For mig er spansk vin ofte de bedste køb i verden. Tænk på Hermanas, en god økologisk vin til blot 33 kr! Men i dag kan Spanien også levere rigtig god vin i mellemklassen med Zorzal, en rød charmetrold, som har fået over 90p af Parker -og fås til blot 58 kr!
Så du kan vel ikke undre dig over, at jeg ynder at punke dem, der mener, at italiensk vin er de bedste køb! Irma har dog også god rød fra Italien -men personligt foretrækker jeg den boblende Villa Marcello prosecco, når der er noget at fejre -som tre dage i træk med højt solskin!
Bedste KØB: Glorioso Crianza Rioja - las Hermanas monastréll organic
Godt KØB: Finca Montote Rioja Reserva - Villa Marcello Prosecco - Cremant "Maison du Crémant" - Giordano Spumante - Saint-Martin "nr 2" Provence - Spier "Seaborne" rød/hvid - Nostros cabernet, pinot + chardonnay -Era grüner veltliner - Barbaresco "Currà" Riserva
Viña Zorzal Garnacha, rosé, chardonnay, kr/fl v 6: 58,17
Brødrene Sanz leverer kultvin, men synes, at antallet af vine er voldsomt for 53 hektar vin, der årligt leverer godt 250.000 flasker. Af den røde garnacha er der dog 110.000, nok til alle! De laver også en flot graciano samt lidt vin i naboen Rioja samt i Sydamerika.
Glorioso Crianza, Rioja... kr/fl v.6: 58,17
6 fl: 349, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 27.juli
Pænt mørk farve; rig frugt med god dybde, mørk frugt og let krydderi; middel+ fylde, fast, med lidt tørre tanniner i eftersmagen -god med mad.
A Telleira "Parcelas", Ribeiro... v. 2 fl. 74,50
2 fl 149, Galicia, bedste VIN + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 27.juli
Vi er på camino'en nær målet, Santiago de Compostela, kirken med Sct. Jacobs grav. Her er grønt og frodigt -dvs. masser af regn, mens blæsten står lige ind fra det kolde Atlanterhav. Vinene var før ofte tynde og sure, præget af højt udbytte.
Men i dag er vinene supermondæne, især de hvide på albariño druen, identisk med alvarinho på den anden side af Miño floden i Portugal, hvor den bruges til de bedste Vinho Verde vine.
Telleiras vin er bedre end vinen fra de store huse, som p.t. dominerer det danske marked, Pagos del Rey/Pulpo fra Felix Solis (Salling og andre) og Hammeken (se herunder).
Finca Montote, Rioja Reserva... 119,-
Godt KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 27.juliSet i 2014. 100% tempranillo med et år i små egefade. Dyb farve, ganske kompleks, med både roser og mineralitet i næsen, sort frugt; middel til god fylde, pæn længde med lidt tør tannin. Moden nu. 2014 har 92p/JamesSuckling og 91p/Decanter Award (sølv). Indtil nu har vi kun set ganske få "Single Vineyard" vine fra Rioja, selvom loven har tilladt dem i adskillige år. De store huse har (som Champagne) foretrukket at blande vinene fra forskellige byer og regioner. Det er heller ikke let i dag at skabe en større vingård -men det er lykkedes familien Rubio i den lune sydlige del af Rioja (Oriental) på grænsen til Navarra, hvor der både er et vinslot i fransk stil og en nydelig stor kælder. Mængderne dog begrænset -af årgang 2014 blot 4000-5000 fl.
las Hermanas, monastréll organic, kr/fl v 6: 33,17
6 fl: 199, bedste KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 27.juli
Gotas del Mar, Galicia, hvid eller rosé, kr/fl v 2: 74,50
2 fl: 149,hvid godello Ribeiro, rosé Benavente, Galicien, Spanien**** (4/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.juliGod hvid albariño med indtagende aroma og god friskhed, Fyldig godello, nogenlunde frisk, pæn længde -og en rosé uden de store dikkedarer. Lidt for høj pris til at være bedste køb. Du kan måske stadig finde albariño Rías Baixas, som er lidt mere stilig end de andre.
