Søg i 1300 opslag:

16/06/2023

Meny: Herlig pink Prosecco og sjov sydfransk rosé

På ganske får har Prosecco stort set udryddet den søde Asti fra hylderne i dit supermarked. Og for nogle år siden begyndte pink Prosecco sit indtog. Og hermed er Verdens mest udbredte brus Prosecco fra Italien! 

Meny er godt med (18 prosecco har jeg talt på shop.Meny!), så jeg kan godt være lidt bekymret -en Prosecco bør i princippet drikkes inden for ét år fra tapning (så du skal være lidt forsigtig med 2021 og ældre vine). 

    Men den nye Bacio della Luna har jeg fuld tillid til, og den laves modsat mange på markedet af et hus i selve det klassiske Prosecco område. Og jeg kunne også fristes af den "grå" grenache Cuvée Roman fra Sydfrankrig. 

Bedste KØB: Bacio della Lune Prosecco rosé - Cuvée Roman gris - 
Godt KØB:  Belrose Méditerrannée* - Dr L Riesling Dry* - Maybach Riesling - Rhone "Reserve Palais" 
*: kræver Meny-app, uge 25/2023

Bacio della Lune Prosecco rosé... 49,95

Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 22.juni

Har slet ikke smagt denne letbenede spumante, men giver både 4* og bedste køb uden større tøven. 2020 fik lidt gavmildt 91p/Falstaff, men den aktuelle vine er (håber jeg) 2021 eller 2022. Vent en frugtig spumante med fint brus og sprød friskhed, som sluttes med diskret sødme (ca. 15 g/l) balanceret af syre. Prøv den til en seafood salat eller til asiatiske retter. 

    Bacio della Luna ligger i Vidor, dvs midt i det historiske Prosecco-område, og ejes af schweiziske Schenk, som generelt leverer gode vine i Frankrig som i Italien. Huset laver en farlig masse vin, så domænet på 25 hektar er ikke nok. Den hvide prosecco får sin pink farve ved en smule rød pinot. 

Cuvée Roman, grenache gris... 49,95

Bedste KØB + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 22.juni

Set i 2022. En særlig rosé, da den er lavet af den "grå" grenache, som er midt mellem den hvide og sorte grenache (kendt fra Chateauneuf), som mest ses. Druen er nærmest rød, så den burde være oplagt til rosé. Beskrives som ekstremt frugtig, fyldig og blød. Jeg vil nyde den denne sommer, da den måske mangler lidt syre. 
    Vinen laves af engelske Boutinot, som fra en lille vinhandler på blot 20 år er vokset til leverandør af vin fra hele Verden til hele Verden. Vinene laves i lokale kældre efter en nærmest australsk opskrift til bløde kraftige rødvine og bløde, frugtige hvide. Og det uanset om vinen er fra Californien, Italien elle r -Frankrig. Men generelt god kvalitet! 

    Samme Boutinot leverer Edalise Provence rosé (99,95, 3-4*), lidt dyr, synes jeg. 

Maybach Riesling tør/halvsød... 40,-

Godt KØB + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 22.juni

Rheinhessen. Kommer slet ikke nok i Meny, så heller ikke denne er smagt. Men vinen er et mærke fra giganten Peter Mertes ved Mosel, men vinen er fra (det billigere) Rheinhessen. Gå efter den tørre, som nok har god frugt og lidt syre, takket være riesling druen. Den søde er nok også være helt ok. 

Prosecco Pronol, brut.. 69,95

*** (3/5), Meny, indtil torsdag 22.juni

En helt tør prosecco, meget let, spinkel, sprød og frisk, med lidt æbleagtig aroma. Årgang 2021 -så drik den nu. Laves af det store Bottega, som vel egentlig er bedre kendt for grappa på sære flasker end Prosecco. Men flot udstyr! 

Belrose rosé, Méditerrannée Igp... 69,95*

*: kræver Meny-kort,  godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 23.juni

Et helt ok køb, men jeg vil ikke påtvinges et købekort (mere) for at få den til denne pris! Den ser sgu flot ud med den elegante flaske -og så er navnet tæt på genialt. Og vinen smager godt -nydelig aroma med lidt blomst og sød frugt, tør uden at overdrive, diskret syre -en rigtig god vin til et glas i utide. Kun prisen hindrer 5*. Vinen kommer fra giganten GCF, måske fra deres store La Baume ved Béziers. 2020 fik 89p/WineEnthusiast (men jeg vil hellere have den unge 2022!). 

