Søg i 1400 opslag:

19/08/2026

365: hvid Bourgogne til lav pris

365discount har igen en god uge, men i uge 35 har de efter en pause igen fået konkurrence fra rivalerne, måske især Rema1000. 
Vanen tro ikke så mange tilbud, men flere er et besøg værd, selvom det historisk kun tager 5 minutter! 

Herligt at se en hvid Bourgogne Belvray til så lav pris (69), men husk også den mousserende Haut-Mouleyre Crémant fra Bordeaux (69).  

    Jeg har også en svaghed for 100% Detective (55), især den røde grenache, mens Yellow Tail (40) har mange fans som også den gode Frontera (37) fra Chile. Nogle vil drikke Cero Coma (35), vin uden coma, dvs alkohol (ofte for sød, så jeg drikker helst vand).

BEDSTE køb: Bourgogne "Belvrey" - Frontera rød/hvid/rosé
GODT køb: Crémant "Haut-Mouleyre" - 100% Detective rød/hvid - Ripasso "Torre Falasco" - Yellow Tail rød/hvid/bobler - Cero Coma rød/hvid 0% - Jameson whiskey - Tanqueray gin - California 300cl box - Fernet Branca
ANDRE: -
uge 35-2026

Bourgogne "Belvrey"... 69,-

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount indtil onsdag 26/8

2025 Chardonnay. Har ikke smagt denne hvide "Collection" Bourgogne fra firmaet LGI i Languedoc, men tappet i Bourgogne. 
    Årgang 2025 virker lovende og burde være en letbenet, egefri vin med fin aroma og syre. Du vil ofte betale det samme -ofte endog mere- for sydfransk chardonnay! Formentlig identisk med "Sente des Moulins" 2024 til 120 kr). Den fik 90p/Houlberg og er fra samme LGI.
    Alain Grignon designer med stort held vine til eksport, som importeres af adskillige importører i Danmark. Fra Bourgogne har jeg kun smagt en helt ok hvid Mâcon. 

Crémant "Haut-Mouleyre"... 69,-

Bordeaux brut

GODT køb + *** (3/5), 365discount indtil onsdag 26/8

En rigtig god crémant til meget god pris. Fint brus, aroma af æble, lime og brød, smagen er let og frisk, tør med fin lille syreVinen fik i 2023 5*/Vinbladet og i 2021 89p/Falstaff og 88p/WineEnthusiast. 

    Haut-Mouleuyre blev i 2004 købt af den flamboyante Bernard Magrez, som har tjent store penge på billig Bordeaux (Malesan) og whisky og Port (William Pitters), som han brugte på at få et godt omsømme på vine som Pape Clément, La Tour-Carnet 4.Cru, Fombrauge St Emilion Cru Classé (engang dansk ejet, nu kendt som Magrez-Fombrauge) -og i al beskedenhed Haut-Mouleyre. 
    Haut-Mouleyre ligger i bakkerne over Cadillac, som er kendt for sød hvid Sauternes-type, men for de fleste nok er bedre kendt for at have lagt navn til et bilmærke. 
    Magrez solgte siden slottet (43 hektar med semillon (80%) og merlot (20%) til familien Joseph Helfrich (foto), som stadig laver Cadillac + rødvin, men også bruger god del af vinen til crémant. 
    Vinen laves som Champagne af både sorte og hvide druer. Metoden er også samme gæring i selve flasken og lagring mindst et år med bundfald i kældrene hos Eschenauer (del af GCF ejet af Helfrich).  

100% "Detective" rød/hvid... 55,-

rød Grenache eller hvid Chardonnay, Sydfrankrig

GODT køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 26/8


Rødvinen var forrige års "julevin" i Vinbladet, men kan nu også klare andre solide retter en kølig aften! Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. 

    Smagt én gang årligt, senest denne sommer. Vinen er stærk (15%), men Gidsel'agtig let til fods. Krydret frugt, enkel. En sympatisk Rhone-type, der kan mangle lidt dybde. Men superb til prisen! 

    Den hvide chardonnay har jeg ikke smagt, men til 50 kr kunne den være et godt bud på en favorit for mange! Begge har før været i 365's sortiment.  

