Søg i 1200 opslag:

28/03/2022

Den grønne veltliner er et hit!

En god veltliner fra Østrig kan være en af de mest appetitvækkende hvidvine i Verden. Den kan faktisk ligne Sancerre på sin helt egen måde: Helt tør, rig aroma af æbler, mango og peber, frisk og fyrig med god syre. Ingen dikkedarer men meget appetitvækkende -og en god ledsager til rigtig mange retter fra stenbiderrogn til salade nicoise! 

Rema's Saint Thias er rigtig god (og deres rød er ikke ueffen!) lige som vinen fra Malteseerriddernes vingård i Bilka (som dog p.t. er lidt billgiere i lillesøster Føtex). 

      Men ellers går du i Bilka, Rema1000, Netto og Meny for at finde vine til den stiore fest i de lyse nætter (som trods vinterkulden eer på vej). Og der er da gode køb -med Bell'Aja fra Bolgheri som topvin! 

Bedste VIN: Bell'Aja Bolgheri

Bedste KØB: Cremant Comte de Tarville, Riesling "Roi Dagobert" Alsace, Sant Thias hvid/rød/rosé, Casillero del Diablo Red Blend, Bel-Air Muscadet "sur lie", Bicicleta, rød/hvid/rosé
Godt KØB: Grüner Veltliner Reserve Kamptal, Fitzroy Bay sauvignon blancSilvano Piacentini RipassoMalteser Ritterorden veltliner/zweigelt, Adèle rød-hvid-rosé, Mucho Más rød/hvid, Prosecco Pasqua hvid/rosé, Maynard's 2008 Port, Nugan Shiraz "McLaren Parish"Cockburn 20 år Port

Grüner Veltliner Reserve, Kamptal... 55,- 

Godt KØB + **** (4/5), Lidl, (spotvare), Østrig

Har ikke smagt denne Reserve fra den lille DAC (appellation) Kamptal (mellem Kremstal og Weinviertel), men en anden veltliner fra samme Toifl, Lidls faste hus i Østrig, var rigtig god sidste år. Reserve betyder lidt højere standard. Og denne bør være bedre... 

Sant Thias, hvid, rød eller rosé... 50,- 

Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 2.april, Østrig
Hvid grüner veltliner eller riesling, rosé, rød pinot noir 

Den grønne veltliner er virkelig god og kommer fra Weinviertel, et område nord for Wien, kendt for klassisk veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. Ja, den er også god til såvel salat og perfekt til osten

     Riesling har lidt mere spinkel frugt, men nydelig friskhed, tør og ganske appetitvækkende -god vin til lys forret. Rosé virker for letbenet. Den røde er blevet pinot noir, ej smagt, som afløser "Gemischter Satz" (blend af flere druer).

Foto: Vingården ejes og ledes af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna and vinmager Katrin Frank. Vingården ligger i Herrnbaumgarten nord for Wien nær grænsen til Tjekkiet. 

Riesling "Roi Dagobert", Alsace... 50,-

Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 2.april
Vinen kommer fra kooperativet i Traenheim i det nordligste Alsace, samme område, som Laugel, Dietrich og andre mærker i GCF'. Men denne vin er tappet af dyrkerne selv -og er derfor som regel bedre køb. En rigtig god, let frisk stil, ganske sprød. 


Maynard's 2008 Port, 50cl... 99,-

Godt KØB + ***** (5/5), Rema1000, indtil lørdag 2.april
50 cl flasken er meget praktisk, hvis du ikke drikker Port hver dag!  50 cl svarer til 10 små glas, nok til en god middag med trofaste venner. Svarer til 150 kr for 75 cl flaske, og det er en lav pris for en årgangs Port med 10 år bag sig. 

       Vinen er i den fyldigere stil, mere rød end tawny, men med fin frugt og en del sødme -herlig til frugt. Måske endda bedre end 2006, der fik 90p/Parker. 