Dr L Riesling Dry Mosel... 69,95*

*: kræver Meny-kort,  godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 22.juni

Kunne få den til 59,95 for et par år siden -uden Meny-kort, så... Denne tørre Dr L Riesling er god -sprød, frisk, rig aroma, let, men pænt lang i smagen. Ikke smagt i nye år, dog.
       Vinen var pionér for god Mosel Riesling. Druer og vin blev købt ind til  vinen, der fik navnet "Dr L" -siden fulgte andre efter, bl.a. Dr Pauly, Molitor osv.
    Dr L blev populær og af denne vin alene sælges pænt over 1 million fl/år, 10 gange salget fra Loosens egen vingård - i USA- plus en pæn sjat til andre lande som England, Tyskland osv. Og Danmark. 

Cotes du Rhone "Reserve Palais"... 40,-

Godt KØB + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 22.juni

Set i 2020. En meget basis'agtig Rhone med lidt krydret duft, middel fylde og blød smag. 2020 har nok mistet lidt spændstighed og skal nydes nu. Slet ikke så god som Meny's andre Rhone som Princes eller Olivier & Lafont, men også billigere. 
    Vinen er lillebror til Clefs de l'Enclave Villages og laves i Tulette af Cellier des Dauphins, et 2.grads kooperativ (med 13 kooperativer under sig). Det suverænt største hus med 18.000 hektar i det sydlige Rhone. Jeg har ofte set Dauphins vinene, desværre ofte ret dyre. Denne pris er mere korrekt, synes jeg. 

Casalforte Ripasso, Valpolicella... 69,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 22.juni 
Har fået en covid-10'er siden sidst, så ikke længere topkøb. Vinen kommer fra Riondo kælderen i Soave, del af Collis, et 2.grads kooperativ, der dækker stor del af området mellem Verona og Padua. Ikke smagt, men gode takter loves i en middel-Ripasso. 

Nitthaus, rød, hvid, rosé, kr/f v 2: 72,50 

2 fl: 145. Rød pinot noir, rosé, hvid chardonnay eller grüner veltliner, Østrig
**** (4/5), Meny, indtil torsdag 22.juni

Den røde pinot noir er bedst -frugtig, afrundet, pæn længde. Har kun smagt de øvrige én gang eller to, men husker chardonnay som nydelig (og det bekræfter andre kritikere), mens jeg husker grüner veltliner som middel, på grænsen til det flade. Rosé ej smagt. 
    Burgenland er en lun del af Østrig og ligger omkring den lavvandede store Neusiedl sø en halv times kørsel syd for Wien. Du kan næsten gå tværs over søen, da den i snit er 1 meter dyb (det dybeste sted er 1,8 meter!). Søen er UNESCO verdensarv og vrimler med fugle. I de mange hyggelige byer omkring søen vrimler det med storkereder, mange beboede om sommeren. 
     Nitthaus i Gols på søens nordside ledes af Hans og Anita Nitthaus og er mest kendt for rødvin. Meny har solgt husets "sélection" i mange år, som ikke er fra egne marker, men lavet af druer købt i lokalområdet. 

15/06/2023

Bilka: God Ripasso og vine med berømt navn!

Jeg er en jævnlig gæst i Bilka, da jeg har 3 hypermarkeder inden for 15 minutter. Og her er mange gode vine, som sjovt nok næsten alle er på tilbud -altid! 
De bedste tilbud lige nu er måske klassisk Bordeaux og god Ripasso. 

Bilka har faktisk rigtig mange gode vine, selvom antallet af tilbud i denne uge er ret lille. Morete er en rigtig god ripasso, mere tør end de fleste, fra familiehuset Manara. 

    Ginestet er et stort, men godt hus, som tilbyder en serie vine med flot udstyr og dyre navne -Pomerol, Margaux, Pauillac osv. Har kun smagt et par af dem, som var gode. Vrd at smage til 159, men vent hverken Pétrus eller Latour! 

