Søg i 1400 opslag:

12/12/2025

Barolo & Co, Chianti i top og god Chile til bundpris!

Herlig Barolo & Co til lav pris, superb Chianti helt i top  og en rød Rhone, som må være tæt på idealet til en juleand.  

Superbrugsen og Kvickly har (lige som Bilka) sat alle julesejl til for at få vores lagre fyldt til den lange Jul. Mange gode tilbud, hvor en 24 sider brochure (indtil 23/12) er kombineret med ugens tilbud (18/12). 

    Dette er del 1 (af 2), som byder på bl.a. latterlig pris på Casillero del Diablo fra Chile -som er god- samt den superflotte Vacqueyras "Morel" (100) fra Rhone, en ret perfekt julevin!  

    Fra Italien en god Ripasso "Pagus Bisano" (50) og topkøb fra Sarotto, dvs. bl.a. Barolo (100), Barbaresco Riserva (129) og en ny Nebbiolo Langhe (69), som kunne være topkøb.

    En rosé Aix Provence  GM (59) til lav pris -kan være god til julefrokost samt en overraskende flot Burmester 10 år Port (99). Plus en masse god whisky til priser under toldfri! 

    Del 2 følger, når jeg har fået nærlæst alle tilbud! 

BEDSTE køb: Casillero del Diablo rød/hvid/rosé - Ripasso "Pagus Bisano" - Chianti Classico "Ser Lapo" Riserva - Barolo "Sarotto" -Barbaresco Riserva "Celti" - Vacqueyras "Morel" - Aix Provence "GM" Rosé - Vacqueyras "Morel" - Burmester 10 år Port - Johnie Walker 12 år whisky - Chivas 12 år whisky - Talisker 10 år malt - Dalwhinnie 15 år malt - Faustino V Reserva 
GODT køb: Nebbiolo Langhe Sarotto - Primitivo PavoNero - Prosecco "Barocco" - Brachetto "Suagna" - Ricarico Prestige Puglia - OPI rød/hvid/rosé - Appassimento "Veronia
ANDRE: Barbera superiore Sarotto - Old Pulteney "Harbour" malt whisky - Faustino V hvid/rosé - Lamothe de Haux Bordeaux 

uge 51-2025

Casillero del Diablo rød/hvid/rosé... 35,- 

rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, Chile

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/12

Meget kvalitet til (næsten) ingen penge! Rød cabernet har fylde, frugt og en rund, men stadig fast smag med rimelig friskhed med fast eftersmag. 2023 får 91p/Tim Atkin og 90p/JamesSuckling. 
    Måske er carmenère (guldmedalje) og merlot ikke i samme klasse, men merlot (sølvmedalje) har til gengæld blødhed uden meget grønt i næsen.. Kender ikke aktuelle år, men helt sikkert topkøb til 35!

    De hvide  er af samme klasse -tørre, friske og rene, uden eg i smagen -chardonnay har fået 88-90p/100 af lokale Descorchados, som også den hvide sauvignon, som må være svær at slå til denne pris (og så tappes 12.000.000 fl. i 2023 med 90p/Descorchados!)! 

Ripasso "Pagus Bisano"... 50,-

Valpolicella superiore, Italien

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/12

Ren frugt mere end sødme, god fylde med kun snert af krydderi. Egentlig bliver jeg imponeret over amarone, men det varer kort -så faktisk kan jeg egentlig bedre lide ripasso. Her "eftergærer" den unge, ret lette Valpolicella med amarone kvaset og giver vinen mere fylde og frugt.

    Vinen ligner nok Falasco (49 i 365), og er hentet i samme kooperativ, som godt nok ikke ligger i det fine Classico, men i Valpantena, en række bakker lige nord for smukke Verona, som i reglen anses for lige så godt.  

Ser Lapo Chianti Classico Riserva... 100,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 23/12

Sølle 100 kr er tæt på fund til prisen for vin, der globalt koster 200 kr! Tilbud har været 129 det sidste år eller to, så ikke smagt for nylig og skal ned og hente en flaske! 