Maynard har navn efter englænder, der i 1600-tallet bosatte sig i Oporto og blev en af stamfædrene til den berømte van Zeller-familie, en af de historiske familier i Oporto, som engang ejede Noval, indtil det blev solgt til forsikringsselskabet AXA -og i dag ejer Baron de Vilar, hvor denne vin laves.

Til samme pris Maynard's 10 årig White Port (99, 50cl, 4*). Jeg er ingen stor fan af hvid Port og heller ikke ældre hvid Port, som jeg finder banal. Andre er uenige med mig.  

 

Malteser Ritterorden, veltliner eller zweigelt... 79,-

Grüner Veltliner eller blauer Zweigelt, Weinviertel Østrig 

Godt KØB + ***** (5/5)Bilka, indtil torsdag 7.april

Vinen fås p.t. lidt billigere i Føtex (74,50), men 79 er faktisk også en god pris. En klassisk, sprød, frisk veltliner af høj kvalitet, en mørk, kirsebærduftende rødvin med charme og pæn længde. Den røde 2018 fik 88p/Falstaff. 
      Jeg elsker denne historie-duftende etiket fra historisk 50 hektar vinslot (foto herunder)  i Mailberg 70 km nord for Wien nær den tjekkiske grænse. I knap 900 år har vingården tilhørt ridderordenen af Malta -Malteserridderne, derfor Dannebrog!- men den har siden 1969 været drevet af Lenz Moser. Hele 23 hektar er plantet med veltliner, mens 10 hektar bruges til zweigelt, den indfødte østrigske drue. 


San Felice "Bell'Aja", Bolgheri... 119,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Bilkaindtil torsdag 7.april 
Bolgheri har et ry som en art Grand Cru i Toscana, takket være bl.a. Sassicaia (2000-3000 kr/fl). Den har fået konkurrence... Bilka sælger allerede Turaia (god, ofte på tilbud under 100 kr!) og nu kommer San Felice med en finere Bolgheri. 
      Endnu blot 6 hektar med ret unge vinstokke, men de første årgange har fået pæn ros i guiderne (omkring 90p/100). Druerne er merlot og cabernet, som p.t. (årg. 2018) er ganske lækker, rig duft, god dybde og længde med virkelig elegance, men behageligt afrundet. Skal nok nydes inden for de første 6-8 år.  

Fitzroy Bay sauvignon blanc... 59,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 7.april
Marlborough New Zealand. En ganske frisk, tør, aromatisk hvidvin, som vel hverken er værre eller bedre end de kendte mærker som Mud House og Selaks -men husker den som noget bedre end Kaweka, som er tappet i Danmark. Egentlig sært, da Fitzroy er tappet i... Spanien! Af Felix Solis, som vist nok har egen kælder i New Zealand. 

Silvano Piacentini Ripasso, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, godt KØB + **** (4/5), Bilkaindtil torsdag 31.marts
Jeg kan egentlig bedre lide denne middelfyldige, frugtige Ripasso end de svulmende Rubens'agtige amaroner. Vinen er ikke helt tør, men lidt tannin giver vis balance. En ganske udmærket vin til en gryderet eller risotto -server kælderkold. Bilka mener den er lagret 15 måneder på store egetanke. Det smages dog ikke. 


Smith Woodhouse Lodge Reserve Port... 79,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 7.april
Denne vin var oprindelig en gammel tawny (sådan cirka 10 år!), men er i dag en god ruby. Mørk, intens frugt, god og lang -herlig til dessert med chokolade eller en gammel ost. 
Smith Woodhouse er et af mærkerne under Symington (bl.a. DOW's, Graham, Warre osv). Huset leverer gode Ports (Kvickly har en superb Crusted Port). Denne er dog glimrende og ikke meget dyrere end en standard-Port. 