    TIl helt anderledes lav pris finder du Kingpin, moderne, men vellavet rød og hvid, rød med fylde og frugt, hvid med sprød ren aroma. Og flot udstyr! Til 35 er det vist kun Riesling Noble House (33,17 v 6), der kan matche dette køb...

uge25/23

Bedste KØB: Manara Ripasso "Morete" - Kingpin rød/hvid - Noble House rød/hvid/rosé 
Godt KØB: Mateus rosé - Grand Vin "Collection" Bordeaux - Koonunga Hill rød/hvid - Champagne Jacquart "Mosaïque" - Chivas Regal - Singleton 12 års Malt 

Manara Ripasso "Morete", kr/fl v 2: 64,50 

2 fl: 129, Valpolicella Classico, Italien
Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

Jeg anbefalede denne vin for 4 år siden (til 75 kr). Typisk 87-89p i guider og for mig bedre end Piacentini, Righetti ripasso fra skråningen Morete ("Den lille Brune") i San Pietro i Valpolicella. Ikke smagt i 3 år. Husker den som tør, men blød og afrundet med masser af sød frugt, ret lys, men fyldig og pænt lang. Rustik etiket, men god vin, serveret kælderkold med en grillet kotelet o.l.  

Kingpin rød/hvid, Spanien... 35,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

Rød på tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet) fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen sælges som bordvin og har ikke årgang, men huset oplyser, at vin fra køligere (finere) områder indgår i vinen. Vinen "lagres med eg", dvs typisk med egechips i tank eller egestave i tanken under gæring/lagring. Vinene ligner Guv'nor i Brugsen, synes jeg. 
      Uanset hvad er Kingpin både en smuk etiket (der er dygtige designere i Spanien!) og en flot rødvin med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde
       Den hvide laves på sauvignon, chardonnay og verdejo. Tør, men rund, fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima. Men ikke i klasse med den røde. Foto: Husets museum er original arkitektur. 



Mateus rosé, Portugal... 35,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

Samme pris, men en god pris! Mateus har altid været en vin for begyndere, men efter 80 år er vinen blevet langt mindre sød end i min ungdom og kan være på vej mod evig ungdom! 

    Den lyserøde har en lidt sødlig, men ellers positiv frugt, middelfyldig, let sødlig (15 g/l), der balanceres ok af boblerne. Meget let drikkelig terrassevin til et glas i utide. 
      Etiketten prydedes af ejerens Casa de Mateus, et eventyrsmukt hus lidt uden for Vila Real i udkanten af Portvinsområdet. Skulle du komme forbi, er både hus og park rigeligt omvejen værd! 

     Mateus gjorde Sogrape til Portugals suverænt største vinhus med penge nok til at købe anerkendte vinhuse som Sandeman, Ferreira, Offley og andre. Undervejs fik vinen ros fra uventet kant: “My only regret is that when I flew around the moon, I wasn’t drinking Mateus” -Borman, den første amerikaner, der så Månens bagside.

       Andre fans set med Mateus i hånd er Steve Jobs (Apple), Graham Nash (Crosby Stills & Nash og Hollies), Jimi Hendrix og gennem næsten 25 år for dronning Elizabeth II. Om vinen hjalp hende til hele 70 år på tronen ved jeg dog ikke!

Dr Pauly "Noble House" rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199. Riesling Trocken (tør), medium eller 0 alkohol, rød eller rosé Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland 
Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

Til denne pris er denne serie fra Rheinhessen svære at slå.
En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige Noble House har næsten mere aroma, men også god friskhed. Også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god  -begge er favorit til den meget tiltalende pris. 
    Dr Pauly henter vinene i Rheinhessen langt fra Mosel - men jeg holder meget af vinene, som er rene og druetypiske -har dog ikke smagt rosé (hvid riesling!) eller den spritfrie Riesling, som kunne være godt bud på 0 alkohol drikbar vin. 

Grand Vin "Collection", frit valg... 159,-

Margaux, Pauillac, Saint Julien, St Estèphe eller Pomerol, Frankrig

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni


Vil du smage en vin med lidt duft af et dyrt navn, så kan disse være ganske ok køb! Faktisk var 2015 og 16 Pauillac flot, som også Margaux 17. I dag ses mest 2019, so mer topår. 

      Graveret flaske og flot etiket, men "Grand Vin"? 
      "Grand Vin" fra Pauillac har navne som Latour (foto) eller Lafite, mens Margaux har selve Chateau Margaux foruden Palmer og Rauzan! Og de koster ikke 139! Snarere 1000 kr eller meget mere.  
      Der er rigtig mange kunder til vine med dyre, forjættende navne, så vær skeptisk over for lave priser -og gå efter vin tappet på slottet. 

      Etiketterne prydes af et slot, men du finder ikke et slot som producent. Og vinene er heller ikke tappet på et slot, men af Ginestet (et ok hus, som ejes af familie med Cru Classé slotte i Margaux og Pauillac). 

      Og alle vine er formentlig frasorterede fade fra Cru Classé slotte, dvs. 3. eller endog 4.vine, som dog kan være gode i disse år, hvor slottets 1.vin kun udgør 40-50% af høsten (i min ungdom var det ofte 100%!).