Vinen har med rette været anset for en af de fineste Chianti vine i en elegant, forfinet stil. Vinen kommer fra familiens originale Castello Fonterutoli, som markis Mazzei har ejet siden 1435. 
   Ser Lapo er stamfader til markiserne og var den første, som på skrift brugte ordet "Chianti vin" i dokument dateret 16. december 1398. 
    En dåbsattest for Chianti, kan man sige! Og dette kan kaldes den originale Chianti! 
    I dag ses den unge 2022, som har p.t. har fået 92p/Falstaff og hele  94p/JamesSuckling: "Rich and deep with smoky tones, leather, black cherries and a lot of dominant fresh flowers such as violets and roses. Sweet fruit on the palate with crisp, integrated acidity and a relatively light frame of chalky tannins. Medium-bodied with good length. Drink or hold".

    Forgængerne 2020 og 2021 fik begge 93p/Parker, også imponerende. Vingården har 3 røde stjerner i Gambero Rosso efter mindst 30 3 glas-vine.  

Barolo "Roberto Sarotto"... 100,-

Barbaresco Riserva "Celti"... 129,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 23/12

Begge vine er rigtig gode, klassisk nebbiolo med fylde og duft (og markant mere behagelige end mange af de dyre!). 

Roberto Sarotto er ganske godt familiehus med domæne på 50 hektar i regionen (foto). Jeg ved Barolo-fans kan lide den. 

    Barolo set i 2020 og 21 (med 5* + godt køb fra Rydberg), mens 2019 fik 92p/WineReview. Stadig umiskendelig nebbiolo, dvs. masser af lyse bær i næsen, middel fylde, pænt lang, som slutter med druens arketypiske tørre tannin.

    Barbaresco Riserva er fra udvalgte Crus og får længere tid i eg og flaske. Den fine 2019 ses i dag, indbydende bouquet med alder og dybde, men uden stor længde. 2019 fik 95p/TastingPanel (voldsomt), mens 2018 og 19 fik 90p/WIneEnthusiast. 2018 fik 5* + godt køb fra Rydberg i Ekstrabladet og 4*/5 fra Skovenberg i Vinbladet.  

Nebbiolo "Sarotto", Langhe... 69,-

2024. GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 23/12

Barbera superiore "Sarotto", Asti... 79,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 23/12
Den nye, unge Nebbiolo er en "junior-Barolo" med mindre eg og ret sen høst. Ganske fyldig og stærk (14,5%), med duft af skovbund og krydderi. Magtfuld og afrundet med god tannin til sidst. Madvin -og måske bedste køb. 
    Den dyrere Barbera er lagret 2 år før salg og er meget fyldig, med begyndende bouquet og lang smag. En pleaser, men med kvalitet. 

Primitivo "PavoNero" , kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299. Manduria DOP, Syditalien

GODT køb + *** (3/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/12

Behøver slet ikke være bedre end de andre zinfandel/primitivo vine fra Puglia, men der stilles lidt større krav til denne vin, hvor Manduria er kerneområdet. Virker tør, kraftig, med god frugt.  

Vacqueyras "Morel"... 100,-

BEDSTE køb  + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 23/12
Tilbud var 119 for 4 år siden i Irma-dagene, så topkøb til 100 (og international pris er 197). Ikke stor, men poleret, middel kraftig, afrundet og pænt lang. 

    Måske bedre end middelgod 'Neuf, men bestemt ikke Vacqueyras i top, fordi Chapoutier køber al vin og druer udefra, da de ikke har domæne her. 
    2022 er dog flot klassisk grenache. 5* + Ugens bedste af Rydberg i Spritnyt, også 90+p fra James Suckling, Jancis Robinson (og lidt gavmildt ) 95p/Decanter. 
    Morel var CEO for stjernen Chapoutier, som fik lov at starte sit eget firma med base i det sydlige Rhone. Dvs. vinene er reelt Chapoutier, men til langt mere rimelig pris! 

Aix Provence "G.M." rosé ... 59,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/12

Prisen er sat lidt ned, så her har du et godt alternativ til øl og snaps til julefrokosten! En nydelig rosé med diskret frugt, tør, middelfyldig og ren smag. Ville nok være endog bedre med skruelåg. For mig mindst lige så god som mange dyre fancy flasker fra Provence og omegn.  

Prosecco "Barocco"... 59,-

Brachetto "Suagna" rød spumante... 59,-

GODT køb + *** (3/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/12
God Prosecco med fint brus, duft af æbler, let frisk og rimeligt sprød med kun lille sødme til sidst. 90% prosecco (glera), 10% chardonnay. Nydes solo eller med Limoncello, Aperol, Campari osv. 
    Brachetto er en sjov rød, sød spumante med rig bærduft og fyldig, sød smag, balanceret af boblerne. Herlig til ris à l'amande eller som velkomstdrik. 

