Søg i 1400 opslag:

05/11/2023

Ugens vine: alt fra billig australier til ædel Eiswein

Ugens vine er i denne uge udvidet med MegaVin, som fra Århus sælger vin til hele landet. Med en Eiswein, god Montepulciano og klassisk Bordeaux gør de ugens liste rigtig spændende i denne uge! 


MegaVin er også en Kvickly, så den kan lige komme med i denne liste over de bedste køb i supermarkederne.   
    Uden Megavin ville listen være lidt tynd i denne uge, hvor alle tilbud fra discount kæderne blev valgt fra. Hverken Rema1000, Netto eller Lidl havde topøb, mens Coop365 (med endnu en Irma vin) i sidste øjeblik blev valgt fra. 
     Jeg tror, du får let ved at finde dine favoritter i denne uge. Her er fløjlsbløde rødvine og aristokrater, elegant tør hvidvin og en unik sød hvid -selv en god crémant er der plads til -til blot 50 kr! 
    Måske dominerer Sydamerika lidt, men der er også superb vin fra Sydafrika og topkøb fra New Zealand, mens Australien og Moldova står for dagligvin sammen med Chile og Italien. 
    Føtex og Bilka leverer 6 vine lige som Coop (Superbrugsen og Kvickly), som dog kan føje 5 tilbud fra MegaVin (endnu en Kvickly) til. Der blev plads til en flot Rioja fra Meny i denne uge. 

    I alt er vurderet 207 tilbud fra de førende supermarkedskæder i Danmark.  Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt. 

uge45/2023

4 vinkøb under 50,-

Banrock Station Reserve rød/hvid, kr/fl v 6: 31,50

6 fl: 189, rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay, Australien (tappet i England)

Bedste KØB + ** (2/5), Bilka, indtil torsdag 9.november

Kedelig vin i længden, men svære at slå til 31,50! Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, ikke helt tør (6 g/l). Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. 
      Banrock Station er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvoraf 600 er plantet med vin. 

Dream pinot noir/riesling/rosé, Moldova... 35,-

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 9.november (tappet i Danmark)

Vinene er fra Moldova, i fredstid blot en times kørsel fra vingården Shabo i Ukraine. Vinene fra Moldova har (haft) fint gammelt ry. Vinene er tappet i Danmark og burde være helt ok, ikke mindst den hvide riesling, som har lille sødme og frisk syre (5* fra Rydberg  Ekstrabladet). Den røde pinot noir får 3* af Rydberg i Ekstrabladet: "Simpel frugtig pinot noir med sødmefuld rød frugt og krydderier. Kort i smagen med en let tørhed". 

Montgras "Quatro" rød/hvid... 45,-

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 9.november

Quatro er (som navnet antyder) er et mix af 4 druer. Første årgang af vinen var 1998, og vinen er bedre end nogensinde. Vinen var selv til 55 (i Bilka i oktober) tæt på topkøb.   
     Rødvin på 80% (cabernet sauvignon, carménère og malbec) + 20% syrah. Mørk, kraftig, blød, åben frugt i næsen. Nye år har fået meget ros (2021 91p, 2020 90p/Descorchados). 
    Den hvide er næsten bedre, 50% chardonnay suppleres med viognier,  sémillon og lidt sauvignon fra det kølige Leyda. Tør, frisk, meget fin aroma -en herlig vin alene eller med mad.

Nestore Bosco Montepulciano d'Abruzzo, kr/fl v 6: 49,95 

Bedste KØB + **** (4/5)MegaVin.dk, indtil søndag 12/11
2020. Vinene fra Abruzzo har ofte solid fylde, karakter og fast afrundet eftersmag. Huset ligger lige, hvor det skal, og 3 år er en perfekt alder til denne type vin. 2020 oplyses at have fået 92p/JamesSuckling, ret utroligt. Men topkøb til prisen. 

