Søg i 1200 opslag:

10/11/2020

Flot Bordeaux, Champagne og andet godt i Irma (del 2)

Flotte vine fra Bordeaux, herlig Rhône og brusende Champagne... Hverken Føtex, Bilka eller Brugsen byder på de store nyheder, men det gør Irma -i det mindste lige nu. Og jeg måtte gennem 2 opslag for at nå dem alle! Imponerende. 


Tilmed til en rigtig god pris. Jeg mindes, at jeg måtte betale 100 kr for Fourcas-Dupré for 30 år siden! Men Irma har også god vin fra andre topslotte samt god Rhône og Brunello. 

Bedste VIN:  Gigondas 2017 MorelTosalet 2013 Priorat CarignanCol d'Orcia 2015 Brunello Joseph Perrier "Blanc de Blancs", Joseph Perrier Vintage 2008

Ch. Fourcas-Dupré 2014, Listrac... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 18. november -en flot, klassisk Médoc i overset årgang til en meget rimelig pris! Den er bedre end 2013, som Theis Vine sælger for 185 kr (14,5p i Revue du Vin, mens Irmas 2014 får 15,5). Slottet er et af de bedste i Listrac lidt nord for Margaux og leverer kvalitet tæt på 5.Cru. 2014 har fået 91p/WineEnthusuiast: "Ripe and full of blackberry fruits. It has serious tannins still although these are well balanced by the fruitiness. The firm structure and wood aging flavor will soften over the next few years. Drink from 2020."

      Irma tilbyder også hvidvin fra Chablis, Pouilly-Fumé og Sancerre, Jean Desvignes (begge 99). Vil ikke købe dem, men flaske og etiket er flot. Vinene er begge tappet i Beaujolais, ganske langt fra Chablis, for ikke at nævne Sancerre og Fumé! Jeg kender ikke firmaet, men ændrer gerne mening, hvis du har smagt vinene!  

Petit Caillou 2015, Saint Julien ... 199,-

**** (4/5), Irma, indtil onsdag 18. november -laves af Ducru-Beaucaillou, en af de bedste 2.Crus, ret tæt på 1.Cru. Nemlig.com har god pris på vinen -1345 kr for en flaske i 2014 (ikke så god som '15). La Croix de Beaucaillou er en god 2.vin, så "Petit" er 3.vinen, som Tim Atkin har givet 90p/100. Sikkert en afrundet, flot vin. 

M de Marquis de Terme, Margaux... 199,-

**** (4/5), Irma, indtil onsdag 18. november -et af flere navne på 2. vinen fra Marquis de Terme, 4.Cru Margaux (andre er l'Écrin, Fleur og Gondats de Marquis de Terme). 1.vinen har fået 92p/Parker, så 2.vinen er sikkert glimrende i godt år som 2015. 

Pierre-Henri Morel 


er et mærke under Chapoutier i Tain l'Hermitage, som bruges til vine fra det sydlige Rhône. Morel ledede Chapoutier i det nordlige Rhône nogle år, men begyndte i 2008 at sælge vin under eget navn -med Chapoutier som bagmand og med hovedsæde på Estubiers, som Chapoutiers vingård i Tricastin. Huset køber vin udefra akkurat som Meffre, Guigal, Jaboulet og andre. Men Chapoutier har et ry at leve op til -og de vine, jeg har smagt, har hidtil været flotte (og gode køb). 
      Morel er selv flyttet til Australien, hvor han i dag leder Two Hands, et "negociant" firma i Barossa. Dette hus leverer et stort udvalg fra god til superb (men ofte alt for dyr) vin, mest på syrah alias Shiraz.

Luberon 2019, Pierre Henri Morel... 2 fl. 99,-

Bedste KØB, ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 18. november

Foto: Luberon er Rhône-dalens "Fjernøsten", et smukt bakket område øst for Ventoux, udødeliggjort i Manon og Kilden i Provence. Området er UNESCO biosfære. 

      Vinene var engang Provence Light, men en række stenrige ejere har bevist, at Luberon har mere at byde på -og denne vin er en syntese af fyldig Rhône og elegant Provence. 
      Parker giver den røde (2017, Irmas er nok 2018) 88-90p -en mørk, ganske fyldig, meget frugtig, indbydende vin, som vil være god ledsager til en coq au vin. Den hvide er knap så overbevisende, lavet på blend af hvid grenache. Men frugtig og indbydende, som (i 2017) fik 87-89p af Parker. 

Vacqueyras 2018, Pierre Henri Morel... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 18. november  
En rigtig god sydlig Rhône på grenache og syrah, ikke stor, men poleret, middel kraftig, afrundet og pænt lang. Vinen er langtfra den bedste Vacqueyras jeg har smagt, men god -og fair pris for noget med Chapoutier i sig!

Gigondas 2017, Pierre Henri Morel... 119,-

Bedste VIN + bedste KØB + ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 18. november, bl.a. 91p/Parker, 5* i Ekstrabladet, Politiken og SmagpåVin. 

Châteauneuf du Pape 2018, Pierre Henri Morel... 169,-

***** (5/5), Irma, indtil onsdag 18. november, bl.a. 89p/Parker.  Generelt er Gigondas lidt køligere i stil end Neuf'en, men kvaliteten er formentlig den samme. Châteauneuf er bedre kendt og derfor meget dyrere. Men stadig et ok køb sammenlignet med: 

Châteauneuf du Pape "Pignan", Pierre Henri Morel... 279,-

**** (4/5), Irma, indtil onsdag 18. november -kan ikke se årgang, men 2015 og '16 har fået 92p og 2018 94p/Parker (så den bør få 5*). Bedre køb end Guigal (299 v.6) og Chapoutier's Bernardine (299), begge i Coop. 

