Jeg har for vane at anbefale cava, spumante og andet obskurt brus. Men når Danmark nu genåbner efter 2 måneders dvale, så skal der vel egentlig rigtig Champagne i glasset.
Du har sikkert din egen favorit, men hvis ikke, er Irma's Joseph Perrier et godt bud...
Irma står for tilbuddene i denne blog:
Bedste køb: Muscadet "Marinière", Mathilde Chapoutier
Bedste vin: Mathilde Chapoutier, Joseph Perrier Champagne brut "Cuvée Royale"
la Marinière, Muscadet ... 3 fl: 129,-
2018/19, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13. maj
Jeg ææææælsker Muscadet, som gror så tæt på Atlanterhavet, som tænkes kan, langs Loire floden. Denne kommer fra stort 2. grads kooperativ og er glimrende -en sprød, tør, let hvidvin, ren og forfriskende. Der er et lille link til video, hvor en franskmand (på glimrende fransk!) anbefaler vinen ... til 11,50€ (75 kr). En alt for høj pris, men nu ved du at Irma ikke altid er dyr! Vinen er egentlig så neutral som tænkes kan, men hvor er den herligt sprød! Herlig ledsager til moules uden frites!
Domaine Tariguet "Classic", Gascogne... 3 fl: 129,-
***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13. maj
De hvide vine fra Gascogne er med rette populære i Danmark. Tariguet er stort familiedomæne, som måske er bedre kendt for sin Armagnac (som også ses i Irma!) end for sin vin. Fin aroma, tør, let, sprød -en god vin til moules frites. Måske lidt neutral, men godt køb til 43 kr.
Nostros, cabernet, pinot eller chardonnay ... 2 fl: 99,-
**** (4/5), Irma, indtil onsdag 13. maj. Gode vine fra Chile, men ikke i top. Egentlig er cabernet og chardonnay nok bedst, men pinot noir -som chardonnay fra kølige Casablanca- er også ok. Art Nostros -klassen over-kunne du får sidste år til 119 for 2 -et bedre køb.
Mathilde Chapoutier Languedoc... 2 fl: 119,-
2017, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13. majDet fine hus Chapoutier er konge i Hermitage, men en miniput alle andre steder. Han er dog rykket ind i det sydlige Rhône (Pierre Henri Morel Vacqueyras), mens 8. generation i huset, Mathilde, lægger navn til denne fine Languedoc. Parker mener (2016) smager som "en vin 3 gange dyrere". Store ord, men en flot vin med god fylde og masser af blå og sorte frugter, bløde tanniner og pæn lang smag. Vinen koster 8€ i Frankrig, så 60 kr er fair pris! 2016 fik 89-92p/100 af Parker. Flot i denne klasse!
For mig et langt bedre køb end de 2 Rhône vine til samme pris (Chemin des Papes og Ozier).
J. Lohr, California, flere typer... 99,-
***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13. maj, normalt 159, frit valg mellem:Cabernet-Sauvignon (Paso Robles), chardonnay. sauvignon blanc, riesling (alle Arrayo Seco, Monterey).
Hvorfor pokker betale 100 kr for en califonier, når du kan få den til 50 kr i det lokale? Fordi denne er bedre, ganske enkelt. Vinene kommer fra rigtig gode områder -Paso Robles (ikke langtfra Solvang) og Arrayo Seco i Monterey, to af de rigtig gode områder i Central Coast.
Her er druerne bedre og dyrere end i Sacramento området, som leverer 3/4 af al vin fra Californien (og de fleste rosiner).
Cabernet er flot, middel til fuld krop, indbydende duft med bær og lidt eg, pæn og nydelig -ikke destore dikkedarer, men det smager godt! Chardonnay er ok, til alt held med lidt syre. Sauvignon og riesling ej smagt, men her tror jeg, vi kan gøre det bedre i Europa! Cabernet fik 90p/100 af WineEnthusiast i 2016 og 17, mens Parker gav '16 88p/100. Chardonnay 2018 fik 89p/Spectator, mens sauvignon fik 88p/WineEnthusiast i 2017, dvs. ældre årgang.
Jerry Lohr grundlagde sit firma først i 1970erne, dengang jorden i Monterey og Paso Robles stadig var billig. I dag har han et vinhus med salg på 1 million kasser, og det er stadig baseret på eget domæne. Imponerende. Det ledes i dag af sønnen Steve (foto).
Brut/tør ***** (5/5), Demi-Sec/halvsød, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 13. maj
En god Brut med indbydende aroma, fint brus og ren og sprød smag -lige netop afrundet af restsødmen på 7 g/l (hvor rigtig mange bruger 10-12 g/l!).
En god Brut med indbydende aroma, fint brus og ren og sprød smag -lige netop afrundet af restsødmen på 7 g/l (hvor rigtig mange bruger 10-12 g/l!).
Vinen er ikke stor, men indbydende, en rigtig party vin. WineEnthusiast gav den 93p i 2017 og 88p i 2018. Den seneste karakter et nok mest rigtig.
Den svenske nestor Juhlin kan ikke lide demi-sec, men jeg synes faktisk Joseph er god for sin type -38g restsødme.
Joseph Perrier er slet ikke i familie med den blidt perlende Perrier vand -og slægtskabet til de bedre kendte naboer Laurent-Perrier og Perrier-Jouet er også noget usikkert. I lange perioder var Joseph dog lige så god som naboerne -altid i en indbydende, let stil slet ikke ulig Pol Roger eller Perrier-Jouet.
Foto: Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I 1888 overgik huset til den daglige leder Pithois, og sent i 1900-tallet til storebror Laurent-Perrier. I dag ejes huset af Alain Thiénot, som også ejer bl.a. Canard-Duchêne (som meget praktisk importeres af søsteren Coop), Marie Stuart og andre, foruden et par firmaer i Bordeaux, som leverer bl.a. Clos de los Siete! Joseph Perrier sælges i reglen som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria!