Priorat betyder kloster og er en af Spaniens store vine, nærmest et lokalt svar på Chateauneuf du Pape! Priorat ligger isoleret i bjergene syd for Barcelona og har navn efter Scala Deï, et stort karthusianer kloster, som ordenen opførte i 1194 på ordre fra Alfons II af Aragón.
Klostret ”Scala Deï” (”Guds Trappe”) er indhyllet i myter. De fleste fortæller om en fårehyrde, der faldt i søvn, mens han beskyttede sin flok -og vågnede op til et syn af engle, der gik op ad en trappe mod himlen. Hans personlige sjælehyrde mente, at dette var en besked fra Oven om, at der på dette tørre, hede sted skulle opføres et kloster som en trappe til Himlen!
"Essencia" er et superkøb -med alder som også Spier's First Stone og er to vine blandt rigtig mange, der viser, at Føtex og Bilka (som Meny og andre) skal tage sig gevaldigt sammen i disse år...
Bedste VIN: Priorat "Clos Essencia del Siurana", Emiliana "Signos", Gigondas "Roc des Dentelles"
Priorat "Clos Essencia del Siurana"... 99,-
Selvom Priorat for mange er essensen af spansk vin i Rhone-stil, bør du være lidt forsigtig med tilbud på en 12 år gammel vin. Men må indrømme, at Essència overrasker positivt, sort, overdådig bouquet, moden, rig, men ikke gammel, magtfuld, fløjlsagtig og lækker -for civiliseret, hvis du ønsker en "vild" uregerlig vin, men godt nok lækker! Drak den juleaften, og den klarede and og steg perfekt trods alderen! Kender ikke vingården, som sælges gennem vinkontor i Tarragona, men kan se, at 2009 har fået 93p i Peñin guiden. Flot -og en super pris!
Spier "P.S" grand reserve red, kr/fl v.6: 49,83
Blend af shiraz, cabernet sauvignon, merlot og pinotage siges at lagre 12 måneder i eg og være en klasse over "Vintage Collection". Jeg har dog aldrig fundet disse vine meget bedre. Den begavede Rydberg giver den **** i Ekstrabladet med ordene: "Mørke krydrede noter i duften. Meget frugtig i smagen med skovbær, violer og krydderier. Pæn koncentration og intensitet i smagen. Krydret afslutning." Men et topkøb til 50 i forhold til tilbud sidste år på 70 kr.
Spier "First Stone" red, Stellenbosch, kr/fl v.6: 83,16
Fontanafredda, barbera, chardonnay eller moscato.... 50,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4.februar
Jeg holder meget af den røde barbera fra Alba, som har rig frugt og fasthed, fylde på en rustik måde, der passer rigtig godt til krydrede retter. '17 fik 90p af Spectator, '18 er formentlig lige så god. En rigtig god vin til vintermad som f.eks. gullasch eller pasta.
I Danmark blev Fontanafredda solgt af Italiensk Vinhus (indtil han gik konkurs engang i 1970erne), hvorefter det skiftede importør et utal af gange for nu tæt på 20 år at have været importeret af Coop.
2016 Barolo "Santa Vittoria".... 99,-
***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4.februar. Fontanafredda leverer også Santa Vittoria, ej smagt, men lav pris for Barolo i topår som 2016. 4* af Rydberg i Ekstrabladet med ordene: "Lys med kamfer og røde kirsebær i duften. Fortsætter i smagen med tobak, læder og vaniljenoter. Ganske moden allerede nu med tørre tanniner. Medium koncentration. Krydret afslutning."
Emiliana "Signos", Single Vineyard, økologisk... 89,-
2017 cabernet-sauvignon eller 2018 pinot noir, 2016 GSM, Chile,
Bedste KØB + bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4.februar
Signos fra Chile viser, at Chile kan konkurrere med det bedste fra Californien (hvor vinene vil koste pænt over 200). Den er 2-3 klasser over Handcraft (og 4-5 over BareFoot).
Vinene kommer fra Emiliana's biodynamiske vingård (over 800 hektar!), som igen er del af Concha y Toro. Vinene kommer fra særlige parceller og laves i ret små mængder, typisk 15-20.000 flasker af hver. Vinene laves af Noelia Orts (foto), en kvindelig vinmager fra Alicante i Spanien, der kom til Chile og blev der! Cabernet fra "Morros" marken i Maipo nær Santiago, der får 5* af Rydberg i EB og 17p/20 af Oldenburg med ordene: "en blød, overvenlig og fyldig rødvin, der som klassisk Maipo-Cabernet strutter af udsøgt saft, solbær og charme. Den er ikke så kompliceret, bare mild og lækker, uden spor af egetræ eller syre, en gennemført pleaser. Den er vinhyldens artige, muntre, fyldige dreng – der ovenikøbet smager godt." Pinot noir fra "Rincón" ved Valparaiso nær det kolde Stillehav, et klima, som kan give pinot så god som New Zealand og Oregon -men til priser, så vi kan være med! Parker giver den 91p/100. Rydberg var glad for begge, dog især for pinot noir, som han gav 5* med ordene: "Masser af hindbær i duften. En flot elegant og kølig pinot noir med fine røde bærnoter, pæn syre og krydret udtryk. Modne bær men nærmest europæisk i udtrykket. Lang afslutning.", mens cabernet "nøjes" med 4* -gr lidt tørhed i eftersmagen. Den tror jeg dog, forsvinder ved et år eller to på flaske. GSM (grenache, syrah, mourvèdre) er fra los Robles marken i lune Colchagua nær Santiago. Ej smagt af kritikere (inkl undertegnede) -blot 490 kasser tappet.
