Ugens vinliste er en vinøs rejse, som byder på klassisk sauvignon fra New Zealand til blot 35 kr og superb vin fra Italien.
Du kommer godt rundt i Europa fra Frankrig (3 avistilbud, bl.a. Chateauneuf du Pape og god rosé) til Italien (5), hvor der er et lille fund i Puglia såvel som superb Chianti.
Endelig Tyskland (3) med flot riesling og Spanien med Rioja og Mallorca samt Portugal og Nordmakedonien.
Hverken Sydafrika og Australien nåede listen, som til gengæld byder på flot vin fra Argentina, Chile og et superkøb fra New Zealand.
Superbrugsen og Kvickly er tilbage på 1.pladsen (6 flotte vinkøb) efter en uge, hvor Bilka var øverst -i denne uge nr 2 med 5 topkøb.
I mere adstadigt tempo følger Meny (3 anderledes og gode vinkøb) samt discount kæderne Netto og 365discount med hver 2 fine avistilbud. I denne uge havde Føtex desværre ikke ét topkøb, sært med en kæde, som er favorit for mange! Der blev heller ikke plads til Lidl eller Rema1000.
Ugens 18 udvalgte vinkøb er tappet i produktionslandet (med mindre andet er anført).
10 vinkøb under 50,-
Southbank Estate sauvignon blanc... 35,-
2025 Marlborough, New Zealand (aftappet i Tyskland)
SUPERkøb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/8
Prisen er 104 på Vivino, 69 i Tyskland og var 59 i 365, så til 35 bestemt et superkøb. Slet ikke så intens og aromatisk som andre vine fra Yealands, men stadig rig aroma af sød hyld, urt og solbær. Frugten går igen i smag, som er enkel, tør,, ren og med sprød syre. En Marlborough med mere kommerciel smag end topvinene! En god introduktion til vinene fra Yealand's store domæne i Awatere's "Seaview", en kølig del af Marlborough. Vinmager Natalie Christensen har i knap 8 år haft posten som chefvinmager i Yealands.
Primitivo "PavoNero"... 35,-
Manduria DOP, Syditalien
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/8
En af de gode fra Puglia i Syditalien, for mig en klasse eller to over Capolavaro, Appassimento og den ellers gode Why Not? Vinen koster normalt 60+ kr -og typisk 50 i avistilbud. Manduria er særligt område helt ude i hælen, og loven forlanger kvalitet. Virker rimeligt tør, kraftig, med god bærfrugt og afrundet smag. Lllle restsødme, godt 7-8 g/l. Nydes kælderkold til middelhavsmad fra spansk tapas over risotto til græsk og tyrkisk mad. Puglia omkring Bari er Italiens største vinområde. Vinene er blevet bedre, men til eksport med lidt sødme, suk!
Noble House hvid/rosé, kr/fl v 6: 36,50
6 fl: 219. Riesling Trocken (tør), medium, alkoholfri, Dr Pauly Rheinhessen Tyskland BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 20/
Hvid er god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har rigere aroma, men også rimelig friskhed trods sødmen.
Riesling rosé har både syre og sødme, let, men ganske god terrassevin. Alkoholfri riesling er sødere, men har noget syre -alkoholfri er ofte latterligt dyr, men ikke denne.
Familiehuset Dr Pauly Bergweiler bor i gammelt hus ved bredden af Mosel i Bernkastel, men henter Noble House i Rheinhessen, hvor vinen er billigere.
Riesling rosé har både syre og sødme, let, men ganske god terrassevin. Alkoholfri riesling er sødere, men har noget syre -alkoholfri er ofte latterligt dyr, men ikke denne.
Familiehuset Dr Pauly Bergweiler bor i gammelt hus ved bredden af Mosel i Bernkastel, men henter Noble House i Rheinhessen, hvor vinen er billigere.
Mateus rosé, kr/fl v6: 36,50
6 fl: 219. perlende let sødlig, Portugal
En lidt sødlig, men ellers positiv frugt, middelfyldig, let sødlig (15 g/l), balanceret af syre og bobler. Markant mindre sød i dag end i min ungdom! Meget let drikkelig terrassevin til et glas i utide. Druerne er især lokale baga + syrah. Vinen får i reglen pæne ratings (om end sjældent 90p/Suckling som i 2024) og koster i reglen 50-60 kr.
Ejerens Casa de Mateus er lille underfuldt slot nær Vila Real i Douro.
Ejerens Casa de Mateus er lille underfuldt slot nær Vila Real i Douro.