7 vinkøb 50-70,-

Trapiche "Medalla" rød/hvid... 50,-

Malbec Maipu 2019/20, chardonnay 2021/22 Uco, Mendoza Argentina

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 9.november


Trapiche's basisvin er uskadelige, Oak Cask er markant bedre, "Pure" endnu en tand op. Tæt på toppen fås 
Medalla, som laves i ret små mængder for Trapiche, som tapper 100.000 flasker. Hver dag! 50 er en virkelig pris, når den er topkøb i Føtex til 69. 
      Malbec har lidt eg, men er især flot i sin frugt, kraftig og pænt lang, og dejlig allerede. 2019 fik 91p/WineEnthusiast, Aktuelle årgange er nok 2020, som sikkert er lige så god. Druer fra Maipu, 
    Den hvide chardonnay 2019 fik  92p/Parker, mens 2020 og 21 fik 91p/100 af lokale Descorchados. Ikke helt i top, men ufatteligt flot vin til 50! Druerne er fra det højt liggende Uco. 

Crémant Calvet, Brut/rosé... 50,-
Bordeaux rosé eller hvid, brut (tør)

Bedste KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 9.november

Etiketten er flot for en basis-cremant -og prisen er i bund. Samme afsender (og nok også vin) som Netto's Alexis Lichine (på "tilbud" til 65) og Louis Bresson (ca. 70 i Meny).  
    Vinen laves på Champagne-metoden, men er lavet på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den tørre rosé er nok bedre, men ikke smagt. 5* i BT. 

Spier "First Stone", kr/fl v.6: 66,50*

6 fl: 399*, Stellenbosch, *: kan mixes i kasse med Tosalet, Diablo og Epicuro-Z/16%
bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil søndag 31.12.

En af de rigtig gode vine fra Spier, som er tappet på vingården (her er prisen 127 kr + moms!). Den koster over 200 kr syd for grænsen! 
     Kommer fra selve Stellenbosch, dvs ret køligt klima. 60% merlot, 40% cabernet fra 15-17 årige vinstokke. Lagret i franske egefade (55% nye) i 15 måneder. 
      En civiliseret vin i californisk stil med indbydende bouquet, middel fylde (trods 14,7% alkohol), men stærk, pænt lang -den vil gøre rigtig mange mennesker glade. Kan gemmes et par år, men bliver næppe bedre.

Tosalet, Priorat "Vinyes Velles", kr/fl v 6: 66,50

6 fl: 399, kan mixes med Diablo, Spier First Stone og Epicuro Z-16%
**** (4/5), Superbrugsen, Kvickly, indtil søndag 31.12.

Ung (2020/21) moderne stil. Meget lig en blødere udgave af stærk SydrhôneIndbydende krydret duft + lidt mineraler, urter og frugt, der hindrer vinen i at blive kedelig. Vinen slutter med blød syre. 2020 med 90p/Guía Peñin. 
      Priorat syd for Barcelona er et afsides og næsten mytisk goldt område opkaldt efter et kloster, som blev opført på et sted, hvor en gedehyrde mente at have set en trappe op til Gud ("Scala Deï"). Området er helt afskåret af høje klipper fra resten af Katalonien og har et tørt og ekstremt klima. I dag er Priorat det dyreste og mest mondæne område i Katalonien  (2000+ kr for l'Emita).   

Emiliana "Signos", Single Vineyard... 69,- 

pinot noir (og måske cabernet) eller hvid chardonnay-roussanne, øko +  biodynamisk, Chile

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil søndag 31.12.

Pinot noir fra "Rincón" ved Valparaiso nær det kolde Stillehav, et klima, som kan give pinot så god som New Zealand og Oregon -men til priser, så vi kan være med! Den aktuelle 2021 fik 93p/JamesSuckling samt 5* af Rydberg i SpritNyt med ordene: "En del urtede noter i duften. Saftig og let i udtrykket med jordbær, hindbær og strejf vanilje. Imødekommende og næsten som saftevand på den gode måde."

    Den hvide er blend af chardonnay og unikke roussanne fra Rhone. En fyldig men ganske frisk vin med overdådig frugt. 2021 fik 92p/JamesSuckling og 5* af Rydberg.

    Måske også Cabernet fra "Morros" marken i Maipo nær Santiago. 2018 fik 93p/Descorchados, 5* af Rydberg i EB og 17p/20 af Oldenburg.

