus (sådan i 10-000+ klassen). Så gode er de to billige slet ikke.  
Men selv de rigtig gode kan være gode køb. Her er 3 aktuelle tilbud på vine tæt på de bedste -men til helt andre priser.
 Foto: Cantemerle i sin park. (partivarer på Coop.dk) 

Fombrauge, 2017, St. Émilion Grand Cru Classé...  v.6 fl: 269,- 

**** (4/5), Coop.dk, normalt 299. Slottet var i mange år ejet af danskere og var en god Grand Cru. Men så blev slottet overtaget af fransk rigmand med forbindelserne i orden og blev opgraderet til Classé -klassificeret. 
      Prisen steg, men ret skal være ret -vinen er langt finere i dag end for 10-15 år siden! Og stadig er prisen rimelig for noget med efternavnet "Classé". Og for nogle er 2017 endog bedre end de fine 2014-15-16, bl.a. fik '17 af Robert Parker 92-94p/100. Vinen imponerer nu, men vil nok have godt af 3-6 år i kælderen. 

Cantemerle 2015, Haut-Médoc, 5.Cru Classé...  v.6 fl: 299,- 

***** (5/5), Coop.dk, normalt 349. Vinen har længe været et af de bedste køb i Cru Classé med en fløjlsagtig vin med indbydende bouquet -sådan en fusion af Pomerol og Médoc. 
      '15 har fået blandede anmeldelser, men jeg fandt vinen flot i 2017 (sidst smagt). 2015 er rigtig god årgang til at nyde ret ung -vinen er en 10-12 års vin, så giv den endnu 4-5 år. 93p af pålidelige Jeff Leve. Og et smukt slot (foto herover). 

Marquis d'Alesme Becker 2016, Margaux, 3.Cru...  v.6 fl: 439,- 

***** (5/5), Coop.dk, normalt 539. Her har du en stor Médoc -3.Cru, tilmed ganske sjælden- som Parker giver hele 96p/00 med ordene: 
      "Becker leaps from the glass with gregarious notions of plum preserves, crème de cassis and Black Forest cake with hints of potpourri, star anise, menthol and tapenade. Full, rich, firm and grainy, with fantastic freshness lifting the densely packed palate, it has a long, beautifully fragrant finish." Måske er rating i overkanten, men vinen er superb, selvom disse ord kune fryde en 1.Cru -så til prisen et superkøb. 
Foto: Slottet ligger et stenkast fra 1.Cru'en Margaux og ejes i dag af familien Perodo, for hvem denne vin er deres bedste (de ejer også den fine Labégorce).  Så intet spares -og det smages! Den gamle etiket var domineret af en stor hestesko -den huske man. Den nye er nydelig, men lidt mere anonym. Men det er vinen bestemt ikke!  

19/01/2020

Kold pinot og varm Shiraz -skolebogseksempler!

Der er en verden til forskel på de to rødvine i denne klumme. Den mørklødede, intenst duftende Kingston shiraz og den lyse, lette, syrlig/frugtige burgunder fra Tyskland.
Der er ikke den store forskel i selve kvaliteten på vinene, men ganske stor forskel i smagen! Jeg drikker med fornøjelse dem begge. Men her ser du forskellen på "Cool climate" (Tyskland) og "Warm Climate" (Australien). 

Peter + Peter, Riesling trocken eller Pinot Noir... 49,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 23. januar.
Men først endnu en tør hvid tysker på riesling druen. Men modsat Pauly's fra Salling-kæderne og andre er denne vin lavet af de noget dyrere druer fra Mosel og tappet i Zimmermann-Graeff's megastore varehus ved Zell. Huset ejer kun lidt vin, så druer og/elleer vin er købt ind fra andre. Har ikke smagt den i nyere år, men husker dens stramme sprøde friskhed og fine aroma -klassisk tør Mosel. 
      Er ikke helt sikker på denne 2018 (ej smagt) -og noterer, at vinen i tidligere år har haft ordene "Steillage" på etiketten, dvs, at den har groet på de stejle skiferterrrasser langs Mosel. Dem er der mange af, så den er sikkert stadig god. Håber jeg! Lad mig vide, hvis du har smagt den!
Den røde pinot noir hedder Spátburgunder i Tyskland, og Zimmermann-Graeff Müller ved Mosel har også en kælder i sydlige del af Pfalz -faktisk kun et par stenkast fra Alsace- hvor de laver denne rødvin. Har ikke smagt nye år, men Rydberg giver 2017 4* med ordene: "Lys og let vin med jordbær i duften. Imødekommende, lidt simpel dog men med en pæn syre. Medium koncentration, pænt balanceret med en krydret, syrlig afslutning". 

