Den dyre olie må gøre ondt på salget af vine fra lande som Australien og Sydafrika. Så derfor er jeg glad for, at du stadig kan få en klassisk vin som Wynns shiraz fra det fine Coonawarra, som nok har den store kraft fra Down Under, men også god balance og frugt.
Denne er fra Meny, mens Lidl leverer en flot chenin blanc fra Sydafrika til blot 30 kr (den sejler dog på tank til Tyskland, hvor den er tappet). Men seneste pris jeg hørte var 70.000 for en container, som kan rumme 15-20.000 flasker -en 3-dobling af fragtprisen! Det gør ondt, når man holder af vin fra Chile, New Zealand og Australien!
Bedste KØB: Pinot Grigio Garda, Chenin Blanc "Cimarosa"
Godt KØB: Wynns shiraz + chardonnay, Peter & Peter riesling + pinot noir, Hérédita Cotes du Rhone
Wynns shiraz eller chardonnay... 79,95
Godt KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 28.april
Den røde shiraz er rigtig god, mørk og aromatisk, med blomme, urter, let grøn, måske lidt mynte, middel fyldig og pænt lang (2015 smagt for 3 år siden). Kender ikke aktuel årgang, men kan se, at nyere årgange får 89-91p af gode kritikere. Hvid er mindre kendt og ikke smagt, men får meget ros af Meny selv.
Peter & Peter, riesling eller pinot noir.. 49,95
Godt KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 28.april
Mosel er måske det smukkeste vinområde i Verden (med Wachau, Sydtyrol og Douro som rivaler). Her klynger riesling vinstokkene sig til næste lodrette skrænter af sort skifer, mens floden slynger sig som en stærkt beruset bilist.
Hvid riesling fra Mosel's "Steillage", dvs. de stejle skråninger med sort skifer, som dominerer det skønne Mosel. Den tørre er rigtig god, ren og frisk, god frugt -også husvin til Mosels musikfestival. "Feinherb", dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og nydelig syre.
Belrose rosé, Méditerrannée Igp, kr/fl v 3: 70,-
3 fl: 210, **** (4/5), Meny, indtil torsdag 28.aprilDen ser sgu flot ud med den elegante flaske -og så er navnet tæt på genialt. Og vinen smager godt -nydelig aroma med lidt blomst og sød frugt, tør uden at overdrive, diskret syre -en rigtig god vin til et glas i utide. Kun prisen hindrer 5*. Inden jeg checkede, var jeg sikker på, at vinen bliver lavet af GCF i Alsace (alias Dietrich, Laugel, Calvet og et utal af andre firmaer. I Méditerrannée, dvs. Sydfrankrig ses mest JP Chenet (sørgeligt nok Frankrigs nr 1 sælger), men denne vin har et andet GCF-hus la Baume som afsender.
Hérédita, Cotes du Rhone... kr/fl v 3: 70,-
2 fl: 210, godt KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 28.april
Den monumentale -og ekstremt travle- vinmager Philippe Cambie (foto) er "larger than life". Men han laver ikke vinen, trods Meny's ord, for den laves af Princes, det eneste kooperativ i Chateauneuf, som leverer excellent vin. Jeg mødte Cambie første gang for 20 år siden og blev imponeret over hans vine (og størrelse). I dag er han en legende -og ekstremt efterspurgt som konsulent. Jeg ved ikke hvor meget han har haft at sige med denne vin, men godt smager den! Kælderen har i flere år lavet rigtig gode vine fra knap 600 hektar, heraf 80-90 i selve Chateauneuf.
En klassisk Rhone på grenache (70%) -der giver frugt og styrke- og syrah (30%), der giver farve og længde. En sympatisk og flot vin med fløjlsagtig fylde og god dybde i frugten. Nyd den nu for frugten eller gem den 2-4 år.