Søg i 1400 opslag:

09/03/2025

Uge 11: 18 vinkøb fra 28 til 159 kr

En rigtig spændende uge med en herlig spanier til blot 28 kr -hvid som rød- og så er den økologisk oveni. 

Næsten bedre køb -men højere pris- er dog Spaniens Gran Coronas cabernet (59), som er en 50 år yngre udgave af vinen, der i Vinolympiaden slog Latour 1970! 

Endnu sjovere er Yealands formidable "Single Block" sauvignon vine (79). 

Uge 11 byder på 18 udvalgte vinkøb ud af 104 registrerede vintilbud -mindre end sidste uge, desværre. 

    I denne uge svigtede Salling kæden med færre tilbud -kun 4 er med, fordelt på Føtex, Bilka og Netto. Meny havde hele 4 tilbud med, mens Superbrugsen og Kvickly endnu engang triumferer med 10 vinkøb (og flere burde have været med!). 

Der blev i denne uge ikke plads til tilbud fra 365discount, Rema1000 og Lidl. 

Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.

7 vinkøb under 50,-

Rock & Roots organic ... 28,-

rød tempranillo, hvid verdejo/sauvignon, Spanien

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 14/3

Endnu en vin fra det pålidelige, meget store Felix Solis hus i Mancha. Ikke så god som Kingpin, men superpris, absolut drikbar og tilmed økologisk. Vent en ung frugtig rød med lille fylde og snert syre og hvid med god frugt og rustik eftersmag. Men utroligt lav pris for vin tappet i hjemlandet! 

Fuoco rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 33,17

6 fl. 199, Torre de Lancia, Puglia, Italien
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/3
Mere ok "bread-and-butter" end spændende vin. Og et superkøb, selvom "normalprisen" (79,95) er helt hen i vejret. 
    Den røde er nok bedst -rund, krydret fylde- men den hvide (trebbiano og chardonnay) er ganske frisk for vin fra Italiens hede hæl, mens rosé vinen er gennemsnitsvare, men dog tør! 
    Botter har jeg haft den ære at besøge. Huset er fra 1928 og ligger nær Treviso. De begyndte at sælge på flaske i 50erne, eksportere i 60erne. Kort efter Danmarks entré i EU blev Irma en kunde (til 200 cl basisvin), og lige siden har Coop købt vin her, ret imponerende! I dag eksporteres 90% af produktionen, og den er stor. 

Hardy's VR, rød/hvid... 35,-

** (2/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/3

Forvent ikke topvin, men prisen er meget lav, så godt køb! 
    Simple fyldige basisvine fra hårdt drevne, knastørre vinmarker, der steger i det hede Riverland -og vine du normalt får i 2 liter box. Men bedre på glasflaske. Vinene er tørre, men mangler karakter, rød shiraz og cab har lidt marmeladeagtig frugt, som tiltaler en del (ikke mig). Hvid helt ok. VR står for Varietal Range, dvs. vin af én drue. 

Hans Baer riesling trocken... 39,- 

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/3

Rheinhessen Tyskland. Fra giganthus, så jeg føler den er en smule "fabrikeret" med en snert restsødme trods etikettens "trocken". Men ganske frisk, rent og frugtig, så godt køb til prisen. Baer er et mærke fra GCF i Alsace, som har en kælder ved Bingen i Tyskland.  2022 fik bronzemedalje på IWC. 

El Maestro rød/hvid... 40,-

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/3

Ligner til forveksling den lidt dyrere KingPin i Føtex. Fra Felix Solis, et af Spaniens 2 største huse. Den røde er mørk, ganske fyldig, afrundet vin med krydret frugt og pænt lang smag med en smule mineralitet til sidst. Laves på druen tempranillo med lidt syrah, og vinen lagrer sur lie med lidt egechips før tapning. 

    Den hvide laves på lokale verdejo med lidt sauvignon og chardonnay. Lagring sur lie. Overdådig frugt, tør, lidt friskhed, kun lille præg af varmt klima -rigtig god til prisen. 


Tanunda "Triathlon"... 45,-*

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 13/3 

*: med Føtex+ app, pris er 50 uden

Rød grenache-blend eller cabernet-blend, tør rosé, hvid chardonnay, Australia

Tanunda's dansktappede dagligvin er banal. Den røde Triathlon er dyrere (dog ikke i dag) og bedre.  Blend af 3 druer (som antydet af navnet Triathlon) -én baseret på grenache, én med cabernet-dominans:
    Rød cabernet-shiraz-merlotMørkere i farve -cabernet fornægter sig ikke- en snert mere fylde og lidt dybere tone i næsen og lidt mere struktur.
    Fås også som tør rosé og hvid chardonnay (ikke smagt). 
    Tanunda var ejet af Seppelt (del af Treasury) og et imponerende hus i Barossa. Det blev lukket og stod tomt i 5 år, indtil John Geber købte det.  