Yealands Reserve sauvignon blanc... 69,-

**** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil søndag 31.december

En af de bedste sauvignon'er fra det fine Yealands, som skal komme fra Seaview i Marlborough. Til 69 svær at slå. 2021 har været valgt til bedste sauvignon på en række show og af det lokale NZ Herald. En vin med overdådig aroma af passionsfrugt, lime og krydderi, tør, fyldig, pænt lang -nydes nu for frugten. 
      Chefvinmager er i dag Natalie Christensen, som er tipoldebarn en dansker, som fulgte i grundlovsfader (senere biskop) Monrads fodspor efter nederlaget i 1864 og tog den lange rejse til New Zealand, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke. 

Marea Leyda rød/hvid, kr/fl v 6: 69,95

2020 syrah, 2021 chardonnay, Chile, økologisk 
***** (5/5), MegaVin.dk, indtil søndag 12/11
Syrah 2020 har en helt anderledes intensitet og dyb de i smagen -og det skyldes ikke kun det kølige klima i Leyda nær Stillehavet! 2020 fik 93p/Descorchados, Den pålidelige Rydberg giver i Ekstrabladet 2020 5*: "Mørk intens vin drevet af sorte bær, lakrids, peber og vanilje. Flot koncentration men pakket ind af en fin syre. New World syrah som fungerer." 
      Den hvide chardonnay gærer med naturgær (udover økologien!) og gærer også i små egefade. Den er ikke så gumpetung som mange, men stadig til den bløde side og bør nydes ret ung. 2021 fik 92p/Descorchados, mens 2020 fik 5* i Ekstrabladet. 

5 vinkøb 70-99,95,-


Ramon Bilbao "Edicion Limitada"... 79,95 

**** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 9.november
2019 Rioja -mere moderne, men ikke bedre end Faustino længere nede. Ramon Bilbao fylder 100 år i 2024. 
      "Edicion" er en crianza fra særligt udvalgte fade (ca. 900, dvs. op mod 300.000 fl). Kold maceration og kølig gæring, 15 måneder i nyere fransk eg og ingen filtrering giver en meget frugtig vin med overdådig frugt, medium fylde og ganske lang afrundet smag. 
      Herlig ung, men god balance. Ren tempranillo fra skråninger omkring Haro. Ikke smagt, men kan se, at guiderne giver netop 2019 hhv. 93p (Atkin og Falstaff) og 92p/Peñin, men kun 88p/Spectator.  

Tour St Pierre, Grand Cru St Emilion, kr/fl v 6: 88,88

Bedste KØB + **** (4/5)MegaVin.dk, indtil søndag 12/11

2015. En god pris på klassisk Bordeaux i god årgang med fylde og bouquet, moden nu, men holdbar endnu 4-5 år. 80% merlot med lagring et år i små egefade. Vinen er dog næppe de 200 værd, som opgives som normalpris. Slottet er Grand Cru (uden Classé), som efter nogle år med udenlandsk ejer nu igen er fransk. 
    Men en sød historie om sprogforbistring: 2015 var "Gedens År" i Kina, så de bestilte 6000 fl. god St Emilion, som skulle have en ged trykt på etiketten. Ged hedder "chèvre" på fransk, men printeren læste det som "Lièvre" (hare), så den etiket kunne ikke bruges -ordren blev aflyst. Så nu kan du få den til både hare, vildt -ja måske endda en forloren en af slagsen! 

Faustino I Rioja Gran Reserva... 90,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 9.november

2011. Bilka var måske ikke glade for, at jeg nævnte deres tilbud på 119 på Faustino I, når samme vin stod til 99 i Brugsen. Nu kan vi alle være glade -for den fås i Bilka til 90 i denne uge (i Brugsen varer de 99 til nytår!).   
      Faustino I har en dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10-12 år. 2011 har fået 93p/Guía Peñin, mens 2010 fik 94p/WineEnthusiast og 90p/Tim Atkin. 