Ripasso "Torre Falasco" ... 69,-

Valpolicella superiore Valpantena, Norditalien

GODT køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 26/8

Prisen er gået op, men stadig tæt på topkøb. En rigtig god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. Perfekt til de fleste retter med lidt krydderi som osso buco Vinen koster på vingården 14,5€ (ca. 110) og står til 130 kr i Schweiz. 
    Vinen får ros af anerkendte kritikere, f.eks. årgang 2023 91p/JamesSuckling, 2022 90p/JamesSuckling, 2021 92p/Falstaff og 89p/Ekstrabladet. 
    Torre del Falasco laves af det fine Valpantena kooperativ i bjergene nord for Verona. Valpantena har meget mager jord og står bestemt ikke tilbage for naboen Classico. 
    Falasco's tårn (foto) ligger i Pantena dalen nord for kælderen. Oprindelig del af borg for Turrisendi familien på strategisk sted, som kontrollerer dalen. Siden gik den i forfald og blev sidst i 1600-tallet tilholdssted for en lokal fribytter (og bandit) Falasco. Han endte sine dage hængende foran Verona's mure...

Yellow Tail rød/hvid/bobler... 40,-

rød Shiraz eller hvid chardonnay, sød bobler moscato hvid eller rosé, Australia

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 26/8

6.generation af familien Casella i Australiens superhede Riverina laver 50 millioner fl/år (foto). Yellow Tail er derfor ikke fra "de 3 store", Accolade, Treasury eller Pernod-Ricard, men af stor uafhængigt konsumfirma! Som også ejer det gode Lehmann i Barossa. 
    Egentlig er hvid chardonnay med neutral aroma, rimelig sprød og tør smag med lidt syre. En ældre 2022 fik 85p/WIneEnthusiast. 
    Rød shiraz er også ok i en superkommerciel stil, hvor fedme (sødme? ikke sikker) dækker over lidt umodne toner. 2021 fik 85p/WineEnthusiast. 
    Moscato er kommerciel og sød (ikke voldsomt sød, takket være lidt syre), mens rosé bør undgås. 

Frontera rød/hvid/rosé... 37,- 

rød cabernet, hvid chardonnay, rosé, sød moscato, Concha & Toro Chile

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 26/8

Har set vinene til priser op mod 70 kr på de fleste andre markeder, så 37 er en meget lav pris. Vinen er lillebror til Casillero del Diablo fra samme firma og ok vin på økonomiklasse uden dikkedarer. 

    Rød cabernet er god, positiv frugt, fylde med god frugt til at dæmpe syren. Chardonnay ganske god, ren aroma, tør smag. Rosé og Moscato har jeg ikke ofret penge på. 

Cero Coma rød/hvid 0% alkohol...  35,-

GODT køb + * (1/5), 365discount, indtil onsdag 26/8

På trods af "Nul Koma" ikke en vin, jeg vil købe, selvom den formentlig er bedre end andre trods den meget lave pris. Fra det store hus Vicente Gandia i València. 

    Jeg foretrækker alkohol og tør smag i Spier til samme pris (denne har som andre alkoholfrie vine op mod 100 g/l restsødme (for at kompensere fra fylde og struktur fra alkohol). 

Jameson irsk whiskey... 119,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 26/8

Jameson er en rigtig god whiskey til begyndere - Den er rig og ren i aroma, let (typisk for irsk), men ren og lang i smagen. Så kom ikke og sig, at al billig whisky smager ens. Normalt er den da heller ikke særligt billig -set til 169 i min lokale Bilka. 

      Men måske er jeg forudindtaget, da jeg har været rundt på det gamle destilleri i Bow street, Dublin. Her får man smagt hele porteføljen, hvor denne standardudgave klarer sig rigtig godt op mod Chivas Regal!
      Som næsten al irsk whiskey er Jameson blend af malt og grain, destilleret 3 gange for en lettere smag og siden lagret et minimum af 3-4 år.

Tanqueray Gin 43,1%... 119,-

GODT køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 26/8

Netto solgte den -for billigt- til 99 i foråret, men er i dag på linje med andre -som 169 i min lokale Bilka. En personlig favorit, destilleret siden 1830, som med 43,1% alkohol er perfekt i drinks. 93p/Tastings i 2023: 

    "Aromas and flavors of juniper, lemon and orange, angelica root, and licorice and coriander with a round, lively, dry light-to-medium body and a warming, compelling, medium-length finish that exhibits suggestions of juniper, angelica and coriander, clove studded candied orange, mint, almond, and and white flowers. A very elegant and austere London Dry with a finish of candied citrus and spice that will meet all of your Martini making needs." 

300cl box California rød/hvid, 99 (2* + godt køb), zinfandel eller chardonnay. Kun smagt med anden etiket (fra Globus), til den bløde side, men rart at se ren zin uden dominans af den inferiøre rubired.  
Fernet Branca, 119 (4* + godt køb), den klassiske italienske bitter har ikke mange rivaler.