Irma er velgørende at besøge oven på Føtex og Bilka, som i længden er ret ensformig trods gode køb. Faktisk har Irma i denne uge så mange spændende vine, at jeg bliver nødt til at dele tilbuddene op i 2 opslag!
Der er herlig vin fra Alsace (sørgeligt glemt i dag), god argentinsk, italiensk og især spansk og noget så sjældent som en chilensk naturvin! Foruden et par franske klassikere...
Den gamle vinhandler sidder med lille smil om munden!
I min ungdom frygtede jeg som vinhandler hver uge for de nye tilbud fra Irma. I dag er det Salling's Føtex og Bilka, der bør frygte Irma! Håber de vågner op snart og kommer med noget mere originalt end 40% på italiensk og/eller fransk vin...
Bedste KØB: Don David (rød/hvid), Salvaje syrah-roussanne, Finca la Solana, Jumilla rød/hvid, Théo Cattin riesling/pinot gris, Théo Cattin grand cru Hatschbourg, Tosalet Priorat, Losada "mencia", Novas Chile øko (flere varianter), Burmester 10 år Port
Bedste VIN: Salvaje syrah-roussanne, Théo Cattin grand cru Hatschbourg, Théo Cattin Sélection Grains Nobles, Rully "Montmarin"Salvaje, syrah-roussanne, Chile, naturvin... v. 2 fl: 79,50
2 fl: 159, Bedste VIN+ Bedste KØB, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 11. novemberEn vin som denne gør en gammel vinmand bekymret for den private vinbutik: Den er ikke kun økologisk, ikke kun naturvin (dvs. uden tilsat svovl), men også lavet på en blanding af sort syrah og hvid roussanne, en variant af det klassiske Côte Rôtie blend, som blev kreeret af d'Arenberg i Australien -og anderledes, for jeg synes roussanne som drue er bedre end viognier! Næsten al rødvin i dag laves 100% af sorte druer, men her er tilsat 7-10% hvide af den sjældne, men fine hvide roussanne, der skal give vinen mere frugt og elegance. Og oveni kommer den fra Casablanca, et af de køligere områder i Chile. Den laves af Emiliana, den økologiske gren af giganten Concha y Toro med en bagatel af 1100 hektar vin. Ej smagt, men netop 2018 får 92p af Parker og 95p af Decanter, to normalt pålidelige kritikere. Burde være en elegant kraftig, egefri sag med god frugt i duft og smag, pebeder, blåbær, samt en vis elegance. Men vinen er snart 3 år, så den skal nydes nu.
Gabarda "Selección", Cariñena, v. 2 fl... 85,-
2 fl: 170, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 11. november. Engang var druen cariñena (carignan i Frankrig) meget ringeagtet, selvom den havde sine partisaner i Frankrig, hvor gamle, lavt ydende vinstokke viste sig at kunne levere mirakuløse vine med rig parfume. Men hetzen mod druen fik stort set alle vinbønder i "fødeegnen" Cariñena til at hive næsten alle vinstokkene op. Men nogle få overlevede og viser, at du ikke skal følge moden slavisk i vinens verden! Parker gav årgang 2015 90p/100 -men skriver også, at der kun er tappet 4000 flasker. Denne 2015 er nk en senere tapning? Men stadig en rigtig flot vin, som er værd at smage Frugt og læder, god fylde, lang, afrundet, men fast eftersmag. Desværre ikke smagt i denen årgang.
Don David, Calchaqui, Argentina, frit valg, v. 2 fl: 49,50
2 fl: 99, Rød malbec eller cabernet, hvid torrontès eller chardonnay.
Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 11. november

Théo Cattin -superkøb i Alsace
Cattin er vidunderligt anderledes end den billige Alsace, du mest ser i supermarkeder! Théo Cattin bor i Voegtlinshoffen, en lillebitte landsby på skråningen over Éguisheim syd for Colmar, ed foden af Husseren's 3 tårne.
Familien Cattin kom fra Schweiz i 1600-tallet (som mange i Alsace) og bosatte sig i den by, hvor de stadig bor. (Mindst) to dele af familien laver vin, Théo og Joseph. Théo ejer 20 hektar og får druer fra andre 40 eller flere. Huset laver ganske god vin, det meste økologisk. Vingården ledes i dag af den unge Jacques Cattin og hustruen Anaïs.Théo Cattin, Riesling eller Pinot Gris... v. 2 fl. 74,50
2 fl: 149, Bedste KØB, 2018/19 Alsace, økologisk, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 18. november
Riesling: en ganske klassisk riesling med lidt nerve og sprød friskhed, ikke top, men heller ikke grøn i stilen -2018 fik 88p/WineEnthusiast. Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma, middel fylde trods styrken (13-14%), sprød og ganske frisk, en god madvin. 89p til 2018 i WineEnthusiast. For mig er riesling bedre, men ét point skal ikke skille os ad!