Cattin Alsace Grand Cru... 99,-

Riesling eller Pinot Gris Hatschbourg, Alsace Grand Cru

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil søndag 31.december

De bedste skråninger i Alsace har titlen Grand Cru. En af de gode, men mindre (og mindre kendte) er Hatchbourg nær Éguisheim. 
    Jeg vil foretrække den tørre riesling (2021 var bedste køb hos Rydberg) og pinot gris (92p/WineEnthusiast) frem for tramineren's voldsomme rosenaroma, men mange vil være uenig med mig!  


Amarone Classico Righetti... 99,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 9.november

En amarone for begyndere, og det er rigeligt for mig! Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration. Men er til alt held ikke sød (5,5 g/l). I top til en ekstremt lav pris for hus i regionen. 
      Righetti ligger midt i Classico området og ledes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til langt det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone. 

2 vinkøb over 100,-

Andert "Eiswein", kr/fl v 6/2: 111,11 

***** (5/5)MegaVin.dk, indtil søndag 12/11
37,5cl. - 2017 Østrig. En af de sjældne "isvine", hvor druerne skal høstes ved -7 grader. De frosne druer giver meget lidt væske, dvs.koncentration af sødme -og især- syre, der gør dem spændende. Denne kommer fra 9 hektar vingård på østsiden af Neusiedler See syd for Wien. Ikke smagt, men forventningerne er høje! 

Haut-Pauillac 2017, Pauillac, kr/fl v 6: 149,- 

**** (4/5)MegaVin.dk, indtil søndag 12/11
(i træ/6). Denne vin er måske bedste køb, selvom 2017 er en "lille" årgang. Ejer Peyronie laver superb vin i dag. Fra vingård tæt på Mouton (geografisk) og andre top-Crus! Vent en afrundet, fyldig vin med rig bouquet -måske lidt ung endnu- og lang, afrundet smag. Holdbar 3-4 år. 
    Oldefar var direktør for Lafite (mens hustruen havde lignende stilling for Mouton), da han i 1930erne købte Fonbadet.

04/11/2023

Meny: Flot moderne Rioja og klassisk Rhone

En flot moderne Rioja og en god Vintage Port til lav pris er bedste bud fra Meny i denne første uge af november.  

Meny er heller ikke i denne uge på højde med rivalerne fra Brugsen og Føtex. Desværre!

    Mest spændende er nok Valdouro Port, hvor Meny byder på både en LBV 2016 (89,95) og en ægte 2017 Vintage (199,95). Bag vinene står huset, som også leverer Taylor's, ikke så ringe endda! Begge vine tager helt pusten fra Penfolds "Father" (199), en 10-årig Portvinstype fra Australien. 

Bedste KØB: Olivier & Lafont Lirac - Ramon Bilbao "Edicion Limitada"
Godt KØB: Hérédita Cotes du Rhone - Valdouro 2017 Vintage Port - Valdouro LBV Port

uge45/2023


Ramon Bilbao "Edicion Limitada"... 79,95 

Bedste KØB + **** (4/5), shop.meny, indtil torsdag 9.november
2019 Rioja. Ramon Bilbao fylder 100 år i 2024, men var i mange år et synonym for billig Rioja. I dag ejes huset af likørgiganten Zamora og er blevet moderniseret. Ofte spændende vin i store mængder fra 200 hektar ejet + 900 på kontrakt. 
      "Edicion" er en crianza fra særligt udvalgte fade (ca. 900, dvs. op mod 300.000 fl). Kold maceration og kølig gæring, 15 måneder i nyere fransk eg og ingen filtrering giver en meget frugtig vin med overdådig frugt, medium fylde og ganske lang afrundet smag. 
      Herlig ung, men god balance. Ren tempranillo fra skråninger omkring Haro. Ikke smagt, men kan se, at guiderne giver netop 2019 hhv. 93p (Atkin og Falstaff) og 92p/Peñin, men kun 88p/Spectator.  