Silvano Piacentini rød/hvid..... 50,-

rød Ripasso Valpolicella eller hvid Soave Classico, Italien 

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 13/3
Jeg kan egentlig bedre lide den rødemiddelfyldige, frugtige ripasso end Silvano's svulmende Rubens'agtige amaroner. Ripasso er god til både risotto og en gullasach -server kælderkold. 
    Årgang er 2022, som jeg ikke har smagt, men mon ikke den ligner den absolut drikbare 2019?  
    Den hvide Soave er slet ikke i top, men tør, ren og neutral, pæn syre, ganske frisk -helt ok Classico. 

8 vinkøb 50-70,-

Rob's Range Coonawarra, kr/fl v2: 50,-
2 fl: 100, Cabernet sauvignon "Terra Rossa", Australia (aftappet i Danmark)
*** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 13/3 

Det fine Coonawarra er et gudsforladt, fladt område langt syd for Adelaide, men kan levere fine vine være den fine Terra Rossa jord + køligt klima takket være nærhed til havet -så helt anden profil end de lidt vamle vine fra det hede Riverland. Vine fuld af frugt og fylde. 
    Denne vin fik i uge 9/2024 89p + godt køb af Rydberg: "Solmodne solbær i duft og smag. En klassisk oversøisk cabernet med masser af varme, krydderier og vaniljenoter. Ikke så dyb men det der er fungerer.

Gran Coronas cabernet-sauvignon... 59,-

2020 Reserva Catalunya Spanien
BEDSTE køb + **** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/3

Nærmest en foræring -jeg købte den til 79 -på tilbud- i februar (og global pris er 150).  

      En 50 år yngre udgave af den første Gran Coronas -1970- som vandt  Gault-Millau's vinøse Olympiade, foran Latour 1970.

    Mørk, fyldig, pænt lang, afrundet smag med god frugt, lidt urt og krydderi. Vinen laves af cabernet-sauvignon (85-90%) + og tempranillo (10-15%) lagret 12 måneder i små egefade, 30% ny. 

      Gran Coronas 1970 kom fra unge vinstokke i Mas La Plana. Vinen kostede 35 kr (den almindelige Coronas 22!), mens Latour stod til 200.  I dag sælges Mas La Plana under eget navn og er meget dyrere (500-600) og kan slet ikke måle sig med Latour (som er dyrere endnu!). 
    Gran Coronas laves stadig af cabernet fra Mas La Plana, men det meste af vinen er nok hentet udefra. 

Fuentespina Crianza... 59,-

Ribera del Duero, Spanien 
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/3


Lidt af en foræring (købte den på tilbud i februar -til 89).  En rigtig god Ribera, der for mig lige mangler det sidste... God næse med bær og krydderi, magtfuld, afrundet med pæn længde. 100% tempranillo, 12 måneder i små egefade og 2 år på flaske. 2021 fik 89p/Peñin, mens 2020 fik 91p/Peñin og 5* + godt køb af Rydberg. 
      Fuentespina er et stort hus i Ribera, ejet af familien Avelino Vegas. De virker nærmest som kooperativ og får deres druer fra mindre avlere med ialt 600 hektar omkring Aranda del Duero. 

La Baume rød merlot, hvid viognier... 59,- 

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/3

Den hvide "Elisabeth" har pæn del af den rette rige viognier aroma, god friskhed og sprød tørhed. 2021 fik 89p/100 af geniale Jancis Robinson. 

    Den røde merlot er nydelig uden at sprælle for meget, åben næse med hindbær, bær og krydderi, afrundet med solid fylde, styrke (14%), lidt dybde, drikbar nu. 
   Vinene forener det blide i Californien og Australien med den rene frugt, som du sjældent ser i oversøisk vin i denne prisklasse. 
    La Baume var i 1880 en af regionens største vingårde. Siden var Baume ejet af  australske Hardy's, før det i 2003 blev købt af Joseph Helfrich. Han har tjent formuer på bl.a. konsumvin som JP Chenet, men sikrer nu sit eftermæle ved at lave god vin på egne vingårde som la Baume. 


Recougne Bordeaux ...  59,95

Superieur, Frankrig

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 13/3

Skræmmende lav pris for flot 2019 med 91p/WineEnthusiast, men uanset år er vinen mørk, kraftig og fast, men aldrig hård, præget af moden merlot, rig parfume og god længde. Klassisk madvin! 
    Flot efter 2 år for primær frugt. Så lukker vinen ned for duft, men åbner  igen efter 5-8 år til en smuk bouquet. Vinen kan leve i 20 år. 
      En stor vingård ejet af familien Milhade i Fronsac lidt nord for det fine Mayne-Vieil, dvs. heller ikke langt fra Pomerol. Men en kommunegrænse gør, at vinen kun er ”Bordeaux”, ikke Fronsac. 

