Søg i 1400 opslag:

30/01/2026

Meny: klassisk moden Bordeaux + herlig Rhone og riesling

For mig er gammel vin ofte lidt tung og fad i det, men der er én vin, jeg sjældent kan få for gammel -en klassisk Bordeaux, som La Tour de By. Takket være ret køligt klima er vinen ofte bedst efter 10-12 år på flaske! 

Meny tilbyder La Tour de By til blot 100 kr, og det er et topkøb, selv i "lille" år som 2012. 

    Der er også 2 gode tyske riesling vine, den pålidelige Peter & Peter (v2: 55), som også fås som ok rød pinot noir, samt den finere Eberbach (v3 70), en rigtig god pris. 

    Endelig en lækker Rhone Gigondas (129,95) fra Olivier & Lafont, som har fået høje karakterer af gode kritikere. Også en god pris på Terra Twins (70 v3) fra California. 

BEDSTE køb: La Tour de By 2012 - Eberbach riesling trocken - Gigondas "Olivier & Lafont" 
GODT køb: Peter & Peter rød/hvid - Terra Twins rød/hvid - Crémant "Louis Bresson" - Primitivo "Massereia Trajone" - Faustino I Rioja Gran Reserva "75" - Victoria Haut-Médoc - Fernet Branca 
ANDRE køb: Nebbiolo "Natale Verga" - Campet Ste Marie rød/hvid/rosé - Ligny Bourgogne chardonnay - Glenfiddich 12 år malt whisky - Tofterup Ribera de Duero crianza

uge 06-2026

La Tour de By, Médoc... 99,95

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny

2012 Cru Bourgeois Supérieur. Kun set på shop.Meny, men du vil nok også se den ofte i Meny. 
Senest smagt i 2014, hvor den ikke imponerede! Men Bordeaux overrasker ofte, og den tørre tannin er modnet efter 10-12 år på flaske og skabt en smuk bouquet. Ikke en charmer, men masser af karakter.     

"5*.Moden næse med solbærnoter. Meget klassisk men står overraskende efter 13 år. Meget frisk stadig præget af frugten med lette tertiære noter i baggrunden. Medium koncentration og smagen er ikke så lang men det der er smager godt." -DinVinguide/Rydberg. 
    Tour de By er et af topslottene i den nordlige, knap så ansete del af Médoc og blev for en generation siden solgt til pris ikke langt fra 5.Cru.
    Slottet er også medlem af Union des Grands Crus, en forening mest for Crus Classés og klassificeret 2003 som Cru Bourgeois Superieur. 
    Slottet er ret unikt ved at være et af få i Médoc, der fik lov at fortsætte med at sælges med "La" foran Tour trods trusler om sagsanlæg fra 1.Cru Latour. Vinen havde båret dette navn i 150 år! 
    Selve slottet ligger på dybt grus tæt på floden og er opført 1876. Det har navn efter et prominent lille tårn ved siden af (foto). Det blev i 1965 købt af 3 venner, der var vendt hjem til Frankrig fra Tunis. I dag er familien Pagès eneejer.  

Eberbach riesling, kr/fl v3: 70,-

3 fl: 210. trocken 2023 Staatsweinkellerei Rheingau Tyskland 

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 5/2

Har ikke smagt denne riesling, men ser, at den sælges i Tyskland til 10,9€ (= 84 kr, Hawesko) og får ros af kunderne. 

    En tør, meget frugtig, sprød og mineralsk hvid, som rundes af lillebitte sødme til sidst. Nydes ung. 
    Vinen sælges som Eberbach -uden kloster- og uden VDP kapsel, dvs ikke domæne vin. Druerne kan være købt udefra, men Eberbach har meget stort domæne, og jeg vil tro, at en stor del er fra eget domæne.
    Kloster Eberbach blev oprettet 1116 (med vin til at sikre det daglige brød) af Augustinerordenen på Rhinens højre bred.  Kloster Eberbach ejer i dag stadig det største domæne i Rheingau og den lille sydlige nabo Hessische Bergstrasse. Domænet ejer nogle af de bedste vinbjerge i Rheingau og Tyskland. 

