En herlig kraftig italiener med masser af karakter (og 3 glas i Gambero Rosso) er et af topkøbene i Meny i uge 13.
Men Meny byder også på en herlig Vieux Moulin fra Puisseguin St Emilion (79,95) samt god Ramón Bilbao Edicion Limitada (79,95) samt en række gode basisvine fra Rhone dalen.
Endelig en flot tør hvid August Kesseler Michelmark riesling.
BEDSTE køb: Becco Reale Montepulciano - Vieux Moulin Puisseguin St Emilion - Ramón Bilbao "Limitada" - Reserve de l'Enclave Rhone Villages
GODT køb: Barolo "Valle Ilaria" - August Kesseler "Michelmark" riesling - Grüner Veltliner "Johann Klauss" - Pouilly-Fumé "Bougrier" - Rhone "Reserve Palais" - Rhone by Sabon - Ripasso "Corte Giara" - Pinot Grigio "Castel del Lago" - Rød Aalborg 45%
Becco Reale Montepulciano... 79,95
BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 27/3
Vieux Moulin Puisseguin St Emilion... 79,95
BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 27/3
2019. En gammel kending, som har været solgt i Danmark gennem årtier af ejeren, familien Sublett (et medlem har familie i Danmark). Vinen kommer fra Ch. des Roques.
Årgang 2019 er stadig ung, men en fin frugt (80% merlot) kommer nok op i glas nu, middel fylde, god længde. God til mad, men nok bedre om 3-4 år.
Ramón Bilbao "Edicion Limitada"... 79,95
BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 27/3
Set i 2020, Rioja. Ramon Bilbao har 100 år bag sig, men var i mange år et synonym for billig Rioja. I dag ejes huset af likørgiganten Zamora og leverer ofte spændende vin i store mængder fra 100 hektar ejet + 900 på kontrakt.
"Edicion" er en crianza fra særligt udvalgte fade (ca. 900, dvs. op mod 300.000 fl). Kold maceration og kølig gæring i store egefade, 15 måneder i små fade af fransk eg og ingen filtrering giver en meget frugtig vin med overdådig frugt, medium fylde og ganske lang afrundet smag.
Herlig ung, men god balance. Ren tempranillo fra skråninger omkring Haro. 2020 fik ros af gode kritikere (bl.a. 91p/Peñin og 92p/TimAtkin).
Barolo "Valle Ilaria"... 99,95
GODT køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 27/3
August Kesseler "Michelmark"... 99,95
Riesling trocken Erbach "Erste Lage" Rheingau Tyskland
GODT køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 27/3
Har kun smagt 2020 og 21: En rig, koncentreret tør hvid med lang smag. Det er egentlig ikke barnemord, for selv ung er vinen overlegen i duft og sprød eftersmag -og er endog bedre den følgende aften med nogle asparges.
Kesseler leverer superb rød pinot noir (spätburgunder), men mindst lige så fine riesling-vine. For 100 år siden ejede vingården blot 2,5 hektar, men siden begyndte vingården at vokse, og unde August dækker vingården i dag 33 hektar fra Lorch i vest til Hattenheim og Erbach i øst.
"Erste Lagen" kommer fra nogle af de bedre vinbjerge, som defineret af VDP (Deutsche Prädikatsweingüter, en forening af førende vingårde). Michelmark er ok, men ikke i klasse med "Grosse Lage" som Marcobrunn eller Hohenrain, de bedste skråninger i Erbach.
Kesseler har et stort ry (4* af 5 i Gault-Millau) for både rød pinot (1/3) og hvidvin (2/3). Vingården har siden 1995 været medlem af VDP, en gruppe af Tysklands bedste vingårde, hvis flasker prydes af en vinøs ørn på kapslen.
Grüner Veltliner "Johann Klauss"... 40,-
Tappet ved Mosel i Tyskland, ganske langt fra Donau! Så de kan slet ikke måle sig med hverken Brugsens veltliner fra Weinmacher eller Rema's Sant Thias. En tør basis østriger, vis friskhed og lidt svag aroma, men helt uden den spændstighed og sprøde frugt, som har gjort den grønne veltliner så yndet.
