Søg i 1400 opslag:

27/12/2025

Dyrere Champagne, men topkøb fås til 100-200 kr

Champagne må der til, når vi bevæger os ind i 2.kvartal af det 21.århundrede. De fineste bobler er dog blevet dyrere, men der er stadig 4 rigtig gode køb i supermarkederne. 

Hermed de bedste køb i Champagne fra de 9 supermarkedskæder, jeg følger + Nemlig.com. 

Fourrier (149, Rema1000) er bedst til prisen fulgt af 
Comte de Brismand (99 med Lidl+ + køb mindst 400) og 
den noget finere Canard-Duchêne (189 med Coop medlemskort). 

I den billigere afdeling kan også Montaudon (149) og Baron-Fuenté (159,95) anbefales. 

Bedre Champagne er Joseph Perrier (229), Brimoncourt (199,95), Laurent-Perrier (229) samt Canard-Duchene's luksusvin, Charles VII (289). 

Priserne er steget typisk 20 kr siden sidste år, dels pga den højere emballageafgift. Men har også set let stigende priser i andre lande, desværre! Så der er grund til at lede efter god crémant! 

Opslag om crémant, cava og andre bobler samt andre vine følger i løbet af weekenden! 

P.S: De dyre bobler kræver et godt glas, så undgå de høje "flûtes" til fordel for almindelige gode vinglas, som viser den fine aroma fra sin bedste side. 

BEDSTE køb: Comte de Brismand - Philippe Fourrier "Blanc de Noirs" - Canard-Duchene . Joseph Perrier  
GODT køb: Montaudon - Baron-Fuenté - Louis Laurent - Brimoncourt . Laurent-Perrier . Canard-Duchene "Charles VII" - Bissinger rosé
ANDET: Mumm "Cordon Rouge" - Fourrier "Blanc de Blancs" - Mesnil Grand Cru - Jacquart - Cuperly - Moët & Chandon - Bollinger - Piper-Heidsieck Vintage

uge 53-2025

Comte de Brismand... 99,-*

174,50, 99* kun med Lidl+ kupon og køb minimum 400, max 2 fl)

BEDSTE køb + **** (4/5), Lidl kun tirsdag 30/12
Champagne Brut. En rigtig god pris på Champagne lige nu. Nydelig frugt med en lidt alder, middel fyldig og ren i smagen. 
    Brismand laves for Lidl af Burton, del af Lanson, som er ejet af HDC (Heidsieck, Vranken, Pommery mv). Burtin er specialist i billig Champagne. HDC er det næststørste i Champagne efter LVMH (bl.a. Moët & Chandon), og leverer 6-8 gange mere vin end f.eks. Jacquart (inkl. Montaudon og andre mærker), en god del "BOB", dvs. egne mærker til supermarkeder som Lidl, restauranter mv. 
    Huset ejer dog kun 57 hektar vin og må næsten al vin købes udefra. Vinen kan derfor variere, men Lidl synes at få det bedste ud af huset. 

Philippe Fourrier,... 149,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Rema1000, indtil onsdag 31/12
"Blanc de Noirs" Champagne Brut/tør. Fyldig, frugtig, tør -rigtig god til prisen! 100% pinot noir (Blanc de Noirs). Fra privat vingård på 18 hektar ved Barr, en sydlig, isoleret del af Champagne, ikke langt fra Bourgogne. Området er lidt lunere her, jorden knap så kalkrig, men der laves gode vine i en indbydende stil, som mangler raffinementet i den bedste Champagne. 91p/WineEnthusiast for nogle år siden, imponerende til denne pris, som dog er 20 kr dyrere end for et par år siden.
    Fås også som Fourrier Blanc de Blancs, 249 (4*), lidt friskere, men slet ikke merprisen værd. 

Canard-Duchene ... 189,-*

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 31/12 (*medlemstilbud: 209 for andre) 
En let og frisk Champagne uden de store dikkedarer, mere frugtig end dyb, mere gedigen end et vidunder. Men bestemt værd at drikke til apéritif. Ej smagt: en sød demisec.Typisk 89p/WineEnthusiast (2024). 
     Canard-Duchêne er et af de historiske huse i Champagne og har rundet de 150 år. Huset var længe uafhængigt, men blev i 1970erne del af LVMH gruppen (sammen med bl.a. Moët, Veuve Clicquot og Ruinart). I 2003 blev mærket solgt til Alain Thiénot, som siden overtog Joseph PerrierVåbenskjoldet på etiketten optræder med tilladelse fra den russiske zar, som i 1800-tallet købte vin af familien Canard

Montaudon ... 149,-

GODT køb + *** (3/5)Bilka og Netto indtil onsdag 31/12

Champagne Brut eller Demisec. Montaudon gør ingen fortræd -tør, ret let og frisk, nydelig frugt, lidt ung og kort, en ægte party-Champagne på godt og ondt. Jeg elsker etiketten med det store, iøjnefaldende "M" mere end selve Champagnen. I dag er Montaudon nok ret tæt på storebror Jacquart.

