Søg i 1300 opslag:

09/11/2020

Maskotten er et argentinsk topkøb

I dag er Argentina en af de førende leverandører af vin til Danmark, og du kan let smage hvorfor i en flaske Mascota. Rødvin med rund kraft, masser af frugt og en god fasthed under den fede frugt. Det hele samlet i en flaske til 41,50! Jeg ville have betalt 100 kr for den smag i '00erne! 

De bedste gror syd for Mendoza langs de snedækkede Andes bjerge, en ufattelig smuk kulisse til vinmarkerne. Vinen gror ofte i mere end 1000 meters højde, dvs meget varme dage og kølige nætter. Samtidig sørger bjergene for en kraftig vind, der holder vinstokkene sunde og fri for sygdomme.

   Kvickly og Superbrugsen har leveret vinene i denne klumme, og der er både klassisk Bordeaux og lidt italiensk foruden den altid gode William Hardy! 

Bedste KØB: William Hardy (rød/hvid), La Mascota rød/hvid, Piccini Chianti Riserva, Barros Almeida 10 år tawny Port

Bedste VIN: Tour de Laroze Margaux

La Mascota, rød, hvid, rosé, Argentina... 6 fl: 249,-

= 41,50 kr/fl, Bedste KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 12. novembernormalt 99,95, 

Rød cabernet-sauvignon eller malbechvid chardonnayrosé

Kreeret af Rodolfo Sadler, som også står bag OPI, som er kommerciel i den bedste forstand. Mascota er en tak bedre. Den laves i knap så store mængder på basis af finca La Mascota (foto). 


2016 cabernet blev valgt som bedste cabernet i Frankrig! Nye årgange af malbec og cabernet har også fået over pæne ratings, typisk 88-89p i 2017 og 18. 

     Jeg har antydet, at man har slækket på kvaliteten, men det har nok mere noget at gøre med, at 100 hektar vin i det klassiske Cruz de Piedra område ikke leverer vin nok til 1,6 millioner fl/år! Men maskotten er stadig flot vin, og til prisen er de svære at slå!  

      Den hvide vil med aroma og fylde tiltale chard-fans -men foretrækker stadig de to rødvine: lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. Rosé lidt skuffende. 

William Hardy, shiraz eller chardonnay, 6 fl: 269,-

= 44,83/fl, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 12. november, normalt: 99,95
To rigtig gode vine, som også pænt kræsne ganer kan drikke -og for mig meget sjovere end lignende tysktappede vine fra Meny, Lidl og Aldi -som tilmed er lidt dyrere! 
      Den røde shiraz er fra Langhorne Creek syd for vinhovedstaden Adelaide -et rigtigt godt område- og det præget vinen, som er en stor vin, men ingen fedladen flødebolle! God frugt, bær og krydderi, men holdt i skak af lidt syre. 17p/20 af Oldenburg (2017) og 5* i Vinavisen i 2018. 
      Den hvide chardonnay kommer også fra et godt -dvs. køligt- område, Limestone Coast syd for McLaren Vale og Adelaide. Druerne gror nær havet, som tager toppen af varmen! Ganske rig, ren aroma med lidt melon og citrus, middel fylde, pæne syrer, middellang smag. Jeg ved ikke, om der er eg i vinen, men det smages til alt held ikke. 5* i Vinbladet og Vinavisen. 

Piccini, Chianti Riserva... v.3: 46,33  

3 fl: 139, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 12. november 

Piccini's Rieserva kostede 60 kr i Meny -på tilbud!- for en uge siden, så Coop's udgave skal alene af den grund have 5*, selvom det bestemt ikke er stor Chianti. En kommerciel Chianti med lidt fylde, lidt spids duft og tør eftersmag -dog bedre efter en tid i glasset, hvor den faktisk bliver helt nydelig! 
      Piccini er måske det største firma i Chianti og leverer 10% af hele Chianti's produktion, hvoraf en forsvindende lille del kommer fra egne marker -langt det meste købes ind som færdig vin i kooperativer osv.  