Tosalet 2013, Priorat "Carignan"... 199,-


Bedste VIN + 
***** (5/5)), Irma, indtil onsdag 18. november  -storebror til den almindelige Tosalet, lavet 100% på gamle carignan vinstokke. En kraftkarl på 15,5%, fastere end amarone, med en overdådig rig bouquet. Moden nu. 92p/WineEnthusiast og Peñin, 93p/Spectator. 

Col d'Orcia 2015, Brunello, øko... 219,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 18. november. En af de større ejendomme i Montalcino, med 540 hektar, hvoraf 110 bruges til Brunello. Vingården har været ejet af Cinzano-familien siden 1973 og har altid leveret god vin. I dag er vinene dog bedre end nogensinde, måske i takt med, at vingården er gået over til økologisk drift (2013). 2015 er i top, bl.a. 93p/Parker og 94p/Spectator + Galloni og 92p/Vinous.  


Padouen 2016, Sauternes... 199,- 

**** (4/5), Irma, indtil onsdag 18. november, normalt 299  -på den smukke flaske står "Quintessence", der antyder supervin, så 4* er måske i underkanten. Men desværre ikke smagt. Slottet er noget særligt, for det var oprindelig den danske legende Peter Vinding-Diers, som i 1981 genskabte dette lidet kendte slot.

Champagne Joseph Perrier i Irma

ned 30% rabat indtil 18. november, og det er værd at købe -især Vintage 2008, men også de andre. Glem ikke Magnum -du ofte betale 50-100 kr ekstra for flasken alene. Rabat er fratrukket! 
      Joseph Perrier er ikke i familie med den blidt perlende Perrier vand, og slægtskabet er usikkert 
med navnefællerne Laurent-Perrier og Perrier-Jouet. Joseph er ofte lige så god som naboerne i en indbydende, let stil ikke ulig Pol Roger eller netop Perrier-Jouet.
Foto: Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I 1900-tallet var det længe ejet af storebror Laurent-Perrier. I dag ejes huset af Alain Thiénot, også ejer af Canard-Duchêne (som importeres af søsteren Coop) og et par firmaer i Bordeaux, som leverer bl.a. Clos de los Siete! Joseph Perrier sælges ofte som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria! Jeg vil ikke ofre penge på de (ofte) dyre vine, men nøjes med vinene herunder: 

Champagne Joseph Perrier "Cuvée Royale"...  209,30

Brut/tør ***** (5/5), Demi-Sec/halvsød, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 18. november 
Du kan også få brut Magnum til 419,30 (5* + bedste KØB). 
En god Brut med indbydende aroma, fint brus og ren og sprød smag -lige netop afrundet af restsødmen på 7 g/l (hvor rigtig mange bruger 12-13 g/l!). Vinen er ikke stor, men indbydende, en rigtig party vin. Rydberg giver den 89p/Ekstrabladet. Denne nyeste karakter et nok mest rigtig. 

Champagne Joseph Perrier "Blanc de Blancs" ... 244,30,-

Brut, Bedste VIN + ***** (5/5),  Irma, indtil onsdag 18. november. 100% chardonnay (hvor de øvrige er typisk 65-70% pinot og 30-35% chardonnay). Lettere og friskere, en anelse tørrere., en flot vin, som får 5* af Ekstrabladet og 17p/20 af Oldenburg. .

Champagne Joseph Perrier "Brut Rosé"... 244,30,-

***** (4/5), Irma, indtil tirsdag 31.12.. Meningerne er delte om denne lyserøde Champagne (hvor Champagnen er hvid, men bliver tilsat 12% rødvin efter 2. gæringen). Ekstrabladet og Oldenburg (18p/20) sætter den meget højt, men jeg var ikke helt så begejstret. God til lam, mener Oldenburg. 

Joseph Perrier Vintage 2008 Champagne... 279,-

Bedste KØB + Bedste VIN, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 18. november.


Her er alle til gengæld enige! Historisk har Vintage været husets bedste Champagne fra ét særligt godt år, indtil de særlige prestige-Champagner kom i 1950erne. Men ofte er Vintage lige så god -og et bedre køb! Denne er efter 10 år er i sit livs form, selvom jeg kender én og anden, der mener, den vil blive bedre med yderligere 5-10 år på flaske. Jeg hører dog til dem, der kan lide vinen, mens den som denne stadig er livlig og forbavsende frisk efter 10 år på flaske! Excellent køb. Bl.a. 6* i SmagpåVin, 

Beefeater 40% Dry Gin... 99,-

***** (5/5), Irma, indtil onsdag 18. november -jeg holder meget af gin, men mest i et glas med tonic eller vermouth. Gin'en skal holde minimum 40% alkohol -som Beefeater- og ikke de normale 37,5%  (Gordon's og andre). Af de store mærker foretrækker jeg Tanqueray 43,1%, (4* til 129 i Coop). Men ellers er Beefeater favoritten! 
      Den er alt andet lige vaskeægte ginhistorie og et af de få mærker, som stadig destilleres i London (både Gordon og Tanqueray kommer trods London-navnet fra Skotland). Og Beefeater af blot 9 botanicals er den mest præmierede gin, som de sidste 5 år har fået mere end 40 præmier (og det er de gængse udgaver inkl. denne). Du kan også få Monkey Shoulder, Hendricks foruden sære gin'er til skyhøj pris, men hvorfor betale dyrt for en vare, som er så billig at lave? 
      Skulle du en dag have komme til London (uden at risikere karantæne), så besøg destilleriet i Kennington London
     Irma tilbyder også Ballantine's Scotch Whisky (99,95, 4*), et udmærket standardblend.