Kingston Estate Shiraz, Clare Valley... 79,-

***** (5/5), Aldi (partivare). Modsat Netto (desværre) kan du ofte finde nye, spændende vine i Aldi (og Lidl). Trist. Men det gør det sjovere for mig, der kan anbefale vine, som de andre vinkritikere aldrig får set! 
       Således denne mørke, rigt peber-duftende ganske kraftige, men afrundede vin, som vil tiltale alle. Også os, der er en smule kræsne og går i en bue uden om kædernes tvivlsomme "appassirone" fra Italien!
      Ikke fordi det er stor vin, men den er flot til 79 kr og lige et par klasser over mange. Årsagen? Vinen kommer fra Clare, et af de rigtig gode områder, som ligger nord for Adelaide. Området har et (for Australien) ret køligt klima, og det giver lidt mere frugt i vinen. 
Foto: Kingston er et familieejet firma (1979), som på få år er blevet et af de største uafhængige
firmaer. De ejer og kontrollerer mere end 2000 hektar især i de meget varme områder langs Murray floden, hvor hovedsædet ligger. 
      Familien leverer 60 millioner liter vin hvert år (noget mere end den samlede produktion i New Zealand i 1980erne!). Det meste sælges på tank til de store huse samt importører i Tyskland og Kina. 
      Vingården ligner derfor -trods det kongelige navn- en fabrik, som du kan se på fotoet. Denne vin er en af deres bedste!  

16/01/2020

Lad os farve Hvid Januar rød!

Jeg undrede mig over, at 2020 startede stort set uden tilbud på vin. Men nu er jeg blevet klogere -"Hvid Januar", som DR fortæller. Endnu en kampagne for at få os til at drikke mindre vin (i Danmark, hvor det kun anbefales at drikke 2 glas om dagen -se her, hvad det anbefales i andre lande

      Jeg er naturligvis enig med mesterkokken Alain Ducasse, der har sat prisen ned på sine restauranter, bl.a. Dorchester i London -"for folk skal drikke mere vin i januar, mener han! Lad os gøre januar rød, ikke hvid -under alle omstændigheder er de røde vine bedst i denne blog... 


Det bedste køb er nok Lodola Nuova Nobile samt Hécula Monastréll
Tilbud fra Bilka, indtil torsdag 23. janaur.   

Castaño "Hécula", Monastréll... 39,- 

***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 23. januar, normalt 89. 
En rigtig vintervarmer af en vin. Mørk, fyldig, men afrundet med fint krydret duft -for fanatikere nok for civiliseret, men en glimrende vin, som også med mellemrum ses på tilbud i Føtex. 

      Castaño er det suverænt største navn i Yecla, et ret obskurt område sydvest for Alicante -nabo til Jumilla, som er bolig for bl.a. Luzón, som leverer lignende vin. Jeg var ret vild med vinene i 1980erne, hvor jeg fandt vinene meget personlige og intense. Men siden har huset fået vokseværk, og vinene er blevet lidt blidere, og det er mange glade for -for druen monastréll giver vin med meget karakter! Jeg synes vinen er lidt for kommerciel, men andre er meget gladere! 
      Foto: Druen er monastréll, en vidunderlig drue, so nok stammer fra egnen omkring Alicante, hvor den dominerer og giver magtfulde vine med masser af duft, bund og styrke. Druen er engang ildeset, men efter at druen er komemt til ære og værdighed i Frankrig og Australien (under navnet mourvèdre), er interessen for vin fra fødestedet steget. 
      Bilka tilbyder til samme pris også Castaño's Organic, rød (4*) og hvid (3*). De er ikke nær så gode som Hécula, lavet af yngre vinstokke med større udbytte. Den røde er ok i en blød stil, den hvide neutral. 