Emiliana "Adobe" rød/hvid/rosé... 40,-
økologisk, rød cabernet, carmenère, hvid chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile
BEDSTE køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 19/8
Tæt på superkøb. Vent en fast, kraftig rød (især cabernet) med karakter -madvin!- med også pæn, nuanceret frugt. 2023 cabernet fik 92p/Cata d'Or, 2020 90p/JamesSuckling, mens en nyere carmenère fik 90p/JamesSuckling.
Kun ganske lidt hvid og rosé er smagt. Viognier er ganske god, måske ikke stor aroma, men frisk og sprød med pæn længde. Chardonnay 2024 fik Mondial's guld, 2023 mens 2023 sauvignon fik 92p/AlistairCooperMW.
Barbera d'Asti "Vinchio"... 40,-
*** (3/5), Netto, indtil fredag 21/8
En simpel barbera perfekt til risotto eller pizza! Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre! Fyldig, frugtig, friskhed og tannin -nyd kælderkold.
I Barolo og omegn er kongen nebbiolo druen, men en halv times kørsel mod øst er stjernen den mørklødede barbera -som her i Vinchio. Mange huse i Barolo henter også barbera her. Byens kooperativ har 200 medlemmer i de nederste Alper. Jeg har smagt mange vine herfra, alle gode.
Pinot Grigio "Rocca Alata"... 40,-
*** (3/5), Netto, indtil fredag 21/8
Venezie dop. Nydelig tør hvid med ren aroma, sprød friskhed. Enkel og ligefrem, men rigtig godt køb. Smagt én gang i (feb25). Vinen laves af kooperativet i Soave, Cadis 1898, som leverer moderne, letbenet vin.
Francois Martenot rød/hvid/sparkling... 40,-
rød pinot, hvid chardonnay, mousserende brut/tør, Sydfrankrig** (2/5), Bilka, indtil torsdag 20/8 Rød og hvid er typisk blød Bourgogne-type fra Sydfrankrig. Basisvin til boblerne kan hentes andre steder (måske i Spanien?), og boblerne laves i tank, ikke flaske. En simpel men ok Brut udgave (dog ikke så tør, at den generede!). Perfekt til aperol spritz!
Ezimit rød/hvid Makedonien, kr/fl v6: 46,50
6 fl: 279. Pinot Noir eller Chardonnay, Ovchepole, Nordmakedonien BEDSTE køb + **** (4/5), Kvickly, (og Superbrugsen i udvalg), indtil torsdag 20/8Vi ser næsten ingen græske vine i Danmark, men jeg er ok tilfreds med makedonsk vin -fra Nordmakedonien. Men hvor bliver vinen fra Sydmakedonien af. Sært! Ezimit matcher en del basis-Bourgogne og overgår ofte kopier fra Sydfrankrig og Den ny Verden. Rød med smuk farve og en ren, indbydende frugt, pæn længde, lidt for blød, men er vinen kølig, glider den meget let ned! 2021 fik 89p + 5* af Rydberg i Ekstrabladet. Den hvide har rig, ren aroma, god fylde med anelse syre bagved. En ældre 2023 fik 5*/Vinavisen, endnu ældre årgang 6*/6 af Vinbladet og 90p af Jancis Robinson.
Ezimit rød/hvid Makedonien, kr/fl v6: 46,50
Markgräfler rød/hvid... 49,-
tør rød Spätburgunder, hvid Weissburgunder, Baden, Tyskland
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/8
Markgräfler er en god og unik rød og hvid tysker fra området, hvor Baden og Schwarzwald møder Schweiz (Basel) og Alsace (Mulhouse og Colmar). Den hvide Weissburgunder (Pinot Blanc) har ”pæn intensitet i duften af pære, grønt æble, hvide blomster, timianbusk... Smagen folder sig ud med... tydelige pære- og æblefrugt, suppleret af noget lime. Syren er på plads og balancerer frugtsødmen fint, og selvom alkoholen ikke er voldsom, giver den en snert af varme i eftersmagen” -Klingenberg i Fyens (om 2023, aktuelt ses 24). Den røde pinot noir er meget Bourgogne’agtig på den blide måde, ret let, rimeligt lang, med duft af kirsebær og krydderi. En snert restsødme (3,3 g/l) gør den mere drikværdig.
Cap d'Agde rosé "Exhib'"... 59,-
*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 19/8
Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med fine syrer under. 2025 er perfekt i dag, måske endda bedre til efteråret. Nydelig vin til salat eller en grillet laks.
Exhib' antyder en lidt fræk mode og en chik flaske tilmed lukket med fancy glasprop -passende for en vin fra netop Cap d'Agde, som har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét.
La Mascota rød/hvid Argentina... 59,-
Rød cabernet-sauvignon eller malbec, hvid chardonnay, Argentina
**** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/8
La Mascota rød/hvid Argentina... 59,-
Rød cabernet-sauvignon eller malbec, hvid chardonnay, Argentina
**** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/8
En klasse over Trivento og Alamos og for mig ikke ulig den dyrere Salentein, næsten-nabo i Uco ved foden af de smukke Andes bjerge, der skiller Argentina fra Chile.
