Søg i 1200 opslag:

Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel moillard. Sortér efter relevans Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel moillard. Sortér efter relevans Vis alle opslag

11/05/2024

Discount: Masser af god vin til lav pris

Kæderne fejrer foråret med en masse gode lette vine til lave priser. I spidsen er en "grøn" portugiser fulgt af herligt brus fra Bordeaux. 

Du kommer også rundt i Verden, fra Portugal ("grøn" vin fra Montinho, 35), over Moldova (For You & For Me med god hvid, 39), Spanien (Mucho Más 300 cl til 99), Italien (40, god hvid og rosé) til Frankrig (Crémant til 59) over California til Chile... 

Bedste KØB: Haut-Montinho Vinho Verde - Haut-Mouleyre Crémant -Mucho Más 300cl box

Godt KØB: Sandhills sauvignon hvid/rosé - Prosecco Pasqua frizzante - For You and for Me rød/hvid - Santa Rita "120" rosé - Le Arche rød/hvid/rosé - Asti "Gemma" Spumante

uge  20/24


Quinta do Montinho, Vinho Verde.... 35,-

Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000 søndag-lørdag 12-18/5

Portugals lette "grønne vin" er en perfekt hvid til en lys sommerdag, ikke mindst når den som denne vin er lavet på druen loureiro
      Forventer en lys, halvtør hvid med indbydende blomsteraroma og let, til middelfyldig vin, frisk og sprød, måske lille perlen, uden stor eftersmag. En herlig ledsager til en grøn salat eller en fisk med sauce.  

      Vinen kommer fra Montinho, en historisk 1700-tals ejendom lidt nord for smukke Braga, på grænsen til Peneda-Gerês nationalparken. Vingården har splinternye kældre fra 2020, som kan få den fulde frugt frem i druerne. 



Sandhills Sauvignon Blanc eller rosé... 59,-

Godt KØB + *** (3/5), Rema1000, søndag-lørdag 12-18/5
Marlborough, New Zealand. Kender ikke leverandøren, men vinen er tør, frugtig, men mindre sprød og mere poleret uden den skarphed og raffinment, der er i f.eks. Yealands. Men godt køb for Marlborough og New Zealand. 
    Set på dansk webshop til godt 100 kr.  Fås også som rosé, formentlig med en smule rød pinot blandet i vinen. Ej smagt. 

Prosecco Pasqua Frizzante... 50,- 

Godt KØB + *** (3/5), Rema1000, søndag-lørdag 12-18/5

Pasqua er stort familiefirma ved Valpolicella med helt ok vin. Denne Prosecco er frizzante, dvs med ikke så mange bobler som en fuldt mousserende udgave, men ren, meget frugtig  og rimeligt tør med god syre. Den lyserøde er sød og ikke smagt. 


For You and for Me, Moldova rød/hvid... 39,-

Pinot Noir eller Riesling (tappet i Danmark)
Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 15/5

Vinene er fra Moldova, i fredstid blot en times kørsel fra vingården Shabo i Ukraine. Vinene fra Moldova har (haft) fint gammelt ry, takket være iskolde vintre og varme somre. Ganske ok vin til en meget lav pris -og nydeligt udstyr (som Moldova kunne lære noget af!). 
Den hvide er bedst, tør, ren aroma, rimeligt frisk og middel længde. Den røde pinot noir får 3* af Rydberg i Ekstrabladet: "Simpel frugtig pinot noir med sødmefuld rød frugt og krydderier. Kort i smagen med en let tørhed". 


Haut-Mouleyre, Crémant Bordeaux... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 15/5

En tør, meget frisk og ren crémant med nydelig aroma og middel længde. Vinen fik i 2021 hhv 89p og 88p/100 fra kompetente Falstaff og WineEnthusiast. 
    Haut-Mouleyre er glimrende slot i Bordeaux, men vinen sælges uden slotsnavn, så den nok er lavet i kælder, som slottet leverer druer til -Dulong eller Calvet, del af GCF, som leverer meget vin til Coop. Nydelig etiket og et rigtig godt køb -hvor meget vin på Champagne-metoden får du ellers til 59? God til studenterne. 

Chablis Marguerite Carillon... 99,-

*** (3/5), Coop365, indtil onsdag 15/5

Billig Chablis er ofte af tvivlsom provenans, men denne ex-Irma vin er ok, men bestemt ikke pengene værd.  Carillon ejede stort domæne i Chablis trods adressen i Meursault. Huset er efter turbulente år (en ejer måtte i fængsel for falsk vin) nu del af giganten GCF (også bl.a. Calvet, Reine Pédauque, Pierre André og Moillard-Grivot, så hver importør kan få sin egen etiket). 