Carmel   de Haux, Bordeaux...  v.3: 46,33 

3 fl: 139, 2016/17,  ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, gælder indtil torsdag 12. november

Til 46 kr flasken et godt køb, hvis du kan lide klassisk Bordeaux, dvs. vin med lidt bid (selvom det ikke er overdrevet). Carmel de Mingot er del af Haux, men oprindelig i 1600 tallet et kloster i Cotes de Bordeaux. 
Middelfyldig, ganske indbydende vin, som dog har et let grønt præg, som måske forsvinder i løbet af et år eller to på flaske. Med mad er vinen dog ganske udmærket. 
      Haux blev købt i 1985 -35 år siden- af Knud Jørgensen, en vinhandel i Hellerup, som i dag kun eksisterer som et mærke under Kjær & Sommerfeldt. Slottet ejes af 3200 danskere. Foto: Peter Jørgensen var daglig leder indtil sin død i 2019.

Ch. Tour de Laroze, Margaux.... 179,- 

Bedste VIN + ***** (5/5), 2013,  Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 12. november, norm: 249,95.
      Egentlig bør denne vin ikke være BEDSTE vin, for 2013 er ikke topår, og vinen er en sekundavin fra ejendommen. Men 5 år på flaske har modnet vinen -og du får en moden, flot Bordeaux til en rimelig pris. Flaskehalsen giver den 5* med masser af ros. 
      Vinen kommer fra Labégorce, som jeg kender godt -Marjolaine Maurice de Coninck er en ung, dygtig vinmager. Margaux er også noget helt særligt, et af de ikoniske små områder for alle, der holder af vin. Slottet ligger i den nordlige del af Margaux -faktisk støder en stump af selve Château Margaux op til slottet! Kan nydes nu og de kommende 3-4 år. 
     Vinen er af helt anden klasse end Haux herover, men den er også 4 gange dyrere..

Amarone, Villa Annaberta eller Panteno øko.... 179,- 

**** (4/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 12. november
Jeg er ikke den store amarone-specialist eller tifosi, men jeg har altid kunnet lide Annaberta's amarone 2013, som er typisk med rimelig koncentration og fasthed plus frugt.  Denne skal være en "Private Collection", så derfor er den 50 kr billigere end den normalt. Forstår det ikke! Panteno er øko og ikke smagt, den kommer fra Coop's normale leverandør. Den kommer jeg til at kalde Pantone efter de farver, jeg bruger på min pc.  
      Coop tilbyder også Canaja Villa Annaberta rød-hvid-rosé (6 fL 289, 4*). Nydelige vine uden store dikkedarer. God rød, rigtig god hvid. 

Pocas Port, flere varianter... 59,-

Ruby, tawny, hvid elle rosé, **** (4/5) Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 12. november, kræver Coop-medlemsskab. En rigtig basis-Portvin, som ikke har set et træfad, men er blandet på tank til en ensartet industriel vare, ledsager til risengrød og lakridskonfekt og lignende varer. Pocas Junior er formentlig en af de bedste til dén kunst. Hvid og tawny har begge fået 87p/100 af Spectator. Har senest smagt dem for 30 år siden. Så er alt sagt! 
     En ny tilføjelse er lyserød Port, som slet ikke er min smag -den skal i hvert fald være kold! Sliksød lyserødt stads. Det eneste forsonende ved denne vin er prisen -Pocas' er noget billigere end de andre, selvom den formentlig er bedre end Dow's og de andre. Mne hold dig til tawny eller ruby, hvis du ikke vil ofre en god 10 års Port:  

Barros Almeida 10 år tawny Port... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 12. november. Af og til undres man over nogle ekstremt høje karakterer til vine, som jeg personligt finder gode, men bestemt ikke ekstraordinære. Bl.a. denne gode 10 årige Port fra Barros (Almeida), som Decanter har givet hele 95p/100 -som en førsteklasses Vintage Port eller en 1.Cru Bordeaux. Vinen er en pæn, typisk Sogevinus-tawny. 
      4* fra Jesper Bo bendtsen giver i SmagpåVin en mere troværdig karakter bl.a: "Kommer i flot gaveæske, hvis nogen skulle mangle inspiration til en værtindegave. Ellers en fin lille 10 års portvin med solid aroma af tørret frugt, lidt chokolade men ellers med noget vægt på kaffelikør. Sød, blød og rund i munden med en fin integreret alkohol og smag af brændte figner og den førnævnte kaffelikør. Smager dejligt men jeg efterlyser en anelse mere kompleksitet i smagsprofilen. Nyd den til en god, blå ost"