    Jeg er slet ikke så begejstret som Gilbert & Gaillard (88p/i 2019), mens en engelsk guide finder den et godt køb i Tesco til £ 25 (200 kr). Fås også som sød Demi-Sec, god til kransekage. 

Champagne Baron-Fuenté... 159,95

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil onsdag 31/12

Brut eller 1/2sec. En Champagne hentet i Charly ved Marne floden ganske tæt på Paris. 60% pinot meunier + noir og chardonnay lagret 3 år. Ikke smagt de senere år, men husker en nydelig ret tør brut med let æbleagtig aroma og ganske fyldig smag. Bestemt ikke top, men ren og godt køb. 
    I 1967 ægte Gabriel Baron (velkendt familie på egnen) en Dolorès Fuenté og forenede 2 vingårde -ialt 35 hektar, som suppleres med andre 35 hektar.  

 

Champagne Louis Laurent .... 179,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 31/12
En letbenet partyvin, men noterer, at den fik 5*/6 af Rydberg (12/23). Så vent en nydelig vin med positiv aroma, middel fylde og ren smag. 

    Vinen laves af Chaudron, et ret lille hus i Vaudemanges med base på vingård i Verzenay Grand Cru. De fleste druer hentes dog udefra. 

Bissinger Rosé Brut... 179,-*

GODT køb + **** (4/5), Lidl, indtil onssdag 31.12.

*: med Lidl+ app. En pink Champagne til rimelig pris! Fin sart farve, fint brus med små bobler, herlig duft af røde frugter, tør, men ikke så det støver, ret let, god eftersmag. Fik forrige år 88p/Decanter.
      Jeg har altid kaldt vinen "Bisse" -rigtig mange Champagne huse har kælenavne -Bolinger er Bolly, Jacquart er Jack og Bonnaire er Bonny! Det sære ved Bisse er, at der er præcis 0 ansatte i dette hus, der har en omsætning (2018) på knap 2 milliarder kr! De løber sgu stærkt, de ansatte. 
Årsagen er banal -Bisse er et mærke fra firmaet Heidsieck Monopole, som igen ejes af Vranken-Pommery, som i dag er det næststørste hus i Champagne (efter Moët, men foran Lanson og Laurent-Perrier). Fra samme hus kommer også Comte de Brismand (øverst). 

      Huset ledes af Paul-Francois Vranken, som assisteres af datteren Nathalie Vranken (foto), som officielt er leder af Bissinger.

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil onsdag 31/12
En god Champagne i en kommerciel, enkel stil med god frugt og afrundet smag med fine syrer. Slet ikke top, men til prisen nok en af de bedste. Har i 2024/25 fået omkring 90p/100 (af WIneEnthusiast og JamesSuckling) -de ældre tapninger fik marginalt mere (omkring 91-92p). 
    For et par år siden var vinen i top, men frygter, at huset ikke helt kan holde standarden i en tid, altid et problem for et ungt hus -og Brimoncourt er nok det eneste rigtigt seriøse hus åbnet i en menneskealder i Champagne, som domineres af 3-4 huse.   
    Undtagen Brimoncourt, der solgte sin første Champagne i 2014... efter 60 års tornerosesøvn. 
    Alexandre Cornot er født i Reims, men familien mere våben end vin. Alexandre blev efter en tid i flåden en rig skatteadvokat i Paris. Men sagde op for at forfølge en drøm om kunst -et år hos Christie's i New York. Tilbage til Paris og endnu en kunstauktion. 
    I 2007 bad en ven ham om at hjælpe et nødlidende trykkeri i Ay Champagne. Han sagde ja og brugte de næste 5-6 år -midt under finanskrisen. Trykkeriet blev solgt videre, men Alexandre beholdt bygningen, et 1800-tals industrihal designet af Eiffel, i dag hovedkvarter for Brimoncourt. 
    Han købte selve mærket i 2008, og den første årgang blev lavet i 2009. Resten er historie. 
    Udstyret er flot, men han har også erfaring fra mange års Champagne etiketter + hvad folk køber på auktion!    

Champagne Joseph Perrier...  229,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 31/12 

Brut/tør eller DemiSec/sød. Den normale Brut har indbydende aroma, ren og sprød, -afrundet af 7 g/l restsødme. Rydberg i stor Champagne-smagning for et par år siden"Grønne æbler i duft. Let, frisk champagne. Vellavet med en pæn mousse. Frugtig afslutning."        Joseph Perrier er ofte lige så god som navnefælle Perrier-Jouet og Laurent-Perrier i en indbydende, let stil.
    Foto: Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I årrække var det ejet af storebror Laurent-Perrier.
    I dag ejes huset af Alain Thiénot, også ejer af Canard-Duchêne (som importeres af søsteren Coop) og et par firmaer i Bordeaux. Joseph Perrier sælges som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria! 

