Her til aften kom der breaking wine news fra WineSpectator, der har valgt 3 topscorere til næste nummer (30.juni, de er i god tid). Nr ét er Baron de Ley Reserva...
I sidste uge var det Føtex, i dag lørdag er det storebror Bilka, der har samme tilbud -og jeg kan nøjes med at kopiere de bedste køb fra sidste uge (minus Alsace riesling, undskyld igen!).
Baron de Ley, Rioja Reserva... 59,-
2015, ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 14. maj, normalt 99
92p/Spectator: "This red offers a plush texture and ripe flavors, yet it remains graceful through the spicy finish. Plum, currant and fig notes are balanced by licorice and graphite elements, with well-integrated tannins and gentle acidity keeping this balanced. Drink now through 2025." -prisen i USA er $ 20 + tax, dvs godt 150 kr. Så 59 er særdeles fair! Og det er en gammel kending for dig, kære læser -så vi stopper her! Men kan dog sige, at Murrieta's reserva 2015 også får 92p. Den koster omkring 250 (dog 149 på tilbud). Mere forfinet, synes jeg.
Medusa, Albariño, Rias Baixas... 2 fl: 99,-
2018/19, ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 14. maj, normalt 99. Jeg har ikke smagt denne vin endnu, men jeg elsker druen albariño, som er en seriøs kandidat til at være Spaniens bedste hvidvinsdrue (sammen med verdejo). Formentlig en fyldig, meget frisk, sprød vin, som (håber jeg) har en rig, positiv aroma og pænt lang smag. Du skal ofte betale 100-150 kr for en albariño (alvarinho i Portugal på den anden side af Minho floden), så prisen er lav.Hovedbyen Santiago de Compostela er endemålet hvert år for tusinder af pilgrimme eller vandrere, der går "caminoen" til Sct. Jacobs grav i Compostela (foto).
Vinen har fået GULD på MundisVini (men det er ikke så svært) + et par andre medaljer i 2018, og leverandør Felix Solis er gigastor (kældrene kan lave 6 millioner liter -hver dag!), men standarden er faktisk ok. Denne vin er dog ikke lavet i denne kælder, men i Galicien i Rias Baixas, et af Spaniens bedste vinområder.
Brunello, Poggio Forte, Montalcino... 89,-
***** (5/5), Bilka, normalt: 199, Bilka, indtil torsdag 14. maj
Set i 2014. Brunello er sjældent den perfekte julevin, da druen sangiovese/brunello i reglen giver den en markant garvesyre, som kun delvis blødgøres af 2-3 år i eg. Men netop garvesyren giver også et modspil til al sødmen fra sovs og gelé! Og vinen har kraften og frugten -og serverer du vinen kold, tror jeg, du vil blive mere end tilfreds.
Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke bemærkelsesværdig brunello. Jeg vil tro, at Poggio Forte er identisk med Qercecchio. Vinen er fremragende køb til denne pris.
Bilka tilbyder til samme pris også Amarone Lamberti (89, 3*). Skal det være Amarone, så gå i Superbrugsen og Kvickly -de har Amarone Villa Annaberta (129, 4*, et par klasser over Lamberti).
Fontanafredda Barbera d'Alba eller Chardonnay... 50,-
2018, ***** (5 af 5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 14. maj.
Jeg holder meget af den røde barbera, som har frugt og fylde på en rustik måde, der passer rigtig godt til krydrede retter.
Hvid chardonnay overraskere positivt med ren, frisk aroma, middel fylde, tør og sprød. Typisk Langhe, når den er egefri og god.
Foto: Fontanafredda -"Den kolde Kilde"- blev i 1858 købt af kongen af Sardinien, som få år senere blev konge af den nye stat, Italien. Der var dog ingen vin dengang på de 54 hektar, som fulgte med ejendommen.
Som skikken var, blev kongen gift med en fjern kusine (datter af kongen af Østrig, områdets stormagt dengang) , som skænkede ham en masse børn, men ikke så meget mere. Hans sande kærlighed var "la Rosa", som han blev gift med efter hustruens død. Hun mindes i dag i vingårdens Barolo "la Rosa".
Vinen kom først 20 år efter. I mange år var vingården ejet af et amerikansk hus, som solgte det til en bank i Siena.
Som skikken var, blev kongen gift med en fjern kusine (datter af kongen af Østrig, områdets stormagt dengang) , som skænkede ham en masse børn, men ikke så meget mere. Hans sande kærlighed var "la Rosa", som han blev gift med efter hustruens død. Hun mindes i dag i vingårdens Barolo "la Rosa".
Vinen kom først 20 år efter. I mange år var vingården ejet af et amerikansk hus, som solgte det til en bank i Siena.
Fontanafredda Moscato d'Asti ... 50,-
2019, ***** (5 af 5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 14. maj.