Albariño fra det fine Rias Baixas nær havet, godello fra det lidt lunere Ribeiro, mens rosé er fra det varmere Benavente længere mod øst. Den laves på tempranillo + den sjældne lokale prieto picudo, som mest ses i naboen Léon. Vinene er korrekte, men ikke top, desværre -får typisk 88p/100 af lokale Guía Peñin. Også mit indtryk, men har ikke selv smagt vinene de seneste 4 år.
Bobler til sommerfesten!
Villa Marcello Prosecco, Extra Dry, kr/fl v 2: 79,50
2 fl: 159, godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 27.juli
Denne smukt udstyrede prosecco er 5* i smag! Vinen laves af Giovanni Mazzei, som har skabt så fine vine på familien gamle ejendom i Chianti. Så jeg håber på mere af denne end anden prosecco (som grundlæggende er en simpel, men charmerende vin). Vinen fik 88p/Falstaff (i 2018). Vent en rimeligt tør spumante med intens aroma af æble og frugt, let, men meget sprød. Villa Marcello er et af gammelt jagtslot nær Treviso fra sidst i 1600-tallet, som gennem 200 år har tilhørt familien Marcello, en vigtig familie i Venedig.
Alessandra Marcello er moder til Giovanni Mazzei, der nu laver vinen fra 26,5 hektar vin. Druerne er glera (85%) og pinot blanc. Vinen har 2.gæring på tank og lagrer sur lie 60 dage før tapning under tryk.
Villa Marcello er et af gammelt jagtslot nær Treviso fra sidst i 1600-tallet, som gennem 200 år har tilhørt familien Marcello, en vigtig familie i Venedig.
Cremant "Maison du Crémant", kr/fl v 2: 74,50
2 fl. 149, Bourgogne Brut eller Brut roséGodt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 27.juli
Jeg har ikke smagt denne crémant, men mon ikke den minder slående om Pierre Ponnelle og Maison du Crémant i Føtex, som er andre mærker ejet af giganten Boisset. Så vent en tør, frisk og let aromatisk cremant med pæn længde og lige en lillebitte sødme til sidst, som afrunder vinen.
Giordano Spumante, rosé eller hvid, kr/fl v 2: 49,50
2 fl: 99, godt KØB + *** (3/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.juliGæsterne vil ikke rynke på næsen, men en sart kender vil nok! Selvom Irma kalder vinene for tørre, er de nærmere halvtørre. Men egentlig ok lavet, hvid på chardonnay, rosé på chardonnay og refosco. Ikke smagt i år, men husker fint brus og ok aroma. Bedst som aperitif eller til tapas eller pindemadder.
Saint-Martin "nr 2", Provence, kr/fl v 2: 79,50
2020/21, godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 27.juli
Tæt på storebror og dermed godt køb. Lidt dyr, måske, så ikke topkøb. Måske en smule blødere og ikke helt så forfinet i aroma. Men stadig en perfekt ledsager til en paëlla eller salade nicoise for ikke at nævne et ostebord!
Nostros, cabernet, pinot eller chardonnay, kr/fl v.2: 39,50
2 fl: 79, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 27.juliGode vine fra den store private Indomita bodega i Chile. Husets vine ses mest i Fakta. Egentlig er den runde fyldige cabernet -fra den gode Maipo dal- bedst, men pinot noir og chardonnay fra kølige Casablanca- er også ok. Den røde pinot er lovlig let, men egentlig typisk pinot, mens chardonnay uden mærkbar eg har god friskhed.