Olivier & Lafont Lirac... 79,95

Bedste KØB + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 9.november

2019. Rød grenache (75%) + syrah. Meget mørk, intens aroma af sorte bær og krydderi, stærk (op mod 15%), middel til fuld krop, fast, med moden syre, men bagved en afrundet, kraftig vin. Vinen er flot nu efter 4 år, men det haster ikke. 
Lirac er kun kendt af få, så ofte et topkøb. Bordeaux-fanatikere forveksler den endog med Listrac fra Médoc! Arrogante franskmænd går ud fra at du ved, at Lirac ligger stik vest for Chateauneuf og har 904 indbyggere (altså hele kommunen!), så ordet Rhone ses ikke på etiketten! For Lirac er et af de ældste Crus i Rhone-dalen (1947, 25 år før Gigondas blev et Cru!). 
      Vinen fra de to vinmagere Baptiste Olivier (foto) og (Gérald) Lafont er ofte gode køb. De tilhører en ny generation vinhandlere, der kører rundt til forskellige kældre og laver vin, som de sælger under eget navn.

Hérédita Cotes du Rhone, kr/fl v 3: 70,-

3 fl: 210Godt KØB + **** (4/5), shop.meny, indtil torsdag 9.november

Den i enhver henseende monumentale vinmager  Philippe Cambie (1962-2021, foto) hjalp det gode kooperativ Princes med at skabe dette mærke.
    En rigtig god Rhone i moderne frugtig stil på grenache (70%) -giver frugt og styrke- og syrah (30%), farve og længde. En sympatisk og flot vin med fløjlsagtig fylde og god dybde i frugten. Nyd den nu for frugten eller gem den 2-3 år. Vinen får pæn rating, senest 89p/100 fra WineEnthusiast til 2020.
      Jeg mødte Cambie første gang for over 20 år siden og blev imponeret over hans vine (og ikke mindst hans størrelse). Siden voksede hans ry ud over alle grænser, da han fik rigtig travlt, indtil han døde i en alder af blot 59 år. Princes har i flere år lavet rigtig gode vine fra 600 hektar, heraf 80-90 i selve Chateauneuf du Pape (l'Hérédita fås også som Chateauneuf, 299,95). 

Cono Sur "Organic" rød/hvid... 59,95

øko, **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 9.november

Cono Sur ("Det sydlige Hjørne") laver rigtig god vin i alle klasser, og de laver en masse af det, så prisen er (til glæde for alle) rimelig, selvom Meny's tilbudspris har fået et gevaldigt nøk op det seneste år (og i 2021 kunne vinen fås til 42 kr!). 
      Kun et par smagt, men pålidelige kendere er begejstrede -især måske for de røde: cabernet-blend (50% cabernet, 50% carmenère og syrah) -kraftig, meget frugtig, afrundet, god længde- og pinot noir -masser af rød frugt, middel fylde. De hvide er marginalt mindre fremragende: sauvignon med sin aroma og sprøde friskhed er dog bedre end chardonnay. De hvide er fra San Antonio nær det kolde Stillehav, mens de røde er fra det lunere, men gode Colchagua. Vinene kan nydes nu.  

Meny tilbyder også Underdog Protocol fra California (99, 3*???). Pinot noir skal dufte af "knaldrøde kirsebær" og blåbær, og det er vist noget, ingen pinot hidtil har magtet., Så det er lidt af et mirakel. Fås også som chardonnay, der har mere normale noter af citron og melon. 

Laborde Crémant Bourgogne... 125,-

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 9.november

Noélie Laborde er et af 2 mærker fra danske Knud Kjellerups hus i Rully i Bourgogne. En rigtig god crémant med lidt mere Champagne-stil end de fleste. Tilbage i 2014 hele 5 glas i Politiken: "Fyldig vin med præg af toast, citrus og rugbrød. Tør og frisk, lidt kort afslutning. Vis elegance og pæn dybde i ret vinøs stil. Til mad."
Valdouro 2017 Vintage Port... 199,95 

Godt KØB + ***** (5/5), shop.meny.dk, indtil torsdag 9.november
Ikke et af de mærker, du finder i bøgerne, men formentlig rigtig flot Vintage! Valdouro er et mærke fra Quinta & Vineyard Bottlers, som leverer bl.a. Vintage Port fra Taylor, Fonseca og Croft. Vinen er formentlig slet ikke samme klasse som disse vine til 400-500 kr, men vent en magtfuld, meget frugtig vin i en let mere tilgængelig stil. 
    Meny tilbyder også Valdouro LBV 2016 Port (89,95, 4* + godt Køb). Heller ikke smagt, desværre. 
    Samt Penfold's Father 10 år (199, 4*), en Portvinstype fra Australien. Rigtig god og ganske lækker, men ikk særligt portvinagtig og slet ikke topkøb. 