Vino Nobile "Lodola Nuova", Montepulciano... 69,-

***** (5/5), 2016/17, Bilka, normalt 129, indtil torsdag 23. januar. 
Nobile var forbilledet for Brunello i årene efter 2. verdenskrig, hvor ingen havde hørt om Brunello -så jeg ville gerne sætte denne Nobile højere, men desværre er begge Brunello'erne bedre køb. 2016 er stort år. Til 69 et must! 
Den "nye lærke" (Lodola) er 100% fra lille ejendom ejet af det store hus Ruffino, som den gamle Redacteurs ungdom var et synonym for Toscana, både med og uden bast! 
Foto: Ejes af Giovanni Folonari, som opgraderede vingården i 1990erne, men den mangler dog stadig en del for at være med i toppen, både med Nobile og Chianti! Deres Riserva Ducale er ok (især Oro versionen), men vine som denne fra familiens egne vingårde er bedst.

Jeg foretrækker denne frem for 2 vine, som tilbydes til samme pris, en suspekt dansktappet Grifton Zinfandel (et mærke, tror jeg, for kan ikke finde vingård med dét navn) og luksusudgaven af Capolavaro primitivo (identisk med Zinfandel, by the way). 

Montgras "Quatro", rød eller hvid, Chile.... 55,-

**** (4/5), Bilka , indtil 23. januar 
Quatro henviser til, at vinen er et blend af 4 druer: Rød af cabernet, merlot, malbec og carmenère, lagret kort i små egefadeMiddelfyldig, rig frugt med sorte bær, måske lidt eg, men ikke mærkbart. 5 små stjerner. Jeg er sjældent vild med Chile, men denne er god og til lav pris for vin fra et land, hvor mange vine er præget af grøn frugt, dvs. lavet af umodne druer.
      Hvid af chardonnay, semillon, sauvignon og viognier -og den er jeg ikke helt så vild med  -men pænt nydelig aroma, men uden særpræg, pæn syre, nydelig længde, men lidt fersk og til den bløde side. Blend fra Leyda (køligt) og Colchagua (varmt), en del ser lidt eg. 
      Montgras er en stor privat vingård i Chile, som ejes af Critián Hartwig og Eduardo Gras, med Eduardo's broder Hernán som vinmager. Generelt rigtig gode vine fra 900 hektar fordelt på flere ejendommme. Tidligere set til 49 kr, så derfor må den undvære den femte stjerne. 

Santa Cristina, Toscana, rød eller hvid.... 55,-

**** (4/5), Bilka , indtil 23. januar 
Lillebror til Villa Antinori og lavet i om muligt endnu større mængder (4-5 millioner fl/år!). Men slet ikke ringe -god frugt, middel fylde, afrundet, kødfuld, med let peber og frugt i eftersmagen. Server kælderkold. Blend af sangiovese, merlot og syrah. 
      Familien Antinori dominerer Toscana helt, med topvine som Solaia og massevine som denne og Villa Antinori. Mængderne er dog steget betragteligt gennem årene -for 20 år siden var Cristina såvel som Villa Antinori Chianti Classico (Villa var også Riserva) -i dag er begge "blot" Toscana. Cristina er opkaldt efter vingården, hvor vinen laves. 
Foto: Antinori ejer dette renæssance palazzo i hjertet af Firenze. Huset ledes af Piero Antinori sammen med datteren Allegra. I Paladset er der også lille vinotek, hvor vinene kan smages. Familien bor i de 2 øverste etager. 

