Druerne grenache, syrah og mourvèdre blev af australiere forkortet til GSM, som er basis for næsten alle vine fra Rhône dalen. For ikke så mange år siden så vinsnobber ned på disse vine, men i dag er GSM vinene højeste mode -og det forstås, når du smager tre af de gode køb i denne uge.
Legenden Torres' første vin var baseret på GSM -Sangre de Toro ("Tyreblod") blev først tappet i 1940erne og blev en bestseller. Hans "Gran" vil være et hit hos de fleste, et par tænder bedre end danske Hammekens Capa Single Vineyard fra Mancha. Frankrigs Lirac og Plan de Dieu er finere, men er lidt fastere i kødet og en mere åben bærduft.
Ugens bedste vin er dog Terrunyo fra Chile, særlige enkeltmarksvine, som viser, at Chile kan måle sig med de store vinlande i dag -og stadig sælge til en rimelig pris. Vi slutter af med en god Portvin og en excellent Cognac, som også er et rigtig godt køb.
Bedste KØB: Torres Gran Sangre de Toro, Lirac "les Grands Cyprès",
Salice Salentino Epicuro, Grüner Veltliner "Lenz Moser", Mouton-Cadet, Bordeaux, OPI barrel selection rød/hvid,
Bedste VIN: Trivento Golden Reserve, Terrunyo, cabernet, carmenère eller sauvignonTorres Gran Sangre de Toro , reserva... 50,-
Bedste KØB, 2016 Catalunya ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22. oktober
Dette er faktisk et rigtigt godt tilbud -vinen koster 65 kr i grænsebutikkerne og 90 kr i Spanien, så denne vin er ugens bedste køb til en flad 50er!
Torres' almindelige "Tyreblod" er behagelig, men denne er markant bedre, selvom den ikke længere er Penedès, men "blot" Catalunya. Typisk Rhône-blend på garnacha, cariñena og syrah med lidt eg. Meget fyldig uden at være tung, behagelig med krydret duft og god eftersmag -nydes let afkølet.
Dette er faktisk et rigtigt godt tilbud -vinen koster 65 kr i grænsebutikkerne og 90 kr i Spanien, så denne vin er ugens bedste køb til en flad 50er!
Torres' almindelige "Tyreblod" er behagelig, men denne er markant bedre, selvom den ikke længere er Penedès, men "blot" Catalunya. Typisk Rhône-blend på garnacha, cariñena og syrah med lidt eg. Meget fyldig uden at være tung, behagelig med krydret duft og god eftersmag -nydes let afkølet.
Lirac "les Grands Cyprès"... 50,-
Bedste KØB, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22. oktober
Lirac er som Châteauneuf en af Cru'erne i det sydlige Rhône og som sådan højt hævet over en "almindelig" Rhône, så ordet Rhône nævnes end ikke på etiketten. Set i både 2016 og 2017 -begge topår- og vinen er flot med positive toner i næsen og solid fylde, som holdes i skak af en god mineralitet, der giver friskhed -flot nu, nok bedre om et par år. Egnet til krydrede retter. Tappet af Meffre i Gigondas, et af de store huse i det sydlige Rhône og et hus med en rimelig god kvalitet.
la Chasse "Plan de Dieu", Rhône Villages, medlemspris.... 2 fl: 109,-
Bedste KØB, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22. oktober
En solid, ligefrem Rhône med solid fylde, krydret ren frugt og afrundet smag. "Guds plæne" er et ret fladt, stenet, vindomsust område nord for Orange på vejen mod Cairanne, som i stil kan minde om både Châteauneuf og Cairanne, men nok lidt mindre forfinet. Hvis du er 50+ og bor på Sjælland, kan du måske huske, at Irma i 1970-80erne solgte Plan-de-Dieu Rhône tappet i Danmark, som kom fra Gabriel Meffre -som leverer vinen den dag i dag! Vinen var dengang en standard-Rhône, i 2005 blev den til Rhône Village. Og vinen er blevet ikke så lidt bedre.
Bedste KØB, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22. oktober
En solid, ligefrem Rhône med solid fylde, krydret ren frugt og afrundet smag. "Guds plæne" er et ret fladt, stenet, vindomsust område nord for Orange på vejen mod Cairanne, som i stil kan minde om både Châteauneuf og Cairanne, men nok lidt mindre forfinet.
En solid, ligefrem Rhône med solid fylde, krydret ren frugt og afrundet smag. "Guds plæne" er et ret fladt, stenet, vindomsust område nord for Orange på vejen mod Cairanne, som i stil kan minde om både Châteauneuf og Cairanne, men nok lidt mindre forfinet.
Hvis du er 50+ og bor på Sjælland, kan du måske huske, at Irma i 1970-80erne solgte Plan-de-Dieu Rhône tappet i Danmark, som kom fra Gabriel Meffre -som leverer vinen den dag i dag! Vinen var dengang en standard-Rhône, i 2005 blev den til Rhône Village. Og vinen er blevet ikke så lidt bedre.
