Søg i 1400 opslag:

21/02/2025

En herlig Chianti Classico, men...

Endnu engang skal jeg anbefale italienske il Grigio Riserva. Men det gør jeg med glæde, for vinen er fremragende, især til blot 89 kr. 

Men det er lidt trist, at Bilka har så få tilbud (de har mange tilbud, men det er faste tilbud).

    Jeg er dog også glad for Chile's Montgras "de Vine" (36,50 v6) med druetypisk god hvid og rød vin samt Brunello Poggio Forte (125), for mig mere interessant end Bosio Barolo (125). 

BEDSTE køb: Il Grigio Riserva - Montgras "de Vine" rød/hvid/rosé 
GODT køb: Brunello Poggio Forte - Aberlour "12 år" malt whisky - Kahlúa liqueur
ANDRE: Bosio Barolo "Boschi dei Signori" - Martell VS Cognac

uge 09/2025


Il Grigio Riserva... 89,-

2020/21 San Felice Chianti Classico, Italien
BEDSTE køb + ***** (5/5) Bilka, indtil torsdag 27/2

Global pris er 178 kr i snit, og på vingården må du betale €19,50 (147 kr), så 89 er et topkøb! 
    Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød. Imponerer nu, men nok bedre med 2-4 år mere på flaske. 
    Vinen laves af udvalgte druer (90% sangiovese, 10% andre lokale druer) med 18 måneder i 500 liter barriques. I 2020 tappet 320.000 flasker, men 2021 ses også. Begge er rigtig gode årgange, den lidt køligere 2021 måske mest typisk. 
    2020 fik bl.a. 93p/Spectator og 92p/Parker, WinesCritic mv. Den nye 2021 har allerede fået 93p/100 fra både Spectator og Vinous, 92p/JamesSuckling samt 91p/Jancis Robinson. 
    San Felice er en stor, men rigtig gode vingård med 140 hektar ud af de 7000 hektar i Classico, hjertet af Chianti. 
    Domænet har siden 1990erne været ejet af den tyske forsikringsgigant Allianz (som lægger navn til Bayern München's stadion). Vingården er også luksushotel med 2 gode restauranter, Poggio Rosso (opkaldt efter husets top-Riserva) og il Grigio.  

MontGras rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 36,50 

6 fl: 219, "de Vine" reserva rød cabernet mv, hvid sauvignon mv, Chile

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka indtil torsdag 27/2

Meget bedre end Montgras' basisvin, men for mig ikke "reserva"! Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet er bedre end merlot. Prøv også en lidt fersk, men helt god zinfandel. De hvide er bedre, ikke mindst sauvignon'en især fra det kølige San Antonio. 

Brunello Poggio Forte... 125,-

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 27/2

Kunne fås til 99 før nytår, men også godt køb til denne pris. Brunello har kraft og aroma, tæmmet af 2 år i store egefade, men er vel egentlig ikke andet end en normal Chianti med mere af det hele. Set i 2019, stadig ung, men serverer du vinen kælderkold, tror jeg, du vil blive mere end tilfreds til både and og gris.  

      Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke bemærkelsesværdig brunello. Jeg vil tro, at Poggio Forte er identisk med Quercecchio. 

Bosio Barolo "Boschi dei Signori"... 125,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 27/2

En afrundet, kommerciel nebbiolo, som nok kan nydes ung. Barolo kun smagt som Truffle Hunter (i Meny til 99,95 i 2023). Derfor bestemt ikke topkøb og for mig nok ikke bedre end Barbaresco, der kunne fås til 99 for et par måneder siden. 
    Bosio er et meget stort 3. generationshus fra 1967 i dag ledet af Valter Bosio og 3.generation i form af vinmager Luca Bosio (foto).
      Bosio er et af flere store huse i Santo Stefano Belba ved Barbaresco. Bosio ejer 30 hektar, men henter vin fra ikke mindre end 150 vinbønder med 700 hektar fordelt over hele Piemonte, dvs. godt 4 millioner fl/år fordelt på stort antal vine. Barolo skal komme fra Verduno i udkanten af området. 
    2020 får 88p/WineEnthusiast: "a profile rich with dark fruits and cola, delivering an intense and dense bouquet.. It's abundant in spice and carries a hint of warmed savory spice and herbs. The tannins are resolute and pronounced, reinforcing the deep, dark spice notes that linger with intensity. Drink 2025 - 2040". Sjovt nok får Barbaresco 2021 akkurat samme rating. (P.S: 88p er pænt for en tannisk vin som Barolo). 

Cava Perelada ... 50,- 

GODT køb + ** (2/5), Bilka, indtil torsdag 27/2

Brut har god frugt og ren, tør smag med lille syre. Mange vil også rose den søde semi-seco, for sød til mig. 

    Perelada er et stort familiehus med base på slottet af samme navn tæt på Roses på Costa Brava. Men vin og druer er nok -helt legalt- hentet i store dele af Spanien og lavet i hypermoderne kældre syd for Barcelona. Havde indtil 1-2 år siden betegnelsen Reserva (lagres mindst 18 måneder), så i dag nok lidt mere simpel og æbleagtig. Stadig ok køb. 

Aberlour "12 år" Single Malt ... 249,- 

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 27/2

70cl. For nogle er malt Whisky studentikos snarere end studenterkost! Men Aberlour er god at begynde med! Denne glimrende Speyside er "Double Wood Matured", dvs. lagret i både Bourbon fade (normalt i Skotland) og Sherry-fade. En middelfyldig blid Malt med rig bouquet -noget mere indbydende end Laphroaig og Talisker, jeg anbefalede før nytår. 

Bilka tilbyder til samme pris Bumbu Rom 40% (249, 3*), hvor rommen er lagret op til 15 år det meste dog nok kun 2-3 år) med søde frugter. Skal være en favorit for rapperen Lil Wayne. Samt Gunpowder gin fra Irland (249, 3*). Begge er lidt dyre, synes jeg. 

Martell VS Cognac... 199,-

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 27/2
40% 70cl. Det er svært at begejstres over Martell, men deres VS er helt akceptabel, især til 199. Martell er kendt for blød stil, måske fordi den destilleres fra ren vin -dvs. uden det lette bundfald fra gæringen, der giver aroma. En let Cognac, som er blød, selvom den formentlig kun er lagret i 3-4 år. Denne er såkaldt "Single Distillery Cognac"!  

Kahlúa Coffee Liqueur... 109,-

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 29/2
70cl. Den dansk Isle of Moen kaffelikør koster 245 kr på destilleriet på Møn -for 50 cl. Sikkert en god likør, men alt for dyr, når du kan få the original, Kahlúa, til 109 -for 70 cl. 
      Kahlúa blev skabt i 1936 af en gruppe venner fra Mexico og har siden gået sin sejrsgang i hele verden. Den nydes ofte ren -og kold- og er en vigtig ingrediens i bl.a. Black Russian. Og jeg kunne godt tænke mig at bruge den til Icecoffee!