Burmester 10 år Port... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 23/12 (i gaverør)

Jeg har langt om længe fået smagt denne Port, og jeg er omvendt -smuk tawny, rig bouquet med tydelig alder, bær, middel fylde, smuk lang smag -meget imponerende til 99! 
    Den har allerede fået 5* af Vinbladet, Rydberg/Spritnyt og Vinavisen samt Vin&Co (Brugsens eget vinmagasin) 
    Burmester startede i London 1750, men blev først rigtig kendt, da Johann Wilhelm Burmester overtog det i 1834. Jeg solgte en masse Burmester i 1980erne. 
    Siden gik det lidt ned ad bakke, men for nogle år siden blev huset overtaget af banken NGC's Sogevinus, som har øget både kvalitet og salg. Banken ejer også bl.a. Barros, Feist, Hutcheson, Cálem og Kopke, og lur mig, om ikke vinene ligner hinanden til forveksling...? 

Chivas 12 år whisky... 149,- 
Johnie Walker 12 år Black Label... 149,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 23/12

Hvorfor skal du betale 200-250 kr for en rom lagret 4-7 år (Solera 15 eller 23), når du til så lav pris kan få en whisky lagret hele 12 år (og som i forvejen er meget dyrere at lave)? Det hænger slet ikke sammen. 
    Johnie Walker er min favorit, mens mange vil foretrække den blidere Chivas. Pris tæt på eller lavere end toldfri.

Old Pulteney Single Malt "Harbour"... 199,-

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 23/12

En ret lys blid whisky med kun en snert jod og salt fra destilleri tæt på Vesterhavet. Formentlig kun lagret 5-7 år. Ejet af Inver House, i dag med ejere fra Thailand! 
    Singleton 12 år i Bilka er bedre køb, mens Dalwhinnie 15 år er en klasse over dem begge! 

Dalwhinnie 15 år Single Malt 43%... 249,-

Talisker 10 år Single Malt 45,8%... 249,-

BEDSTE køb + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 23/12

To af de bedste whisky køb i Danmark til priser ofte under toldfri. Den 15-årige Dalwhinnie er trods 43% en perfekt begynder Malt med indbydende duft med blid røg og frugt, afrundet og lang uden skarpe kanter efter hele 15 års lagring i træ. Set på webben til 449 kr og i Tyskland til 400 -så 249 er en rigtig god pris. 
    Nærmest latterligt billig sammenlignet med den fancy Monkey Shoulder (249, 3*), et mix af malt, næppe fra bedste destilleri og næppe lagret 10 år! 
    Den stærke Talisker anses med rette for en en af de fineste malts med lidt jod, tang og tørv takket være beliggenheden på øen Skye ud for Skotlands nordkyst. Men den er blidere end mange og har lille sødme, der gør den akceptabel også for os andre! 

ANDRE:
Ricarico "Prestige" Puglia, 49 (3* + godt køb), flot udstyr, men simpel midtvægter med sødmefuld duft og en rimeligt tør smag. Ikke en vin, der gør Irma ære!
OPI rød/hvid, 55 (3* + godt køb), afrundet, kultiveret argentiner med lidt eg, lillebror til Mascota (som kunne fås til samme pris for 1-2 uger siden). Men stadig godt køb. 
Faustino V Rioja Reserva59 (4* + bedste køb) -flot rød med konstant gode ratings, som jeg så på familieferien i València (€ 13,50 = 100 kr). Måske er CUNE (59 i sidste uge) bedre, og Baron de Ley (50 i Føtex/Bilka) bedre køb. Hvid og rosé er også gode.  
Lamothe de Haux Bordeaux, 59 (3*), god Bordeaux fra dansk-ejet slot. Men når du kan få ok Bordeaux til 40 og god Médoc mv til 70, er pris/kvalitet ok, desværre ikke mere. 
Appassimento "Veronia", 35 (2* + godt køb), er slet ikke min smag med sin påtrængende styrke og sødme. Men formentlig meget lig Capolavaro's Appassimento, og den er jo populær -og til 35 kr er prisen meget lav.