Olivier & Lafont Rhone... 59,95

rød og hvid Cotes du Rhone Frankrig

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 13/3

Rød grenache (5%) + mourvèdre og syrah -mørk, intens aroma, fyldig, men egentlig afrundet og pænt lang. Smage egefri, og eg vil også være synd! Set i 2022. En ældre årgang fik 5* og bedste køb af Rolf Madsen i Berlingske. 

       Hvid på viognier (+ lidt clairette og grenache) -meget frugtig, tør, præcis, ganske elegant -herlig vin til en salat. Nydes ung. Til 60 kr er begge rigtig gode køb!  
    Olivier & Lafont er begge ønologer for flere domæner, men har deres eget firma i Lirac, som tapper vin især fra de vingårde, hvor de også giver råd. De gør det godt synes jeg.

Crémant Moillard... 69,- 

Bourgogne. Hvid brut eller demi-sec, rosé Brut

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/3

Nok samme crémant som Martenot (20 kr dyrere i Bilka) og Maison, også dyrere i Meny. Men når du tænkere på prisen på Bourgogne, så glæder du dig over, at boblerne herfra er så lave i pris! 
    Rosé er god, tør, fyldig og ren, mens den hvide fik 89p/WineEnthusiast i dec.2021 og 6*/6 af AOV (12/20) med ordene: "Nektarin og litchee, fyldig rund og behagelig mousse. Fin afstemt syrebalance af lime. Et ganske let mineralsk præg der giver vinen lidt klasse." I dag har vinen fået årgang -set i 2023.

Spier "Private Collection" rød/hvid... 69,-

Rød Pinotage eller Shirazhvid chenin blanc eller chardonnay, Western Cape, Sydafrika

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/3

En klasse eller to over Spier's normale Signature osv og ville være superkøb, hvis samme Coop ikke havde solgt dem til 50 kr (v køb 6) sidste år. Normalpris -og globalpris- er 120-130 kr. 
    Kun smagt en ganske dejlig hvid chenin, simpel, men ren og frisk, og den blommeagtige pinotage, som er frugtig, krydret og blød. Jancis Robinson har givet 90p til ældre chardonnay. 
      Spier er en ret lille vingård, som dog laver en masse vin, hvor en god del i mange år har fundet vej til Brugsen.

3 vinkøb over 70,-

Yealands "Single Block"... 79,-

S1 eller L5, hvid sauvignon Awatare New Zealand
BEDSTE køb + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/3

Hvid sauvignon med overdådig aroma af peber, citrus og blomst, fyldig med lidt sprødhed til at balancere den søde frugt
    Fra "Single Block" parceller i Seaview tæt på Stillehavet. De har den vilde aroma, som minder mig om 90erne, da alle udnævnte New Zealand som Verdens sauvignon hovedstad! Men den holder sig lige så den rette side af det vulgære og har en fast syre til at holde den overdådige aroma i skak. 
    S1 er rig og fyldig. Forgænger 2022 blev valgt som Verdens bedste sauvignon på IWC i London. 
    L5 er fra parcel stort set i vandkanten!) har en uforlignelig aroma og er for mig lidt sjovere -ligner ingen anden hvidvin. Snart kommer 2024, som blev valgt til New Zealands bedste sauvignon med 4 trophies.  
    Endnu en imponerende årgang fra Natalie Christensen, gennem 7 år chefvinmager for Yealands' store vingård. Natalie's tiptipoldefar kom i 1872 til New Zealand sammen med 12 andre danske familier ledet af grundlovsfader og statsminsiter DG Monrad (1811-1887). 
    Monrad var skuffet over tabet af Dannevirke, engang grænsen til Tyskland, som den dag i dag ligger i Tyskland -så han kaldte sin nye by netop Dannevirke. Han er iøvrigt stamfader til den afdøde komiker Jan Monrad (1951-2015).  


Amarone Classico Righetti... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 13/3

En amarone for begyndere. Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration -mere svesker end kirsebær! Men er til alt held ikke sød (5,5 g/l). En ekstremt lav pris for vin tappet af hus i Classico -og samme pris som i Bilka for 2 uger siden. 
      Amarone fans rynker på næsen af Righetti, som de mener, har solgt ud af de sande Amarone-idealer. Og sandt er det, at et ret lille hus i dag leverer store mængder Amarone til lav pris (men jeg undrer mig mere over, at Valpolicella er i stand til at sælge så meget amarone!). 

Barolo "Fontanafredda"...  159,-

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/3

Ser stadig 2019 (94p/WineSpectator), men mest den unge 2020, som er en fremragende årgang i Barolo (men dog kun har fået 90p/WineEnthusiast).
    Huset leverer superb Barolo i en klassisk, men nogenlunde tilgængelig stil. Vent en dyb farve (for Barolo), intens aroma af urt, sød frugt og lidt tobak (ved lagring), en tør, ren og præcis smag og balancerede tanniner til at give eftersmag. Egentlig flot sammen med mad, men nok bedst om 6-10+ år.