Søg i 1400 opslag:

03/02/2025

Meny: Danske vinmagere i Spanien

Brødrene Tofterup leverer mest vin til supermarkeder, men det er gode vine, der kommer fra brødrenes hånd. Storbror David var i årrække vinmager for Hammeken, nok det største dansk-spanske vinhus med op mod 20 mill. fl/år! 

Meny har også i denne uge rigtig mange tilbud (og går du på shop.Meny.dk, finder du endnu flere tilbud, hvoraf nogle er ganske interessante. 

    Tofterups røde Ribera del Duero (59,95) er rigtig flot med frugt og fylde. Den hvid Somontano er ikke smagt, men har fået ros af mange. Foretrækker den for Organic (49,95). 

    Næsten bedre er argentinske Argento Reserve (64,95), som leverer silkeblød rød malbec og cabernet, som dog har lidt kant til sidst. Endnu bedre er Olivier & Lafont's Gigondas (125), hvor 2020 er moden og lækker. 2021 er på web, men ikke smagt. 

    Og jeg holder meget af italienske Nebbiolo Langhe San Silvestro (2 fl. 110), en frugtig, fyldig og meget frisk rød på Barolo's nebbiolo, men vokset uden for området. Den har en del syre, som kommer til sin ret til en solid vintergryde. 

Bedste KØBArgento "Reserve" rød/hvid - Tofterup rød/hvid DOP - San Silvestro Nebbiolo Langhe
Godt KØBTofterup Organic rød/hvid - Gigondas "Olivier & Lafont" -  Peter & Peter Mosel rød/hvid - Dr Loosen Riesling - Crémant Louis Bresson - Timbre Douro - Amarone "Negrar" - Sancerre Grande Maison"

uge 06/2025

Tofterup rød/hvid... 59,95
rød Ribera del Duero, hvid Chardonnay Somontano, Spanien 

Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 6/2

Rød Ribera del Duero er smagt én gang. Nydelig, enkel vin med solid fylde og god frugt. Laves af gamle tempranillo vinstokke (80 år, loves der) og får en kølig gæring for at kunne nydes ung. Mest lagret på tank, men måske 20% lagrer en tid i små egefade. 2019 og 2020 fik begge 90p/Peñin. 
    Nyere årgange er vist ikke Duero, men Ribera del Jucár (en del af det billigere Mancha). 
Hvid chardonnay hentes i Somontano ved foden af Pyrenæerne. Et tørt område med kolde nætter og varme dage. Vinen lagres sur lie for at få mere aroma. Vinen er ikke smagt. 
    Men ofte er hvid herfra tør, fyldig, diskret aroma, ren og rimeligt frisk med lidt syre over frugt. Kunne blive en sand pleaser! 
    De dansk-spanske Tofterup brødre flyttede som børn med familien til Spanien. De henter vin i kældre rundt om i Spanien -akkurat som storebror David (t.v.) gjorde i mange år som vinmager for Hammeken, hvor han bla. blev valgt som årets vinmager af guide. 
    Imens tog lillebror Jonas (t.h.) som første og (hidtil) eneste dansker tog den svære Master of Wine (MW) titel på blot 4,5 år, mens de 5%, der gennemfører uddannelsen, i snit er 7 år om arbejdet. 
    Huset ligger i Denia mellem Alicante og València, men henter og flasker vinene i andre områder. 

Tofterup Organic rød/hvid... 49,95

øko, rød Tempranillo-shiraz , hvid macabeo-sauvignon, Spanien
Godt KØB + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 6/2

Brødrene Tofterup henter disse økologiske vine i en kælder i Cuenca Mancha. Rød 2022 og 23 fik flot 88p/Peñin. En ældre årgang fik 5* af Rydberg: "Frugtig og umiddelbar med masser af røde blommer, kirsebær og krydderier i smagen. Pænt balanceret, meget imødekommende med en saftig afslutning". Den hvide ikke smagt, men en kold gæring giver lidt neutral smag, hjulpet lidt af sauvignon aroma. 

Argento "Reserve" rød/hvid... 64,95

økologisk rød cabernet, malbec eller hvid chardonnay, Argentina 

Bedste KØB + **** (4/5) Meny, indtil torsdag 6/2

Smagte vinene i '00erne, men havde glemt dem, indtil de dukkede op i Meny. Og i dag er vinene tilmed økologiske. 
    Reserve vinene er ét trin op fra den almindelige (rigtig gode) Argento. Kun en snert eg -25% af de røde lagres kort i egefad. Sæt bare forventningerne op -vingården leverer rigtig meget til denne rimelige pris! 
Argento er en stor økologisk vingård med over 300 hektar, bl.a. denne i Agrelo, del af Luján de Cuyo i 1100-1200 meters højde, som giver vinene en sjælden friskhed og lidt mere urt end kødfuld blødhed. En udpræget madvin. Ikke smagt, men den lokale kender Descorchados er begejstret og giver ofte nye årgange 92-94p/100. 

Gigondas "Olivier & Lafont"... 125,-

Godt KØB + **** (4/5) Meny, indtil torsdag 6/2

2020. En rigtig god julevin, flot grenache, hvor de 15% alkohol er godt skjult under masser af urter og krydderi.  Et ret nyt, stadig lille vinhus, som arbejder med mest mindre vinbønder. Generelt meget frugtige, tilgængelige vine, som sjældent ser eg -som denne fra grenache (70%), som lagrer et år i cement. 2020 fik 91p/JamesSuckling. 

