Søg i 1400 opslag:

22/02/2025

Herlig crémant og gode italienere!

Når du til blot 59 kr kan få crémant -med slotsnavn- eller en ganske god Ripasso, så er det blevet lidt sjovere at komme i discount butikkerne, som ellers har været lidt trist i 2025! 

I denne uge er det 365discount, der er sjovest med både den gode Crémant Haut-Mouleyre (59), Falasco Ripasso (59), Barrelaia (49), Primitivo "Badia al Colle" (49) samt ehelt ok tør hvid Alsace Riesling "Arthur Metz" (49).  

    Rema1000 byder på ugens billigste vin, Vistaña (25) fra Santa Carolina i Chile, mens Netto byder på en kioskbasker som Golden Zin fra California (33,17 v6) samt Ripasso "Le Arche" (50), som dog ikke er så god som Falasco i 365. 

    Endelig en enkelt vin fra et rigtigt varehus -Salentein Barrel Select (79)- i Føtex, som elleres (igen) ikke har interessante vintilbud. Men denne er dog rigtig god. 

    I denne uge er der ingen vintilbud i Lidl

BEDSTE køb: Vistaña rød/hvid/rosé - Falasco Ripasso superiore - Riesling Alsace "Arthur Metz" - Crémant Haut-Mouleyre Bordeaux - Ventoux Vidal-Fleury -  
GODT køb: Barrelaia Toscana - Primitivo "Badia al Colle" - Frontera Chile rød/hvid - Baron de Ley Gran Reserva - Golden Zin California - le Arche Ripasso - Gemma Asti - Salentein "Barrel Select" rød/hvid - Beefeater gin - Ballantine whisky 
ANDRE: Barefoot rød/hvid/rosé California 

uge 09/2025


Carolina "Vistaña" rød/hvid/rosé... 25,- 

Rød cabernet-sauvignon og merlothvid chardonnay og sauvignon, rosé, Chile
BEDSTE køb + ** (2/5), Rema1000, indtil lørdag 1/3

Vaskeægte basisvin fra det store, respekterede hus Santa Carolina, men til 25 kan jeg ikke klage! 
    Der er lidt grønt i den røde cabernet (smagt én gang), men slet ikke ringe, enkel, frugtig, men den tørre, let beske eftersmag kræver mad. Har ikke så stor tillid til merlot. Hvid chardonnay mangler karakter, men positive noter i smagen. Hvid sauvignon og Rosé ej smagt. 


Falasco Ripasso superiore... 59,-

BEDSTE køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 26/2

Endnu en Irma vin, der ses i 365. En god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona. Her laves god vin, og denne ripasso er et godt køb. 
      Valpantena er den centrale del af Valpolicella stik nord for Verona og leverer rigtig god Valpolicella. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, som af og til kan være forbavsende tæt på egnens andet store hus, Bertani

Riesling Alsace "Arthur Metz"... 49,-

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 26/2

Selvom Metz er et gammelt (1904) navn, har huset været kendt som leverandør af meget billig Alsace. I dag er huset rykket til Marlenheim og lagt sammen med Laugel (Brugsen) og Helfrich (Føtex/Bilka, alle til 59 eller endog dyrere). Alle er ejet af giganten GCF  og med elegant graveret flaske, som får vinen til at virke dyrere! 

    Men må sige, at Metz i dag er markant bedre end de lidt grønne vine, jeg smagte i 90erne. Positiv aroma, lidt simpel, men ren og frisk -og excellent køb.

Piccini "Barrelaia", Toscana... 49,-

GODT køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 26/2

Brugsen har prøvet at sælge vinen til op til 100 kr, men nu er prisen anderledes korrekt. God fylde og blød tannin, men duften passer ikke til smagen. Navnet skal nok lede tankerne hen på både lagring i eg (Barrel) og Sassicaia -men du får nok en (god) daglig toscaner på supertung flaske. Smagt for 2-3 år siden i min Irma uden at vække begejstring. Oplyses at være lagret 6 måneder i egetræ.

