Søg i 1400 opslag:

01/01/2026

Discount: god boykot-vin, men ellers...

SUMO Nab er en dejlig riesling med sprød friskhed og god frugt, som er perfekt til en nem boykot af den orange sprællemand. 

Men ellers en meget spæd start på 2026 i de danske discount kæder. 

365 byder på den gode Sumo Man (45) samt en ok hvid Chardonnay "Collection" (45) og Primitivo "Alfredo" (45).

    Netto byder på en pålidelig gode Montgras "de Vine" rød/hvid/rosé fra Chile. 45 er god pris, men husker priser ned til 33 (for billig!) sidste år. Amerikanske Wild Life (50) kan også nydes, selvom især den hvide kan være lidt vel sød. 

    Rema1000 har ikke vintilbud i uge 1, mens Lidl lægger blidt ud med alkoholfri spansk vin (29). .  

BEDSTE køb: Sumo Man riesling + pinot gris
GODT køb: Chardonnay "Collection" - Alfredo Primitivo - Montgras "de Vine" rød/hvid/rosé - Wold Life rød/hvid 
ANDRE: Zinfandel "Notte Nera Leone" -  Løgismose 2,25 liter box rød/hvid/rosé - 1 Appassimento - My Way rød/hvid - Gallo rød/moscato - Alkoholfri Lidl

uge 01/02-2026


Sumo Man... 45,-

2024 hvid riesling eller pinot gris, Tyskland

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 7/1

Tyske Sumo Man er et europæisk alternativ til Kung Fu Girl fra the Donald's USA.  Du sparer tilmed mange penge, da Kung Fu Girl i reglen koster op mod 100 kr! 
    Tilmed er den amerikanske ikke tappet i vinhus Over There, men af alle steder i Finland, hvor den multinationale gigant Constellation tilfældigvis har et tapperi. Mens Sumo er fra Rhinen i Tyskland og tappet samme sted.
    Skal vi nørde lidt, så hylder den amerikanske Kung Fu Kina -ikke vor bedste ven- mens den mere fredelige tyske Sumo hylder Japan, som (fortsat) er vores gode ven! 
     Sumo Man koster € 12 (90 dkk) i Finland (som ofte har lave priser), dvs et  topkøb til 45. 
    Sumo Man er fra  Rheinhessen, groet i køligere klima, så du får en mere mineralsk vin. 
    Vent en lys, aromatisk vin med meget frugt (ananas, fersken), let til middel krop og lille sødme (15g/l), som balanceres af frisk syre. Sumo er rigtig god til asiatiske kungfu/sumo retter fra karry over soya til sushi! 

    Sumo Man pinot gris (39, 3*) har jeg desværre ikke smagt. Håber den er til den tørre side, men slet ikke sikker. 
    Bl.a. Sumo Cat riesling (set til op mod 100) er tæt på, måske endda samme vin. 

Chardonnay "la Collection" grande reserve... 45,-

GODT køb + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 7/1

Flot udstyret sydfransk hvid, som vil please de fleste. Pæn aroma, meget enkel også i smag, som har pæn lille syre, der ikke generer, afrundet af næsten umærkelig restsødme (4 g/l). 

Zinfandel "Leone".... 45,-

*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 7/1

Har ikke brugt penge på "Notte Nera Leone", men den anbefales af Vinavisen, der lægger vægt på en vin, man "ikke skal forholde sig til". Dvs. ret anonym fyldig vin, ikke ren sødsuppe, rimeligt tør zinfandel/amarone type med lidt balance. 

    Og fra Italien, ikke USA, selvom druen er zinfandel (= primitivo). Tappet i Danmark. 

Primitivo "Alfredo" .... 45,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 7/1

Har en smule mere tillid til denne vin, selvom den ikke har skruelåg. Formentlig en lidt mere tør, ikke så voldsom i alkohol og tappet i Italien. Men vent ikke det store.



MontGras "De Vine" rød/hvid/rosé... 45,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, fra fredag 2/1-9/1 

”De Vine” er en særdeles god dagligvin til lav pris. Men klassen under Quatro, Amaral og især Antu, som du vil se i Føtex og Bilka.
Hvid chardonnay er rigtig god i en enkel, sprød og ren stil (2024: 89p/Gilbert&Gaillard), men hvid sauvignon er tør, ret sprød, noget hyld pg bær i næsen, tæt på New Zealand. Forgænger 2022 fik 88p/Spritnyt. 
    Der er stort udvalg af rød, hvor cabernet mig er bedst med carmenère fast og kraftig, god madvin -alle vinene får 88-90p af kræsne smagere år efter år. 

Danmark har været med Montgras fra starten

Montgras er tæt på lilleput i forhold til de store huse som Concha & Toro (inkl. Cono Sur), Santa Carolina og Santa Rita. Men stadig et stort vinhus med 900 hektar fordelt på 5 vingårde og en årlig produktion på 12 millioner flasker. 
    Huset er grundlagt 1993 af brødrene Eduardo & Hernán Gras, som stadig er ejer, mens Adolfo Hurtado er daglig leder og vinmager. Blot 4 år efter starter kom den første ordre fra Danmark, som således har været en vigtig kunde i snart 30 år -faktisk firmaets vigtigste kunde, da vinene sælges i alle Sallings kæder, Føtex, Bilka og Netto.

Wild Life riesling eller syrah... 50,-

Riesling, rød Syrah og pink, Washington, USA (tappet i Danmark)

GODT køb + *** (3/5), Netto, fra fredag 2/1-9/1 , Føtex, indtil torsdag 15/1

Fra Washington nord for California. Der er vådt og blæsende i Seattle, men tørt og ørkenagtigt i det indre af landet. Den hvide riesling er rigtig god til prisen, åben frugt, middel fylde, god syre skjult af lille sødme
    Den røde syrah er mere kommerciel (dvs lille sødme), ikke i klasse med den hvide. Fyldig, krydret, men pæn bærduft. 


ANDRE: 
Løgismose rød/hvid/rosé 225cl box, 99 (3*, Netto), tør, ret, frugtig god basisvin fra Sydfrankrig. Ikke smagt, men ganske ok køb, men (= 33 kr/75cl) ikke topkøb. Synes det er voldsomt meget med tappehane, box, pose osv til så lille mængde! 
1 Uno appassimento  rød/hvid, 45 (2*, Netto), kun smagt rød én gang, tung vin med krydderi og lille sødme, ikke min smag. Har ikke lyst til at smagt hvid eller rosé. 
My Way rød/hvis, 50 (2*, Netto, til omtrent samme pris i Føtex og Bilka), ikke min vej og næppe heller Sinatras. Californisk basisvin i den mere anonyme, vulgære ende. 
Gallo merlot, 49 (2*, 365discount), ikke en rød California, du vil savne. Jævnt anonym, men kun smagt én gang. Fås også som sød moscato hvid og rosé, men her foretrækker jeg Tuborg squash. 
Alkoholfri rød/hvid/brus, 29 (1-2*, Lidl), ikke købt og ikke anbefalet.  Fra Spanien, men vistnok tappet i Tyskland.