Meny har altid været god til god Rhône, men i denne uge er det ikke mindst rosé og tysk riesling, der har vundet Deres vinkenders aldrende hjerte.
Meny byder på den flotte Lirac fra Olivier & Lafont (79,95), der har frugt og klasse, hvad 90+p fra roste kritikere viser. Til samme pris rød Visan Rhône Village, måske lidt blødere.
Til gengæld er Tyskland god til Riesling, og Peter & Peter (49,95) erfra det fine Mosel og godt køb, både riesling feinherb (halvtør) og trocken. Prøv også pink riesling.
BEDSTE køb: Peter & Peter Mosel hvid/rosé - Gris "Question d'Equilibre" - Colette rosé - Lirac + Visan "Olivier & Lafont" -
GODT køb: Haut-Vol rosé - Sauvignon Touraine "Bougrier" - Chablis "Comte Bellaigne" - Cono Sur "20 Barrels" rød/hvid - Trajone rød/hvid - Rhône by Roger Sabon - Faustino I Gran Reserva - Barolo "Patres" - Barbaresco "Pelissero" - Rhone "Princes VV" - Nugan "Single Vineyard" McLaren Vale shiraz
ANDRE: Highland Park 12 år whisky - Minuty "M" rosé . Dr L riesling dry - Sauvignon "Fumées Blanches" hvid/rosé . Bourgogne "de Ligny" hvid - Rioja Ramón Bilbao reserva - the Pale rosé
Peter & Peter Mosel... 49,95
Riesling Trocken eller Feinherb, Pinot Noir Rosé Mosel (halvtør), Tyskland
BEDSTE køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 6/8
Hvid riesling fra Mosel's "Steillage","feinherb", dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og fin syre.Trocken er tør uden at overdrive, god frugt med ren blomst, mere end drikbar og et superkøb (smagt 5 gange). Hvid Burgunder er mere neutral, helt tør, frisk med god syre. Kun smagt én gang. Rosé er let sødlig, men med frisk syre, ikke smagt, men frygter den er for spinkel. Peter & Peter er husvine ved den store Mosel musikfestival med en lang række koncerter i juli og august langs hele Mosel fra Koblenz til Trier (mange dog i Bernkastel). Vinene kommer fra "Steillage", de stejle skiferbjerge langs Mosel og laves af ZGM (Zimmermann-Graeff-(Rudolf) Müller). Huset ejes i dag af den franske gigant GCF (bl.a. Calvet, Metz osv).
Gris "Question d'Equilibre"... 49,95
BEDSTE køb + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 6/8
Frankrig er "den ukronede konge af rosé" (mener Meny og jeg). Her startede den moderne rosé bølge, og her laves mest og bedst rosé. En meget lys "gris" fra Rhone-deltaet, Camargue. Her kan du beundre flamingoerne og undre dig over, hvordan de kan holde balancen på deres høje stylter af ben! Fine noter af blomst og frugt, let, mere frugt og ret blød smag. Godt køb med 5 hjerter fra KvindeVin (i 2024).
Colette & Co rosé... 49,95
BEDSTE køb + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 6/8
Sydfrankrig. Endnu en tør, frisk rosé med sart frugt og god syre, som er perfekt til mad.
Colette er en af de kvindelige pionerer i fransk litteratur, som i 1900-tallets start udgav sine første bøger (Claudine) under ægtefællens navn. Siden kom bøger under eget navn, klassikere som Chéri og Gigi, der blev filmatiseret -lige som den nyere film om Colette selv (2018, med Keira Knightley i titelrollen).
Vinen er fra det lune Sydfrankrig og leveres fra LGI, der designer talrige etiketter og vine, bl.a. Dissenay (Brugsen), Campet Ste Marie (Meny), Bon Négociant, Benières, Bright & Bold (Rema1000) til danske kæder.
Haut Vol rosé, kr/fl v 2: 55,-2 fl: 110. GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 6/8
Frankrig er verdensmester i pink, og det smages i denne smukke flaske fra stort kooperativ i Carcassonne. Vinen har mest af sin frugtaroma helt ung (smagt 2 gange som 2 årig, stadig god!). Gr skruelåg nok stadig god vin til en salat -og måske moules frites, selv i den skrappe udgave med blå ost.
Lirac "Olivier & Lafont" ... 79,95
Cru du Rhône Sydfrankrig
BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 6/8
Lirac er et "Cru" i Rhône, siden 1947 med egen appellation. Den er ofte topkøb, da den er langt mindre kendt end Chateauneuf og Gigondas. Bemærk at ordet Rhône ikke står på etiket -de arrogante franskmænd forudsætter vi ved besked!
