Kæderne byder på rigtig god hvidvin til lav pris -måske for at give dig råd til at købe en alt for dyr nytårstorsk eller hummer. Personligt ville jeg foretrække en endnu bedre hvidvin end en dyr fisk!
Men du får høj kvalitet hvid sauvignon i Southbank (49 i 365), som kommer fra fine Yealands, som også leverer Single Block (59 i Superbrugsen/Kvickly). Begge fra New Zealand og sjov at smage op mod den franske original Pouilly-Fumé "Petit Marin" (99,95 i Meny).
Der er 2 udgaver af Grand Cru Alsace. Jeg har ikke smagt Biecher (79,95) op mod Cattin (9), men vil nok give 19,05 kr mere for Cattin, som ejer god del af Grand Cru Hatchbourg.
Meny's Chablis (99,95) tror jeg også mere på end Chablis "Calvet" (89), mens Allram (75) nok også vil overgå den ellers altid gode Sant Thias (59).
Der er også rødvin, hvor både Mariella's og Faustino VII (46) giver rigtig meget vin til pengene, mens Vacqueyras "Morel" (100) og (95) er langt mere værd end prisen.
GODT køb: Recioto "Terre di Verona" 50cl - Victoria Haut-Médoc ANDRE: Roumieu Sauternes 375ml
uge 53-2025
Yealands "Single Block" organic... 59,-
hvid Sauvignon, økologisk New ZealandBEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 31/12
Imponerer med utrolig rig aroma -næsten over the hill, men holder lige balancen- men også fylde og sprød friskhed. Vinen ligner S1 og L5, de to andre markvine, men er knap så forfinet.
Natalie Christensen har i 7 år været chefvinmager og blev i 2023 valgt som "Verdens bedste hvidvinsmager" ved International Wine Competition. Natalie's tiptipoldefar kom i 1872 til New Zealand sammen med 12 andre danske familier ledet af grundlovsfader og statsminister DG Monrad (1811-1887).
De grundlagde kolonien Dannevirke,(opkaldt efter volden, som engangvar grænsen mod Tyskland). Den lyser stadig op med vikingehjelme og andet "Solvang kitsch". Monrad er i øvrigt stamfader til komikeren Jan Monrad (1951-2915).
Southbank Estate sauvignon blanc... 49,-
BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 31/12
Også fra Natalies vingård. En mere daglig udgave, men meget flot vin til prisen (set til 69 i Tyskland!). Overdådig aroma af sød hyldeblomst, urt og solbær. Frugten går igen i smag, som er let og simpel, men helt ok med sprød syre.
Kun smagt 2 gange, men finder den tæt på langt dyrere vin fra de 2 giganter, der står for tæt på 75% af vinen fra New Zealand: Constellation (bl.a. Selaks, Kim Crawford osv) og franske Pernod-Ricard (Brancott mv).
Et mærke fra Yealands med 1500 hektar domæne ved Awatere, en ret kølig del af Marlborough. Vinen er nok fra unge vinstokke og måler sig ikke med husets bedre mærker.
Et mærke fra Yealands med 1500 hektar domæne ved Awatere, en ret kølig del af Marlborough. Vinen er nok fra unge vinstokke og måler sig ikke med husets bedre mærker.
Alsace Grand Cru "Biecher"... 79,95
Riesling "Sommerberg" eller Gewurztraminer "Mambourg"
BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil onsdag 31/12
Sommerberg ligger lidt nord for Colmar i sidedal og har 28 hektar vendt stik syd. Jorden er granit (lidt som i Brand tæt på) og er perfekt til riesling -blot sommeren ikke er for varm. De bedste vine er fremragende, især fra stjernen Zind-Humbrecht. Har ikke smagt denne vin, men med en "normalpris" på 159 får du meget for pengene Formentlig en tør, middelfyldig vin med friskhed og en ren aroma. På shop.Meny ses også Muenchberg til samme pris. Ny er en let sødlig, rosenduftende traminer fra det stejle fine Mambourg. Ikke smagt.
Familiehuset Biecher er gammelt (1762), men også hypermoderne med lille domæne, men stort tapperi, som tapper vin fra det mestre af verden under væld af etiketter. Vinene er normalt ret middelmådige og er i reglen købt udefra.
Alsace Grand Cru "Cattin"... 99,-
Riesling, Pinot Gris eller Gewurztraminer Hatschbourg
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/11
De bedste skråninger i Alsace har titlen Grand Cru. Kvaliteten afhænger dog meget af huset, og jeg foretrækker marginalt Cattin for Biecher -simpelthen fordi de ejer deres egne skråninger! Cattin ejer vigtig del af Hatchbourg nær Éguisheim ligger på blid skråning vendt sydøst og dækker godt 47 hektar.

Jeg holder meget af den sprøde, lækre riesling (senest smagt i 2021), som har god dybde og aroma. 2023 får 5* + bedste køb af Lillelund i JP (mens Rydberg nøjes med 4* og 88p).