Penfold's Koonunga Hill rød/hvid, kr/fl v 2: 64,50

2 fl: 129. Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

Rød cabernet/shiraz i en fast, nogle vil sige stram stil med rig duft af urter og bær, som ofte har godt af et år eller to på flaske, men egentlig særdeles egnet til solid vintermad. Nydes kælderkold. Den hvide er pæn og nydelig uden større dikkedarer (men kun smagt én gang). 
      Koonunga var oprindelig 93 hektar i Barossa. Men i dag henter Penfold's vine fra hele 200 forskellige druedyrkere til vinen, der første gang blev tappet i 1976.  
      Penfold's er berømt for Grange shiraz, det mest kendte hus i Treasury 
gruppen, et af Verdens største vinhuse, som er nr 1 i Australien (Lindeman, Wolf Blass, Yellowglen, 19 Crimes mv), men også ejer mærker i bl.a. New Zealand (Matua mv), Californien (Beringer osv).  

Champagne Jacquart "Mosaïque"... 189,-

Godt KØB + **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 22.juni

Brut er en behagelig Champagne, som har lidt mere raffinement end Montaudon fra samme hus. Fint brus, indbydende aroma, ret let, middellang, med vis elegance og ren eftersmag + diskret dosage (9 g/l restsødme).         
        Jacquart er kooperativ med 1800 medlemmer og 2500 hektar vin. Der er andre store kooperativer som Palmer, Nicolas Feuillatte og Saint Gall, men Jacquart nyder et godt ry og får 3* af Juhlin.  
     Navnet Mosaïque hentyder til den mosaik af vine, der indgår i vinen (huset får druer fra 60 af Champagnes 150 crus). 40% chardonnay, 60% pinot (meunier og noir), på flaske 3 år med 25% ældre reserve vin. For mig er Jacquart på niveau med vinen fra de store huse, på godt og ondt.  

Bilka tilbyder også Balincourt (189, 3-4*) og Montaudon Grande Rosé (189, 4*), som jeg desværre ikke har smagt. God pris for pink Champagne! 

Chivas Regal "12 år" whisky.. 149,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

Samme pris som Føtex og Meny -så nu kender du den gode pris på Chivas, hvis du kan lide den! I min ungdom var Chivas den fine, dyre whisky -sådan er det ikke længere, men stadig er 149 næsten for lav pris, typisk duty-free pris! Johnie Walker Black er mest min smag, men seriøse Tastings gav den 91p i 2019. 

    Bilka giver fredag-lørdag 16-17/6 25% på ikke nedsat spiritus. Med den rabat ville Chivas koste 200! Men kan bruges til specialiteter, du skal bruge til drinks til St Hans aften. 

Singleton 12 år malt whisky.. 199,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

Har ikke set tilbud på denne single Malt i over 2 år, men ser den på markedet i klassen 299-449 kr, så dette er en god pris! Tapning kan variere, men der ses mest Dufftown, en Speyside i Glenlivet-stil, måske lidt fyldigere. Check selv ud -den skal være lagret i Sherry fade, så måske en smule sød. 

13/06/2023

God cava og Crémant -og dyr Prosecco!

I Rema1000 er Crémant Comte de Tarville (59) fra Bourgogne det bedste køb i en lang liste af brus. 
De andre til samme pris er Prosecco, Asti og Brachetto fra Italien. De kostede ned til 39 kr lige før nytår (og koster på vingården nok det halve af Crémant de Bourgogne).

Rema1000 håber måske, at kunderne ikke ser de høje priser, fordi de har for travlt med at stoppe indkøbsvognen med brus og shots til de nye studenter!

    Coop365 har god vin, men ikke nok og ikke godt nok. Lidt bedre end Rema i denne uge, dog. Der er dog langt op til Netto, som i denne uge har deres eget opslag

    Recoda er en nydelig cava i Coop365 (45), mens 100% Grenache er en god Rhone-kopi (50). 

    Jeg holder meget af Paul Mas Reserve (55) fra Sydfrankrig. Solid vin med rund kraft og god frugt.  Den er også blevet lidt dyrere, men prisen er stadig helt ok. 

Bedste KØBCrémant Comte de Tarville

Godt KØB100% Grenache "Detective" - Mariella's rød/hvid/rosé - Cava Recoda brut - Paul Mas "Reserve" rød/hvid 

100% Grenache "Detective", Sydfrankrig... 50,-

Godt KØB + **** (4/5)365Discountindtil onsdag 14.juni

Er tæt på topkøb. Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. Smagt én gang sidste sommer. Vinen er stærk (15%), sympatisk, krydret frugt, enkel, men sympatisk Rhone-type, mangler lidt dybde. Men god til 50. 