Pouilly Fumé "Bougrier"... 99,95
GODT køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 27/3
Vinene fra Bougrier er en gammel favorit for mig, som solgte dem heftigt i 1980erne. Tiderne skifter, og vinene er marginalt bedre, noget dyrere, men også meget kønnere at se på!
Rhone -gode køb!
GODT køb + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 27/3
Sjovt nok er denne -normalt langt dyrere- Rhone billigere end den letbenede Dauphins IGP (landvin til 49,95). Samme kælder - Rhone Villages "Reserve de l'Enclave".. 59,95
BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 27/3
Lav pris for en Rhone Village. Gror i den nordlige, kølige del af den centrale Rhône dal omkring Valréas. Var i næsten 500 år (1317-1791) en pavelig enklave -del af Pavestaten- inde i Frankrig (en årsag til en del religiøs skepsis i denne egn den dag i dag).
2 vinkøb over 70,-
Rhone by Roger Sabon, kr/fl v 3: 70,-
3 fl: 210. GODT køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 27/3
Roger Sabon er en god vingård i Chateauneuf du Pape, som også ejer jord i Lirac (12 ha) og Rhone (6 hektar) og bordvin. Men denne vin laves i større mængder og er nok baseret på druer hentet hos naboer.
Ikke smagt det sidste par år, men en ekstremt vinkyndig ven i Hørsholm anbefaler den varmt. Og ham stoler jeg på! Vinen har i 2020 fået 14,5p/20 af Revue du Vin. 2021 er lidt køligere år, men vent mere ribs end kirsebær, medium fylde, god frugt (peber og krydderi) og afrundet, middellang smag.
Ripasso "Corte Giara"... 79,95
GODT køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 27/3
Set i 2022. Allegrini som navn står på vin fra familiens over 100 hektar vin, mens Corte Giara hentes fra andre vingårde i regionen. Normalprisen 150 er for høj, men 80 kr er en rigtig god pris.
En klassisk ripasso, som har fået en 2.gæring sammen med kvas fra Amarone før lagring 11 måneder i store fade af kroatisk eg. Ikke smagt, men nok en Allegrini light i en kommerciel stil, fyldig, frugtig og med lille sødme (5 g/l). 2020 fik 5* + godt køb fra Rydberg.
Pinot Grigio "Castel del Lago"... 50,-
Venezie, Italien
GODT køb + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 27/3
Fås til samme pris i Brugsen (indtil 19/4). En let, kommerciel tør hvid, som dog vil begejstre mange -nydelig aroma af blomst og frugt, pæn syre, men ikke for meget. Mere global end italiensk stil, som Ehlers fra Vinbladet skrev om 2022 (86p/100 -pænt langt fra de 98p, som en overentusiastisk italiener gav den!
Typisk for vinene fra Riolite alias den travle vinmager Matteo Bernabei, der er vokset ud af familiens Toscana (Borgo al Passo/Pascolo, Ebrius mv) og nu laver vin i Puglia mod syd såvel som i Veneto (Corte al Passo, Borgo al Pergola og Castel del Lago). Han rejser rundt og laver vinene i mange kældre under væld af etiketter, én til hver importør!
Nitthaus rød/hvid/rosé, kr/fl v2: 72,50
2 fl: 145. Rød pinot noir, rosé, hvid chardonnay eller grüner veltliner.Østrig,
Burgenland er den varmeste del af Østrig og ligger omkring den lavvandede Neusiedl sø en halv times kørsel syd for Wien. Søen er 36 km lang fra nord til syd (hvor en del er i Ungarn). Du kan næsten gå tværs over søen, da den i snit er 1 meter dyb (det dybeste sted er 1,8 meter!). Søen er UNESCO verdensarv og vrimler med fugle. I de mange hyggelige byer omkring søen vrimler det med storkereder, mange beboede om sommeren.
Nitthaus ligger i Gols på søen nordside ikke langt fra Wien. Vingården ledes af Hans og Anita Nitthaus og er mest kendt for rødvin. Meny har solgt husets "sélection" i mange år, som ikke er fra egne marker, men lavet af druer købt hos andre i området.