Signos fra Chile viser, at Chile kan konkurrere med det bedste fra Californien (hvor vinene vil koste pænt over 200). Den er 2-3 klasser over Handcraft (og 4-5 over BareFoot).
HandCraft, California... 59,-
cabernet-sauvignon, pinot noir, hvid chardonnay, rosé zinfandel, normalt 124,60***** (5/5, rosé dog kun 2-3*), Superbrugsen, Kvickly og Coop.dk, indtil torsdag 4.februar
Jeg finder næsten altid Californiens vine for dyre i forhold til kvaliteten. De bedste er fremragende -og meget dyre- de billige er ofte temmelig anonyme og kedelige.
Kun et par af vinene er smagt, men de kommer fra relativt kølige områder som Monterey og får pæn ros i guiderne.
Ripasso "Villa Annaberta", Valpolicella, kr/fl v.6: 49,83
Suspiros, tempranillo, i trækasse... kr/fl v.6: 49,83
Gigondas "Roc des Dentelles"... 129,-
Gabriel Meffre leverede i mange år Irma's "Plan de Dieu", en ok daglig Rhône samt Vaudieu fra Châteauneuf, begge tappet på Vallensbækvej i Brøndby.
I dag er huset et helt andet -og delvist ejet af giganten Boisset- men det ligger stadig på samme adresse i Gigondas, så vinen fra hjembyen er faktisk mere end ok. 5* af Rydberg i Ekstrabladet og formentlig identisk med den almindelige Meffre udgave, som fik 91-93p/WineAdvocate. En afrundet, stærk vin med indbydende krydret duft og mineralsk tone i eftersmagen, som dog først kommer frem efter nogle minutter i glasset.
Til samme pris Amarone Pagus Bisano, en ok letbenet amarone fra kooperativet i Valpantena (4*, 129).
Epicuro, Salice Salentino, kr/fl v.3: 43,-
En solid Puglia vin i den bløde mellemfyldige stil, men med positiv frugt. Den skal være lagret på både eg og flaske, men det smages ikke. Samme serie som "Z" vinene på Zinfandel. Og egentlig lige så god.
Coop tilbyder også Torre de Lancia "Fuoco" fra Puglia, rød, hvid, rosé (39, 4*9. kommercielle vine uden større karakter fra Botter i Veneto, en gammel Irma-leverandør.
Languedoc "Feuille de Vigne", kr/fl v.3: 43,-
Smagt et par gange, senest sidste sommer, en solid vin med positiv, krydret frugt og afrundet, ganske fyldig smag. Vinen er tappet af godt kooperativ. Ikke det store sus, men en ægte sydfransker -og til 43 noget af et fund.
Flaxbourne sauvignon blanc ... 59,-
Marlborough, New Zealand, ***** (5 af 5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4. februar.
En typisk sauvignon en klasse over vinene fra de rigtig store huse. Ikke helt top, men god frugt og friskhed. Og til pris, der er svær at slå!New Zealand domineres helt af 2 giganter (Constellation med bl.a. Selaks, Kim Crawford osv osv) og franske Pernod-Ricard, der sælger som Brancott, Montana mv.
Trivento Reserve, rød/hvid.... 50,-
rød Malbec, hvid malbec eller chardonnay (4*/5).
Trivento's hvide malbec lyder spændende. 345 medarbejdere var samlet til en "hack-athon" for at finde på nye vine. Resultatet blev denne vin, hvis første årgang -2019- gav 350.000 flasker, hvoraf del er allokeret til Danmark. En tør hvidvin med rig aroma (kirsebær/hindbær/æble) og frisk syre, bedre end chardonnay'en. Den røde malbec er altid god. De sorte druer høstes tidligt og får de sorte skaller (der giver farven) fjernet inden gæringen, som er kølig (10 gr!) og lang.
Trivento ("Tre Vinde") har navn efter husets første vingård, "3 Vinde". I dag er huset et af de store og ejes af giganten Concha y Toro på den anden side af Andes bjergene.
Casillero del Diablo "Devil's Collection", frit valg.... 50,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4.februar. Blends: rød, hvid, rosé, mousserende brut
Why Not? negroamaro-zinfandel, Puglia... 2 fl: 129,-
*** (3/5), Italien, Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4. februar. Før solgt til 50, derfor kun 3*. For Why Not? er god og ikke kønsløs. Mørk, fyldig, rund, men ikke sød, med ren, krydret frugt og en snert af syre i eftersmagen. Fås også som økologisk, som er lidt lettere og egentlig meget behagelig. Meget bedre end de dansk-tappede Capolavaro-typer. Normalprisen på 128 (!) er hen i vejret, men ok til 64,5. Vinen tappes af San Giorgio i Puglia.
1000 Stories, Zinfandel eller Gold Rush.... 99,-
Vinene koster 18,99$ + tax på vingården (sådan ca. 160-165 kr), så 99 kr er en god pris.
"1000 Stories" er et mærke fra Fetzer, som var pioner i Mendocino nord for Napa. Vinene lagres både i normale egefade og i brugte Bourbon fade, dvs. fade, som har været brugt til whisky! Intet under at rødvinene er ret kry.