Peter & Peter rød/hvid, kr/fl v2: 55,-

2 fl: 110. Riesling Trocken eller Feinherb "Steillagen", Pinot Noir rød Pfalz, Tyskland

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 5/2

Hvid riesling fra Mosel's skriferskråninger: "Steillage"
    Feinherb, dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og nydelig syre, Trocken er tør uden at overdrive, kun lille snert af grønt, dvs umodne druer, men stadig mere end drikbar og et rigtig godt køb. Senest smagt i 2025. 
    Rød pinot fra det lune Pfalz er pæn uden at være prangende, med typisk hindbæraroma og tør, blød, pænt lang smag, lidt fersk, måske. 5* + godt køb i Ekstrabladet. Smagt i 2024. 
    Peter & Peter er husvine ved den store Mosel musikfestival med en lang række koncerter i juli og august langs hele Mosel. 
      Vinene laves af ZGM (Zimmermann-Graeff-Rudolf Müller) i Zell, et af Tysklands største vinhuse, som for nylig blev købt af giganten GCF fra Alsace
    Garvede læsere vil kende den hyggelige by Zell fra "Schwarze Katz", men i dag leder man i reglen forgæves efter en sort kat! (foto). 

Terra Twins rød/hvid, kr/fl v3: 70,-

3 fl: 210. Pinot noir eller Chardonnay, California

GODT køb + *** (3/5), shop.Menyindtil torsdag 5/2

En god pris på mærke fra Lange Twins i det lune Lodi øst for San Francisco. Har kun smagt Lange Twins etiketten (fra Rema1000), men de ligner nok hinanden. En god pris for California vine. Savner dog den gode zinfandel. 

    Den røde er meget sympatisk og nydes helt ung, mens den har sin kirsebær/krydderi aroma, middel fylde og pæne længde. Med anden etiket fik 2021 -for gavmildt- 91p/WineEnthusiast. Den hvide bør nydes ung (check årgang) og er fedladen chardonnay uden svinkeærinder. 

Gigondas "Olivier & Lafont"... 129,95

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Menyindtil torsdag 5/2

Flot grenache (70%), hvor de 15% alkohol er godt skjult under masser af urter og krydderi. Kender ikke aktuel årgang, men 2023 fik 95p/JamesSuckling, 2022, 93p/JamesSuckling og 2020 fik 91p/JamesSuckling og 6*/6 i Vinbladet som månedens bedste køb. Jeg vil nyde den inden for 1-3 år. 

    Olivier & Bernard er vinmagere med base i Lirac, som arbejder med mest mindre vinbønder. Generelt meget frugtige, tilgængelige vine. Denne lagrer et år i cement. 

Crémant "Louis Bresson"... 69,95

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 5/2

Bordeaux Brut/demisec. Denne har også fået 10 kr op siden sidste år, men stadig godt køb. Mærket er et (af mange) fra Dulong-Calvet (GCF), som leverer til de fleste kæder. Pæn etiket, vinen typisk meget frugtig (cabernet, semillon), ren og tør med rimelig længde, men uden elegancen fra Champagne eller Crémant fra Bourgogne. Men en flot etiket! 

Primitivo di Manduria, kr/fl v2: 55,-

2 fl: 210, Masseria Trajone, Italien

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 5/2

Endnu en gammel Irma vin i Meny (og kun lidt dyrere end i Irma!). En regulær fyldig vin med krydret frugt og blød eftersmag, som heldigvis kn har meget lille sødme
    Vinen kommer fra Femar ved Rom, som i dag ledes af 3.generation af familien Mergè, som i Danmark er mere kendt for Puglia vin end vin fra egnen omkring Rom. I Danmark bl.a. Epicuro og Z-Zinfandel i Brugsen. 

Nebbiolo "Natale Verga"... 84,95
*** (3/5), Meny, indtil torsdag 5/2
Dyrere end SanSilvestro's nebbiolo og måske bedre. Natale Verga har flotte etiket og udstyr! Det har et gigantisk firma råd til. Personligt vil jeg gå med SanSilvestro (ofte tilbud 60). 
    Vent en mørk vin med god frugt, solid fylde med markant syre. En anden cuvée har fået omkring 90p/JamesSuckling i nyere årgange. 
    Natale Verga ejer lille vingård i Barolo, solgt under navnet Colli Rosso. Verga bor langt fra Barolo ca. 20 km nord for Milano (ret tæt på Seveso, kendt fra Hoffmann-la Roche's gigantiske udslip af det meget giftige dioxin i 1976). 
    Det meste af husets salg er billig dagligvin, solgt under utal af navne og etiketter (alle flotte). Huset har lager på 55 mill. liter og tapper 25.000 fl/time. 