Mouton-Cadet, Bordeaux... 59,-
,
En god Bordeaux, dyb farve, positiv frugt, middel fylde, lidt tør, men afrundet og pænt lang. God allerede nu, men nok bedre om 1-2 år, Godt køb og en god vin til f.eks. lammefrikassé. I mine unge dage købte ældre kunder ofte denne vin i den tro, at det var den "ægte" Mouton, dvs. Mouton-Rothschild. Som dengang kostede 6-7 gange mere end Cadet'en. I dag er Mouton med efternavnet Rothschild forrykt i pris, 60-70 gange højere pris end Cadet! Og jeg måtte forklare dem, at Mouton med efternavnet Cadet ikke er en yngre kadet fra Mouton, men en almindelig Bordeaux -og tilmed den mest solgte Bordeaux af alle (produktion oplyses ikke, men omkring 20-25 millioner fl/år), som ofte hentes i kooperativer i Entre-deux-Mers. Foto: Vinen blev skabt af baron Philippe de Rothschild af Mouton's mindre gode årgange 1930-31 og fik navnet "Cadet" (familiens yngste!). Vinen blev en succes og de følgende år var selve Mouton så god, at baronen måtte hente vin fra andre vingårde.
Vinen var flot engang -jeg husker en superb 1934 og en 1947 af høj klasse. Men salget steg og steg -godt hjulpet på vej af navnet. Blandt snobber er det populært at hakke på vinen. Men den er faktisk god -typisk 65% merlot og 35% cabernet, som har lagret med lidt eg.
Vinen var flot engang -jeg husker en superb 1934 og en 1947 af høj klasse. Men salget steg og steg -godt hjulpet på vej af navnet. Blandt snobber er det populært at hakke på vinen. Men den er faktisk god -typisk 65% merlot og 35% cabernet, som har lagret med lidt eg.
Salice Salentino "Epicuro" riserva... 50,-
Bedste KØB, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 22. oktober
En rigtig kioskbasker af en vin, som alligevel har lidt mere kvalitet. Rig aroma, fyldig, rund og pænt lang. Derfor 5*. Salice er den måske bedst kendte DOP i Puglia og skal leve op til lidt skrappere krav end de normale Puglia vine. Ordene riserva har ingen betydning for vine fra Puglia, der generelt skal nydes unge.
En rigtig kioskbasker af en vin, som alligevel har lidt mere kvalitet. Rig aroma, fyldig, rund og pænt lang. Derfor 5*. Salice er den måske bedst kendte DOP i Puglia og skal leve op til lidt skrappere krav end de normale Puglia vine. Ordene riserva har ingen betydning for vine fra Puglia, der generelt skal nydes unge.
OPI barrel selection rød/hvid... 40,-*
Bedste KØB, rød cabernet sauvignon, malbec, hvid chardonnay, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22. oktober *): pris med Coop medlemskort
Den mest kendte af vinene fra Argentinas Mascota. Vinene kalder sig "barrel selection", dvs. de har set lidt eg, men det smages ikke.
OPI vinene har med rette vakt opsigt for vinene, som er vellavede i en kommerciel, international stil, fyldig, men ikke ligegyldig smag med indbydende frugt og pænt lang smag. Måske er malbec bedst, men det er tæt løb. Vinene er kreeret af Rodolfo Sadler. Hans Mascota - i reglen fra egne vingårde- er en nyere tilføjelse, som er lidt mere forfinede i stil, men også fremragende køb.
Grüner Veltliner "Lenz Moser"... 59,-
Frisk og let vin med rig aroma og stor friskhed -ikke veltliner i top, men meget god til prisen. Lenz Moser (1905-78) revolutionerede vindyrkningen, da han fandt på at lade planterne vokse højt og med længere mellem hver plante. Det betød mindre skade ved frost, mindre arbejde og godt udbytte, selvom der var færre vinstokke pr hektar. Hans metoder ses i dag over hele verden.
Hans vingård (foto) har siden 1986 tilhørt VOG, der har gjort firmaet til det største i Østrig. Vinene er dog stadig glimrende, selvom puritanere nok vil foretrække dem fra naboen Sepp Moser (søn af Lenz).
Både Brugsen og Salling gruppen sælger også en billigere grüner veltliner (på tilbud 35-39 kr). Disse er tappet i enten Tyskland eller Danmark og oftest anonyme på grænsen til det kedelige.
Canaja "Gold", Verona... 6 fl: 299,-
***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22. oktober
Denne type vine er ikke min kop the, men tilbuddet er meget godt, hvis man er til amarone'agtige vine med 14,5%, sødlig drueduft og en antydning af sødme i eftersmagen.