Casillero del Diablo "Red Blend" Reserva... 45,-

Bedste KØB + **** (4/5), Faktaindtil torsdag 31.3. normalt 50. 
70% syrah, 30% cabernet med lidt eg. God positiv frugt, afrundet, kraftig, let krydret og pænt lang.  Meget flot til prisen. 
Kommer fra Rapel, del af Central valley. Concha y Toro er Chile's største vinhus med en omsætning på 7 milliarder kr og står bag lang række vine i Coop's kæder (Emiliana i Irma, Fetzer, Bel Arbors, Don Melchor osv) -og altså også Casillero del Diablo. 
Foto: Concha y Toros hovedsæde i Santiago.

Adèle rød-hvid-rosé.. 40,-

Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 1.april
Har kun smagt rosé (ok), ikke hvid eller den røde pinot noir, og kender ikke leverandør. Men det er godt nok flot udstyr i den moderne ”provencalske” stil! Den røde  pinot er måske et hit, måske!    

Mucho Más rød/hvid... 40,-

Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 1.april
Rødvinen er de næste par uger på tilbud i Føtex -til 33 kr, men du skal købe 6 (men det fortryder du ikke). 
       Glæder mig ved rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Druen er tempranillo + lidt syrah + lidt eg. Den hvide er forbavsende frisk, med god aroma af tropisk frugt 

Capolavaro Primitivo di Manduria.. 59,-

*** (3/5), Netto, indtil fredag 1.april
Capolavaro er Danmarks mest solgte mærke i vin, så flertallet foretrækker vine med en lille sukkerknald + en heftig dosis alkohol -i denne vin er der 18 g/l, og det smages, især da sødmen forstærkes af 15% alkohol og frugtsødme -for mig nærmest en dessertvin. 
      Denne vin er tappet i Italien, men normalt er Capolavaro tappet i Brøndby. Har smagt flere udgaver af vinen, men jeg kan ikke se det store lys i disse vin, desværre!  

Crémant de Bourgogne... 50,- 

Brut, Comte de Tarville, bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 2.april

En hvid Bourgogne er dyrere end Alsace og Bordeaux, så crémant fra Bourgogne burde egentlig også være dyrere (og i teorien tæt på Champagne i pris). Så hvorfor er denne så billig? Især når den faktisk er helt ok (smagt 3 gange). Firmaet ligger i Chagny nær Santenay i Bourgogne. Overraskende god med frugt og god friskhed. Den fik 5* af 6 af Vollerslev i BT i 2018 (pris 70 kr). 

Prosecco Pasqua hvid/rosé... 50,- 

Extra Dry, godt KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 2.april

En hvid Bourgogne er dyrere end Alsace og Bordeaux, så crémant fra Bourgogne burde egentlig også være dyrere (og i teorien tæt på Champagne i pris). 

Nugan Shiraz "McLaren Parish"... 79.95

2018 Australia, godt KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 31.marts

Nugan er et af de store, uafhængige vinhuse nær Griffith i det hede, knastørre Riverina kendt for ok konsumvuine. Men huset laver også lidt vin i de bedre, køligere områder som McLaren Vale, måske Australiens bedste område til shiraz. Denne skal komme fra særlig mark. Vinen laves på moderne vis og har intens frugt, stor fylde, fed, lang -meget kommerciel og ganske imponerende. Jeg vil drikke den ret ung, mens den har charmen.  

Meny tilbyder flere vine, bl.a. Chateauneuf du Pape Olivier & Lafont (175, 4*). Huset laver generelt gode vine, men det er nok svært at få adgang til god vin fra det mondæne "Neuf". Smagt én gang -og egentlig synes jeg Lirac fra samem hus er bedre (og fås ofte på tilbud til 80 kr).   

Bel-Air Muscadet "sur lie"... 59,95

Loire, bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 31.marts

Den knastørre, lette, næsten neutrale Muscadet er egentlig lige så god som Rueda'en -bare markant anderledes! 

      Nej, Muscadet har ikke noget at gøre med muscat, der i reglen giver søde vine -Muscadet er en knastør, let, neutral, men umådeligt sprød hvidvin fra nogle af de sidste vinmarker omkring Nantes, før floden Loire løber ud i Atlanterhavet. 

