Søg i 1300 opslag:

09/07/2021

Pink vin fra flamingoernes Camargue!

Danmark var mange år om at lære at drikke rosé, men i dag nærmer salget af rosé salget af hvid (i Frankrig overhalede rosé hvidvinen for 15 år siden!). Meget passende kan jeg anbefale Listel, pioner for rosé i Frankrig, som kommer fra Camargue'n, hvor vinen gror ved siden af søerne, hvor de lyserøde flamingoer vogter.

Bedste KØB: Listel "grain de gris"Cono Sur Bicicleta rød/hvid/rosé, Gérard Bertrand "Côté de Roses" rød/hvid/rosé. Bedste VIN: - 

2 fl. 110, bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 8. juli
Næppe meget bedre end god rosé til 40-45 kr, men som den første "moderne" rosé får den lige en ekstra *! Vinen er "gris", dvs. grå, den lyse, sarte pink, som siden har bredt sig til næsten al rosé. Druerne er de samme grenache, cinsault og syrah som anden fransk rosé. Ganske frugtig, let, pæn lang smag med god frugt med lidt syre under. Kan nydes solo eller til en frokost i haven ved grill'en. 

      Firmaet Salins de Midi udvinder salt fra Middelhavet, men ejer også store arealer nær Sête og Camargue'n i Rhône deltaet, berømt for flamingoer og vilde heste. I 1883 planter de vin på det magre sand på en af holmene l’Isles de Stel. Og navnet blev hurtigt forkortet til Listel. I dag et kæmpefirma, som laver millioner af flasker af denne vin (plus alle mulige andre i alle mulige farver, med eller uden brus). Men de laver stadig salt også! 


Chile, bedste KØB + ***** (5/5), Meny, Spar og MinKøbmand, indtil 31.juli

Cabernet har nydelig frugt og noget syre på grænsen til det grønne, men stadig en god madvin, rosé har pæn frugt, hvid chardonnay med mere friskhed end mange. 
God dagligvin til en god pris -faktisk billigere ned i grænsehandlen!
      Cono Sur er et stort vinhus, som ejes af giganten Concha y Toro (som fås i Coop!), men drives separat og leverer moderne vine af god kvalitet. Deres mest kendte vin er denne med en cykel på etiketten, som er basisvinen. Jeg har set den i pinot -som er specialitet fra huset (de er Chiles største pinot-producent), som formentlig er samme pris som cabernet'en?



Gérard Bertrand "Côté de Roses"... 79,95

rød pinot noir, hvid chardonnay eller rosé Igp, Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 8.juli

Engang var rosé fra Languedoc en lidt trist affære, men denne viser, at man kan lave store mængder -og god vin. Og så er det en appetitlig flaske, som huset Bertrand nu også bruger til hvid og rød! 
      Smuk laksefarve, indbydende aroma af bær og frugt, ret let, fine syrer, der giver en pænt lang smag. WineEnthusiast gav 2019 91p -lidt voldsomt- andre nøjes med 88 (og generelt lidt lavere rating år for år). 
Den hvide chardonnay er også god, positiv frugt, middel fylde, ren smag med tilpas friskhed til, at den vil være god til en salat. 
Pinot noir er en ny tilføjelse nok skabt efter den store succes med lyserød. Ej smagt, men druerne kommer nok fra det lidt køligere bagland op mod Carcassonne. 

     Gérard Bertrand startede i det små, men er blevet et stort hus, stadig med base på l'Hospitalet i la Clape. Alene af Côté rosé laves 7 millioner flasker! Men standarden er flot.  

the Wanted, rød, hvid, rosé... 49,95

Puglia, zinfandel rød/rosé, chardonnay hvid, *** (3/5), Meny
, indtil torsdag 8.juli. Syditalienske konsumvine, som vel egentlig hører hjemme i en 3 liter box. Har ikke smagt dem -og gider ikke! Skal kun med, fordi huset (der ligger ved Trento ikke langt fra grænsen til Østrig) var blandt de første til at promovere primitivo som Zin og en lidt misvisende etiket, der kan få mig til at tro, at vinen er fra Californien. Der er vægt på amerikansk eg (50% af vinen ser eg) og en vis western'agtig stil! 
Vinene har fået ros og medaljer, men det er nogle år siden efterhånden. En del af rødvinen har lagret i amerikansk eg. Rosé primitivo skal være ganske ok.  

      Meny tilbyder også Queens Bay sauvignon (59,95, 4*), dansktappet og dermed filtreret lige en gang for meget. Ret jævn. Desuden Labouré-Roi rød pinot noir og hvid chardonnay (59,95, 4*), sikkert ganske ok. Men "berømt Bourgogne-hus"? Hmmm, den daværende ejer måtte en tur bag tremmer for fuskeri. Vinene er naturligvis ikke Bourgogne, men vin fra Sydfrankrig, som er kørt til Nuits for at blive tappet. Men sikkert pæne og nydelige vine.  

Ballantine's Scotch Whisky, Blend... 89,95

Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 8.juli. Ballantine er et godt blend (som Famous Grouse) i en blid, let sødlig let stil og en hyggelig etiket. Meny sælger til samme pris bl.a. forskellige udgavet af Absolut Vodka, hvis du står og mangler lidt til drinksbaren. 
      Men vil du have f.eks. Campari eller Beefeater Gin (i øvrigt god) samt Captain Morgan Black Rum, må du af med 99,95, forstå det, hvem der kan.