    En letbenet, men typisk Chablis. Set i 2022, smagt i 2020, som var ok, med friskhed og frugt, men lidt simpel. Rydberg om 2022: "Meget simpel i udtrykket. Man skal anstrenge sig for at finde lette fersken noter ellers meget vandig og kort i smagen. Desværre et udtryk for at alt Chablis bestemt ikke er i orden!"

Santa Rita "120" rosé... 35,-

Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 15/5

Santa Rita har en del af æren for, at Chile i flere år var nr 1 vinland i Danmark. "120" har navn efter de 120 soldater, som Santa Rita's Paula Jaraque skjulte for spanierne i sin vinkælder under Chiles uafhængighedskrig. Jeg har smagt vinene flere gange, men aldrig fundet den værdig til "Reserva Especial" -særlig reserve- et sært navn til husets mest solgte (ok) dagligvin. Rosé ikke smagt, bør være tør og letbenet. 

Gray Fox rød/hvid/rosé...39,-

Cabernet sauvignon, chardonnay eller rosé, California

*** (3/5)Coop365, indtil onsdag 15/5

Jeg har aldrig smagt disse vine -vil ikke ofre penge på dem. Men vil tro, at cab'en er ok. Formentlig tappet i Danmark.

Le Arche rød/hvid/rosé... 40,-

6 fl: 239, Bardolino rosé, RossoGrande rød, hvid Garda Garganega Pinot Grigio, Italien

Godt KØB + *** (3/5), Netto, lørdag-fredag 11-17/5

Den røde Rossogrande er en let Ripasso-type uden særlig karakter, men nem at drikke uden mad. Du burde også kunne få den finere -men lette og rene- røde Bardolino. Rosé er neutral, tør og letdrikkelig, mens den hvide Garda er diskret, med ren og frisk med lille blomst. På Soave-druen garganega + lidt grigio. En fortsættelse af tilbud i Bilka (men her skal du købe 6). 

    Til samme pris også den pålidelige Montgras rød/hvid/rosé Reserva (40, 3*), hvor hvid og rosé er marginalt bedst. 


Mucho Más 300cl box.. 99,-

Bedste KØB + *** (3/5), Netto, lørdag-fredag 11-17/5

Spanien. = 24,75 kr/75cl. 

Bestemt en af de bedre box vine (køb aldrig dyr boxvin, så bliver du 99% sikkert snydt). 
Bedre på glasflaske (mindre svovl og filter mv), men så skal du p.t. af med 45 kr i Netto. ´Nok samme vin som KingPin, da opskriften er ens og tappet af samme Felix Solis. Du får dog en ekstra filtrering og lidt ekstra svovl for at beskytte vinen mod elementerne i en tynd plastikpose. 

      Har smagt den røde tempranillo, som var fyldig, frugtig, fast og interessant på den gode måde. En god vin til gløgg o.l. 
      Den hvide ikke smagt -men kan meget vel være tør, frugtig, frisk, takket være gode druer som verdejo, der indgår i blend'et. 

    Netto tilbyder også Orso d'Oro (50, 2*). som byder på ekstremt tung flaske (med lidt sukker), samt What's Up Zinfandel (50, 3*), som er noget dyrere end Brugsen's Z-Zinfandel (46,50 v6), men ikke bedre.

Asti "Gemma" Spumante... 50,-

Godt KØB + *** (3/5), Netto, lørdag-fredag 11-17/5

Dens sødme gør den egnet, hvis du vil vænne konfirmanderne til at nyde alkohol! En god spumante, som nydes ung (min flaske var tappet februar 2022 og meget ældre bør tapning ikke være). Rig aroma af druer, sød, men rimeligt frisk, ren og pænt lang. God til frugtdesserter mv.  

03/05/2024

Brugsen vinder (igen) med herlig hvid og italiensk rød i top!

Herlige hvidvine, superbe røde italienere og gode bobler til lave priser -Brugsen kan det hele i disse uger! 

Superbrugsen og Kvickly har skræmmende mange (og gode) tilbud i disse uger -især sammenlignet med konkurrenten Føtex (udover italiensk med 40% kun ét best buy i uge 18-19). 

