Søg i 1300 opslag:

30/09/2024

Ugens vinkøb: Sydamerika i top, men mange rivaler!

En uge med mange og spændende vine med fremragende køb i klassen fra 29 til 179 kr! 19 vinkøb udvalgt blandt kædernes 128 vintilbud.  

Til daglig brug kan du få glæde af den solide spanske Radio Boka (29), en lettere Bardolino (39), frugtig, fyldig Rhone (40) og herlig tysk pinot og riesling (46,66 v6). 

I mellemklassen er Trivento (50) og især Novas (46,50 v6) fra Chile ikke til at overgå, mens Ponte Real fra Portugal er en unik og nok især anderledes rød på druen alicante bouschet (79,95). 

Blandt de dyrere vine er Sabon Chateauneuf (179) og Baron Fuenté Champagne (159,95) topkøb til prisen som også argentinske Unámine (89) og Lagarada 2017 LBV Port (79,95). 

Årets totale dominans fra Brugsen er brudt i uge 40, hvor Meny dominerer med 9 af 19 vinkøb. Flere tilbud går nok igen i Spar og Min Købmand ´.  

Salling følger med 5 vintilbud (3 i Bilka, 2 i Føtex) og Coop med 5 vinkøb (4 i Kvickly/Superbrugsen og 1 Coop365). 

    Uge 40 var ikke god for discount kæderne -kun ét tilbud (Coop365) ses på listen, mens tilbud fra Netto, Rema1000 og Lidl ikke er fundet attraktive nok.  

    Uge 40 byder også på alkoholkampagne, så 5 vine uden alkohol er smagt. Som ventet kom ingen af dem på listen, desværre.

      Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.

7 vinkøb under 50,-


Radio Boka rød/hvid/rosé... 29,- 

rød tempranillo, hvid verdejo, rosé tempranillo/bobal, Mancha Spanien 
*** (3/5), Coop365, indtil onsdag 2/10
Letdrikkelige dråber, der glider fint ned, mens musikken spiller. 
Bedst er hvid verdejo, aroma af æble og fersken og pæne syre, som afrundes af 6,8 g/l restsødme. Den røde tempranillo har positiv frugt, pæn vægt i munden, men lidt aggressiv tannin, som skjules af 9,6 g/l restsødme (i 2022). Rosé ikke smagt, men burde være frugtig og uden for meget sødme (5,6 g/l). 
    Vinene laves af danske Hammeken i det store Mancha område og får ok ratings af pålidelige lokale Peñin (og høje ratings af mere gavmilde dommere). Så giv vinene en chance til denne pris. 

Le Arche rød/hvid/rosé... 39,-

Bardolino rød eller rosé "chiaretto", hvid Garda Garganega-Pinot Grigio, rød Rossogrande

*** (3/5)Bilka, indtil torsdag 3/10

Ripasso herunder har lidt styrke, men ofte går jeg med de lettere vine, især Bardolino. Lys og let vin er sjældenhed i dag, så denne vin til en behagelig pris får altid ros. 

    Den røde er meget behagelig, diskret åben frugt, let, rund, mens Rossogrande har mere fylde, en let ok ripasso-type. Chiaretto rosé er ret neutral, men tør og ren, mens den hvide Garda på garganega (og grigio) også er til den diskrete side, men ren og frisk, en rigtig sommervin! Meget egnet til både buffet og glas i utide. 


Rhone "Marquis Couronne"... 40,-

*** (3/5), Menyindtil torsdag 3/10

Set på web til 45-89 kr, så 40 er en god pris. 2020 er stadig ok, grenache og syrah præget af køligt klima med bærfrugt snarere end krydderi, letdrikkelig, god fylde og pæn længde. Nydes nu. 

    I 1317 skal pave Johannes XXII være blevet utilpas nær Valréas på vejen mod Avignon. Men den lokale vin hjalp på helbredet og som tak købte han en række byer omkring Valréas, "Den pavelige Enklave". 


Novas rød/hvid, kr/fl v 6: 46,50

6 fl: 279, økologisk, rød Carmenère cabernet, hvid chardonnay, sauvignon, Chile

Bedste KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 3/10

Den røde Carmenère kommer fra lune Colchagua, set i 2021, en kraftig, men frugtig vin, som efter over 3 år nærmer sig modenhed. 92p/100 fra James Suckling. Carmenère er Chiles nationaldrue, som dog indtil 1990erne blev solgt som merlot. 

      De 2 hvide er begge glimrende. Sauvignon er aromatisk, fyldig, med god længde, Chardonnay har også rimelig friskhed, fyldig, men kun smagt én gang. Begge har fået 90+p/100 af gode smagere. 