Jeg er ikke vild med søde hvide, men denne charmerer mig nu, pga det fine brus, der får sødmen til at glide lettere. Og så er den jo god til frisk frugt. Og til konfirmander og andre store børn, da der kun eer 5-6 % alkohol i vinen.
De bedste køb i fransk vin i Bilka
Og så gentager vi de bedste køb i fransk vin, som i dag lørdag fås i Bilka. Selv fik jeg ikke Liveran og Mercey HC Beaune, håber på at få dem i dag... :Rasteau, Auguste Bessac.... 59,40
***** (5/5) Rhône, , Bilka, kun lørdag 9. maj, før rabat 99Rasteau ligger i hjertet af Rhône mellem Cairanne og Gigondas på en række bakker nord for Châteauneuf du Pape. Et ret nyt Cru, som kan levere solid, kraftig vin i samme stil. Denne 2017 er en middelvægter, ganske flot og såmænd bedre end en del Châteauneuf'er, jeg har smagt de seneste par år. Firmaet ejes af Caves des Papes. Serveres kælderkold. Bør nok nydes i løbet af de næste 2-3 år.
Du kan også få rabat på Plan de Dieu, Vacqueyras og Gigondas, alle fra Bessac med 5*, mens Châteauneuf må nøjes med 4*.
Ch. Liversan, Haut-Médoc, Cru Bourgeois... 65,40
Liversan ligger ved bæk med navnet Lafite -og der er blot 3 km til Lafite-Rothschild, en vin til 2000-3000 kr. Derfor er Liversan et fremragende køb. 2013 er pæn klassisk Médoc med frugt og stil. Ikke en fadbamse, men afrundet, med positiv duft og god længde. Vinen herover er nok bedre, men Liversan smager bedre lige nu! 2013 fik 90p/100 af Gilbert & Gaillard.Slottet ejes af Lapalu, som også ejer Patache d'Aux (Philipson), men generelt er Liversan bedre). Engang ejet af fyrst Polignac, ikke så tosset!
Et andet godt køb er
Tertre du Moulin 2016, Grand Cru St. Émilion (159 -40%, 5*) og
Gravières de Marsac 2014, Margaux (199 -40% 119,40, 5*).
Ch. du Mercey, Hautes Côtes de Beaune...71,40
2018, ***** (5/5), Bilka, kun lørdag 9. maj, før rabat: 119.
Du få sjældent en drikkelig Bourgogne til 100, så denne er en lille, let perle! 2018 er superb årgang, vinen er lavet med omhu -dyb for Bourgogne, åben frugt af solbær og hindbær, middel fylde, bløde tanniner, ren og frisk! Superkøb i pinot noir! Flot allerede nu.
Foto: Mercey er en stor vingård i Rully syd for Beaune. Den ejer 18 hektar i Hautes Côtes de Beaune lidt syd for Santenay. Slottet er meget flot og stammer fra 1400-tallet og er stadig ejet af en Baron Grand de Mercey, som fik titel og penge af Napoléon! Vingården drives separat af Rodet (som ejes af Boisset).
Riesling "Schoenenbourg", Alsace grand cru... 89,40
E. Traber, Alsace, ***** (5/5), Bilka, kun lørdag 9. maj,
Giganten GCF har smukke gravereede flasker Grand Cru, men Traber er del af kooperativet i smukke Ribeauvillé, som for mig leverer en bedre vin -ikke i top- men stadig med kvalitet. Schoenenbourg er den imponerende skråning over Riquewihr, som med fuld ret er lidt af en turistmagnet. Riesling er ganske flot, tør, frisk, aromatisk, med pæn længde. Egentlig flot nu, men nok bedre om et år eller to.
Fås også som Pinot Gris Brand, men riesling er afgjort at foretrække, da Brand med sin granit er bedst til riesling og knap så god til pinot gris. Giganten GCF har smukke gravereede flasker Grand Cru, men Traber er del af kooperativet i smukke Ribeauvillé, som for mig leverer en bedre vin -ikke i top- men stadig med kvalitet. Schoenenbourg er den imponerende skråning over Riquewihr, som med fuld ret er lidt af en turistmagnet. Riesling er ganske flot, tør, frisk, aromatisk, med pæn længde. Egentlig flot nu, men nok bedre om et år eller to.
2018 Chablis Premier Cru, Josselin... 119,40
***** (5/5), Bilka, kun lørdag 9. maj,, før rabat 199.Josselin er historisk hus i Chablis, men ikke helt så fint som tidligere. Men stadig en tand bedre end Latour's Montagny -lidt friskere og mere forfinet, lidt mere stilig i duften, selvom vine faktisk er lidt lettere -men 1.Cru klassen fornægter sig ikke, selvom denne ikke kommer fra de bedste 1.Crus. Men et godt køb.
I hvid tilbyder Føtex også Josselin's almindelige Chablis (149 -40%, 4*). Chablis fås også fra Calvet, men gå efter Josselin.