Søg i 1300 opslag:

20/04/2021

Lækker Sancerre, god Rioja og shiraz fra Oz

Australsk vin er ofte "pleasere", en forelskelse snarere end en livslang kærlighed. Vinene går i folk med træsko på og forlader dig med et spark bagi. Og her vil folk fra Oz råbe "Me Too", for jeg generaliser! Jeg ved godt, at Australien også er Dead Arm, Grange og andre med det hele og lidt til. 

Men hvad er der i vejen med en forelskelse? Bortoli's Aus er et godt glas, som kælderkold har sin plads ved siden af Weber'en, når den forhåbentlig skal rulles ud de kommende uger. 

Men ellers er Meny igen en tam omgang, som ikke kan begejstre: 

de Bortoli "Aus", shiraz eller chardonnay... 59,95

Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 22.4. Ej smagt i nye år, men Heathcote er et godt område, især for shiraz, hvor et køligt klima giver rig frugt, gode nuancer og dybde i smagen. Har kun et par gange smagt chardonnay, men den er formentlig knap så god. 
      Bortoli er et af de største huse uden for de 3 giganter (Treasury -se herunder- Accolade og Pernod), som sidder på 80% af markedet). Huset leverer konsumvin fra det hede, tørre Riverina, men har også vingårde i køligere områder som Yarra -og Heathcote i bjergene nord for Melbourne. Det ledes i dag af 3. generation af familie, der indvandrede fra Norditalien for knap 100 år siden. 

Penfold's Koonunga Hill rød/hvid... 79,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 22. april. Rød cabernet/shiraz i en fast stil med rig duft af urter og bær, som (i 2018) har godt af et år eller to). Den hvide er pæn og nydelig uden større dikkedarer (smagt én gang). Koonunga er en bakke i Barossa, hvor Penfold's har sit hovedkontor, men druerne hentes i hele South Australia. 

      Penfold's er berømt for sin Grange shiraz, som igen er en seriøs rival til titlen nr 1 i Australien (ikke mindst i pris, typisk 2000). Penfold's er det mest kendte navn i Treasury gruppen, som er nr 1 i Australien (Lindeman, Wolf Blass, Yellowglen, 19 Crimes mv), men også ejer mærker i bl.a. New Zealand (Matua mv), Californien (Beringer osv).  

Sancerre, Domaine Côtes des Blanches... 99,95

***** (5/5)Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 22. april
En meget lav pris for Sancerre tappet på vingården. En klassisk sauvignon, som også har fået pæne ratings af gode kritikere. Sancerre er sin egen med intens aroma, let og sprødSancerre gror omkring billedskøn by i Frankrigs kølige hjerte ved floden Loire's øvre løb. Langt at foretrække for Chablis Labouré-Roi! 

Matua sauvignon blanc, Marlborough... 79,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 22. april. Matua (udtal som det står!) er et historisk hus i New Zealand, grundlagt i 1970erne af brødrene Spence. De købte et stykke land i Matua ved Auckland statens varmeste og største by (50% af New Zealands befolkning), meget langt fra Marlborough på Sydøen. I 1974 lavede New Zealand's første hvide sauvignon, sølle 300 flasker hvid sauvignon. Ældre er New Zealand ikke som moderne vinland! I dag er 60% af al vin fra New Zealand lavet på denne drue! 

Marques de Riscal, Rioja Reserva... 99,95

Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 22.4Ganske fast, lidt lukket næse, men indbydende og rig, middel til god fylde, pænt lang smag. Men... den mangler lige det sidste for at være rigtig god. Smagt i 2016, som fik 92p/Tim Atkin. Baron de Ley og Faustino I er begge bedre, men...  uanset hvad skal vinen have 5*. Et ikon, den oprindelige klassiske Rioja i Bordeaux-stil, først skabt i 1858 sammen med en vinmager fra Bordeaux. 
      Vinen blev så populær, at markis'en måtte vikle ståltråd om flaskerne for at sikre sig mod forfalskninger. Det er næppe nødvendigt i dag med 5 millioner fl/år fra 500 hektar domæne + druer fra 1000 hektar på kontrakt, som købes af den nuværende markis... God klassisk Rioja (93% tempranillo, 7% graciano, med 24 måneder i eg). 

Når virussen tillader det, er en tur til Rioja obligatorisk. Og måske er du heldig at få et godt tilbud på en nat på Riscal's hotel -foto- designet af Frank Gehry (ham med Bilbao's Guggenheim museum). Du kan ikke tag fejl -det karakteristiske, bølgede titanium tag kan ses fra stor del af Rioja! Prøv at få værelse i hovedbygningen og ikke i annex. 

Peter & Peter, riesling, pinot noir eller rosé.. 49,95

Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil  torsdag 22.4

Jeg holder meget af storesøsteren Donatushof Saar riesling, som begge laves af ZGM (Zimmermann-Graeff-Müller) i Zell, et af Tysklands største vinhuse med en masse skrækkelig vin på samvittigheden. I dag leveres gode køb som Peter & Peter, formentlig identisk med Coop's Rudolf Müller. 
      Hvid riesling fra Mosel's "Steillage","feinherb", dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og nydelig syre. Rød pinot fra det lune Pfalz, pæn uden at være prangende, lidt fersk, men til prisen absolut godt køb. Rosé vil jeg undgå, måske uretfærdigt. 

Victoria, Haut-Médoc... 99,95

Cru Bourgeois**** (4/5), Meny, indtil torsdag 22.4.
Set i 2016. En klassisk Bordeaux, som ikke vil tiltale mange endnu, medmindre de gemmer den i 4-6 år. Elsker navnet (vinen har formentlig også fans blandt dronningetro engelskmænd!) mere end vinen, som før havde nogle tørre tanniner, der fik mig til at respektere vinen mere end elske den. 
      Det charmerende slot ejes af den rige familie Richard , der har slotte i flere områder, bl.a. dette med 20 hektar på grænsen mellem Vertheuil og Saint Estèphe. Der er lidt grus, men mest limsten, som giver vine med mere stramme tanniner end i naboen St Estèphe. Vinen kræver tid. 

Romagnoli "Caravaggio", Emilia... 99,95

***** (5/5), Meny, indtil torsdag 22.4. Ganske mørk, rig duft; kirsebær, skovbær, fyldig, fast. Er der lille snert af sødme til sidst? Men stadig en rigtig god madvin og helt ok til grill bøffen. Af druerne croatina, barbera og merlot groet i egne marker i Emilia. 
      Vinen skal have fået 99p/100 af Luca Maroni (!). Mange vil aldrig købe vin med Maroni-score, og jeg er også kritisk Men vinen er faktisk ok. 2017 har også fået 85p/100 af Decanter -og det er helt ok. Også 2 glas (af 3) i Gambero Rosso. 


      Til samme pris tilbyder Meny også Enrico Verga Barolo 2016, som formentlig er identisk med Barolo Natale Verga, solgt af Skovgaard i Brøndby (220 kr, siger vist mere om Skovgaard end om vinen!). Jeg vil ikke ofre penge på den -firmaet ligger langt fra Barolo -faktisk nord for Milano- og er baseret på konsumvin. Desuden Chablis Labouré-Roi, et hæderkronet firma, skæmmet af række skandaler, i dag ejet af Boisset (99,95 3-4*). Så hellere en østrigsk veltliner