03/11/2023

Trist discount i denne uge!

Du skal ikke gå i discount kæderne i denne uge, hvis du vil have topkøb. Coop365 har lidt mere at byde på, men Netto har en god Pure (50) og Amarone (samme pris som Bilka). 

    Lidl har om muligt endnu mindre, suk! En Däo Torre del Ferro (69) kunne du få til 49 sidste år. Men ok, Lidl har Stoli vodka og Jägermeister til lavere pris end i Netto. 

    Rema1000 prøver med en Silverboom, dansktappet sydafrikaner fra nederste hylde, du kan få til 40 i Bilka. Men havde større håb! 

Godt KØBTrapiche "Pure" eller "Impure" - Stoli 38% vodka

Trapiche "Pure" eller "Impure"... 50,-

"Pure" rød malbec, hvid sauvignon + Impure malbec, Argentina
Godt KØB + **** (4/5) Netto, indtil fredag 10.november

"Pure" er udvalgte druer fra det fine Uco helt uden lagring i eg og er meget rost af kendere, med rette. Kunne før fås til tæt på 40 kr (og var fund til denne pris). Stadig godt køb. 
      Malbec har åben, overdådig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag. Den hvide har god frugt, men har ikke den  præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. Men både hvid og rosé er små 5* værd til 45 kr! 
      "Impure" er samme Pure, blot med lagring i egefade. Indbydende rund, men jeg foretrækker Pure. 


Amarone Classico Righetti... 99,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka (til torsdag 9/11), Netto (til fredag 10/11)

En amarone for begyndere, og det er rigeligt for mig! Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration. Men er til alt held ikke sød (5,5 g/l). I top til en ekstremt lav pris for hus i regionen. 
      Amarone fans rynker på næsen af Righetti, som de mener, har solgt ud af de sande Amarone-idealer. Og sandt er det, at et ret lille hus i dag leverer store mængder Amarone til lav pris (men jeg undrer mig mere over, at Valpolicella er i stand til at sælge så meget amarone!). Og Righetti er faktisk ok -for begyndere og os uden for mange penge! 
      Righetti ligger midt i Classico området og ledes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til langt det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone. 

Commanderie Beynaguet, Corbières... 69,-

*** (3/5), Lidl, søndag-lørdag 5-11/11 
Kender ikke denne Corbières, men til pris bør vinen have et anerkendt navn. Jeg tror, at vinen er rimeligt god til prisen. Men fornemmer, at Lidl tjener gode penge på den.

Torre de Ferro Dão Reserva... 69,-

*** (3/5), Lidl, søndag-lørdag 5-11/11 
Kostede 49 i november 2022, så prisen er gået 40% op i et år, hvor priserne slet ikke burde stige! I Tyskland er prisen fortsat 45-55 kr (ikke tilbud). Min rating er baseret på leverandør Global/Dão Sul, det største hus i den anerkendte Dão region, som leverer Cabriz og Casa do Santar. 
      Vinen ligner nok (og Santar har gennem årene fået 90p/Parker og 92p/Spectator). Druerne er den ansete touriga nacional og tinta roriz (tempranillo), som begge også bruges i den nordlige nabo, Portvinsområdet.  Så vent en fast, kraftig vin med ren sort frugt, solid fylde, lidt bid i eftersmagen. 

Stoli 38% vodka... 89,-

Godt KØB + *** (3/5), Lidl, søndag-lørdag 5-11/11 
 91p/WineEnthusiast (lidt gavmildt). Mht boykot er det ok at boykotte Stoli i Holland, Belgien og Luxembourg, hvor Stoli er den originale fra Rusland!  I resten af Europa er vodkaen destilleret i Letland af russer, der "stjal" navnet i Rusland og nu lever i "eksil" i London og Luxembourg. 
       Lidl tilbyder også Sierra Tequila (89, 3*) og Jägermeister halvbitter (89, 2-3*).