Peter & Peter rød/hvid... 46,66

6 fl: 279,95. Riesling Trocken eller Feinherb, Weissburgunder, Mosel, Pinot Noir Pfalz, Tyskland

Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 10/10

Hvid riesling fra Mosel's "Steillage","feinherb", dvs. let sødlig, med nydelig duft og fin syre, Trocken er tør uden at overdrive, med lille snert af grønt, dvs umodne druer, men stadig mere end drikbar og et superkøb.  
    Hvid Burgunder er mere neutral, tør, frisk med god syre. Kun smagt én gang.
    Rød pinot fra det lune Pfalz er pæn uden at være prangende, med typisk hindbæraroma og tør, blød, pænt lang smag, lidt fersk, måske. 5* + godt køb i Ekstrabladet. 


Tanunda "Triathlon", kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299. Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3/10

Den røde Triathlon er lidt dyrere end den banale basisvin fra Tanunda, men meget bedre. Blend af 3 druer (som navnet Triathlon antyder) -én baseret på grenache, én med cabernet-dominans: 

     Rød grenache-shiraz-merlot:  et Rhône/Châteauneuf-blend. Rund, stærk, men ret blød. 

    Rød cabernet-shiraz-merlot: Mørkere i farve -cabernet fornægter sig ikke- en snert mere fylde og lidt dybere tone i næsen og lidt mere struktur. 

Faustino V Rioja Reserva, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, rød; også hvid og rosé
Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 3/10
Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. 
    Set i 2017 med 90p/Tim Atkin. 2016 fik 91p/WineEnthusiast og 88p af gode kritikere som Peñin og Atkin og koster 70-80 kr i Spanien. 
    Hvid laves på druerne viura og chardonnay med kold maceration før gæring. Ren aroma, let til middel fylde, lidt neutral eftersmag.
     Rosé er ok med lidt frugt og let til middel fylde.  Slet ikke så god som den røde. Set i 2022 og 2023 (bedst). Druen er tempranillo.  

5 vinkøb 50-70,-

Trivento Reserve rød/hvid.... 50,-

rød malbec, hvid malbec eller chardonnay, Argentina

**** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 3/10

Den røde malbec har masser af bærfrugt, en snert krydderi, middel fylde, afrundet med lidt syre, en rigtig god allrounder. For mig en klasse over Alamos fra Catena og langt bedre køb. 
    Set i 2021 med 92p/TimAtkin og 89p/Parker, temmelig vildt for vin til denne pris! Druerne er fra kølige Uco og lunere Lujan de Cuyo. 
    Hvid malbec er unik tør hvidvin på den sorte drue, sart aroma (kirsebær/hindbær/æble), ret lav alkohol (10,,5%), meget frisk og sprød, god syre, balanceret af sølle 3g/l restsødme. 
    De sorte druer høstes tidligt og får de sorte skaller (der giver farven) fjernet inden gæringen, som er kølig (10 gr!) og lang. 2022 fik 91p/Descorchados og 89p/Parker. 

Wolf Blass "Yellow Label" sparkling brut... 55,-

*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 3/10

OK brus til efterårets konfirmation! Samme pinot og chardonnay som Champagne, blød og tør smag (men en let sødme fornemmes i eftersmagen). Bruset laves på tank og overføres på tryk til flasken.

La Baume pays d'oc... 59,- 

rød merlot "Grand Chataignier", hvid viognier "Elizabeth", Sydfrankrig

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 3/10

Den hvide "Elisabeth" har god del af den rette rige viognier aroma, god friskhed og sprød tørhed. 2021 fik 89p/100 af geniale Jancis Robinson. 
    Den røde merlot er nydelig uden at sprælle for meget, åben næse med lidt hindbær, afrundet med solid fylde, lidt dybde, drikbar nu. Vinene forener det blide i Californien og Australien med den rene frugt, som du sjældent ser i oversøisk vin i denne prisklasse. 
    La Baume var i 1880 en af Sydfrankrigs største vingårde og blev i 1980erne en del af Hardy's australske invasion af Den gamle Verden, som dog siden er lukket ned.  