Spier "Seaborne", rød/hvid, kr/fl v 2: 54,50
2 fl. 109, rød GSM, hvid chardonnay/chenin, Sydafrika (tappet i Danmark).Godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 27.juliSeaborne kaldes "Reserve" og er bedre end Spier’s noget kommercielle basisvine med druer fra lidt køligere dele af regionen, og det giver lidt flere nuancer i smagen.
Hvid på chardonnay -fedme og aroma- chenin blanc -syre- + en sjat viognier har en indbydende aroma, god fylde, men også lidt syre i eftersmagen. Meget tiltalende! 5* i Politiken.
Rød er et GSM blend (Grenache Syrah og Mourvèdre), er lige så god, stærk, krydret, men med blommer, så vinen ikke bliver trættende
Hvid på chardonnay -fedme og aroma- chenin blanc -syre- + en sjat viognier har en indbydende aroma, god fylde, men også lidt syre i eftersmagen. Meget tiltalende! 5* i Politiken.
Rød er et GSM blend (Grenache Syrah og Mourvèdre), er lige så god, stærk, krydret, men med blommer, så vinen ikke bliver trættende
Escorihuela Gascón 1884, Pinot Noir eller Viognier, kr/fl v 2: 64,50
Argentina, 2 fl: 129, **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 27.juli
Pinot og viognier er svære at gro i det tørre Mendoza, selvom vi er 850-900 meter oppe! Rød pinot ligner god californier, lidt klodset, krydret frugt, pænt bærpræg -mindre sjov end lignende vin fra Chile's Casablanca for slet ikke at nævne Bourgogne eller Tyskland. Den hvide er på den sjældne viognier er ok, let, frugtig, men mindre frisk end de gode fra Sydfrankrig (og kan ikke matche Tariquet!).
Pinot og viognier er svære at gro i det tørre Mendoza, selvom vi er 850-900 meter oppe! Rød pinot ligner god californier, lidt klodset, krydret frugt, pænt bærpræg -mindre sjov end lignende vin fra Chile's Casablanca for slet ikke at nævne Bourgogne eller Tyskland. Den hvide er på den sjældne viognier er ok, let, frugtig, men mindre frisk end de gode fra Sydfrankrig (og kan ikke matche Tariquet!).
Begge lagres i eg, men de 3 måneder, Irma nævner for viognier, er at overdrive -10% af vinen lagres i eg, resten i stål. Men det er ok for mig! Gascón ejes af Catena, et af de store firmaer i Argentina, men er for mig bedre end massevinen Alamos.
Barbaresco "Currà", Riserva... 119,-
Sarotto, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 27.juli
En god pris for Barbaresco -og denne er tilmed riserva fra navngiven mark. Jeg ved Barolo-fans kan lide den. Jeg giver den et par år og håber, den bliver blødere. En ret moderne nebbiolo vin, men stadig umiskendelig nebbiolo, dvs. lyse bær og syre næsen, middel fylde, pænt lang, men slutter med en del tør tannin. Især til mad, gerne en ikke for krydret gryderet. Set i 2014 og 15 (smagt i 2014).
Foto: Sarotto far og søn. Bestemt ikke fra en vingård i klasse med Gaja. Men det 300 årige familiehus ejer 30 hektar, heraf 7 hektar på Currà bjerget i Barbaresco, vendt syd/sydvest. Den hvide Gavi er en anden specialitet. Men det meste af det årlige salg er mere konsum'agtige vine indkøbt udefra.
En god pris for Barbaresco -og denne er tilmed riserva fra navngiven mark. Jeg ved Barolo-fans kan lide den. Jeg giver den et par år og håber, den bliver blødere.
Foto: Sarotto far og søn. Bestemt ikke fra en vingård i klasse med Gaja. Men det 300 årige familiehus ejer 30 hektar, heraf 7 hektar på Currà bjerget i Barbaresco, vendt syd/sydvest. Den hvide Gavi er en anden specialitet. Men det meste af det årlige salg er mere konsum'agtige vine indkøbt udefra.