Vinen kommer fra Villa Annaberta, som faktisk kan lave god Amarone, men jeg eer nok ikke helt uhildet -og har ikke smagt denne særlige udgave. På Coop.dk nævnes en almindelig Canaja -har jeg smagt- men om denne er anderledes eller bare en ny tapning, ved jeg ikke. Vinen siges at komme fra Verona-området, men smager nok mere i stil med en primitivo o.l.
Vinen kommer fra Villa Annaberta, som faktisk kan lave god Amarone, men jeg eer nok ikke helt uhildet -og har ikke smagt denne særlige udgave. På Coop.dk nævnes en almindelig Canaja -har jeg smagt- men om denne er anderledes eller bare en ny tapning, ved jeg ikke. Vinen siges at komme fra Verona-området, men smager nok mere i stil med en primitivo o.l.
Samme Villa Annaberta leverer også en mere daglig vin, Jairo (6 fl: 199, 5*), ej smagt. Desuden den glimrende Villa Annaberta Ripasso Valpolicella (69, 5*), som er en rigtig god ripasso.
Trivento "Golden Reserve", cabernet-sauvignon... 99,-
***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22. oktober, normalt 199. En af topvinene fra det argentinske hus, som ejes af Concha y Toro i naboen Chile. Fra Valle del Uco og lavet i Bordeaux'agtig stil, dvs. fast snarere end generøs, af og til med lidt grønt. Set i 2016. 2017 fik 90p/Parker.
Terrunyo, cabernet, carmenère eller sauvignon... 99,-
Bedste VIN, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22. oktober, normalpris 199,95
Disse Chile vine er blandt de bedste fra giganten Concha y Toro (foto). I Københavns lufthavn er prisen 229, så 89 er lidt af et fund!
Vinene kommer fra særlige marker, som er anført på den meget detaljerede etiket. F.eks. er cabernet fra las Terrazas marken i husets Pirque vingård i Maipo dalen. Druerne gror i 650 meters højde, høstet i hånden osv osv. og lagret 17 måneder i små egefade (mens carmenère meget fornuftigt nøjes med 9).
Alle 3 har fået 5* og omkring eller over 90p i diverse guider.
Sjovest er måske vinen på druen carmenère fra Prumo Vineyard. Druen er en af Bordeaux' mest sjældne druer, men også Chiles signaturvin (hvor den dog sjældent er i top, da den er svær at modne perfekt). Rydberg gav 2016 5* med ordene: "En tæt og koncentreret vin med brombær, let urtet, lakrids og vanilje i smagen. Flot intensitet og en meget velbalanceret flot carmenere." Cabernet'en er næsten bedre, sauvignon fra Boldos markern er også flot.
= 46,50 kr/fl, ***** (5/5), Kvickly og Superbrugsen indtil torsdag 22. oktober , norm: 599,70
Det store dansk-ejede Hammeken Cellars ved Alicante leverer denne vin, hvor druerne er druer fra tempranillo vinstokke fra stor mark mellem Alicante og Madrid.
Den danske vinmager David Tofterup har lavet vinen, som er kraftig, rustik, men afrundet med let krydret duft uden præg af 6 måneder i små egefade. Vinen er god uden at imponere, men en flot trækasse gør vinen til et godt køb.
Pocas LBV, Late Bottled Vintage Port... 99,-
***** (5 /5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22. oktober. En rigtig god LBV, som måske viser en ny stil for huset, som har været hos Coop i årtier. En rigtig Port til en mørk efterårsaften. Meget mørk, moden rig frugt, ganske kraftig og god længde. Ufiltreret, så vinen kan også gemmes nogle år, selvom den er herlig nu. Set i 2013 og 2015. 2015 får 89-91p/Parker.
Hardy XO Cognac... 229,-
Fine Champagne 40%, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22. oktober,En meget flot Cognac til en utroligt lav pris. I sig selv garanterer XO lige så lidt som VSOP kun for en minimumskvalitet (og XO skal være lagret 5 år). Men Hardy er et af de mere etablerede huse, som lagrer sin Cognac længere (især i dag, hvor salget er dalende!).
En Fine Champagne (blev af 50% hver af Grande Champagne og Petite Champagne), de bedste områder. WineEnthusiast giver den 90-95p/100, med ordene: "Savory bouquet is ripe and fruity through all sniffings. The stunningly elegant flavors marry ripe pear, roasted almond and apricot scents to cheese-like rancio. Finishes firmly and long. An opulent, plump style".
Hardy blev grundlagt af engelske Anthony Hardy i 1863 og var engang et af de førende, mindre huse i Cognac. Under en krise gik det fallit og tilhører i dag et kooperativ som en del andre, bl.a. Polignac. Men der er stadig en kvindelig Hardy med i ledelsen, og de laver stadig god Cognac!