Tofterup rød/hvid... 59,95
rød Ribera del Duero tempranillo, hvid Somontano chardonnay, Spanien 

*** (3/5), Meny, indtil torsdag 10/10

Rød Ribera del Duero er smagt én gang. Nydelig, enkel vin med solid fylde og god frugt. Laves af gamle tempranillo vinstokke (80 år, loves der) og får en kølig gæring for at kunne nydes ung. Mest lagret på tank, men måske 20% lagrer en tid i små egefade. 
Hvid chardonnay er god spansk hvid med diskret aroma, tør, rimelig frisk og pænt lang. Hentes i det kølige Somontano ved foden af Pyrenæerne. 
    De dansk-spanske Tofterup brødre er født i Esbjerg, men flyttede som børn til Spanien med familien. Storebror David var i mange år som vinmager for Hammeken, mens lillebror Jonas som eneste dansker har den unikke (og svære) Master of Wine (MW) titel. 

Misty Cove sauvignon blanc... 59,95
Marlborough New Zealand

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 10/10

En klassisk Kiwi sauvignon med overdådig frugt, middel fylde og fin syre. Ikke smagt. 2023 har fået bl.a. 88p/WineEnthusiast. 
Huset er grundlagt af Andrew Bailey, som har solgt en masse NZ vine i Europa (bl.a. mærket FortyFour Degrees), før han startede sit eget hus i 2012. 

7 vinkøb over 70,-

Mooiplaas Estate rød/hvid ... 79,-

rød pinotage eller cabernet, hvid chenin blanc, Stellenbosch, Sydafrika 
**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3/10

Ganske flotte vine fra privat ejendom i det fine Stellenbosch, i klasse med god Spier og en klasse over det meste fra Sydafrika. 
    Den frugtige røde pinotage (2020 fik 91p/Tim Atkin og  89+p/Parler). Cabernet laves i fast stil, der kan gemmes "årtier", så denne bør have et par år mere?). 2019 fik 88p af Tim Atkin.
    Glæd dig til den tørre, sprøde chenin blanc 2022 med 91p/Parker. Vinen kommer fra meget gamle "bush" vinstokke, som giver meget lavt udbytte. En sprød og lækker hvid med indbydende frugt.   

Fonte Real alicante bouschet... 79,95
Reserva, Sétubal, Portugal

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 10/10

Kender ikke årgang og har ikke smagt vin, men druen alicante bouschet er en fransk krydsning med rød saft, som giver sort vin fuld af frugt og styrke. En favorit for Amarone-fans, men ofte lidt trættende for os andre. Men godt nok imponerende -og dette er en god pris, for denne 15% rødvin koster ofte op mod 200! 
    Kommer fra Sétubal halvøen syd for Lissabon og skal være lagret 12 måneder i egefad. Druen Alicante Bouschet bruges stadig i Sydfrankrig, når en lys rødvin har brug for lidt mere farve! 

Lagarada LBV Port.... 79,95
2017 Baron de Villar
Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 10/10

En mørk, kraftig og sød vin i Vintage stil, som tappes sent -efter 4-6 år- så vinen ikke har bundfald. En herlig vin til ost og frugt, som kan nydes nu og de kommende år. Lagarada er ét (af flere) navne fra Baron de Villar, som ejes af den dygtige vinmager, Alvaro van Zeller. Hans familie ejede i 14 generationer Quinta do Noval, en sjælden rekord, indtil det blev købt af AXA, den franske forsikringsgigant. 

Unámine "Gran Vino"... 89,- 

Bedste KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/8

Jeg er i total enighed -Unaminé -"unanimous"- med de kritikere, der har skamrost denne vin fra Mascota, der også leverer den gode OPI. "Unamine" laves dog stadig i pæne mængder, 300.000 fl/år fra selve Uco. Set i 2019 med 94p/JamesSuckling og 92p/Tim Atkin. 

      Gran Vino er fløjlsagtig, men fast, kraftig, med rig frugt med fine nuancere og god dybde. 75% cabernet + 25% malbec med mindst et år i små egefade. 

Chablis "Sarments"... 89,95

**** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 10/10

2022. Et mærke fra Chablisienne, der leverer op mod 1/4 af al Chablis. Kooperativet henter vin fra godt 1500 hektar, hvoraf  1000 hektar bruges til denne vin, som sælges med flere etiketter, bl.a. Pierrelée (op til 180 i Føtex og hos Philipson) 
    God Chablis i den mere daglige ende. ren aroma, let, sprød og frisk -måske en smule for rund til at være rigtig god, men umiskendelig Chablis.

Champagne Baron-Fuenté... 159,95

*** (3/5), Meny, indtil torsdag 10/10

Brut eller 1/2sec. En Champagne hentet i Charly ved Marne floden ganske tæt på Paris. 60% pinot meunier + noir og chardonnay lagret 3 år. Ikke smagt de senere år, men husker en nydelig ret tør brut med let æbleagtig aroma og ganske fyldig smag. Ikke top, men ren og godt køb. 
    I 1967 ægte Gabriel Baron (velkendt familie på egnen) en Dolorès Fuenté og forenede 2 vingårde -ialt 35 hektar, som suppleres med andre 35 hektar.  