      Jeg holder meget af vinen, som har alt det, som de ofte tunge chardonnay'er fra den "Ny Verden" mangler (bortset fra, de ofte generes af let sødme)! Bel-Air er en rigtig god vingård, som ejes af 3. generation af familien Audrain. Domænet dækker 27 hektar (mest Muscadet), som drives tæt på økologisk. Vinen lagrer efter gæringen med bundfaldet -"lie"- som giver vinen mere frugt end ellers. 

Romagnoli "Caravaggio", Emilia... 99,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 31.marts

Den berømte lombardiske maler er kendt for "Bacchus", men det er nu et andet værk, der præger denne etiket. Ganske mørk, rig duft; kirsebær, skovbær, fyldig, fast syre + en lille snert af sødme til sidst. Men stadig en god madvin og helt ok til grill bøffen. Af druerne croatina, barbera og merlot groet i Emilia. En del af høsten er fra senthøstede druer, og en del af høsten lagrer i små egefade. 
      Vinen skal have fået 99p/100 af Luca Maroni 3 år i træk (!). Jeg køber eller ikke vin med høj Maroni-score (selvom han engang var en pålidelig kritiker, akja), men vinen er ok. 2017 har også fået 85p/100 af Decanter (svarer måske til 99p/Marone?). Og 2 glas (af 3) i Gambero Rosso. 


      Til samme pris tilbyder Meny også Enrico Verga Barolo, som formentlig er identisk med Barolo Natale Verga, solgt af Skovgaard i Brøndby (pris: 220 kr, siger mere om Skovgaard end om vinen!). Jeg vil ikke ofre penge på den -firmaet ligger nord for Milano, meget langt fra Barolo- og er baseret på konsumvin.


Cono Sur Bicicleta, rød/hvid/rosé, kr/fl v 3: 43,32

Chile, 3 fl. 129,95
Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 31.marts

Pinot Noir er en charmerende letvægter, som dog har en ligefrem frugt. Ikke noget sus, men kan se, at den har fået sølv på IWS. 

Cabernet har nydelig frugt og noget syre på grænsen til det grønne, men stadig en god madvin, rosé har pæn frugt, hvid chardonnay med mere friskhed end mange. 
God dagligvin til en god pris.
      Cono Sur er et stort vinhus, som ejes af giganten Concha y Toro (som fås i Coop!), men drives separat og leverer moderne vine af god kvalitet. Deres mest kendte vin er denne med en cykel på etiketten, som er basisvinen. 

Cockburn's 20 år tawny Port .... 179,95 

Godt KØB + ***** (5 af 5), Meny, indtil torsdag 31.marts

Cockburn er et af de historiske huse, mest kendt for Vintage i middelvægtsklassen -foruden billig konsum Port. Huset er i dag del af Symington gruppen (sammen med utal af andre huse, bl.a. Dow's, Graham, Warre, Smith Woodhouse osv. 
Kun smagt få gange, husker den som god, kommerciel lagret vin, men uden stor dybde -men prisen er også lav for 20 årig tawny. Kan se, at den de seneste 3 år har fået bl.a. 93p/Wine&Spirits og 92p/Spectator. 

25/03/2022

Sydamerika og Amarone i top!

Sydamerika er (igen) i top i Brugsen og Kvickly. Du får rigtig meget vin for pengene i Chiles Marea syrah, mens Mascota i klassen under 50 kr er svær at slå! 

Og med Villa Annaberta har kæderne en svulmende Amarone, der smager dyrt, selvom jeg personligt vil foretrække Rasteau fra Rhone med den hyggelige Perdigal etiket. Det danske forår er også på vej med Prosecco Isidora, en perfekt vin til konfirmation og andre fester. 