Faustino I Rioja Gran Reserva "75"... 110,-

GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 5/2

Vinen ser anderledes (og måske pænere?) ud, men er nok identisk med den normale Faustino I -med særetiket til Julio Faustino Martinez ' 75 års fødselsdag. Altid topkøb til 100-110 kr. Kom i marts hjem fra Spanien, hvor jeg så den i både restaurant (225 kr) og supermarked (Corte Inglès, 150 kr) samt i spansk webbutik til samme pris. Årgang kan være 2012 (93p/JamesSuckling) eller en yngre 2014. 
      Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 12 år
      Vinen er lavet af tempranillo + små mængder graciano og mazuelo og lagret 11 måneder i fransk eg og 14 i amerikansk eg før tapning og siden et par år på flaske. Meget bedre end brunello'er og amaroner i denne prisklasse. 


Victoria Haut-Médoc... 84,95

Set i 2020, Cru Bourgeois

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 5/2

Foretrækker La TOur de By længere oppe, som har elegancen fra cabernet på grus. Victoria har historisk leveret vin med mere tannin end charme, men den rige ejer Richard har forbedret vinene i nyere årgange, som laves af den dygtige Clauzel med råd fra den celebre Eric Boissenot

    Så vent en vin med masser af frugt, god fylde, fast og tør, men med lidt frugt og fedme i smagen, som lover godt for 4-5 år på flaske. Den mangler dog klassen fra vingårde på det dybe grus nær floden 

    Kender ikke aktuel årgang, men kan se, at 2020 har fået 90p/JamesSuckling og 2022 89p fra samme ex-redaktør af WineSpectator. 

Fernet Branca eller Menta... 115,- 

GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 5/2

En rigtig vintervarme til en undtagelsesvis iskold vinter! 
     Fernet er en klassisk 39% bitter -eller måske (som Arn Bitter og Von Oosten) slet ikke alkohol, men medicin! Den bruges til -ja, som onklen siger i "Terkel i Knibe": "Man kan ikke fiske ål uden Fernet Branca!". 

      Den laves siden 1845 af Branca i Milano af 27 urter og skal være god mod menstruationssmerter, kolera og tømmermænd -hvad de ved i San Francisco, som drikker mest af det bitre stads pr indbygger. Branca laver en masse andre alkoholer, bl.a. en brandy, som dog aldrig har imponeret mig. Men et besøg på fabrikken (gratis) er en omvej værd.  

    Den kræver tilvænning, men er (som den endnu mere sjældne grønne Chartreuse) en vaskeægte kultdrik til dig, der med på noderne.  

    Den blidere Menta har smag af pebermynte og chokolade. Den holder kun 28%, så Meny tjener nok lidt mere på den! Både Fernet og Menta bruges i mange cocktails, Menta bl.a. til at give et kick til en grasshopper. 92p/WineEnthusiast (2019). Godt køb, da prisen er ofte op mod 150. 

ANDRE køb: 
Campet Ste Marie rød/hvid/rosé, kr/fl v6. 58,33 (3* + godt køb), endnu en serie vine fra LGI, som laver store mængder god dagligvin med flot udstyr. Men vil nok gå med den gamle Irma vin, Dissenay i Brugsen (50), som er tappet i samme kælder. 
Glenfiddich 12 år malt whisky, 259,95 (4*), naturligvis et bedre køb end Diplomativo Reserva rom til  samme pris (næppe lagret mere end 5-6 år). Men når Brugsen samtidig tilbyder naboen Singleton 12 år (199), blegner denne pris. Glenfiddich har æren af at have gjort single malt til en populær drik, så hatten af for den. 
Tofterup Ribera del Duero crianza tempranillo, 110 (4*), en rigtig god vin i en kraftig, men afrundet kommerciel stil. Men du kan få bedre vin til prisen. 

Bourgogne "M de Ligny"84,95 (3*), endnu et mærke fra giganten GCF (Martenot i Føtex, Moillard i Brugsen) og 20++ andre navne! Har ikke smagt denne vin, men med mellemrum smagt med andre etiketter gennem de seneste 10-15 år. Vent en tør, letbenet, rimeligt frisk og ren hvid chardonnay.