Min far brød sig ikke om billigvin. Han mente ikke, de kunne drikkes. Så han ville blive overrasket over, hvad man i det Fruens år 2020 kan få for 40 kr. Rigtig flotte vine til (næsten) ingen penge!
Personligt vil jeg nok gå med klummens billigste Casal Garcia fra Portugal (29,83/fl), mens andre vil holde på Trapiche -eller ofre lidt ekstra for Magnus!
Denne gang har jeg været i Føtex, Bilka og Rema1000. Der ER noget at komme efter:
Bedste vin: Montgras "Antu", cabernet-carmenère (Bilka), Faustino I og Tertre du Moulin (Føtex)
Bedste køb: Magnus, Costières de Nîmes (Rema1000). Tanunda Three Graces (Føtex)
Rettelse: Irma's tilbud på Don David malbec (Magnum, 89) udløb allerede lørdag. Men kan se, der stadig var et par paller i min lokale Irma, så den kommer nok på tilbud igen.
Trapiche, Argentina, frit valg: 35,-
****/*****, Føtex, indtil onsdag 20. maj, normalt 69
Trapiche er et historisk hus, som var pioner for Argentina i Danmark, hvor jeg solgte den i 1970erne! Dette er basisvinen, som også er god, især til prisen. Jeg elsker druen viognier, men sammenlignet med Paul Mas' franske længere nede er denne neutral! Men både syrah og malbec er uovertrufne til 35.
Endnu bedre er Trapiche "Pure" til 45 (5*/5). En vin, der lige har ekstra frugt, koncentration og nerve. Fås også som hvid og rosé (4*), der ikke skiller sig ud.
Faustino I, Rioja Gran Reserva... 109,-
*****, Føtex, gælder indtil onsdag 20. maj. Dyb moden farve, indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang, som man kan forvente efter de mange år.
Faustino leverer flere tapninger af samme vin hvert år. Således så jeg, at 2006 fik 93p/100 af Decanter i 2016 -og 89p i 2018 -noget af en forskel! Selv fandt jeg også en vis forskel på vinen alt efter tapning. Men uanset hvad et topkøb.Personligt finder jeg den kunstigt støvede flaske gyselig og den Velazquez'agtige mand på etiketten skræmmende, men -ok- vinene er lette at genkende, og de har kvalitet for alle pengene.
Tertre du Moulin, Grand Cru... 109,-
2015 St. Émilion, *****, Føtex, gælder indtil onsdag 20. majEn glimrende Saint Émilion i stort år til en lav pris. Vinen blev engang (det var i 1980erne!) solgt af Knud Jørgensen under navnet Haut-Plantey. Prisen var lige så høj for 30 år siden (tror faktisk den var op mod 150)! En klassisk merlot med liden eg men god frugt. Giv den 2-4 år mere på flaske.
Den er kandidat til bedste vin, men den kan ikke matche l'Hirondelle de Faugères 2014 fra Superbrugsen (109, indtil onsdag 20. maj).
Tanunda "Three Graces" eller Blanc de Blancs... 69,-
Bedste køb, *****, Føtex, gælder indtil onsdag 20. maj. Du kan også få den almindelige Tanunda (40, 5*), men her er Trapiche lige så god. "De 3 Gratier" er Bordeaux' cabernet sauvignon, cabernet franc og merlot, og vinen er meget bedre og merprisen værd! Jeg har ofte rost Tanunda i denne blog, men i takt med salget har de billigste svært ved at holde kvaliteten. Men denne holder!
Chateau Tanunda Blanc de Blancs er rigtig godt brus i en indbydende kommerciel stil, positiv aroma, frisk og ren. Druerne kommer fra Eden Valley, som er en lidt køligere del af Barossa. Vinen koster 125 kr flasken. I Australien, så 69 er en god pris. Den er væsentlig bedre end Jacobs Creek, Lindemans, Trapiche og andet oversøisk brus.
Casal Garcia, rød, hvid, rosé... 6 fl: 179,-
Bedste køb: ***** (5/5), Bilka, indtil onsdag 20. maj, norm: 59-69.
Hvid og rosé er fra Vinho Verde -"Grøn Vin"- som ligger mellem Oporto og grænsen til Galicien i Portugal. Et vådt og køligt område -men også med højt udbytte, så vinene er ganske lette med blot 9-10% alkohol.
Den hvide er den første Vinho Verde, der blev eksporteret (og jeg husker den fra ca. 1970 til... 20 kr!). Vinen er næsten bedre nu end dengang -meget lys, let, neutral, men tør, frisk og sprød -med det fineste lille brus -god til tapas, sushi o.l.
Rosé er også "Grøn Vin", og den er bedre end de røde, der dominerede "Grøn Vin" indtil 00erne. Ikke smagt, men Roger Voss (WineEnthusiast) snakker om jordbær/sherbet og halvtør med lidt brus. En stil, der vil appellere bredt, og det gør vinen også!
Rød ejheller smagt, men det er en let rød Douro (13%), som nydes ung. Typisk for rødvinen fra Portvinsområdet, fast, tør, men med pæn duft.