SanSilvestro Nebbiolo Langhe, kr/fl v2: 55,-

2 fl. 110. Bedste KØB + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 6/2
En helt ung (2022) baby-Barolo på samme drue groet i omegnen af Barolo. Ingen eg, kølig gæring -indbydende frugt, middel fylde, faste tanniner, en rigtig god madvin.

    SanSilvestro er et godt lille familiefirma med lille domæne i Barolo (som ikke indgår i denne vin). Har fuld tillid til denne vin, selvom den ikke er smagt i mange år. 

Peter & Peter rød/hvid... 49,95

Riesling Trocken eller Feinherb, Weissburgunder, Mosel, Pinot Noir Pfalz, Tyskland

Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 6/2

Hvid riesling fra Mosel's "Steillage","feinherb", dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og fin syre, Trocken er tør uden at overdrive, med lille snert af grønt, dvs umodne druer, men stadig mere end drikbar. Begge er rigtig godt køb. 
    Hvid Burgunder er mere neutral, tør, frisk med god syre. Kun smagt én gang.
    Rød pinot fra det lune Pfalz er pæn uden at være prangende, med typisk hindbæraroma og tør, blød, pænt lang smag, lidt fersk, måske. 5* + godt køb i Ekstrabladet. 
    Peter & Peter er husvine ved den store Mosel musikfestival med en lang række koncerter i juli og august langs hele Mosel fra Koblenz til Trier (mange dog i Bernkastel). 

      Vinene laves af giganten ZGM (Zimmermann-Graeff-(Rudolf) Müller) i Zell, en malerisk og hyggelig by ved Mosel floden. 

Dr Loosen Riesling Mosel... 59,95

Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 6/2

En lidt sødlig riesling med masser af blomst, middel længde og god syre bag sødmen. 2021 fik 85p/WineEnthusiast, lidt lavt, måske.  

    Jeg var begejstret, da jeg for over 30 år siden smagte vinen første gang. Siden er  mængderne er steget voldsomt -alene til USA sælges over 1 million flasker årligt, mens domænet, som har givet Loosen hans ry, til sammen leverer 100.000 flasker fordelt på 15-20 vine!  og vinelskere i Danmark drikker også en del lige som hjemlandet Tyskland.  

    Dr L laves af druer eller vin købt ind fra andre vingårde har dannet skole for bl.a. Dr Pauly/Noble House, Langguth, Richard's Riesling, Peter & Peter og andre. 

Crémant "Louis Bresson", kr/fl v2: 60,-

2 fl: 120Bordeaux hvid brut eller demi-sec, rosé brut 
Godt KØB + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 6/2
Mærket er et (af mange) fra Dulong-Calvet (GCF), som leverer til de fleste kæder. Har ikke smagt denne cuvée, men mon ikke den ligner Calvet til stort set samme pris i Føtex? Pæn etiket, vinen typisk meget frugtig, ren og tør, men uden elegancen fra Champagne eller Crémant Traber Alsace (59 i Bilka). 

Barão "Timbre" Douro Reserva ... 59,95

2020. Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 6/2

Husker vinen (ældre år med anden etiket) som klassisk Douro i en herlig tilgængelig stil, meget mørk, intens frugt, kraftig, mere afrundet end mange, men stadig med en del tannin. Godt til vildt -giv den lidt luft og server den kælderkold. 
      Samme hus leverer en masse Portvin -Maynard's i Rema1000, Menéres og Feuerheerd i Salling og Barão de Vilar i Meny. Rødvinen laves af præcis de samme druer (4-6 forskellige, bl.a. tinta do roriz, tinta cao, touriga osv). 

Amarone "Negrar"... 129,95

Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 6/2

Valpolicella Classico. De 2320 medlemmer af kooperativet i Negrar ejer 700 hektar vin, som årligt kan levere 11 mill. liter vin, hvoraf dog kun en del tappes. De laver flere amaroner, hvor denne nok er tæt på eller identisk med den p.t. noget dyrere Preare. Har ikke smagt den i adskillige år, men vinen får i reglen pæn ros. 
    Jeg husker den som en letbenet, men behagelig amarone. Kooperativet er stolt af et par flasker fra 1938 med etiketten "Amarone". Formentlig den første vin solgt som Amarone, dvs. vin af tørrede druer, som ikke laves til den klassiske søde Recioto, men er gæret til (næsten) tør vin. Ældre er begrebet Amarone ikke! 

Meny tilbyder også Chablis "Labouré-Roi" 2021 (129,95, 3*). Huset var engang sig selv, men blev efter en trist skandale opslugt af Boisset gruppen. Så mon ikke denne vin minder en del om den unge Chablis Chauvenet 2023 (som Brugsen solgte på tilbud til 89,95 sidste år). 

Sancerre "Domaine Grande Maison"... 125,-

Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 6/2

2023. Kunne være en rigtig god Sancerre med frugt og sprød friskhed, Men desværre ikke smagt. Familien Chaumeau-Balland ejer 11 hektar sauvignon på skråninger omkring Bué, som bruges til denne vin.