Chateauneuf du Pape Roger Sabon... 179,-

2020 Olivets,***** (5/5) Meny, indtil torsdag 3/10
92-94p/Parker. Jeg har en svaghed for denne vin, da den var en af de første store Neuf vine, jeg smagte i 70erne (mener det var 1967, men det er længe siden!). Men husker en anden, mere klassisk etiket end denne måske lidt ferske etiket. Fire år gammel en flot vin. Måske bedre om 2-3 år, for længde og bouquet. 

29/09/2024

Mooiplaas: Flot slotsvin fra Sydafrika

Mooiplaas er en smuk ejendom med aromatisk flot hvid og frugtig kraftig rød, som hæver sig langt over basisvinene fra Nederburg og Distell, vi mest ser i Danmark. 

Bilka sælger den p.t. til 79, og det er en rigtig god pris. Kæden har også gode dagligvine, hvor Triathlon (49,83 v6) fra Australien er bedst. Jeg holder dog også af den lette, frugtige Bardolino le Arche (39), som også fås som god rosé og hvid. 

    Der er andre gode køb som argentinske Medalla og Salentein (79) samt le Arche Ripasso (54,83 v6). Men flere vine har desværre fået et lidt umotiveret prishop i det seneste år. 

Bedste KØB: Mooiplaas rød/hvid - Tanunda "Triathlon" - Trapiche Medalla rød/hvid - le Arche rød/hvid/rosé
Godt KØB: Salentein "Barrel Select" rød/hvid - le Arche Ripasso -  Tonnelle Haut Médoc

uge 40/2024

Mooiplaas Estate rød/hvid ... 79,-

rød pinotage eller cabernet, hvid chenin blanc, Stellenbosch, Sydafrika 
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3/10

Flotte vine fra privat ejendom i fine Stellenbosch, så god som de fleste fra Spier og andre førende ejendomme i Sydafrika. 
    Den frugtige røde pinotage har solid fylde og åben rig frugt og er flot udgave af landets nationaldrue. 2021 og 2020 fik hhv 92p og 91p/100 af Tim Atkin og  2020 fik 89+p/Parler). 
    Cabernet laves i fast stil, der kan gemmes "årtier". Kun smagt én gang, hvor jeg fandt den lidt grøn -mere eukalyptus end frugt- men nogle år på flaske skal måske hjælpe. 2020 og 2019 fik hhv 91p og 88p/Tim Atkin.
    Endnu sjovere er den tørre, sprøde chenin blanc 2022 med 91p/Parker. Vinen kommer fra gamle "bush" vinstokke med lavt udbytte. En sprød og lækker hvid med indbydende frugt.   

    Mooiplaas ligger i Bottelary Hills godt 40 km stik øst for Cape Town uden for universitetsbyen Stellenbosch. Vingården ejes af 2.generation, brødrene Tielman og Louis Roos, der står for hhv. arbejdet i marken og kælderen. Vinmarkerne dyrkes med respekt for naturen -faktisk er 70 hektar reserveret en privat naturpark, som skal bevare truet planteliv. Ejendommen har 200 år bag sig og har endnu et smukt herresæde, som er fredet


Tanunda "Triathlon", kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299. Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3/10

Den røde Triathlon er lidt dyrere end den banale basisvin fra Tanunda (39 i Føtex), men meget bedre. Blend af 3 druer (som navnet Triathlon antyder) -én baseret på grenache, én med cabernet-dominans: 

     Rød grenache-shiraz-merlot:  et Rhône/Châteauneuf-blend. Rund, stærk, men ret blød. 

    Rød cabernet-shiraz-merlot: Mørkere i farve -cabernet fornægter sig ikke- en snert mere fylde og lidt dybere tone i næsen og lidt mere struktur. 

Trapiche "Medalla" rød/hvid... 79,-

rød malbec, hvid chardonnay, Uco Argentina

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil lørdag 30/3

Også sat 10 kr op fra sidste år, men stadig godt køb. 

Rød Malbec lagres i eg, men er især flot i sin frugt, kraftig og pænt lang, ganske fast i smagen, dejlig allerede. 2021 får 93p/JamesSuckling og 90p/WIneEnthusiast., 2022 får 92p/Spectator.     