Cattin "Clos Madelon" pinot gris... v. 2 fl. 74,50
2 fl 149, 2018, Bedste Køb + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 18. november
Ej smagt, men jeg kan lide historien om denne vinmark på 8,12 hektar,som var slagmark under 1. verdenskrig og lå hen som et vildnis indtil 2000, da familien Cattin plantede den-100% med druen pinot gris, hvad der måske gør marken til den største plantet med én drue. Et ret køligt klima i 425 meters højde, dvs. formentlig ret mineralsk, rig stil, med fylde fra 13,5%, men med frisk syre. Meget lovende, må jeg sige!


Théo Cattin, grand cru Hatschbourg, frit valg... 89,-
Bedste Vin+ Bedste KØB, 2017 pinot gris eller gewurztraminer, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 18. november -de bedste skråninger i Alsace har titlen Grand Cru. En af de mindre kendte, men faktisk rigtig gode er Hatchbourg, der ligger nær Éguisheim på blid skråning vendt sydøst. Ret tung jord, meget egnet til pinot gris og gewurz. Har kun smagt pinot gris i ældre årgang, som var meget flot, fyldig, rig og lang, tør, men ganske afrundet. Superkøb. Det samme formentlig for traminer'en.
Théo Cattin "Grains Nobles" gewurztraminer... 149,-
50cl, Bedste VIN, 2017 økologisk, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 18. november -ædelsød, fyldig vin med rig rosenaroma og meget lang smag- Ej smagt, men husker en god Tardive og prisen er særdeles rimelig for en så sjælden vin.
Finca la Solana, Jumilla rød/hvid... v. 6 fl. 33,17
6 fl: 199, Bedste KØB, rød Monastréll, hvid selección, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 11. novemberVinen kommer fra samme Luzón, kendt fra Madax i coop og Luzón i Aldi -og vinene ligner hinanden. Rød på lokale monastréll med deres fuldfede kraft og blide krydrede smag. Superkøb til 33 kr flasken. Den hvide er på druerne macabeo og sauvignon og er god med friskhed og ok eftersmag, men gr det varme klima uden sprød friskhed. Synes dog, at Solana er bedre, måske den pæne etiket? Men Luzón leverer god vin, som ligner naboen Yecla, som leverer Castaño til Salling-gruppen.
Novas, frit valg, kr/fl v. 6 fl... 49,83
Måske er de ikke helt så gode som for 5-6 år siden, men til gengæld er prisen rimelig! Novas er en serie vine fra Emiliana, del af Concha y Toro, der også ses i Coop, men som kører selvstændigt. De røde er rigtig gode allesammen. Pinot Noir har frugt og blid fylde, mens cabernet med carmenere giver en heftig, men ren vin -vil have godt af et par år. Rhône-blend'et syrah og mourvèdre fra knap 30 år gamle vinstokke har god kraft og længde samt fint krydret frugt. De to hvide er begge glimrende, sauvignon fra kølige San Antonio, Chardonnay fra San Antonio har god længde og en vis friskhed. Økologiske druer -det er seriøst, det her -Emiliana har 1200 hektar vin! Og for mig er disse vine et par klasse over serien Adobe fra samme hus, som sælges i Coop's andre kæder.
De røde får begge kold maceration før gæring og en vis lagring i eg inden tapning, som sker uden klaring og med kun én filtrering. Alt dette er nødvendigt for rigtig god vin! Endelig er produktionen ikke så stor, som navnet Concha y Toro antyder -typisk "blot" 100-200.000 flasker af hver type!
De røde får begge kold maceration før gæring og en vis lagring i eg inden tapning, som sker uden klaring og med kun én filtrering. Alt dette er nødvendigt for rigtig god vin! Endelig er produktionen ikke så stor, som navnet Concha y Toro antyder -typisk "blot" 100-200.000 flasker af hver type!
Barolo "Podere Collinetta"... 139,-
2015, ***** (5/5), Irma. En god Barolo af de bedre fra Sarotto med afrundet fylde og pænt lang smag. Served ved 16 grader og hæld vinen i glas 10 minutter før -så er vinen blødere. Gode Rydberg gav vinen 5* i Ekstrabladet med ordene: "Mørke krydrede noter i duften. Pæn intensitet med kirsebær, roser, tobak og vanilje i smagen. Tanninerne velintegreret. Pæn lang afslutning." Vinen ville nok være "bedste vin" fra en anden kæde, men har må den nøjes med 5*!Rully "Montmarin", Domaine Chartron... 139,-
Denne vin får mig til at huske på, hvorfor jeg engang syntes, at chardonnay var Verdens bedste vin. Har næsten glemt det efter oceaner af tunge, triste chardonnay'er fra Californien og omegn! En ganske klassisk chardonnay med ren aroma, middel fylde og stor friskhed og god længde.
Foto: Chartron er et godt domæne i Puligny-Montrachet, som også ejer dele af bl.a. Chevalier-Montrachet (foto; en vin til 2000+ kr) og selve Montrachet (endnu dyrere). Men også 3 hektar af Montmarin, et godt vinbjerg i Rully nogle kilometer længere mod syd mellem Rully og Mercurey. Vinen laves tæt på samme vis som Montrachet'erne med gæring og lagring i små egefade. Vinen har dog ikke samme intensitet som de dyre. Set hos anden importør til 229 kr (samme vingård, blot er etiketten lidt anderledes), så 139 er rigtig god pris.