Primitivo "Badia al Colle"... 49,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 26/2

Jeg har mere tillid til denne zinfandel/primitivo end til den dyrere Capolavaro Manduria i Bilka og Netto (59). Badia kommer fra det lille Manduria i Puglia, som har en vis (italiensk!) kontrol med høstmængde og kvalitet. Ikke smagt, men vent en afrundet, kraftig, men ikke tung vin med åben frugt. Vinen kommer fra det store Piccini i Toscana. 

Frontera Chile rød/hvid... 35,- 

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 26/2

Lillebror til Casillero del Diablo og i samme stil, blot uden eg. Rød cabernet er bedst, positiv frugt, fylde med lidt frugt til at dæmpe syren. Merlot ikke smagt, men tvivler på den. Chardonnay ganske god, ren aroma, tør smag. Sjovere end Gallo herunder! 

Haut-Mouleyre Crémant... 59,-

BEDSTE køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 26/2

En tør, meget frisk og ren crémant med nydelig aroma og middel længde. Tidligere tapninger fik 89p og 88p/100 fra kompetente Falstaff og WineEnthusiast (2021). 
    Haut-Mouleyre er glimrende slot i Cadillac, som nok leverer eller vin til kælderen. Jeg mindes også navnet som en af flere fra den hedengangne Cordeliers, som var pioner for mousserende Bordeaux med kældre i St Emilion. 
    Druerne er Bordeaux' merlot, cabernet og semillon, ikke Champagnes pinot noir og chardonnay, men stadig rigtig god cremant. 
    I dag laves vinen nok af GCF og ligner nok mærker som Bresson, Dulong eller Calvet. 


Baron de Ley Gran Reserva... 79,-

GODT køb + **** (4/5), Netto, indtil fredag 28/2
Rioja, set i 2017/18. En poleret, fløjlsagtig, lækker vin, god fylde, pæn længde, rig bouquet -jeg kan lide både gran reserva og Baron de Ley generelt. Der er bedre Rioja, men Ley er altid flot, pålidelig -og meget velsmagende. 2017 fik 90p/Spectator, 2018 har 90p/Guía Peñin, omtrent som den almindelige reserva, så ikke imponerende. 
      Gran Reserva er tempranillo druer fra finca'en i Cenicero i Rioja Alta, som lagrer mindst 2 år i små egefade (lige dele fransk og amerikansk eg) og mindst 3 år på flaske. Og så skiller den sig ud ved, at hele høsten er fra eget domæne. Tidligere år fik 5* + godt køb hos Rydberg (Vinguiden mv), der om nogen har forstand på spansk vin. 

Golden Zin, kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199. Zinfandel Lodi California (tappet i Danmark).  

GODT køb + ** (2/5), Netto, indtil fredag 28/2

Morten fra København skrev sidste år: "Gider du sige et par ord om Golden Zin, som er på tilbud lige nu. Jeg har dog en feeling for, hvad du mener". Og det har han ganske ret i.
    Skal jeg sige noget pænt -det er en rigtig god begyndervin med sin bløde sødme. (check dog tappedato på bagetiket -frygter dog aktuelt tilbud måske er lidt mindre god vin end jeg smagte).
    Jeg kan ikke rose denne vin (uagtet kun smagt én gang -i Bilka). En superkommerciel vin med lidt sødme, styrke og krydderi og ikke andet.

Ventoux "Vidal-Fleury"... 50,-

Bedste KØB + *** (3/5), Nettoindtil fredag 28/2

Netto solgte den for 45 for blot 2 uger siden, men 50 er også god pris. Ventoux er måske bedre kendt fra Tour de France løbet end for sin vin, som ligner naboen Rhone, men i reglen (men ikke altid) billigere. 

    Denne vil lidt mere. Set i en frugtig 2021. Ligetil, fyldig, åben krydret duft, ukompliceret, moden nu, blødForetrækker denne for Vidal's aldrende Rhone, som stadig ses i de aldrende, for mig uinteressante 2017, 18 og 19. 