    Den hvide chardonnay er forbavsende frisk og lang i sin smag, fyldig og ren. Meget flot. 2022 fik 90p/WineEnthusiast, 2021 91p/Descorchados og 92p/TimAtkin.

    Trapiche henter disse vine fra det højt liggende Uco (1100+ meter o.h.), som har et mildt klima med lune dage o kolde nætter. Vinene ser noget eg. Huset tapper 100.000 fl. Hver dag! Det meste er dog basisvin, men med Oak Cask (Reserve i USA) og Pure, som fås omkring 50 kr får du nogle af markedets bedste vinkøb.


Salentein "Barrel Select"... 79,-

rød malbec, cabernet-sauvignon , pinot noirhvid chardonnay, Argentina
Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 4/4

Tilbudspris er steget fra 50 (i 2021) til nu 79, hvad undrer lidt, når alt fra Argentina ellers er faldet i pris. Men stadig et godt køb, selvom den billigere Portillo er forbavsende tæt på.  
    Malbec -mørk, intens, dramatisk og lækker med kraft og længde. Egentlig for ung, men den smager godt! 2021 fik 90p/Tim Atkin. 
    Cabernet er tæt på, men jeg finder den lidt mindre spændende, lidt mere krydret måske. 
    Pinot noir er alt andet end Bourgogne, men ok på en blød syltetøjsagtig måde, fyldig og krydret i næsen. 
    Chardonnay er bedre -ganske sprød og lækker, tør og frisk -lidt af et svar til mig, der engang sagde, at hvid argentiner ikke er værd at drikke! 
    Vinene får 88-90p/100 af gode kritikere, den lidt lyse pinot dog lidt lavere. Salentein ligger i Uco, hvor vingården har hele 800 hektarer i det kølige San Pablo. En hollandsk entreprenør er hovedejer sammen med familien Pulenta, der var pioner for kvalitet i Argentina (de gjorde Trapiche berømt). 

Le Arche rød/hvid/rosé... 39,-

Bardolino rød eller rosé "chiaretto", hvid Garda Garganega-Pinot Grigio, rød Rossogrande

Bedste KØB + *** (3/5)Bilka, indtil torsdag 3/10

Ripasso herunder har lidt styrke, men ofte går jeg med de lettere vine, især Bardolino. Lys og let vin er sjældenhed i dag, så denne vin til en behagelig pris får altid ros. 

    Den røde er meget behagelig, diskret åben frugt, let, rund, mens Rossogrande har mere fylde, en let ok ripasso-type. Chiaretto rosé er ret neutral, men tør og ren, mens den hvide Garda på garganega (og grigio) også er til den diskrete side, men ren og frisk, en rigtig sommervin! Meget egnet til både buffet og glas i utide. 

    Til samme pris Tanunda rød/hvid (39, 3*), ganske ok basis-australier (dansk tappet), som ikke gør fortræd. 

le Arche Ripasso, kr/fl v6: 54,83

6 fl: 329. Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 3/10

Der er ikke meget HYPERhit over denne vin, som du kunne få til 50 sidste år. Men Piacentini’s billigere ripasso er dog ganske ok, en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en ganske lille restsødme, så den ikke generer. 

Wild Life riesling eller syrah... 55,-

rød Syrah og rosé, Washington, USA (tappet i Danmark)

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 3/10

Noget dyrere end normalt tilbud (50 er normen). Fra Washington nord for California. Der er vådt og blæsende i Seattle, men tørt og ørkenagtigt i det indre af landet. Den hvide riesling er rigtig god til prisen, åben frugt, middel fylde, god syre skjult af lille sødme
    Den røde syrah er ganske god, men ikke i klasse med den hvide. Fyldig, krydret, men pæn bærduft.     Nok samme vin som WNTL (Coop365) og Underscore (49 i Brugsen tidligere på måneden). 

    Til samme pris Why Not (55, 2*) rød/hvid California som ikke er min favorit (tappet i Danmark). 

Fournier Sauvignon Touraine... 79,- 

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3/10

Slet ikke klasse som Fumé, men slet ikke ringe, selvom prisen er lidt høj. Knastør, men med lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Let og stilren i finish. En god ledsager til salade nicoise eller endog moules frites. Nyd den inden for et år.

La Tonnelle Haut-Médoc... 79,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3/10

Set i 2018.Familien Fabre ejer en lang række ejendomme i baglandet til St Estèphe, bl.a. Tonnelle siden 1982. Jorden er tung og "kold", så druerne kræver lang tid for at modne. Vinen laves i moderne stil, som kan nydes ung -men jeg vil dog give dette 60% cabernet blend 1-2 år endnu.