Søg i 1400 opslag:

15/08/2026

Discount: grigio og fransk telegram

En meget jævn uge for discount kæderne uden ét eneste "bedste køb". 

Netto klarede sig bedst med et par gode vinkøb som French Telegram (40) og den pålidelige frugtige Barbera d'Asti (40) og en tør hvid Pinot Grigio (40) fra kooperativet i Soave. 

    Rema1000 slapper af med Bon Négociant (59), som er god, men ikke pengene værd, mens Lidl nøjes med prisbillig færdigblandet Hugo cocktail (25). 

    I disse uger synes 365discount at føre discount kapløbet suverænt. Tilbud til onsdag her, bl.a. herlig pinkt Exhib! 

BEDSTE køb: 
GODT køb: Pinot Grigio "Rocca Alata" - Frenche Telegram red - Barbera "Vinchio" Asti - Lobster Club hvid sauvignon - Spritz "Hugo" vincocktail - Mucho Màs rød/hvid - Wild Life rød/hvid
ANDRE: Bon Negociant rød/hvid/rosé - Lambrusco rosé "Bonaga" - Belle Angèle rosé - Cimarosa chardonnay + colombard 
uge 34-2026

French Telegram red... 40,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 21/8

En solid sydfransk Rhône-type. Vi gamle vinnørder tænker straks Télégramme, en 2.vin fra det fine Vieux Télégraphe i Chat4eauneuf du Pape.
    Men denne vin kommer fra giganten GCF (Grands Chais de France), så vi taler om millioner af flasker! Men faktisk god vin -og etiketten beviser, at pengestærke huse som GCF har råd til de bedste designere. Med en mere anonym etiket var denne vin næppe blevet en bestseller! Philipson importerer køber vinen fra GCF. Hvorfor importerer Salling ikke vinen selv? 

Barbera d'Asti "Vinchio"... 40,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 21/8

2024. En simpel barbera er perfekt til risotto eller pizza! Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre! Fyldig, frugtig, friskhed og tannin -nyd kælderkold. 

      I Barolo og omegn er kongen nebbiolo druen, men en halv times kørsel mod øst er stjernen den mørklødede barbera -som her i Vinchio. Mange huse i Barolo henter også barbera her. Byens kooperativ har 200 medlemmer i de nederste Alper. Jeg har smagt mange vine herfra, alle gode. 


Pinot Grigio "Rocca Alata"... 40,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 21/8

Venezie dop. Nydelig tør hvid med ren aroma, sprød friskhed. Enkel og ligefrem, men rigtig godt køb. Smagt én gang i (feb25). 
    Vinen laves af kooperativet i Soave, Cadis 1898, som leverer moderne, letbenet vin. 

Sauvignon blanc "Lobster Club"... 59,-

*** (3/5), Netto, indtil fredag 21/8

59 virker nærmest latterligt dyrt, når du til 35 kan få Southbank i Brugsen (i denne uge). Den kommer tilmed fra det fine Yealands. Begge er tappet i Tyskland. Har ikke smagt denne vin, som laves af Misty Cove (sælges i Meny) og er tappet i Tyskland for firmaet "We Will Wine" i København. Meget mystisk og Misty! 

    Misty Cove er grundlagt af Andrew Bailey, som har solgt en masse NZ vine i Europa (bl.a. mærket FortyFour Degrees), før han startede sit eget hus i 2012. 



le Bon Negociant rød/hvid/rosé... 55,-
rød pinot noir, hvid chardonnay eller sauvignon, rosé, Sydfrankrig
*** (3/5), Rema1000, torsdag-lørdag 20-22/8
"Milde pleasere" i den lette ende, som ligner Cuvée Dissenay (i Brugsen, ofte til 45-50) og bl.a. Benières (i Meny), alle fra samme LGI. 
    Vinene smager godt, druetypisk og rent, men uden kanter. Rosé er tør og ren. Men hvorfor koster de ikke 55 året rundt? 


Spritz "Hugo", frit valg... 25,-
Hugo Hyldebær, jordbær, hvid/rosé, Tyskland
GODT køb + ** (1/5), Lidl, torsdag-lørdag 20-22/8
Naturligvis skal du selv lave din spritz med lidt hyldebærsaft (eller soldbær, hindbær osv), som blandes med lidt boblevand og soda. Men har du ikke tiden, så lad være med at betale 100 kr for et produkt, som vel ikke er bedre end dette til 25! 

Lambrusco rosé "Bonaga"... 35,-
sødlig/perlende, Emilia Italien
* (1/5), Lidl, torsdag-lørdag 20-22/8
Prisen er lav, det er det bedste, jeg kan sige om denne sødlige perlevin. I 1980erne var den sidst på mode. Her var priserne helt i bund -i dag er den ofte dyr!- og vi nåede at blvie så træt af især hvid og pink. Fra de frugtbare jorde omkring Pò deltaet. 

ANDRE: 
Mucho Más rød/hvid, 50 (3* + godt køb, Netto), rigtig god spanier, rusik, men afrundet rød, tør frisk hvid. 
Wild Life rød/hvid, 50 (3* + godt køb, Netto), hvid riesling med frugt, sødme og syre er bedste køb. 
Belle Angèle rosé, 50 (3*, Netto), nydelig letbener rosé. 
Cimarosa hvid, 35 (** + godt køb, Lidl), hvid colombard/chardonnay, tappet i Tyskland. Uskadelig tør hvid.