Fuldblods lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. Begge røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en.
Begge rødvine får rutinemæssigt 90+p/100 år af anerkendte smagere, bl.a. Cabernet af James Suckling hhv. 91p/2024, 90p/2023 og 91p/2022, mens 2021 fik 91p/Descorchados. Chardonnay er en kommerciel, men god chardonnay. 2024 fik 91p/JamesSuckling. 2020 fik 5*/Vinbladet).6 vinkøb over 70,-
En klasse over Trivento og Alamos og for mig ikke ulig den dyrere Salentein, næsten-nabo i Uco ved foden af de smukke Andes bjerge, der skiller Argentina fra Chile.
Fuldblods lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. Begge røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en.
Begge rødvine får rutinemæssigt 90+p/100 år af anerkendte smagere, bl.a. Cabernet af James Suckling hhv. 91p/2024, 90p/2023 og 91p/2022, mens 2021 fik 91p/Descorchados.
6 vinkøb over 70,-
Sella & Mosca "Arenarie" rød/hvid, kr/fl v2: 75,-
rød Cannonau di Sardegna Riserva, hvid tør Vermentino di Galluria, Italien**** (4/5), Meny, indtil torsdag 20/8En rød kraftkarl med frugt og fylde, men afrundet af et år i eg plus tid på flaske. En hvid vermentino ikke ulig franske Bellet, aromatisk, rimeligt sprød og fyldig. Check årgang på hvid (gå efter 2024/25). Prisen er markant lavere end husets normale vin, som med anden etiket sælges til 120-200 kr. Vinene er dog formentlig identisk. Et godt køb, og i top for navn og område. Sella & Mosca fra sidst i 1800-tallet er det mest kendte hus på Sardinien, som har et stort domæne i Alghero på nordspidsen, hvor de laver især cannonau (grenache) og vermentino (rolle).
Il Grigio Riserva... 79,-
2022 Chianti Classico San Felice, Italien
BEDSTE køb + **** (4/5) Bilka, indtil torsdag 20/8Dyb farve, langt mere indbydende frugt med flere lag, middel til stor krop, afrundet blød tannin. Næppe så holdbar som 2021, men 8-10 år er vel ok for de fleste.
Global pris er 178 kr. På vingården koster vinen €19,50 (147 kr). 2022 er værdig efterfølger til den superbe (faste) 2021. 2022 har p.t. fået 93p/Parker, 3 glas/GamberoRosso, 93p/Falstaff, 92p/Vinous samt 90p/Suckling. Imponerende!
San Felice er en stor, men rigtig gode vingård med 140 hektar (hele 2% af Classico, hjertet af Chianti).
Global pris er 178 kr. På vingården koster vinen €19,50 (147 kr). 2022 er værdig efterfølger til den superbe (faste) 2021. 2022 har p.t. fået 93p/Parker, 3 glas/GamberoRosso, 93p/Falstaff, 92p/Vinous samt 90p/Suckling. Imponerende!
San Felice er en stor, men rigtig gode vingård med 140 hektar (hele 2% af Classico, hjertet af Chianti).
Dr Pauly Bergweiler riesling... 79,-
Hvid Wehlen Riesling: Sonnenuhr Kabinett (sødlig), Klosterberg (tør), Mosel, Tyskland
BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 20/8 Klassisk Mosel riesling til særdeles rimelig pris!
Den sødlige Sonnenuhr er lys, let og udadvendt riesling med intens aroma, elegance og smuk sødme, som balanceres af frisk syre.
Hjertet af det stejle "Grosse Lage" Sonnenuhr ejes af familien Prüm, bl.a. Pauly-Bergweiler med 0,4 hektar (!). Soluret midt på skråningen blev rejst i 1880erne af Jodicus Prüm, en stamfader til Pauly.
Den tørre Klosterberg er fra lille, stejl skråning på den anden side af floden med køligere klima. En elegant, tør hvid med rig aroma.
Den sødlige Sonnenuhr er lys, let og udadvendt riesling med intens aroma, elegance og smuk sødme, som balanceres af frisk syre.
Hjertet af det stejle "Grosse Lage" Sonnenuhr ejes af familien Prüm, bl.a. Pauly-Bergweiler med 0,4 hektar (!). Soluret midt på skråningen blev rejst i 1880erne af Jodicus Prüm, en stamfader til Pauly.
Den tørre Klosterberg er fra lille, stejl skråning på den anden side af floden med køligere klima. En elegant, tør hvid med rig aroma.