Til gengæld giver Rydberg Pinot Gris 5* + bedste køb (årg. 2022). Pinot Gris har ganske lille sødme, der giver den en rig aroma med lidt mango og fersken. Gewurz ikke smagt, men Vinavisen er glade for 2023: "En dejlig sødmefuld hvidvin med en let krydret duft og noter at lyse rosiner, blommer og modne paradisæbler. I den fyldige smag er der moden frugt, honning og en anelse kvæde. Det er en tør hvidvin, men med sin fine delikate sødme vil den være en fin ledsager til fx mousse eller postej af fjerkræ, lidt kraftige, cremede oste eller til brownies af mørk chokolade".
Til gengæld giver Rydberg Pinot Gris 5* + bedste køb (årg. 2022). Pinot Gris har ganske lille sødme, der giver den en rig aroma med lidt mango og fersken. Chablis "Sarments"... 99,95
BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil onsdag 31/12
2022. Chablis er så kendt en vin, at det bør være et krav, at vinen skal tappes i området -og helst af dyrkerne selv- som denne, der er et mærke fra Chablisienne, kooperativet i Chablis (der leverer op mod 1/4 af al Chablis).
Kooperativet henter vin fra godt 1500 hektar, hvoraf 1000 hektar bruges til denne vin, som sælges med flere etiketter. Sarments er som Pierrelée (op til 180 i Føtex og Philipson) et mærke, ikke et vinbjerg. De to vine kan meget vel være identiske. Kælderen har bedre mærker, men de er oftest for dyre. God Chablis i den mere daglige ende. ren aroma, let, sprød og frisk -måske en smule for rund til at være rigtig god, men umiskendelig Chablis.
Kooperativet henter vin fra godt 1500 hektar, hvoraf 1000 hektar bruges til denne vin, som sælges med flere etiketter. Sarments er som Pierrelée (op til 180 i Føtex og Philipson) et mærke, ikke et vinbjerg. De to vine kan meget vel være identiske. Kælderen har bedre mærker, men de er oftest for dyre.
Chablis "Calvet"... 89,-BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil onsdag 31/12
Næppe i klasse med Meny's Chablis herover, men til 89 stadig rigtig godt køb, selvom tilbud var 79 sidste år. Let og tør, ganske frisk og sprød og ren neutral aroma. med lidt æble og citrus Lidt kort. Jancis Robinson gav 85p/100 til ældre årgang. Jeg vil normalt aldrig købe en Chablis tappet i Beaune 200 km fra Chablis. Men Calvet ejes af giganten GCF, der ejer stort domæne i Chablis.
Pouilly-Fumé "Petit Marin"... 99,95
BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil onsdag 31/12
Jeg kender ikke denne Fumé, men vil tro, den måler sig med Bailly, som Meny har solgt hidtil. Vinen sælges iøvrigt af anden importør til 150, så 100 er en god pris.
Vinen kommer fra lille domæne (13 hektar i Pouilly), som ledes af familien Petit, bl.a. med kvinder i 3 generationer! Domænet tappede sin første vin i 70erne. Vent en sprød, tør aromatisk vin med god syre og pæn længde. Herlig ung til en sprød salat eller til østers.

Sant Thias hvid/rød... 59,-
Hvid grüner veltliner, riesling, rød zweigelt, Østrig
BEDSTE køb + **** (4/5), Rema1000, indtil onsdag 31/12
Kunne fås til 50 i februar, men stadig er Thias et af de bedste køb i Rema. Den grønne veltliner har DAC (appellation) Weinviertel, et stort, men godt område for veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer.
Ja, den er også god til såvel salat og perfekt til osten! 6*/6 i Ekstrabladet og 5*/6 fra Vinbladet.
Riesling har lidt mere spinkel frugt, men nydelig friskhed, tør og meget appetitvækkende med god balance -god vin til stenbiderrogn og rejer.
Rød Zweigelt laves på den lokale drue, som leverer mørk, men ret blød vin med enkel, ligefrem aroma. Ikke i klasse med de hvide, men sjov at smage.
Foto: et stort familiebrug, ledet af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna and vinmager Katrin Frank.
Vingården ligger Hernbaumgarten -et hav af vinstokke, især grüner veltliner. Byen ligger ved foden af de østlige Alper, nær grænsen til Tjekkiet. Klimaet er køligt og tørt, som giver veltliner og riesling lidt kant.

Allram hvid/rosé... 75,-
økologisk hvid Grüner Veltliner Strass eller riesling Kamptal, rosé Zweigelt, Østrig
BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil onsdag 31/12
Riesling er mere sprød og umiddelbart stram
, men mon ikke den kommer -og med tiden bliver lige så god, måske endda bedre? En nyere årgang fik 93p/AlaCarte, 2021 fik 5*/6 fra Din Vinguide.
Foto: Vingården blev overtaget af Michaela Allram-Haas i 1992, og sønnerne Erich og Lorenz (foto) står for vinen i dag, mens datteren Magdalena er den kreative kraft. Den grønne veltliner er nok bedst, en herlig vin med rig aroma, sprød tørhed og god fylde. En nyere årgang fik 92p/Falstaff, mens 2018 fik 6*/6 i Ekstrabladet. Allram er en privat 30 hektar vingård i den hyggelige by Strass i Kamptal, det store område lidt nord for Kremstal. Her ved floden Kamp er vi pænt langt fra Donau, så klimaet er køligt og tørt, så dette er ægte veltlinerland! Lidl får sin gode veltliner herfra.
BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil onsdag 31/12
Riesling er mere sprød og umiddelbart stram
, men mon ikke den kommer -og med tiden bliver lige så god, måske endda bedre? En nyere årgang fik 93p/AlaCarte, 2021 fik 5*/6 fra Din Vinguide.
Savanha "Mariella's" rød/hvid/rosé... 35,-
BEDSTE køb + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 29/1
Stærke, men letbenede vine fra Spier, Coop's mangeårige leverandør i Sydafrika. Tappet i Danmark.
Den røde er pinotage og shiraz. En ret blød, middelfyldig vin uden større ambitioner, men helt ok.
Den hvide er især chenin blanc og chardonnay og var for 2-3 år siden bedste køb + 5* fra Skovenberg i Vinavisen: "Vinen er let cremet, med god druefrugt og med noter af modne æbler og pærer. Lang og blød eftersmag.". Rosé aldrig smagt.
Mariella's er opkaldt efter en datter , men er også en posh restaurant, som ligger i Swartland en god halv times kørsel nord for Cape Town på vej mod Lesotho og Johannesburg.
Den røde er pinotage og shiraz. En ret blød, middelfyldig vin uden større ambitioner, men helt ok.
Den hvide er især chenin blanc og chardonnay og var for 2-3 år siden bedste køb + 5* fra Skovenberg i Vinavisen: "Vinen er let cremet, med god druefrugt og med noter af modne æbler og pærer. Lang og blød eftersmag.". Rosé aldrig smagt.
Faustino VII rød/hvid... 35,-
BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 31/12
Spanien. Lillebror til Faustino V og en meget lav pris på den unge Faustino, som er topkøb til 35. Vinen ser næppe eg, modsat Faustino V og I. Den røde garnacha er blot "Spain", dvs. næppe fra Rioja, men nok fra nabo Navarra, hvor Faustino også har et hus. En enkel vin med åben bærnæse, fyldig og blød -men langt fra Rioja i intensitet! Jeg ved, at den røde Rioja "VII" også fås. Den hvide er Rioja, også en simpel landvin, som dog er tæt i kvalitet på den dyrere hvide Faustino V.
Victoria Haut-Médoc... 84,95
Set i 2022, Cru Bourgeois
GODT køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 27/11
Vent en vin med masser af frugt, god fylde, fast og tør, men med lidt frugt og fedme i smagen. Nyd nu eller gem 4-5 år på flaske. 2022 har fået 89p/JamesSuckling, men vinen mangler dog klassen fra vingårde på det dybe grus nær floden
Terrunyo carmenère ... 95,-
Block 27 Peumo, Cachapoal, set i 2023 Chile
BEDSTE køb + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 31/12
Meget lav pris på klassisk stor vin på Chile's "nationaldrue" carmenère. Sælges globalt til 250-300 kr.
Meget dyb, intens frugt, balsamisk og kompleks, magtfuld, men fast, lang afrundet. Flot allerede til solid mad (måske endda julemaden!), men nok bedre om 2-3 år.
Vacqueyras "Morel"... 100,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 31/12
Tilbud var 119 for 5 år siden i de gode Irma-dage, så topkøb til 100 (og international pris er 197). Ikke stor, men poleret, middel kraftig, afrundet og pænt lang. 2022 er klassisk grenache. 5* + Ugens bedste af Rydberg i Spritnyt, også 90+p fra James Suckling, Jancis Robinson (og lidt gavmildt ) 95p/Decanter.
Morel var CEO for stjernen Chapoutier, som fik lov at starte sit eget firma med base i det sydlige Rhone. Dvs. vinene er reelt Chapoutier, men til langt mere rimelig pris!
Recioto "terre di Verona" 50cl... 99,-
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 31/12 37,5cl. Er perfekt til ris à l'amande, men ikke på tilbud i sidste uge, suk. Men også perfekt solo eller til en frugttærte. Dette var oprindelig den store vin fra Valpolicella, indtil nogle fandt ud af at gære vinen tør og dermed opfandt Amarone. Druerne tørrer på måtter vinteren overe i stil med Vin de Paille, indtil vinen har potentielt 20+% alkohol. Den gærer til sød rød med 13% alkohol og 60-100 g/restsødme. Vinen er ret sjælden og derfor ofte dyr -typisk 200+ kr for små flasker, så en rigtig god pris.
Roumieu Sauternes, 99 (4*). 375ml. Overdådig ud over alle grænser... Intens aroma med honning og blomst, fed, stærk og ædel sødme (126 g/l) holdt lidt i skak af fin syre (6,3 g/l). En perfekt ledsager til en frugtdessert, men kan klare det meste. Flasken indeholder 4-6 glas, nok til de fleste.
At lave en vin som denne er ekstremt dyrt, så faktisk er prisen for lav. Slottet tilhører familien Guignard, som også ejer Lamothe 2.Cru.