Flot Bordeaux til næsten ingen penge og herlig vin fra Sydafrika og New Zealand + gode bobler og ikke mindst en herlig 10 år gammel Cognac. Brugsen kan det hele i denne uge.
Dette er del 2 (af 2) af ugens tilbud i Superbrugsen og Kvickly. Del 1 kan læses her, bl.a. om Valiano's fine Single Cru Chianti Classico (100) samt de fine CUNE Riojas.
Jeg har efterlyst topkøb fra Bordeaux i Brugsen (og mere endnu, når jeg ser den fine Laroque i Føtex!), men er dog godt tilfreds med ugens 3 fine bud.
Måske især Moines Grand Cru (89), selvom mange nok vil foretrække Caronne Sainte Gemme (95), som ikke kun er nabo til 3. og 4.Cru i St.Julien, men fra 2022 også er del af 4.Cru. Lidt trist, men et godt køb er også værd at tage med! Cap l'Ousteau (69) kan også anbefales.
Spier's meget fine Private Collection fås i både rød og hvid (49,83 v6) og koster i andre lande pænt over 100, men for mig er Yealands fine hvide sauvignon (55) endog et bedre køb.
Er du til stærke drikke i denne juletid, er Combeau XO Cognac (199) nærmest et fund til prisen. Men Brugsen er igen meget svær at slå i uge 50!
uge 50-2025
Moines Grand Cru St Emilion... 89,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil torsdag 11/12
2022. For en rigtig god Grand Cru er denne pris ekstremt lav. Set til 150 kr -i Frankrig. 2022 er en rigtig god årgang. En fyldig vin med god frugt præget af merlot (90%) og afrundet ganske lang smag. God nu for sin unge frugt, som bliver til bouquet med 4-6 år på flaske. Moines er et ganske godt slot, ejet af familien Pauty, som jeg kender fra en gammel favorit, La Grace Dieu, som jeg husker fra Løgismose's tidlige dage, da Lene Grønlykke udvalgte vinene og skrev (lange) tekster, som jeg ærligt talt var ret misundelig på! Slottet ligger på vejen mod St Emilion i område mest præget af Cru Classé slotte. La Grace Dieu er et stednavn, så 6-8 slotte har Grace Dieu som del af navnet. Ejer Pauty holder af lavt udbytte og stor omhu i kælderen. En del af vinen (50% oplyses det) er lagret i små egefade.
2022. For en rigtig god Grand Cru er denne pris ekstremt lav. Set til 150 kr -i Frankrig. 2022 er en rigtig god årgang.
Caronne Sainte-Gemme... 95,-
2021 Haut-Médoc FrankrigBEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11/12Jeg solgte vinen i 80erne til 100 kr. så stærk kandidat til årets hidtil bedste køb fra Bordeaux, med Moines Grand Cru herover som rival.
Slottet er historisk kandidat til 5.Cru med naboer som Gruaud-Larose (2.Cru), Lagrange (3.Cru) og La Tour-Carnet 4.Cru, som i 2022 købte slottet, så i dag er markerne opgraderet til 4.Cru! 2021 er næsten ren cabernet, da den blødgørende merlot gik tabt på en frostklar forårsmorgen. En fast, kraftig vin med overdådig frugt, god længde, som slutter med mærkbar tannin, I dag kan vinen nydes for sin frugt, men den lukker ned og vil kræve 6-8+ år for at modne til en vin med mere karakter end charme. Men til gengæld en rig bouquet efter 10 år. Stoler på den efter at have fulgt slot og vin i 50 år. Vinen deler kritikerne -91-92p/Suckling og 91p/InsideBordeaux, men blot 84p/WineCellarInsider. Alle tre pålidelige kritkere.
Og en lærerig historie om familien Borie, der omkring 1900 købte Caronne. Sønnerne solgte deres halvpart til en onkel og købte først Batailley (5.Cru) og siden Ducru Beaucaillou (2.Cru).
Begge slotte med vin, meget dyrere end Caronne, så jeg forstår hvis ejer Nony-Borie er lidt misundelig på sine mere velhavende naboer!
Slottet er historisk kandidat til 5.Cru med naboer som Gruaud-Larose (2.Cru), Lagrange (3.Cru) og La Tour-Carnet 4.Cru, som i 2022 købte slottet, så i dag er markerne opgraderet til 4.Cru!
Og en lærerig historie om familien Borie, der omkring 1900 købte Caronne. Sønnerne solgte deres halvpart til en onkel og købte først Batailley (5.Cru) og siden Ducru Beaucaillou (2.Cru).
Begge slotte med vin, meget dyrere end Caronne, så jeg forstår hvis ejer Nony-Borie er lidt misundelig på sine mere velhavende naboer!
Cap l'Ousteau Haut-Médoc... 69,-
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11/12
2021. Dyb farve, herlig bærduft, middel fylde, fast, ganske elegant og lang -giv den luft i glas. Vinen lukker ned snart, men vil få bouquet ved 3-4 år mere på flaske. Feminalisée's guldmedalje.
2021. Dyb farve, herlig bærduft, middel fylde, fast, ganske elegant og lang -giv den luft i glas. Vinen lukker ned snart, men vil få bouquet ved 3-4 år mere på flaske. Feminalisée's guldmedalje.
Det charmerende lille slot ligger i hjertet af Médoc på fint grus nær floden nær Lamarque mellem Margaux, Moulis og St Julien.
Det ejes af GCF, der har overladt ledelsen til den begavede danske Merete Løwig-Larsen, ex-vinmager på Belgrave 5.Cru.
Merete er af midtjysk æt, men har boet i Médoc det meste af sit liv og leder lang række slotte for GCF -bl.a. Lestage-Simon, Cartillon, German Marbuzet, Fortune i Margaux og andre. Samt datterens l'Escurac.

