Så er vi nede på jorden igen. Dagligvin til priser, som næsten er FOR lave. Men vinene er faktisk mere end ok (siger jeg, som skylder en undskyldning -se nederst!).
Og når du kan få tysk riesling -tør eller medium- til 35, en god barbera til samme pris for slet ikke at tale om god spansk vin til næsten ingen penge, er det svært at sige nej!
Et topkøb er 30 år gammel Port til lav pris, og vi slutteer af med 30% rabat på et par Laudrup.-vine. Så er der noget ved denne start på en ny uge!Bedste køb: Barbera Superiore, Hécula, Faustino 4+2 kasse
Bedste vin: Faustino 4+2 kasse, Presidential 1990 Port, Montgras Quatro (især hvid).
Alle vine fra Bilka eller Føtex.
Dr. Pauly eller Noble House, riesling... 35,-
***** (5/5), 2018 Tyskland, Bilka, indtil torsdag 7. maj, norm: 69
Jeg har anbefalet vinen før, dog i reglen til 40 kr (normalprisen 69 er for høj). Men til 35! En god tør hvidvin -intens, ren riesling aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Riesling er nok den fineste hvide drue fra Tyskland. Druen er noget dyrere fra Mosel end fra Rheinhessen, hvor denne vin er fra. Men vinen er slet ikke dårlig -og et must til 35!
Barbera d'Asti "Tre Vescovi"... 35,-
Superiore, ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 7. majBarbera er lillebror i Barolo, hvor nebbiolo er kongen (takket være aroma og eftersmag, men en halv times kørsel mod nord er stjernen den mørklødede barbera -som her i Vinchio. Coop i et par landsbyer i de nedre Alper har godt ry, og de vine, jeg har smagt herfra, har alle været gode. Superiore betyder ikke det store (vinen har mindst 12,5% alkohol og får et år i eg (meget store fade). Denne holder 13,5% og er kraftig, fast og med rig frugt tæmmet af lidt modenhed. Trods prisen ikke ueffen til sommerens retter fra grillen.
Castaño "Hécula", Monastréll... 6 fl: 199,-
= 33,17/fl, ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 7. maj normalt 89.Flot karakter til 33 kr! En god vin til en grill og fest Mørk, fyldig, men afrundet med fint krydret duft. For fanatikere måske for civiliseret og kommerciel.
Personligt ville jeg ikke købe 6 flasker, men du får næppe bedre vin til prisen -undtagen måske "Pure" herunder! Parker gav 89p/100 til 2017, hvad jeg finder i overkanten. Men måske får amerikanerne en anden tapning (som de har betalt mere for?).
Castaño er det suverænt største navn i Yecla, et ret obskurt område sydvest for Alicante. Jeg var ret vild med vinene i 1980erne, hvor jeg fandt dem meget personlige og intense. Men siden har huset, der ejes af 2 brødre, fået vokseværk, og vinene er blevet lidt blidere, og det gør mange glade. Druen monastréll kan nemlig give vin med meget karakter, for meget for mange!
Castaño's vinene sælges af Sallings forskellige kæder under væld af navne. Føtex og Netto tilbyder bl.a. Molino Loco (3 liter box 89, 3*).
Foto: Yecla ligger nord for Murcia, en vidunderlig by, som har et smukt gammelt bycenter, bl.a. med denne katedral, hvis front er blandt de flotteste i Spanien.
Faustino 4+2 Rioja box, 6 fl... 299,-
2 fl. Faustino I, Gran Reserva, 4 fl. Faustino V Reserva.
Du kan finde Faustino I til 100, men i reglen koster den 150 -og det kan du også let komme af med i Spanien. Med 2 af dem, så er de 4 Faustino V næsten en foræring!
En ganske flot kasse med 6 flasker (gran) reserva fra et af ganske få huse. Faustino leverer mange vine -de fleste Faustino + romertal!
Faustino I er finest -gran reserva- V er næstbedst -reserva- så kommer en crianza samt -billigst Faustino VII (ulagret). At dette tilbud er godt, ses af at du skal betale 80 kr for den ulagrede Faustino VII (Nemlig.com, dog 55-60 kr, hvis du køber 6).

2014 Reserva har god frugt. En god Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et år eller to vilkun gøre vinen bedre.
2008 Gran Reserva er bedre. Dyb moden farve, indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang, som man kan forvente efter de mange år.
Personligt finder jeg den kunstigt støvede flaske gyselig og den Velazquez'agtige mand på etiketten skræmmende, men -ok- vinene er lette at genkende, og de har kvalitet for alle pengene.

Bilka tilbyder også en Righetti box med 4 fl. Ripasso og 2 fl. Amarone (349, 4*). Jeg kan ganske godt lide ripasso'en, men amaronen finder jeg trættende. Men glad for, ar der kun er 2 amaroner!
Montgras "Quatro", rød eller hvid... 2 fl: 99,-
***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 7. maj.
Denne serie er hver især lavet på 4 druer og skal være en smule bedre end Reserva, der også ses. MontGras er stort hus ejet af Cristián Hartwig og Eduardo Gras, med Eduardo's broder Hernán som vinmager. Huset ejer flere vingårde, ialt 900 hektar i gode regioner. Rødvin på Cabernet Sauvignon, Syrah, Carménère og Malbec, dvs. Bordeaux-druer + Rhône's syrah. Skal være lagret i små egefade et lille år. Hmmm! Men vinen smager godt, mørk, kraftig, måske snert af grønt i næsen, men helt ok med mad. Hvidvin på Viognier, Sémillon, Sauvignon og Chardonnay fra det kølige Leyda. Tør, frisk, meget fin aroma -en herlig vin alene eller med mad.
