Baron de Ley's Rioja reserva er en af (flere) årsager til, at jeg ikke helt har opgivet Føtex. Den er civiliseret på den finest tænkelige måde, indbydende, velklædt frugt, fløjlsagtig med tilpas længde og en nobel farve. Civiliseret, ja!
Den kan måske mangle lidt vildskab -men den er godt selskab oven på en trættende sværvægter eller en superstrammer af en Barolo.
Og så er den forresten godt køb som også den lette Bardolino, både i rød og rosé -og en whisky, som engang var et snobbemærke, som nu er blevet fælleseje...
Bedste VIN: -
Baron de Ley, Rioja Reserva... 69,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 8.juliEn flot moderne Rioja med nydelig fylde og indbydende duft med pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men et rigtig godt og sikkert køb. 85% Tempranillo + 10% af den unikke maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske. Set i 2016, men nyeste rating er 2015, der fik 92p/Spectator: "plush texture and ripe flavors, yet it remains graceful through the spicy finish. Plum, currant and fig notes are balanced by licorice and graphite elements, with well-integrated tannins and gentle acidity keeping this balanced. Drink now through 2025. 200,000 cases made". Føtex har også jævnligt tilbud på samme vin i Gran Reserva (typisk godt 90 kr). Egentlig vil jeg lige så gerne have den almindelige reserva, som er måske lidt friskere. Ley er stor bodega i 400-årigt gammelt benediktinerkloster i Alavesa, hvor al vinen kommer fra egne vinmarker, ret sjældent i Rioja.
Patient Cottat "the Pebble" sauvignon blanc... 69,-
**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 8.juliDenne vin kommer fra Cottat -med 2 x T- og ikke Cotat -med ét T- som er topnavnet i Sancerre. Vinen er heller ikke Sancerre. Men druen er samme, fine sauvignon, og vinen er tappet i Sancerre (af Fournier, Føtex' gode leverandør). Druerne er dog meget billigere, for de hentes langs Loire, men uden for det dyre Sancerre. Ganske god, tør, med rig aroma af melon og tropefrugt og sprød friskhed med blid syre. Men til denne ret høje pris ikke helt topkøb, desværre. Fournier er i de senere år vokset fra 5 til 60 hektar vin, men køber også vin og druer fra andre områder, som tappes i hypermoderne nye kældre. Vinen har navn efter Patient Cottat, en guldsmed i 1800-tallets Paris, som elskede Loire dalen og ikke mindst vinene.
Banrock Station Reserve rød/hvid, kr/fl v 6: 36,50
6 fl. 229, Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 8.juliJeg bliver næppe vild med disse vintyper vine, men kvaliteten er god. Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tanniner -kedelig i længden. Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. Kommer fra konsumfirma i den varme Murray River dal. Denne er bedre end de normale.
Le Arche, Bardolino, Garda eller Rossogrande... 39,-
Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 8. juli.
Der er langt mellem lette vine i danske supermarkeder. Derfor roser jeg som regel enhver Bardolino -den røde har knap så fin frugt som de dyre, men er meget behagelig og godt køb. Rosé er ret neutral, men tør og ren, mens den hvide -nu med Garda DOP- også er til den diskrete side, men ren og frisk. Den røde Rossogrande er en let Ripasso-type, egentlig ganske behagelig. Så hvad kan jeg klage over?
Le Arche er et mærke fra PWS, som leverer en stor del af Sallings vine, bl.a. Gemma Barolo. Italiensk for begyndere -i vinudgaven- næppe glødende kærlighed, men en god hverdag!

Porta 6, rød/hvid/rosé... 50,-
En genganger fra Bilka tidligere i juni -hvor du skulle købe 6 for at få denne pris. Berlingske gav den røde 5*, men til lavere pris. Jeg savner lidt dybde og længde i vinen -men den smager rigtig godt, tilpas fylde, rund, bløde tanniner, med indbydende aroma af bær og blomme. Rosé på samme druer ikke smagt. Den hvide er blend med aromatisk moscatel og den fine lokale arinto drue er god, ren og frisk med indbydende frugt.
Vinen kommer fra Vidigal, et af de historiske huse i Portugal, som engang leverede traditionelle vine, dvs. tørre, triste, livløse vine. For godt 20 år siden blev det overtaget af dansk-portugiseren Antonio Mendes Lopes (foto), som gennem 30 år importerede vine i Danmark, bl.a. i Viniportugal i Brøndby, hvor han stadig er bestyrelsesformand. Dette firma er stadig stærk på vine fra Portugal, men har bredt sig til mange andre lande, ikke mindst Frankrig og Spanien (Portugals ærkefjende!). Men firmaet har gode vine, som de mest sælger til danske kæder.
Porta 6 laves i Lisboa området, dvs. nord for hovedstaden, hvor Vidigal ligger. Druerne er castelao (tempranillo i Spanien) og bl.a. touriga nacional.
Føtex tilbyder til samme pris Jamelles rød/hvid/rosé (50, 4*), en serie gode dagligvine fra Sydfrankrig. Ikke poesi men ok håndværd. Slet ikke ueffen, hvis du ikke kan finde andet i Føtex.
Samme kæde tilbyder også lidet interessante vine som Falco Alato zinfandel (6 fl. 299, 3-4*), dansk tappet massevare uden særlig karakter, Stellenhof Sydafrika (39, 3*), ditto, samt Ventoux fra Vidal-Fleury (50, 4*), lidt for dyr, men ok, endnu en middelvin fra Guigal's juniorhus.