Savanha Mariella's rød/hvid/rosé... 35,-

Godt KØB + *** (3/5), Coop365discount, indtil onsdag 14.juni

Denne vin er formentlig identisk med Savanha vinene i Brugsen, selvom de ikke bærer titlen ”Mariella”. Rød med pæn fylde og frugt (”Juicy”, saftig kaldes den) af druerne pinotage, cinsaut og shiraz, rosé og hvid (mest af chenin blanc) er begge tørre, men ren i smagen om end uden karakter. Men hvor meget kan du forlange til 39?  
     Coop's mangeårige leverandør Spier står bag disse basisvine. Tapning i Danmark. 

Cava Recoda, brut...  45,-

Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 14.juni
Denne cava er i smag nok tæt på andre cavaer fra Coop, Gran Barón (Brugsen) og Vallformosa (Irma), som leveres af netop Vallformosa, et godt hus, markant mindre end giganterne Codorniu og Freixenet. 
       50 er en god pris, selvom druerne formentlig ikke  -helt legalt- kommer fra Katalonien selvom den er lavet her! Jeg har ikke smagt den, men den har fået 83p/100 af CellarTracker. Brut kan anbefales, men fås også som sød semiseco. 

Crémant de Bourgogne... 59,- 

Brut eller rosé, Comte de Tarville
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 17.juni

Hvid Bourgogne er (meget) dyrere end Alsace og Bordeaux. Derfor burde crémant fra Bourgogne også være meget dyrere (måske endda tæt på Champagne i pris såvel som geografi). Så hvorfor er denne så billig? Især når den faktisk er helt ok (smagt 3 gange). Firmaet ligger i Chagny nær Santenay i Bourgogne. 

      5* i Vinbladet dec.2021 med ordene: "Delikat duft af ristet brød og æble med en let grøn tone. Ganske kompleks smagspalet med citrus, æble og abrikos med diskret autolysepræg og en god syre. En vellavet crémant de bourgogne, der ligger ret tæt på en ægte champagne."

Paul Mas "Reserve" rød/hvid ... 55,-

rød cabernet sauvignon eller pinot noir, hvid viognier, rosé, Sydfrankrig
Godt KØB + **** (4/5),  Rema1000, indtil lørdag 17.juni

Rød Cabernet-Sauvignon er en meget fyldig vin med åben, indbydende  bærduft og afrundet fasthed -faktisk et mix af Bordeaux og Californien -mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!

Rød Pinot Noir -middel dyb farve; indbydende frugt, ren og pæn -det er ikke Bourgogne, men bedre end stort set al Bourgogne under 100 kr. 

      Hvid Viognierfrugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu. Rema mener, den kan gemmes, jeg ville drikke den nu til f.eks. skaldyr og rejer. 
      Vinene er "Single Vineyards", måske fra domæner i samarbejde med den begavede Paul Mas. 

      FotoPaul Mas -her med døtrene for en del år siden- er en dynamisk, begavet vinmager, der taler flydende engelsk med charmerende fransk accent efter mange år i England. Han bor i dag på familiegodset omkring Pezenas nord for Béziers.
      Det er i de senere år udvidet voldsomt til i dag tæt på 1000 hektar, som leverer store mængder vin af god og af og til meget god kvalitet.

Prosecco Pasqua hvid/rosé... 59,- 

Extra Dry, **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 17.juni

Det er ikke længe siden, den var på tilbud til 39, så 50% højere pris er svært at akceptere! Denne Prosecco er for dyr lige nu, men slet ikke tosset, med vis friskhed og aroma. Den lyserøde er ikke smagt. Begge fås også i søde udgaver, som jeg ikke har lyst til at smage.  

 

Araldica Spumante rød/hvid/rosé... 59,- 

Hvid sød Asti, rosé Moscato og rød Brachetto d'Acqui, Italien

*** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 17.juni 
Disse vine har også fået et pænt hak op siden nytår. Araldica kommer fra stort kooperativ. Brachetto er en lokal drue, som ikke giver meget farve. Flasken herover er rød, ikke rosé, men vinen har fint brus og en positiv bæraroma med masser af søde bær i eftersmagen. Den hvide Asti er også nydelig. Begge er gode til glas i utide -altså ét glas. I længden kan sødmen virke trættende.