Presidential 1990 Port, colheita, 219,-
i trækasse, ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 7. maj. I reglen skal du betale omkring 200 for en 20-årig tawny, her har du en 30-årig, endda med årgang og i trækasse, til omtrent samme pris. Lidt af et fund. Ikke smagt i den årgang, men jeg kender mærket, som er et af flere fra C. da Silva, et mindre kendt Portvinshus, der leverer god tawny til en rimelig pris. Mere kendt for mærket Dalva, som i reglen er samme vin -og den koster 399 andetsteds i Danmark. Så til 219 lidt af et fund!
Jeg kan aldrig blive vild med vine som disse, men de smager jo godt! De får 5* for den lave pris.
Rød cabernet/shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tanniner -kedelig i længden. Den hvide er lidt sjovere -på druen chardonnay (kedelig) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som med lidt syre sikrer friskhed.
Banrock Station (foto) er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvoraf 600 er plantet med vin. Sådan en mark kan kun eksistere langs Murray-floden, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston -en anden stor vingård i Australien.
Markerne kunstvandes for at sikre et stabilt udbytte. Der har været en del kritik af denne kunstvanding, især da vandet er ret saltholdigt pga. fordampning. Men til gengæld giver Banrock Station (en del af Accolade gruppen) penge til økologiske projekter i mange lande. Begge vine er tappet i England.
Baron de Ley, Rioja Reserva... 69,-
2015, **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 7. maj
En rigtig god moderne Rioja med nydelig fylde og indbydende duft. Solgt lige før jul til 59, men stadig god til prisen. Ley er stor bodega i 400-årigt gammelt benediktinerkloster nær Logroño, hvor al vinen kommer fra egne vinmarker, ret sjældent i Rioja. Samme ejer som Coto, som ses i Rema1000 -så koster vinen 100 kr i Føtex eller Bilka, så kør over i Rema, hvor vinen i reglen er billigere.
Undskyld, jeg anbefalede en dårlig vin!
Jeg anbefalede nogle franske vine i Føtex, hvor der var 40% rabat (på normalprisen). Men én af dem viste sig ikke at være god:
2018 Riesling "Ribeauvillé" (solgt med etiket Traber), til 35,40. En lav pris på Alsace, for lav, viste det sig. Jeg smagte den sidste år (i 2017), hvor den var god -med etiket Ribeauvillé. Men denne vin var ikke god. Let grønlig duft, præg af umodne bær, lille, let bitter aroma. 2*, uanset den lave pris.
De andre tilbud skulle være ok, men som altid kan det snyde med en nyere tapning -den kan være bedre eller (som her) værre end den gamle.
Selv fandt jeg ingen Liversan eller Hautes Côtes de Beaune, selvom jeg var i 3 Føtex'er i min jagt. Det må være straffen for at have anbefalet rieslingen!
30% på Laudrup-vine i Bilka indtil torsdag 7. maj
Også på normalprisen. De fleste vine er allerede på tilbud, men måske...
Marsannay "Louis Latour" (Bourgogne, 179 -30% = 125,30, 5*).
Louis Latour har nogle af de flotteste etiketter på nogen vinflaske. Vinene er i reglen også gode, om end ikke helt i top. Denne Marsannay bør dog være godt køb med 30% . Marsannay er i dag forstad til Dijon, ofte med vine, der kan ligne Gevrey-Chambertin eller Fixin, men dog i reglen er lettere og blødere.
Marqués de Murrieta, Rioja Reserva (199 - 30%, 139,30, 4*). En god klassisk Rioja, ikke dobbelt så god som Baron de Ley, men mere forfinet, trods alt.
Jeg anbefalede nogle franske vine i Føtex, hvor der var 40% rabat (på normalprisen). Men én af dem viste sig ikke at være god:
2018 Riesling "Ribeauvillé" (solgt med etiket Traber), til 35,40. En lav pris på Alsace, for lav, viste det sig. Jeg smagte den sidste år (i 2017), hvor den var god -med etiket Ribeauvillé. Men denne vin var ikke god. Let grønlig duft, præg af umodne bær, lille, let bitter aroma. 2*, uanset den lave pris.
De andre tilbud skulle være ok, men som altid kan det snyde med en nyere tapning -den kan være bedre eller (som her) værre end den gamle.
Selv fandt jeg ingen Liversan eller Hautes Côtes de Beaune, selvom jeg var i 3 Føtex'er i min jagt. Det må være straffen for at have anbefalet rieslingen!
30% på Laudrup-vine i Bilka indtil torsdag 7. maj
Også på normalprisen. De fleste vine er allerede på tilbud, men måske...
Marsannay "Louis Latour" (Bourgogne, 179 -30% = 125,30, 5*). Louis Latour har nogle af de flotteste etiketter på nogen vinflaske. Vinene er i reglen også gode, om end ikke helt i top. Denne Marsannay bør dog være godt køb med 30% . Marsannay er i dag forstad til Dijon, ofte med vine, der kan ligne Gevrey-Chambertin eller Fixin, men dog i reglen er lettere og blødere.
Marqués de Murrieta, Rioja Reserva (199 - 30%, 139,30, 4*). En god klassisk Rioja, ikke dobbelt så god som Baron de Ley, men mere forfinet, trods alt.