Cuvée Mythique, rød eller hvid... 49,-

***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 23. januar, normalt 99. 
Det er ikke mere end 2 uger siden, jeg sidst anbefalede denne vin, men nu er den på tilbud igen. Læs: Køb den aldrig til 99 kr! Den røde, er et klassisk eksempel på GSM (Rhône-blend), dv. grenache og syrah baseret, men med andre druer som carignan -rund, varm, fyldig, men i den blide ende. med rig krydret frugt -som det passer sig for vin fra Frankrigs største vinproducent, VinadeisVinen sælges blot under navnet IGP -simpel landvin- og druerne bag vinen nævnes ikke. 

      Den hvide: "Fyldig og tør hvidvin med masser af sydfransk stemning i duft og smag. Aromaer af gule, modne æbler, honning og hasselnødder – og smagenoter af gul moden frugt med honningmelon samt en fin syre-bitter profil som gul grape"  (SmagpåVin om 2015). 

14/01/2020

God økologisk vin i Irma

Da Vinkenderen var ung, Irma det store navn inden for vin. Irma kunne i 1960-70erne levere vin så god som fra vinhandel, men til helt anden pris. Men så forsvandt Børge Olsen, og Irma blev del af Coop -og vi kunne slappe af. Der er stadig en masse kedelig vin i Irma, ikke mindst crémant'erne. Men udvalget i Irma er blevet langt mere spændende, og jeg synes faktisk, at de har fået gode vine -mange af dem økologiske- og til absolut rimelige priser. 

Det bedste køb denne uge er nok Morel's Signargues Rhône -ikke certificeret øko- men med skarp konkurrence fra Novas vinene fra Chile og ikke mindst de tyske Thörle vine. Tilbud fra torsdag. 

Finca la Solana, Monastréll Jumilla... 2 fl. 79,50

økoogisk, ***** (5/5), Irma, gælder torsdag 16. indtil onsdag 22.1. 
Vinen kommer fra samme Luzón, kendt fra Madax i coop og Luzón i Aldi -og alle vinene ligner hinanden med deres fuldfede kraft og blide krydrede smag. Excellent køb til 40 kr for en flaske. 
Synes dog, at Solana er bedre, måske fordi den er økologisk, men det er måske den pæne etiket? Men Luzón leverer god vin, og 40 kr er rimelig pris!

Novas, frit valg 6 fl... 298,50

økologisk, Flere typer, normalt pr fl: 99

***** (5/5), Irma, gælder torsdag 16.1. indtil onsdag 22.1. 
Disse vine er blandt de rigtig gode fra Chile., og nu fås de til en rigtig god pris. Måske er de ikke helt så gode som for 5-6 år siden, men til gengæld er prisen endog særdeles rimelig! 
      Novas er en serie vine fra Emiliana, del af Concha y Toro, der også ses i Coop, men som kører selvstændigt. 
      Vinene er såkaldt "Gran Reserva", som ikke betyder andet end det huset lægger i det  (og slet ikke alder, da flere af vinene er fra 2018).  Økologiske drueer -det er seriøst, det her -Emiliana har 1200 hektar vin! Og for mig er disse vine et par klasse over serien Adobe fra samme hus, som sælges i Coop's andre kæder. 
      De røde får begge kold maceration før gæring og en vis lagring i eg inden tapning, som sker uden klaring og med kun én filtrering. Alt dette er nødvendigt for rigtig god vin! Endelig er produktionen ikke så stor, som navnet Concha y Toro antyder -typisk "blot" 100-200.000 flasker af hver type! 
      De røde er rigtig gode allesammen. Pinot Noir har frugt og blid fylde, mens cabernet med carmenere giver en heftig, men ren vin -vil have godt af et par år. Rhône-blend'et syrah og mourvèdre fra knap 30 år gamle vinstokke har god kraft og længde samt fint krydret frugt. 
      De to hvide er begge glimrende, sauvignon fra kølige San Antonio,  Chardonnay fra San Antonio har god længde og en vis friskhed.  