Casal Garcia har mere end 60 år bag sig og laves på det smukke Avaleda i Minho området (foto: Smukt hus, men også storfabrik bagved!). Mange elsker at hade ejeren Sogrape, som tjener deres penge på den lyseerøde Mateus, men Sogrape er det hus, der har indført moderne vinmageri i det konservative Portugal. De ejer også bl.a. Ferreira, Sandeman, Barca Velha osv.
Rioja Bordón, Reserva... 49,-
Bedste køb, ***** (5/5), hvid og rosé 3*, Bilka, indtil onsdag 20. maj, norm: 99.
Ikke top, men godt køb. Middeldyb; indbydende let krydret duft med toner af nød og urt; middel fyldig, pænt lang -en kommerciel, men god Rioja. Også hvid ok uden at brillere, og rosé smagt én gang uden at blive imponeret -frisk og ren, men ikke meget aroma.
Huset er grundlagt i 1890 af Anglade fra Bordeaux sammen med en lokal vinmand -og navnet Bordón antyder netop "en Bordeaux-mand"!
Der har ikke været folk fra Bordeaux blandt ejerne i 100 år, men huset hedder stadig "Franco-Españolas" -den "fransk-spanske" bodega! Er du i Logroño, så besøg huset, som ligger smukt ud til Ebro floden og (trods rasende modernisering) stadig har bevaret god del af sin franske 1800-tals charme! Blandt gæsterne her har været den spanske kong Alfonso XIII og selveste Ernest Hemingway, der besøgte huset i 1956.
Huset er grundlagt i 1890 af Anglade fra Bordeaux sammen med en lokal vinmand -og navnet Bordón antyder netop "en Bordeaux-mand"!
Der har ikke været folk fra Bordeaux blandt ejerne i 100 år, men huset hedder stadig "Franco-Españolas" -den "fransk-spanske" bodega! Er du i Logroño, så besøg huset, som ligger smukt ud til Ebro floden og (trods rasende modernisering) stadig har bevaret god del af sin franske 1800-tals charme! Blandt gæsterne her har været den spanske kong Alfonso XIII og selveste Ernest Hemingway, der besøgte huset i 1956.
MontGras "Antu" rød... 69,-
Bedste vin, Chile, **** (4/5), Bilka, indtil onsdag 20. maj
rød Carmenère Rapel, Syrah Colchagua, Grenache-Syrah-Carignan Colchagua.
Vinene kommer fra de gode marker med ældre vinstokke. Vinene har generelt 2. gæring i små egefade, hvor de typisk lagrer 12 måneder.
Imponerende vine, men du kunne købe dem til 59 i Føtex i april -så derfor kun 4*. Generelt magtfulde vin, men med god balance og positiv frugt. Syrah måske bedst?
Vinene kommer fra de gode marker med ældre vinstokke. Vinene har generelt 2. gæring i små egefade, hvor de typisk lagrer 12 måneder.
Imponerende vine, men du kunne købe dem til 59 i Føtex i april -så derfor kun 4*. Generelt magtfulde vin, men med god balance og positiv frugt. Syrah måske bedst?
Rema1000: God fransk vin
Magnus, Costières de Nîmes.... 50,-
Bedste køb, ***** (5/5), Rema1000 (fast pris)
En flot Rhône med god bærduft med frugt og en anelse krydderi, middel til god fylde, afrundet, men med friskhed i syren -god madvin.
Vinen kommer fra Cave Pilote Gallician, som også leverede Terre de Launes, som Rema solgte før. Er det den samme vin? Måske, men Magnus (herligt navn!) ser flottere ud, så jeg synes næsten, den er bedre! Og så koster den forresten 12€ på vingården! Navn og etiket er det samme, men mon ikke Rema har fået vinen designet til den lavere pris?
Foto herover: En god del af Rhône-deltaet er det maleriske Camargue, berømt for vilde heste og flamingoer. Ved et kryds er der skilt til Gallician, og her går vejen ganske stejlt op, og det flade sand afløses af kalk -og vinen får lige en dimension ekstra. Fra Gallician's marker kan man se ned over Camarguen.
Paul Mas, frit valg ... 50,-
***** (5/5), Rema1000 (fast pris)
Rød Cabernet-Sauvignon er en meget fyldig vin med åben, indbydende bærduft og afrundet fasthed -faktisk et mix af Bordeaux og Californien -mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!Rød Pinot Noir -middel dyb farve; indbydende frugt, ren og pæn -det er ikke Bourgogne, men faktisk bedre end stort set al Bourgogne og New World Pinot under 100 kr.
Hvid Viognier, frugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu. Rema mener, den kan gemmes, jeg ville drikke den nu til f.eks. stenbiderrogn og en asparges.
"Reserve" er gode vine fra særlige vingårde, typisk Forges (cabernet) og Nicole (viognier). Vinen skal være lagret kort i eg, men det kan ikke smages (en del er nok egechips, som Mas som mange andre bruger en del af!).
Men det er svært at nægte, at vinene, der før blev importeret af Sigurd Müller, er af god kvalitet.
Foto: Paul Mas -her med familie- er en dynamisk, begavet vinmager, der boede en del år i England (og taler flydende engelsk med charmerende fransk accent!). For en del år siden vendte han tilbage til familiegodset omkring Pezenas nord for Béziers.
Det er i de senere år udvidet voldsomt til i dag tæt på 1000 hektar, som leverer store mængder vin af god og af og til meget god kvalitet.