Ja, det er vinen, jeg snakker om -du kan endnu nå at få Gran Coronas fra Torres til 79 kr. En flot vin, som vil smage godt, hvis du også er i karantæne de næste par uger.
Undskyld, det var ikke meningen at være morsom. Men vinen er faktisk god -og et godt køb.Gran Coronas cabernet-sauvignon reserva... 79,-
2014/15 Torres Cabernet Sauvignon, Penedès ***** (5/5) Superbrugsen, Kvickly indtil torsdag 12. marts, normalt 129,95
Navnet er Gran Coronas, druen er cabernet og etiketten er sort, men det er ikke vindervinen fra 1970, som ved Gault-Millaus smagning i 1977 slog Latour 1970! Men den er ikke langt bagefter -mørk, fyldig og blød med masser af frugt og krydderi- perfekt til en middag i Corona-isolation!
Og modsat mange Torres vine har denne denominacion "Penedès", så den kommer fra egnen omkring Mas la Plana! Vinen er ikke ren cabernet -gudskelov- men har en vis andel tempranillo i sit DNA og er lagret 12 måneder i små egefade, 30% ny. Både 2014 og 15 er rigtig flotte.
I januar 2013 vandt 2007 en smagning i Berlingske med ordene "Tyren slår til igen". Tilbudsprisen var for 7 år siden 75 kr. Så 79 er en meget fair pris, vil jeg mene.