Côtes du Rhône "Signargues", Pierre Henri Morel... 2 fl: 129,-

***** (5/5), Irma, gælder torsdag 16. indtil onsdag 22.1. 
En rigtig god sydlig Rhône på grenache og syrah, ikke stor, men poleret, middel kraftig, afrundet og pænt lang med lidt peber og blomme. Tæt på Vacqueyras og Châteauneuf  fra samme vinhus. 
      Bag den lidt neutrale etiket (så langt fra en overbroderet pavevin, man kan komme!) står Pierre Henri Morel, som i små 10 år var leder af Chapoutier i det nordlige Rhône, men i 2008 begyndte at sælge vin under eget navn -men med kapital fra Chapoutier bagved. 
      De ejer god bid af firmaet, og Morel har hovedsæde på Chapoutier's store vingård Estubiers i Tricastin det sydlige Rhône. Så der er meget tætte forbindelser mellem de to huse!  

Thörle, Rheinhessen, flere typer, ftit valg... 2 fl: 139,- 

Riesling Trocken (100 cl), Spätburgunder Gutswein, Noir, Rosé (75cl)
***** (5/5), Irma, gælder torsdag 16. indtil onsdag 22.1. 
Jeg har flere gange drukket den frugtige riesling, som er rigtig god og godt køb. Tør, ren og frisk med fine blomstertoner -som en god Alsace -og godt køb, da 100 cl svarer til ca. 48 kr for 75cl. Rosé vil jeg ikke spilde penge på (måske uretfærdigt!), men den røde Spätburgunder (pinot noir) kunne være rigtig god. "Noir" er blend på flere røde kan også være godt bekendtskab. Begge røde er lagret i store fade. 
      Vingården har tilhørt familien Thôrle siden 1600-tallet. men det er først underbrødrene Christoph og Johannes (foto), at den har nået sin nuværende størrelse. 
      Næsten alle vine er fra egne marker, kun riesling er købt ind fra naboer. Vingården ligger i Saulheim i Rheinhessen, iøvrigt som nabo til Landgraf, der også ses i Irma. 

Mendocino, økologisk, rød zinfandel, pinot noir, Equinot Red Blend, hvid viognier, chardonnay

**** (4/5), Irma, gælder torsdag 16. indtil onsdag 22.1. 
Vi ser i Danmark mest californiske vine tappet i Danmark eller ofte i Tyskland eller England -og det betyder mere filter og mere svovl i vinen -dvs. en mere kedelig vin. Derfor foretrækker jeg i reglen vine fra Argentina eller Spanien for Californien.
      Bonterra er faktisk tappet i Mendocino -et af de gode områder (ikke Napa eller Sonoma, men tæt på!), og så er de økologiske. Foretrækker zinfandel, som passer til det ret lune klima i Mendocino, stort, smukt område nord for Napa (foto). 
Bonterra (del af Fetzer, ejet af Concha y Toro i Chile) laver faktisk rigtig god vin, selvom der er store penge bag. Rigtig god vin med blød kraft og ren duft -ikke så solbrændt som mange. 
      Men jeg foretrækker faktisk Emiliana fra Chile herover! 

12/01/2020

New York 17.107 km

I denne blog er vi langt hjemmefra. Skiltet herunder så jeg nær Jacobs Creek i Barossa dalen i Australien: "New York  17.107 km, Tokyo 7.918 km" osv. 


Jacobs Creek "Down Under" er bedste køb i denne blog. Huset ligger i Barossa -pænt langt fra skovbrandene i skrivende stund- men de henter vinen overalt i Australien, en god del flere tusinde kilometer væk.  
      De andre vine kommer fra "Over There", Chile og Californien, og det er som altid "crowd pleasere", som jeg ikke kan rynke på næsen af, men heller ikke rigtig finde spændende... 

Jacobs Creek, shiraz, cabernet eller chardonnay... 40,-

***** (5/5), AustraliaMenygælder indtil torsdag 16.1.  
Hvis Apaltagua herunder er rigtig musik med lidt bund i, er Jacobs renlivet pop, der går lige i ørerne -og ud igen. Men den smager godt, mens den er der! 
Shiraz har frugt og lidt fylde, rund og nydelig -cabernet står måske lidt svagere, mens rigtig mange kunne drømme om en chardonnay som denne -tør, ren og frisk. Men for alle gælder -nyd dem inden for 12 måneder eller so! Men i kvalitet er Apaltagua en klasse bedre, mens Jacobs vil nok tiltale flere -og som sådan er det et superkøb til 40!
      Jacobs er en lille bæk (Creek), der løber gennem Barossa dalen, hvor Johann Gramp -som mange andre tyskere!- bosatte sig i et lille stenhus i 1847. Resten er historie. 
      Jacobs Creek er nok det mest solgte vinmærke i verdens, snesevis af millioner flasker årligt, som ejes af Pernod-Ricard (ja, dem med Havana Club, Martell, Malibu, Brancott, Chivas Regal, Jameson, Monkey Gin osv osv -og Pernod, Ricard og Pastis 51!). 
       Bag det lille stenhus står en kæmpefabrik -og et skilt! Men indrømmes skal det, at firmaet kan deres kram. De bedste vine som St Hugo er glimrende, den almindelige "Classic" er topkøb til 40 kr! 

Apaltagua, pinot noir eller chardonnay... 45,-

***** (5/5), Menygælder indtil torsdag 16.1.  
Chile fortsætter med at overraske mig, der indtil for ikke så mange år siden havde sat Chile i bås som leverandør af grønne konsumvine til den brede hob! Priserne er stadig lave, men vinene er bedre end prisen!  

Apaltagua er et af de middelstore vinhuse i Chile, som ejes af Edward Tutunjian, som trods navnet
er amerikaner. Han va på ferie i Chile i 1995 -og resten er historie. Huset leverer i dag omkring 3 millioner fl/år, som stort set alle er fra egne knap 400 hektar vin, fordelt omkring hovedstaden Santiago og i de kølige områder nær Stillehavet -hvor disse to vine kommer fra. 
Foto: Vinene laves af ønologen Carolina Franca, som er født på Madeira, men har arbejdet i Chile siden 2008. Hun lægger vægt på god frugt og god modenhed i vinene. 
Pinot Noir fra Manantiales ejendommen i San Antonio nær Stillehavet. God frugt med hindbær, typisk ret lys pinot, frisk, ren og pænt lang. Slet ikke ueffen som Bourgogne-kopi!  
Chardonnay er fra kølige Casablanca har meget rig aroma, neutral og ren, middel fylde, pænt lang med fine syrer. 

Casillero del Diablo "Red Blend" Reserva... 50,-

**** (4/5), Faktagælder indtil torsdag 16.1.  
70% syrah, 30% cabernet med lidt eg. God positiv frugt, afrundet, kraftig, let krydret, rigtig god til prisen. 
Kommer fra Rapel, del af Central valley. Concha y Toro er Chile's største vinhus med en omsætning omkring 7 milliarder kr og står bag lang række vine i Coop's kæder (Emiliana i Irma, Fetzer, Bel Arbors, Don Melchor osv) -og altså også Casillero del Diablo. 
Foto: Concha y Toros hovedsæde i Santiago.

Fetzer Zinfandel "Valley Oaks"... 50,-

**** (4/5), Faktagælder indtil torsdag 16.1.  
Dette mere end 50 år gamle hus i Californiens smukke Mendocino ejes af Concha y Toro -som også Casillero'en ovenover. Slet ikke stor vin, men bedre end mange af de billige californiere, der hærger det danske middagsbord. En kommerciel vin med nydelig krydret frugt, afrundet krydret fylde med lidt druesødme -selvom vinen er tør. 

Aldi tilbyder fra Chile Valmaduro Reserva cabernet-sauvignon (3 fl: 993-4*). Ej smagt, men en italiensk smager har givet vinen 90p. Jeg er nok den mistroiske type. Jeg ville have tillid til vinen, hvis det var en smager fra Chile (eller blot Over There!), men Italien. Og tilmed er vinen måske tappet i Tyskland. 

Så hellere købe Jacobs Creek herover! Jeg synes, der er en tendens til en del vine med høje points fra smagere langt fra både Danmark og vingården, bl.a. i Meny, desværre.