Bedste VIN: Annaberta Amarone

Marea, Leyda syrah eller chardonnay... 89,-

økologiskbedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.marts
En af Chile's store nye "Cool Climate" vine laves af det private Luis Felipe Edwards i hans kælder i Leyda syd for den charmerende havneby Valparaiso nær Stillehavet. Et sjovt hotel her er Winebox (foto). 
      Syrah har en helt anderledes intensitet og dybde i smagen. Både 2918, 19 og 20 fik 93p af lokale Descorchados. 2018 fik 5* af pålidelige Rydberg i Ekstrabladet med ordene: "Næsten sort med kølige krydrede noter i duften. Animalske træk i smagen med sorte blåbær, lakrids og sort peber. Spændende og vellavet vin med en flot intensitet og længde." Vi er tæt på Terrunyo, dvs. bedste vin, men Terrunyo er for mig et mulehår bedre!  
       Den hvide chardonnay 2019 gærer med naturgær (udover økologien!) og gærer også i små egefade. Den vil imponere mange. 89p/Tim Atkin. Kun smagt én gang i ældre årgang, nydelig, men ikke top. 

La Mascota, rød, hvid, rosé, Argentina... 49,-,-

Bedste KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.marts

Rød cabernet-sauvignon eller malbec 2018, hvid chardonnayrosé malbec 2020  


Pris er lav for så god en vin! 2018 Cabernet får  91p/100 af pålidelige lokale Descorchados, mens 2018 malbec må "nøjes" med 89p i Decanter Rosé laves af malbec, '2019 fik 90p/Descorchados, men den aktuelle årgang er 2020, som dog også er flot med masser af frugt og charme. Nydes nu f.eks. til lun frokost eller en salat. 
      2020 chardonnay (87p/Tim Atkin) vil med aroma og fylde tiltale chard-fans -men foretrækker de to rødvine: lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. 
      Kreeret af Rodolfo Sadler, som også står bag OPI, som er kommerciel i den bedste forstand. Mascota er en tak bedre. Den laves i knap så store mængder på basis af finca La Mascota (foto). 

Villa Annaberta Amarone, Valpolicella... 139,-

Bedste VIN+ ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil 31.marts
Jeg er bestemt ikke fan af amarone, men må indrømme, at Annaberta er rigtig god, magtfuld, med koncentreret yppig frugt, pæn dybde, tannin, tør trods en let sødme i eftersmagen. 
Vingården ligger i hjertet af Valpolicella. De sælger masser af vine af varierende kvalitet, men denne amarone samt deres Valpolicella og ripasso er i reglen en tand i forhold til le Arche, Cadis og de andre billige amaroner. 

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.marts
Set i 2020. Potent grenache-vin med masser af frugt og bær, men også tannin, der giver lidt balance. Rasteau var oprindelig "nabo til Cairanne" -men i dag er Rasteau nok bedre kendt. 2019 får 5* i Vinavisen og leveres af Caves des Papes (du kan nok få den samme vin i Føtex med etiketten Auguste Malbec, men jeg foretrækker Brugsens hyggelige etiket!). 
      Rasteau var oprindelig en Portvinstype, mens den røde vin måtte nøjes med navnet Rhone. Det har ændret sig, og i dag ses den hede vin stort set kun lokalt.  

Ségur, Haut-Médoc... 69,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.marts

En flot klassisk Médoc, som Coop har solgt i mange år, tilmed til en særdeles rimelig pris (årgang 2020 koster 75 kr på slottet i forsalg). Slottet har solgt alle ældre årgange, for årene med covid-19 har været hårde i Bordeaux. Set i 2018, en rigtig god årgang. 

      Måske allerede "lukket" ned, men prøv den for frugt og fylde. Lidt mut og tør, men åbner sig nok i glasset. Så skal du give den 3-6 år, før den unge frugt kommer tilbage som den vidunderlige bouquet, jeg smagte i 2011 i efteråret. Ellers se efter 2019, som nok er flot stadig (at dømme efter 2.vinen S Ségur 2019). 