    Den nye Aflora Vinho Verde (49,50 v2) har virkelig stil, som også de hvide fra Cattin i Alsace (69) og senthøstet riesling fra Landgraf (79), samt god chardonnay fra Barolo området (54,83 v6). 

    Blandt de røde er Italien i top: Fontanafredda har god Barbera (54,83 v6) og Barolo 149), men Mazzei's superbe merlot fra Fonterutoli (79) er tæt på (med global pris på 192!). Til lav pris er Why Not en syditaliensk ripasso-stil (49,83 v6). Endelig en sjældent god Amarone Villa Annaberta (149). 

    Endelig (endnu) en serie fra sydafrikanske Spier (38,17 v6) samt gode bobler til forårets fester samt en gammel XO Cognac (199). 

Bedste KØB: Aflora Vinho Verde - Fontanafredda Barbera/Chardonnay - Cattin Alsace hvid/orangeWhy Not? negroamaro-zinfandel - Spier "Vintage" rød/hvid/rosé - Landgraf Riesling Spätlese - Morel Rhone - Fonterutoli "No 10" Toscana 
Godt KØB: Fontanafredda Barolo - Les Anges Sauvignon - Annaberta Amarone - Annaberta Canaja rød - Cava Jaume Serra brut - Moillard Cremant Bourgogne Vintage - Combeau Cognac XO - Singleton 12 år Malt whisky - Sunrise rød/hvid/rosé 

uge  19/24

Aflora, Vinho Verde, kr/fl v2: 49,50
2 fl: 99. Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.maj 
En perfekt forårs og sommervin til en salat eller en sen stenbiderrogn! Portugals ”grønne vin” har fået mere frugt og fylde siden forne tiders umodne smag. 
    Vi er tæt på det kolde Atlanterhav, så vinen bevarer sin friske syre. Denne forener den sprøde, aromatiske loureiro og den mere seriøse alvarinho. 
Ikke smagt, men testvinder med 6* i Vinbladet maj24: ”Strågul. Intens duft af æbler, citrus og hyldeblomst med et strejf af grønne urter. Forførende smag af grapefrugt, abrikos og melon med god længde og en frugtig smagsfylde, der balanceres perfekt af vinens friske frugtsyre"


Fontanafredda rød/hvid, kr/fl v6: 54,83 

6 fl: 329. Barbera d'Alba eller Chardonnay Langhe, Italien
Bedste KØB + **** (4/5), Kvickly (ikke Superbrugsen),  indtil onsdag 8/5

Meget typisk og altid pålidelig rød barbera med rig frugt i næse og mund, plus fasthed og rustik fylde med tanniner skjult af frugten. 

    Et perfekt match til solide gryderetter og andet godt. 2021 fik 91p/100 af canadiske Nathalie MacLean, mens 2020 fik 90p/Spectator, flot til prisen.   
    Hvid chardonnay er mere "Cool Climate" end mange: Ingen eg, ren aroma, sprød syre og god stil
    Fontanafredda (foto) er et af de historiske huse i Barolo, ejet af kongen af Savoyen, der i 1861 blev konge af det nye land Italien. Et stort hus (7 mill. fl/år), som trods stort domæne mest købes ind udefra. Både rød og hvid viser et moderne Piemonte til en særdeles rimelig pris. 
      Jeg så første gang Fontanafredda's sølvfarvede etiket i Carlo Merollis lille vinbutik i Købmagergade i 1970erne og har fulgt den sølvfarvede etiket siden. Huset var ikke på toppen dengang, og Italiensk Vinhus gik også konkurs et par gange, hvor Carlo mistede først Borgogno, siden Fontanafredda -to huse, som i dag har samme ejer, som også står bag kæden Eataly.

Barolo "Fontanafredda"...  149,-

Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5

Den nye 2019 skal være superb (bl.a. 94p/WineSpectator), men huset leverer i dag superb Barolo i en klassisk, men nogenlunde tilgængelig stil. Vent en dyb farve (for Barolo), intens aroma af urt, sød frugt og lidt tobak (ved lagring), en tør, ren og præcis smag og balancerede tanniner til at give eftersmag. Egentlig flot sammen med mad, men nok bedst efter 8-10+ år.  

Cattin Alsace hvid/orange... 69,-

Riesling, Pinot Gris eller Pinot Gris "Orange" 

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8.maj

Riesling -en klassisk tør riesling med lidt nerve og sprød friskhed, god syre. ikke top, men heller ikke grøn i stilen. Vinen har ikke så meget spritz som Mosel, men en rig aroma.  2021 fik 90p/WineEnthusiast. 

    Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma med lille snert af røg, middel fylde trods styrken (13-14%), sprød og ganske frisk, en god madvin (om 2020, seneste år smagt). 
    Orange vin er meget posh, et fancy navn for en lys rosé, hvor hvide druer giver en lys farve fra kontakt med drueskind. Her er druen 100% pinot gris (grå skaller snarere end grønne). 
    Mosten får 48 timer i kontakt med skallerne -heraf farven- før kold gæring og lagring sur lie indtil tapni   Lys orange farve; pæn aroma med lidt krydderi (måske orange? Hmm), ganske fyldig, ganske lille sødme, med fine syrer og god lang smag. 94p/WineEnthusiast (apr.23) til 2021, lidt højt, synes jeg. 
    Familien Cattin har siden 1600-tallet boet i Voegtlinshoffen syd for Colmar. Oprindelig var familien delt i 3 firmaer (Joseph Cattin, Cattin Frères og Théo Cattin), som er i samlet i ét hus. Huset ejer 60 og får druer fra 120 hektar. Vinene sælges under andet navn til markant højere pris hos anden importør. 

Why Not? rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 49,17

6 fl: 295, rød og organic negroamaro zinfandel, roséhvid pinot grigioItalien 

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8.maj

Kun bedste køb fordi andre tager noget højere pris for samme vin (eller tæt på!). 
    Se vinen som en vinøs burger contra tournedos Rossini. Burgeren er alt andet forfinet og perfekt -men en god burger smager sgu godt! De røde er uforskammet kommercielle, udadvendte, ret simple vine med stor frugt og velsmagRød er primitivo (under alias zinfandel) + negroamaro. Jeg foretrækker den økologiske med "kun" 14,5% alkohol (15% i den normale). Den "normale" er en sværvægter, hvor 15% alkohol giver et sødt indtryk i duft og smag. Hvid og rosé er uden interesse. 
    Contri var engang kun spumante, men i dag ses mest friskfyr’agtige designer vine baseret på primitivo (zinfandel) som ”Why Not?”, ”Perchè No” (Why Not på italiensk) og ”That’s Why!”, som hentes længst mod syd i Italien.

Spier "Vintage" rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 38,17

6 fl: 229, blends, Sydafrika (tappet i Danmark)

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8.maj

Etiket med stort "V", og vinene er blends -især den hvide på bl.a. chenin blanc og viognier har meget aroma, tør, ren og ganske elegant. Rød og rosé ikke smagt -men nok i samme frugtige, tørre stil. Excellent køb. 

Les Anges Sauvignon Loire... 50,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil onsdag 8/5

En læskende, aromatisk vin oven på de tunge chardonnay'er fra "Den ny Verden" som Australien eller California. 
      Vinen kommer et kooperativ ved Loire, som leverer masser af sauvignon. En god Sancerre er bedre, men desværre er ikke al Sancerre så god som denne. 
    Kun smagt en 2022 med aroma i duft og smag, let, tør og sprød, ganske elegant (Og herligt navn, "Englene"!). 
    2020 fik 5* i Ekstrabladet med ordene: "en mundvandsdrivende, top-aromatisk lækker terrassebasker, der smager og dufter blomstrende hyld, friske stikkelsbær og citron. Nyd denne vin med rejemad med frisk citron".
      Foto af Chenonceaux, et af (rigtig) mange billedskønne slotte ved Loire. Regionen omkring dette slot er faktisk velkendt for netop vinen af druen sauvignon. 

Landgraf Riesling Spätlese... 79,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5
Rheinhessen. En meget lækker tysker med rig aroma, let (8% alk), fornem behersket sødme, som slutter med fin syre. Den lagrer sikkert glimrende, men hvorfor ikke nyde den nu til en salat eller solo, mens snakken går. En af Irma's klassiske vine -og herlig! 

Rhone Pierre-Henri Morel... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5

Den almindelige Rhone fra Morel, stjernen Chapoutier's afdeling i det sydlige Rhone. Mørk, meget fyldig, sød frugt, fyldig, lang -en klassisk Rhone til meget lav pris.
    Jeg har ikke i maaaaange år smagt en dårlig vin fra Chapoutier. Den giver Guigal  (til 70-100 kr!) kamp til stregen. Personligt foretrækker jeg denne fuldblodsvin frem for den mere polerede Guigal. 