Meget mørk, intens aroma af sorte bær og krydderi, stærk (op mod 15%), middel til fuld krop, fast, med del syre, men bagved en afrundet, kraftig vin. Skal have fået 91p/JebDunnock, men noterer også 91p/JamesSuckling til senest 2019 og 21, Nye årgange ikke smagt, men er fuld af tillid. Grenache (75%) + syrah. Visan er ikke "Cru" og kendt af ganske få, bortset fra trofaste læsere, der husker den økologiske Obéron (60 kr i Brugsen for 2-3 år siden). Nok typisk for de 500 hektar vin, som gror nord for Cairanne. De to vinmagere Baptiste Olivier og Gérald Lafont (foto) leverer god vin til fair pris. De tilhører en ny generation vinhandlere, der kører rundt til forskellige kældre og laver vin, som de sælger under eget navn. De har fortid i flere kældre i Europa og USA, før de i 2011 købte en kælder i Lirac, hvor denne vin kommer fra.
Meget mørk, intens aroma af sorte bær og krydderi, stærk (op mod 15%), middel til fuld krop, fast, med del syre, men bagved en afrundet, kraftig vin. Bougrier sauvignon... 69,95
Touraine "Confidences" Sauvignon, Frankrig
Den tørre sauvignon er tæt på topkøb, ikke ulig Sancerre eller Fumé. Lys, meget frugtig, ren, sprød -nydes ung. Skal have fået 89p/JamesSuckling, mens 2022 og 23 fik 91p/JamesSuckling.
Chablis "Comte Ballaigne"... 99,95
Maison Roche de Bellene/Potel, Bourgogne
GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 6/8
Ikke smagt, men vent en egefri, ren, tør hvid af god kvalitet, som nydes inden for 3-4 år fra høst.
Cono Sur "20 barrels" rød/hvid... 99,95
GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 6/8
Cabernet er meget flot fra Maipo, magtfuld og lækker. Ældre år fik 89p/Parker, 2021 hele 95p/Descorchados. "20 Barrels" var engang den bedste vin fra... 20 fade! Ialt 6000 flasker. Siden er huset vokset, og det er produktionen også! Af pinot'en alene tappes 100.000 fl/år, men for et hus med 30 millioner fl/år er det jo "limited production", som etiketten fortæller! Og der er kommet to endnu finere serier over de 20 fade. Stadig rigtig flotte vine i klasse med langt dyrere vin fra Californien eller New Zealand.
Masseria Trajone rød/hvid... 49,95
GODT køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 6/8
Dette Irma mærke har fundet vej til Meny. Den røde er mindre Rip'Amarone end mange. Rund, fyldig, frugtig, varm uden at virke sød -slet ikke det værste glas, du kan nyde alene uden mad til. Ikke smagt den hvide.
Vinen leveres af Femar nær Rom og leverer vin, du måske har mødt i Brugsen (bl.a. Epicuro og Z-Zinfandel) eller i Føtex/Bilka (Nero Grande). Vinene ligner hinanden meget.
Rhône by Roger Sabon, kr/fl v 3: 70,-
3 fl: 210. GODT køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 19/2Roger Sabon er en lille vingård i Chateauneuf du Pape, men har flere vinstokke uden for, bl.a. i Lirac (12 ha). Men denne vin laves i langt større mængder og er baseret på druer hentet hos naboer. Ikke smagt det sidste par år, men en ekstremt vinkyndig ven i Hørsholm anbefaler den varmt. Og ham stoler jeg på! En ældre 2020 fik 14,5p/20 af Revue du Vin. Vent mere ribs end kirsebær, medium fylde, god frugt (peber og krydderi) og afrundet, middellang smag. Foretrækker Lirac herover!
Faustino I Rioja Gran Reserva "75"... 110,-
GODT køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 6/8
Etiketten er anderledes (måske pænere?), men vinen er den samme Faustino I, som p.t. sælges på tilbud til 99 (p.t. Bilka). Men stadig flot til denne pris. Etiket fejrer Julio Faustino Martinez ' 75 års fødselsdag. Var i marts og maj i Alicante og Santa Cruz i Spanien, hvor jeg så den i både restaurant (225 kr) og supermarked (Corte Inglès, 150 kr) samt i spansk webbutik til høj pris. Årgang er p.t. 2016 med bl.a. 92p/Spectator, 94p/JamesSuckling og 93p/Guía Peñin. Druerne er tempranillo + små mængder graciano og mazuelo, som lagres 11 måneder i fransk eg og 14 i amerikansk eg før tapning, en tid på tank og endelig et par år på flaske. Til prisen meget bedre end brunello'er og amaroner.

