     Vinen gror på de blide bakker omkring Carpentras, meget langt fra Guigal's hjem i Ampuis nær Lyon. Her begyndte en ung Guigal sin karriere i historiske (1781) Vidal-Fleury. Han gik solo, fik succes og købte siden sin gamle læreplads! 

    Netto har også storebror Rhone Guigal (79, 3*), mere poleret, men for mig ikke bedre. Check årgang -undgå 2019 og ældre årgange. 

le Arche Ripasso Valpolicella...- 50,-

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 28/2
Piacentini’s billigere ripasso er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar med lille, ikke generende sødme. 

Barefoot rød/hvid/rosé ... 50,-

Merlot, cabernet, pinot grigio, sød moscato og rosé, California
** (2/5), Netto, indtil fredag 28/2
I takt med Trump's trusler mod bl.a. Danmark rasler salget ned af Tesla, Coca Cola -og nok også amerikansk vin, som i forvejen var for dyr (lignende vin er bedre og billigere fra Europa). 
    De røde er ok med rund fylde og pæn bærduft. Jeg finder nok cabernet lidt sjovere end merlot. Den hvide er ret neutral, men slet ikke ringe, mens den sødlige moscato er behagelig -pga lidt brus. Den lyserøde kan jeg ikke få ned.
    "BareFoot" -"Barfodsvinen" startede i en garage i 1960erne, hvor 2 venner lavede vin med... ja, fødderne (uden sko!). God vin til lav pris fra starten + en ikonisk etiket. Succes'en var stor, og giganten Gallo købte mærket. I dag -
uden bare fødder- omkring 200 millioner flasker i godt år.

Asti "Gemma" Spumante... 50,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 28/2
Dens sødme gør den egnet, hvis du vil vænne konfirmanderne til at nyde alkohol! En god spumante, som nydes ung (min flaske var tappet februar 2022 og meget ældre bør tapning ikke være). Rig aroma af druer, sød, men rimeligt frisk, ren og pænt lang. God til frugtdesserter mv. 


Salentein "Barrel Select" rød/hvid... 79,- 

rød malbec, cabernet-sauvignon, pinot noir (3*), hvid chardonnay, Argentina 
GODT køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 27/2 

Malbec -mørk, intens, dramatisk og lækker med kraft og længde. Egentlig for ung, men den smager godtAlle nye år har fået omkring 90p/100 af pålidelige kritikere. 
Cabernet er tæt på, men jeg finder den lidt mindre spændende, lidt mere krydret måske, lidt urt i næsen. 2022 fik 90p/WineEnthusiast. 
Pinot noir -Lidt syltetøjsagtig, men med gode toner i næsen, fyldig og blød. 2021 fik 92p/TimAtkin. 
Chardonnay er ganske sprød og lækker, tør og frisk -lidt af et svar til mig, der engang sagde, at hvid argentiner ikke er værd at drikke! 
    Denne vingård har hele 800 hektar af de højest beliggende vinstokke i Uco (som også Clos de los Siete). En hollandsk entreprenør er hovedejer sammen med familien Pulenta, der gjorde Trapiche berømt og således var pioner for kvalitet i Argentina. 
Foto: Kælderen er et under og skal være en af de flotteste i landet -intet er sparet!- og har man tid, er der også hotel og restaurant. 

Beefeater 40% Dry Gin... 89,-
GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 28/2

En gin skal holde minimum 40% alkohol -som Beefeater- og ikke 37,5% som Gordon's og andre. 
      Beefeater er vaskeægte ginhistorie og et af de få mærker, som stadig destilleres i London (modsat  skotske Gordon og Tanqueray trods London-navnet). Beefeater destilleres på blot 9 botanicals og har de sidste 5 år fået mere end 40 præmier (og det er de gængse udgaver inkl. denne). 
      Skulle du en dag have komme til London (uden at risikere karantæne), så besøg destilleriet i Kennington London

Ballantine Scotch Whisky, Blend... 89,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 28/2
Et nydeligt blend med lille sødme, som ikke gør fortræd. Er med, da jeg altid har elsket etiketten!