Fonterutoli "No 10", Toscana... 79,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5
Vinen er blødere, federe og mere tilgængelig end den lidt stramme, men sindssygt flotte Classico riserva. Men stadig med herlig frugt og drikbar allerede nu. En rigtig god pris -international pris er p.t. 192 kr! Set i 2021. 

    Mazzei er et af topnavnene i Toscana med bl.a. 3 røde * i Gambero Rosso (for rigtig mange 3 glas vine) fra domænet Fonterutoli i Chianti Classico. Nr 10 laves på 90% af Bordeaux-druen merlot + 10% sangiovese. En stor vingård med godt 150 hektar vin. Deres mest kendte vin er nok Ser Lapo Chianti Classico Riserva. 

Amarone, Villa Annaberta... 149,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5

Set i 2019. Mange elsker Amarone med den nærmest vulgære, koncentrerede frugt og store styrke, ofte kombineret med lille restsødme. Jeg er ikke fan, men anerkender, at Annaberta er flot i denne stil -og mange elsker den -2019 fik 94p/Gilbert & Gaillard (fransk guide med ordene "Magnificent!"). Lidt overdrevet, mens 2018 fik 5* i Ekstrabladet. 
    Vinen kommer fra stor familiegård med stor ejendom i hjertet af Valpolicella. 

Villa Annaberta Canaja rød/rosé... 149,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5

Rød er letbenet ripasso-type fra Annaberta, som skal være tørret kort inden gæring og lagret et år i eg. Hmm!  Det bedste er den tørre smag. Men et forglemmeligt glas, som kun er smagt én gang,. Nok indkøbt vin og druer. Rosé ikke smagt.  

Sunrise Chile rød/hvid/rosé... 30,-

Godt  KØB + ** (2/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5
Concha & Toro's basisvin fås i flere varianter, men har ikke ofret penge på dem, så kun 1-2 smagt til selskaber. Rene og tørre vine uden dikkedarer, men ikek spændende nok. Hvid og rosé kan være bedst. 

Cava Jaume Serra tør/sød... 50,- 

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil onsdag 8/5

Kun Brut. Perfekt til studenterfest på budget -men slet ikke Champagne eller crémant. I "Cava" kapitlet skriver jeg "ung, frugtig stil til lav pris, der ikke gør nogen fortræd. Druerne i vinen smager ikke katalansk!" Den fik 5* af Henrik Steen Andersen i Politiken for 4 år siden. 

Crémant Moillard, Bourgogne... 79,- 

Hvid brut eller demi-sec, rosé Brut
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5

En god crémant til studenter- og andre forårsfester. Rosé er god, tør, fyldig og ren, mens den hvide fik 89p/WineEnthusiast i dec.2021 og 6*/6 af AOV (12/20) med ordene: "Nektarin og litchee, fyldig rund og behagelig mousse. Fin afstemt syrebalance af lime. Et ganske let mineralsk præg der giver vinen lidt klasse." I dag har vinen fået årgang -set i 2021. 
    Moillard var i 00erne et stolt 150-årigt familiehus med stort domæne. Efter nogle kedelige år under Sauvestres dubiøse ejerskab ejes huset af Joseph Helfrich's GCF gruppe. GCF er begyndt at lave god vin, selvom de bestemt endnu ikke har det store ry, hverken i Bourgogne eller hjemme i Alsace.

Pascal Combeau XO Cognac ... 199,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil onsdag 8/5

I Irma-dagene var prisen ofte nede på 199, men siden har tilbud typisk været 249 (så kom ikke her med dyr Irma!). Men nu er den igen uanstændigt lav. 

    XO skal lagres mindst 5 år, men denne har fået hele 10 år -god bouquet, afrundet smag uden for meget sødme. Pascal Combeau er grundlagt i 1838, men er i dag del af det gamle hus Gautier, som igen ejes af Marie Brizard, kendt likører som Apry og Anisette (som har givet navn til den legendariske sanger i Savage Rose!). 

Singleton 12 år malt whisky.. 199,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil onsdag 8/5

Set på markedet i klassen 229-400 kr. Tapning kan variere, men i dag ses især Dufftown, en Speyside i Glenlivet-stil, måske lidt fyldigere. Check selv ud -den skal være lagret i Sherry fade, så måske en lille smule sød. 

    Brugsen har andre ok tilbud på alkohol, bl.a. Bombay Sapphire Gin 40% (ellers ofte 37,5%) og Fernet Branca  bitter (109) samt London no 1 Gin og Cointreau TripleSec likør (199).