      Slottet var engang ejet af markis Ségur, medlem af  Bordeaux' mest berømte vindynasti i 1700-tallets guldalder. Ségur lavede sin vin på Lafite og Latour ´en række andre slotte. Men ejede også dette ydmyge slot mindre end 20 km fra byen Bordeaux (hvor familien naturligvis boede). Siden 1959 har Ségur tilhørt 3 generationer af familien Grazioli. Vinmarkerne ligger ikke langt fra Lagune, 3.Cru. 

Ch. des Coccinelles, Rhône, øko...69,-
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsda31.marts
En overmåde sympatisk vin, som ikke fænger hos mig. Smagt i '17 og '18 og synes den mangler lidt kød på skelettet -middelfyldig, fast, nydelig frugt, men ikke helt hjemme -synes den er lidt tør. Den kan minde lidt om Lirac mod nord, men finder den ikke helt så god. 
      Domænet gør ellers alt rigtigt, så giv den en chance -'18 er meget ung, så  giv den et år eller to mere. Coccinelles er fransk for mariehøns, som trives på dette familiedomæne, som har været økologisk siden 1978. Sølvmedalje og meget andet.

Forårs- og konfirmationsvin!

Chianti Classico "Storia di Famiglia", kr/fl v 2: 54,50

2 fl: 1092019, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil 31.marts

Cecchi har 125 års jubilæum som familiehus. Huset er dog først begyndt at vokse i de senere år, hvor de fandt ud af at sælge middelmådig Chianti og toskaner vin til de store kæder. 

      En typisk Chianti, tør med afrundet fylde og positiv ren duft med bær og krydderi, ganske runde tanniner for sangiovese druen -en god madvin (buffet, krydret salat, grillet kylling). Nydes ved 16-18 grader.  

    Huset ledes i dag af Andrea og Cesare CecchiMen de har også ok vine, og denne har fået bl.a. guld Mundus Vini og 89p/Decanter (2019), 5* i Smag på Vin (2016), og 91p/Falstaff (2017). 

      Coop tilbyder også Chianti Piccini Organic (3 fl. 129, 4*), ej smagt, Classico'en eer bedre køb.

 

Barbera d'Asti "Ibis"... 50,-

6 fl 289godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen ogKvickly indtil torsdag 31.marts
Fås også som hvid og rosé VdT

I denne prisklasse er Mascota herover meget bedre køb! Ej smagt, men rimeligt god -har da fået guldmedalje i Berlin. Frugtig og kraftig, men lidt for rund til at være barbera classic, dvs. med meget frugtsyre.  Fås også som hvid (Cortese og chardonnay bordvin, smagt i 2020, neutral, men ren og frisk) og rosé (barbera og cabernet, ej smagt). Ganske ok til en reception, hvis du ikke kender gæsterne!

      Vinene er formentlig identisk med Challis i Irma, også barbera i rød og Challis i hvid og rosé. Samme Sarotto leverer vinen -foretrækker hans Gavi, som i sidste uge var på tilbud i Irma! 

Black Blaze "G.S.M.", kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, 1 fl: 99, godt KØB + **** (4/5), SuperbrugsenKvickly indtil torsdag 31.marts 
Vinen laves i Languedoc i omegnen af Minervois og "De sorte Bjerge". Du vil elske vinen lige så meget som sælgeren -for det er en vin, der ikke koster meget at lave, men som smager godt -og kan sælges med rigelig avance til glade kunder! 
      Men køb 6 og få den til den rigtige pris. Slet ikke ulig Rhone-vinene her over -men slet ikke i klasse med Rasteau. 

Siglo "Saco", Navarra crianza, kr/fl v 3: 43,-

3 fl: 129, Godt KØB + **** (4/5)SuperbrugsenKvickly indtil torsdag 31.marts  

Det bedste ved vinen er historien! I 90erne var "Siglo Saco" i nogle år den mest solgte Rioja i Danmark, måske pga. sækken, der gjorde flasken nem at genkende. Nu er den tilbage -men ikke længere som Rioja, men som Navarra (hvor familien Manzanos er 3. størst). I alle andre lande er vinen stadig Rioja. Sært! 