Private Collection rød/hvid, kr/fl v6: 49,83
6 fl: 299, Spier rød Pinotage eller Shiraz, hvid chenin blanc eller chardonnay, Western Cape, Sydafrika
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11/12
Et superkøb til denne pris, normal- og globalpris er 120-130 kr. Kun smagt en ganske dejlig hvid chenin, simpel, men ren og frisk, og den blommeagtige pinotage, som er frugtig, krydret og blød. Jancis Robinson har givet 90p til ældre chardonnay. Spier er en af de ældste vingårde -1692- blot 30 år efter, at de første vinstokke blev plantet i Sydafrika. Den ligger i det fine Stellenbosch tæt på Cape Town, men henter vinen i hele Western Cape, hvoraf druerne fra Coastal (inkl. Stellenbosch, Darling mv) bruges til de bedre vine. Spier's Private Collection er egentlig familiens kunstsamling, en af de store i Sydafrika, hvoraf mere end 1000 kan ses på hotellet. Men navnet bruges også den fineste "normale" cuvée.
Brugsen har i mange år været en af Spier's vigtigste kunder. Denne vin er tappet på vingården.
Yealands sauvignon blanc... 55,-
2024 Marlborough New Zealand
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/12
Uden sammenligning det bedste tilbud på hvid sauvignon. Anerkendte Jancis Robinson gav 89p/100 til både 2023 og 2024, som også fik sølvmedalje på det ansete Marlborough wine show.
En vin med klassisk hyld, citrus og frisk græs, god fylde og friskhed, pæn længde, sprødhed. Voldsom i aroma, men holder lige balancen. Chefvinmager er Natalie Christensen, valgt som årets hvidvinsvinmager af International Wine Challenge i London 2023. Hun har en bachelor i bl.a. klassisk musik og master i psykologi, før hun startede med vinen. Hun er tiptipoldebarn af en af de danskere, som fulgte med grundlovsfader og statsminister Monrads fodspor efter nederlaget i 1864 til New Zealand, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke. Vinen er lillebror til enkeltmarksvinen s1, vinder i 2023 på IW Challenge's sauvignon smagning foran 20 topvine. "A really solid option for those looking for a classy Sauvignon Blanc that has everything in balance. The grass and hay aromas are in tune with bright gooseberry and greengage, followed by charming notes of preserved lemon. There's a driving line of acidity yet still a mellow softness to the finish." -Jancis Robinson.
Diablo rød/hvid... 65,-
Rød cabernet-sauvignon eller Red Blend "666", hvid sauvignon eller chardonnay, Chile
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11/12
Sort humor! En sort cab eller en rød "Dark" til Mørkets Fyrste. En djævelsk attraktiv vin, selvom du i længden bliver træt af den lidt fedladne stil. Og normalprisen (169,95) er uhyrligt høj.
Dark "666" syrah-malbec er lagret 6 måneder, 6 uger, 6 dage -666 = djævelens tal! Dybt farvet, intens aroma af sød moden, krydret frugt; fløjlsagtig, kraftig, afrundet, men med let mineralsk note -djævelsk attraktiv, men trættende i længden. 2022 fik 5*/6 og 88p af Rydberg i Ekstrabladet.
Den sorte cab fik også ros af Rydberg (årg. 2021) som også ældre årgange. Jeg vil kalde den superkommerciel på den gode måde, men ikke just topkøb.
Den hvide sauvignon får ros af Rydberg (om 2022): "Hyldeblomst i duften. Sprød med en flot intensitet af stikkelsbær, citrus og blomster i smagen. Meget ekspressiv med en sprød afslutning".
Fås også som hvid Chardonnay "Golden", som er lagret på æg-formede beholdere af stål og cement. Med sin lille sødme ikke en vin, jeg vil bruge penge på, men den fik dog 5*/6 af Rydberg (årg. 2023).

Crémant "Dulong" ... 65,-
brut hvid og rosé (tør) eller demi-sec (sød), Bordeaux
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 11/12
Formentlig identisk med Calvet i Føtex -men stadig godt køb. Rosé er ren og ligefrem, fint brus, nydelig ren aroma, lidt dosage (restsødme) trækker ned for mig, (men gør andre glade!), den tørre brut er ok, nydeligt brus, ren aroma, måske lidt kort (druerne er cabernet og semillon), god syre og pæn eftersmag. God allrounder, så til prisen skal jeg ikke klage -og det gør studenterne næppe heller!
Rosé er ren og ligefrem, fint brus, nydelig ren aroma, lidt dosage (restsødme) trækker ned for mig, (men gør andre glade!), den tørre brut er ok, nydeligt brus, ren aroma, måske lidt kort (druerne er cabernet og semillon), god syre og pæn eftersmag. God allrounder, så til prisen skal jeg ikke klage -og det gør studenterne næppe heller!
Champagne Joseph Perrier... 239,-
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11/12
Brut/tør eller DemiSec/sød. Den normale Brut har indbydende aroma, ren og sprød, -afrundet af 7 g/l restsødme. Rydberg i stor Champagne-smagning for et par år siden: "Grønne æbler i duft. Let, frisk champagne. Vellavet med en pæn mousse. Frugtig afslutning." Joseph Perrier er ofte lige så god som navnefælle Perrier-Jouet og Laurent-Perrier i en indbydende, let stil.
Foto: Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I årrække var det ejet af storebror Laurent-Perrier.
I dag ejes huset af Alain Thiénot, også ejer af Canard-Duchêne (som importeres af søsteren Coop) og et par firmaer i Bordeaux. Joseph Perrier sælges som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria!