Jeg bør vel ikke undre mig over, at alle 4 discount kæder tilbyder Ripasso i denne uge -vinen er med sin rige bærduft og bløde fylde egnet til både and og gris!
Min favorit er Ripasso "Falasco" (49), for mig det bedste køb. Og måske også bedste vin. Den har fået godt 90p/100 af kræsne kendere -og koster forresten det dobbelte på vingården. Du kan læse om vinen her! Kæden har eget opslag, da tilbud allerede udløber onsdag.
Ripasso "Villa Borghetti" (55 i Rema1000) er tæt på i kvalitet. Kæden har også en rigtig god Xavier Rhone (55), som også ere perfekt til julemaden.
Ripasso "Lidl" (59) er dyrest, for mig marginalt mindre interessant end Falasco (49). Lidl har desværre givet de fleste vinpriser et hop de seneste år, desværre! Deres Amarone (99) er dog rigtig godt køb. Kæden henter den i samme kælder, GIV (alias Bolla, Lamberti mv).
Netto's Ripasso "le Arche" (49) er letbenet, behagelig snarere end koncentreret. Netto har et par vine af større interesse, bl.a. spanske Mucho Más (45), hvor den røde er rigtig god som også Pago Fuentecojo Ribera del Duero (85), fra særlig vingård.
Til sidst billig snaps og (for) dyr Portvin.
BEDSTE køb: Xavier Cotes Rhone - Amarone Classico "Lidl" - Mucho Más rød/hvid/brus - Faustino I Gran Reserva
GODT køb: Ripasso "Villa Borghetti" - Ripasso Classico superiore "Lidl" - Ripasso "Arche" - Pago Fuentecojo Ribera Duero - Aalborg rød akvavit - Linie aquavit - Barolo "Gemma" - Champagne "le Mesnil" - Chivas 12 år whisky
ANDRE: Barolo "Lidl" - Brunello "Lidl" - Løgismose 10 år Port - Tanunda rød/hvid
Xavier Côtes du Rhône... 55,-
Har mødt Xavier Vignon, men sært nok aldrig smagt vinene. Han kommer fra det kølige Picardiet i Nordfrankrig, men har arbejdet over halvdelen af sit liv i Rhone dalen.
Han er ønolog for mange vingårde og laver et væld af vine (også vin i Tyrkiet) i mange stilarter. Bl.a. 5 udgaver af almindelig Rhone!
Denne hører til den klassiske "normale" Rhone med 85% grenache + syrah og mourvèdre. Måske hans bedste køb. Vent en magtfuld, meget frugtig vin med masser af urter og peber. En ældre årgang fik 91p/JamesSuckling.
Ripasso "Villa Borghetti"... 55,-
2022. Pasqua er ikke det store sus, men god for discount! F.eks. denne ripasso, som i Rema1000 sælges som Villa Borghetti. Den almindelige Bardolino er simpel og god, men Valpolicella Ripasso'en er mere seriøs, en rund kraftig vin i typisk Valpolicella stil med pæn fylde og frugtig næse.
Ripasso Classico "Lidl"... 59,-Valpolicella Superiore.
GODT køb + **** (4/5), Lidl, søndag-lørdag 14-20/12
Denne vin smagte jeg flere gange, da den blev tappet for Lidl af det gode kooperativ i Negrar -fyldig, rig frugt, blød. I dag er vinen tappet af giganten GIV, dvs vinen ligner nok Santi og Lamberti, dvs i den lettere ende. Men ikke smagt i ny tapning.
Amarone "Lidl" Classico... 99,-Valpolicella .
BEDSTE køb + **** (4/5), Lidl, søndag-lørdag 14-20/12
Også amaronen smagte jeg et par gange, da den blev tappet for Lidl af det gode kooperativ i Negrar. Som den gode RIpasso tappes den i dag af giganten GIV, dvs vinen ligner nok Santi, Bolla og Lamberti, dvs i den lettere ende. Stadig får vinen ros af gode kritikere.
Mucho Más ... 45,-*
Rød, hvid, rosé og brus, med Netto+ app (andre betaler 50)
BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 19/12
Sparkling får som Prosecco brus på tryktank -ikke som Cava inde i flasken- men er ganske velsmagende med god frugt, friskhed og balance. Ikke tør (restsødme 14 g/l), men heller ikke sød. Druer omtrent lige dele chardonnay og viura/macabeo.
Den røde glæder mig ved rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Druen er tempranillo + lidt syrah + lidt eg. Excellent køb. Den hvide laves på druerne verdejo, sauvignon + lidt chardonnay, som får en kold gæring og 2.3 måneder "sur lie". Forbavsende frisk med god aroma, tør, middel fylde -flot for vin fra så varmt et område.
Ripasso "le Arche" ... 49,-
GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 19/12
Ville være rigtig godt køb, hvis du ikke kunne gå i 365 efter Falesco og få Pagus Bisano i Brugsen, begge for mig en klasse over den absolut respektable Arche. Stadig ganske ok, en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en ganske lille restsødme, så den ikke generer.
Pago de Fuentecojo Ribera del Duero... 85,-
GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 19/12
Vent en mørk, magtfuld vin med rig frugt, god længde -måske lidt poleret. Lokale Peñin gav 90p/100 til 2020, som også fik 89p/Rydberg: "Mørk og intens i smagen med sorte bær, mocca, peber og toastnoter. En meget ligefrem fyldig med fin krydret afslutning" (godt køb 12/24).
Felix Solis søger som andre giganter at få sig et ry for andet den billigvin, de lever af..
Nyeste skud på stammen er fra særlig vinmark -Pago- nær kælderen i Olmedilla de Roa midt i Ribera del Duero. Druen er tempranillo, og vinen får 14 måneder i egefad (fransk og amerikansk). Huset ejer 70 hektar vin, som bruges til denne vin.
Vent en mørk, magtfuld vin med rig frugt, god længde -måske lidt poleret. Lokale Peñin gav 90p/100 til 2020, som også fik 89p/Rydberg: "Mørk og intens i smagen med sorte bær, mocca, peber og toastnoter. En meget ligefrem fyldig med fin krydret afslutning" (godt køb 12/24).
Felix Solis søger som andre giganter at få sig et ry for andet den billigvin, de lever af..
Nyeste skud på stammen er fra særlig vinmark -Pago- nær kælderen i Olmedilla de Roa midt i Ribera del Duero. Druen er tempranillo, og vinen får 14 måneder i egefad (fransk og amerikansk). Huset ejer 70 hektar vin, som bruges til denne vin.