      En nydelig vin, poleret og civiliseret med tilpas frugt og ren, afrundet eftersmag. Den mangler måske lidt personlighed, men hvor meget kan du forlange til 43? 

      Siglo var et mærke fra huset Age, et af de historiske huse i Rioja (Siglo = århundrede). I løbet af 1900-tallet blev Age overtaget af Domecq fra Sherry, som siden undergik en masse fusioner. Siden blev det solgt til Pernod-Ricard (pastis og bl.a. Jacob's Creek), som for nogle år siden solgte til Manzanos fra Navarra, som i løbet af de sidste 10 år også er blevet et stort hus i Rioja. 

Prosecco "Isidora", Extra Dry Spumante... 59,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.marts
Et godt valg til en forårsfest -for trods ordene "Extra Dry" har vinen en let sødme balanceret af syre (med brus er alt vendt om -Sec (tør) er ret sød, mens du skal have brut for at få noget tørt). 
   Den svage sødme giver vinen lidt frugt Denne er rimeligt god med ren frugt og frisk smag -til en fair pris. Kommer fra stort kooperativ. Foretrækker den for den evindelige le Arche i Føtex og Bilka. 

Cava Gran Baron, frit valg, kr/fl v 2: 54,50

2 fl: 109, *** (3/5), Superbrugsen og  Kvickly, indtil torsdag 31.marts

Brut er absolut drikkelig, simpel, rimeligt tør, ganske frisk og frugtig. Til dessert er seco bedst. Bruset er kommet i vinen ved Barcelona, men der er god chance for, at vinen eller druerne (ganske legalt) er hentet under varmere himmelstrøg i Sydspanien! Sådan smager en typisk cava (ok, men trættende i længden). Undgå semiseco. 

Pocas 2010 Colheita Port... 139,-

Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og  Kvickly, indtil torsdag 31.marts

Pocas er et af de få private familiehuse i dag, men leverede engang jævnt kedelig Port. Det eer ved at ændre sig, og deres tawnies er flotte -som denne 2010. En herlig vin, som tilmed nok bliver endnu bedre med et par år efter tapningen. Fyldig, middel tawny, rig bouquet, pænt lang smag.

      Colheita er en årgangs-tawny, navnet betyder årgang på portugisisk, vintage på engelsk! Vinen lagrer mindst 8 år på fad før tapning, så her er intet bundfald. 

Italian Cab, Puglia, kr/fl v 2: 64,50

2 fl: 129, *** (3/5), Superbrugsen og  Kvickly, indtil torsdag 31.marts

Normalprisen er sat til 129, og det har jeg ikke meget fidus til. Vinen er en cabernet blandet med primitivo fra Itlaiens største område for konsumvin. Ej smagt og vil ikke bruge penge på den. Vil Coop forære mig et par flasker, vil jeg dog nok smage! En sød etiket med en taxi (cab). 

Undivided Pinot Noir eller Chardonnay.... 50,- 

Oc, Frankrig, godt KØB + **** (4/5), Fakta, indtil torsdag 31.marts
Vin på de to druer fra Bourgogne: Chardonnay er pæn og nydelig Bourgogne-kopi i en kølig udgave, totalt træfrit, som jeg kan lide den, diskret aroma, middel fylde, pæn syre i eftersmag. Druerne kommer fra Oc, dvs. Languedoc-Roussillon, og den kølige del af dette område er Limoux og omegn, så druerne er nok herfra -og det samme gælder nok for druerne til rødvinen:
      Rødvinen smager af sort pinot. Farven er middel -som al Bourgogne- duften er ren hindbær med lidt solkrydderi (men slet ikke som i f.eks. Oregon eller California!), smagen er ret let, men ved iltning bliver den længere. Nydes kælderkold -en meget drikkelig vin!