Laurent-Perrier "la cuvée"... 229,-

GODT køb + **** (4/5), Rema1000, indtil onsdag 31/12

Brut/tør. En klassisk Champagne med positiv aroma, god længde og fint brus -lidt mere vægt end letvægterne Joseph Perrier eller Mesnil, men med samme elegance.  "LP" er historisk et af de store mærker og med Bollinger et af de bedste af de private, store huse. Ejer også bl.a. Salon. 
    Ikke helt Bollinger, men for mig i en højere liga end Canard, Perriere, Moët og Mumm. Ikke smagt de sidste par år. Kritikerne er ikke enige -nye (2025) giver 91p/100 (Gismondi og Suckling) til 88p/Parker. 
Fås også som demisec (sød). 

Canard-Duchêne "Charles VII"... 289,- 

Grande Cuvée Blanc de Blancs, Blanc de Noirs, Rosé

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 31.12.
Søger du en fancy flaske, er Charles VII egnet. Den blev kreeret som modsvar til Dom Pérignon i 1968, da huset fyldte 100 år. Vinene er udvalgt med omhu og lagret med bundfald mere end 4 år før degorgering. Jeg har med glæde drukket den fyldige "Noirs" på sort pinot lavet som hvidvin. Rigtig god, mens andre vil foretrække den elegante Blanc de Blancs. Godt køb, ikke topkøb. 

Mumm "Cordon Rouge".... 249,95

**** (4/5), Meny, indtil onsdag 31/12

Huset er som Laurent et af de historiske Grandes Marques, som efter nogle hastige ejerskifter, bl.a. Seagram's, Allied-Domecq og kapitalfond, i de seneste 10-12 år har været ejet af Pernod-Ricard, som generelt er en garant for kvalitet. Spectator giver vinen 90p/100 med pæne ord som sprød og mineralsk samt lidt pære i aroma. Lyder godt! 

Le Mesnil Grand Cru Blanc de Blancs... 259,-

**** (4/5), Føtex, indtil onsdag 31/12

Noget dyrere end tidligere, men godt køb til denne pris. Let, ganske elegant, god frugt, lidt fersk, måske, men fint brus og middel længde. Andre er mere tilfredse, f.eks. 6*/Jyll.Posten, 90p/AndreasLarsson.

    En nydelig vin fra lille kooperativ i le Mesnil, Grand Cru chardonnay, men mangler lidt i at være i top -en god apéritif Champagne. 

Jacquart "Mosaïque"... 229,-

*** (3/5), Føtex, indtil onsdag 31/12 (219 i Føtex)

God Champagne, men var lidt skuffet sidste år, som også Rydberg (12/22), der kun gav vinen 88p/100. Til prisen forlanger vi mere! Stadig lidt raffinement, elegance og længde. Fint brus, pæn aroma, let, middellang, vis elegance og ren eftersmag med beskeden dosage (9 g/l restsødme). 

      Jacquart er et af de store kooperativer i Champagne, og Mosaïque hentyder til den mosaik af vine, der indgår i vinen (fra 60 af Champagnes 150 crus). 40% chardonnay, 60% pinot (meunier og noir), på flaske 3 år med 25% ældre reserve vin. For mig er Jacquart på niveau med vinen fra de store huse, på godt og ondt.

ANDET: 
Albert Lebrun Premier Cru, v6: 219,95 (4*, Nemlig.com), er mærke fra Rapeneau, mest kendt for BOB (egne mærker i supermarkedet). Ganske god, men lidt for dyr. Fra samme kælder som -og måske identisk med- G.H.Martell (359,95). 
Cuperly brut + demisec, 229 (3-4*, Meny), nydelig Champagne, men lidt dyr -i Meny er Brimoncourt bedste køb sammen med Baron-Fuenté. 
Montaudon rosé + Blanc de Noirs, 239 (3-4*), Føtex, kun smagt BdN (hvid af sorte druer) til fest og ikke begejstret. Nydelig, men næppe prisen værd. Har heller ikke helt tillid til rosé.  
Moët & Chandon brut/sød, 299 (4*), Superbrugsen/Kvickly, Føtex/Bilka -Verdens mest solgte Champagne, så pr definition ikke top -og ikke 300 værd. Men slet ikke ringe, nydelig letbenet mainstream. 
Bollinger Special Cuvée, 369 (5*), -en af de bedste, for nogle dén bedste basis Champagne, en klasse eller tre over Moët, marginalt bedre end Clicquot og Canard. Mere fylde uden excesser, mere alder og længde. God nok til James Bond, så også god nok til mig -dyr, men prisen værd. 93p/Revue du Vin. 
Piper-Heidsieck Vintage, 425 (5*), fra særligt godt år, måske 2018 (90+p/Parker, 93p/Spectator), en klassisk flot Champagne i en elegant stil.