Søg i 1300 opslag:

15/02/2021

Argentiner til for lav pris + flot Barolo

Mascota cabernet er for god til prisen! Og Brugsen har rigtig meget andet at byde på -fra Barolo i topåret 2016 til en lækker 12 år gammel Port! 
      Mascota er for dyr til normalprisen 100 (men til gengæld for billig til 36,5), for du kan få Chile's Signos til 100, og de er MEGET svære at overgå! Og så er der alle de andre -i denne uge giver Brugsen baghjul til Irma! 


Bedste KØB: La Mascota rød hvid rose, Siglo "Saco", Prosecco "Isadora" hvid/pink, Cava Jaume Serra (brut), 
Bedste VIN: Emiliana "Signos"Barolo "Fontanafredda"´2016, Pocas Port 2009 Colheita

La Mascota, rød, hvid, rosé, Argentina... kr/fl v 6: 36,50

6 fl. 219, med Coop-app, Bedste KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.februar

Rød cabernet-sauvignon eller malbec (5*)hvid chardonnayrosé (4*).  

Jeg finder faktisk 36,50 alt for lav en pris for så god en vin! Cabernet har fået godt 90p/100 af pålidelige lokale Descorchados i de sdiste 3 årgange. 2016 blev valgt som bedste cabernet i Frankrig! Nye årgange af malbec får også pæne ratings, typisk 88-89p i 2017 og 18 -helt latterligt til vin til så lav pris!
      Den hvide vil med aroma og fylde tiltale chard-fans -men foretrækker de to rødvine: lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. Rosé lidt skuffende. 
      Kreeret af Rodolfo Sadler, som også står bag OPI, som er kommerciel i den bedste forstand. Mascota er en tak bedre. Den laves i knap så store mængder på basis af finca La Mascota (foto). 

      Til omtrent samme pris tilbyder Coop Torres Coronas 300 cl box (149, 4*), ok for box vin, men Mascota viser, at glasflaske er bedre til at bevare smag end en plastikpose! Fås også som Esmeralda hvid. Så er dén nævnt.  

Emiliana "Signos", Single Vineyard, økologisk... 99,- 

2017 cabernet-sauvignon eller 2018 pinot noir, 2016 GSM, Chile, 

Bedste KØB + bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 18.februar

      Vinene kommer fra Emiliana's biodynamiske vingård (over 800 hektar!), som igen er del af Concha y Toro. Vinene kommer fra særlige parceller og laves i ret små mængder, typisk 15-20.000 flasker af hver. Vinene laves af  Noelia Orts (foto), en kvindelig vinmager fra Alicante i Spanien, der kom til Chile og blev der! 

      Cabernet fra "Morros" marken i Maipo nær Santiago, der får 5* af Rydberg i EB og 17p/20 af Oldenburg med ordene: "en blød, overvenlig og fyldig rødvin, der som klassisk Maipo-Cabernet strutter af udsøgt saft, solbær og charme. Den er ikke så kompliceret, bare mild og lækker, uden spor af egetræ eller syre, en gennemført pleaser. Den er vinhyldens artige, muntre, fyldige dreng – der ovenikøbet smager godt."
      Pinot noir fra "Rincón" ved Valparaiso nær det kolde Stillehav, et klima, som kan give pinot så god som New Zealand og Oregon -men til priser, så vi kan være med! Parker giver den 91p/100. 

      Til samme pris tilbydes Spier's behagesyge Yellow Wood (99, 4*).

Barolo "Fontanafredda"...  139,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.februar
Set i årgangene 2016 (buitikker) og 2017 (på coop.dk). 2016 er måske den bedste årgang i 10 år, mens 2017 er mere ujævn. Se flere detaljer på Vinous.com. Men finder du 2016, så køb den! Den får 95p/100 af Wine Enthusiast (måske i overkanten), men det gamle kongelige jagtslot er begyndt at lave stadig bedre vine, og så er 150 faktisk en rigtig god pris! 
      Jeg tror aldrig, jeg vil sige et ondt ord om Fontanafredda, som er et af de huse, der har betydet mest for Barolo -det var her, Vittorio Emanuele II, siden den første konge af Italien, bosatte sig -og var med til at gøre Barolo til Italiens førende vin. I dag er huset ejet af et stort familiefirma, som også ejer bl.a. Borgogno, Santa Vittoria og står bag restaurantkæden Eataly. Huset har stort gods, men til denne vin -og især Moscato'en længere oppe. købes det meste ind udefra. Men en mere end ok Barolo.

Grüner Veltliner "Lenz Moser"... 59,- 

Østrig, 2019, ***** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.februar 

 
Frisk og let vin med rig aroma og stor friskhed -ikke veltliner i top, men meget god til prisen
      Lenz Moser (1905-78) revolutionerede vindyrkningen, da han fandt på at lade planterne vokse højt og med længere mellem hver plante. Det betød mindre skade ved frost, mindre arbejde og godt udbytte, selvom der var færre vinstokke pr hektar. Hans metoder ses i dag over hele verden.
     Hans vingård (foto) har siden 1986 tilhørt VOG, der har gjort firmaet til det største i Østrig. Vinene er dog stadig glimrende, selvom puritanere nok vil foretrække dem fra naboen Sepp Moser (søn af Lenz).

Siglo "Saco", Navarra crianza... kr/fl v 3: 43,- 

3 fl. 129, Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil 18.februar

Du køber ikke, høhø, vinen i sækken med denne vin! Men det det er en vin med historie! Huset blev grundlagt i Rioja's Belle Epoque (Siglo = århundrede) i 1800-tallet. I 1900-tallet blev det overtaget af Domecq fra Sherry, som blev overtaget af en endnu større koncern, som vlev købt af endnu st'ørre koncern osv. I '00erne blev det solgt til Pernod-Ricard (pastis og meget andet, bl.a. Jacob's Creek), som for nogle år siden solgte det videre til Manzanos fra Navarra. 

      I 1990erne var Siglo "Saco" den mest solgte Rioja i Danmark, måske pga. sækken, der gjorde flasken nem at genkende. Nu fås den igen -men vinen er ikke længere Rioja, men Navarra (hvor familien Manzanos er 3. størst). Sjovt nok er vinen i alle andre lande stadig Rioja! En nydelig vin, poleret og civiliseret med tilpas frugt og ren, afrundet eftersmag. 

      Foto: San Fermín festivalen i Pamplona, hvor tyre løber gennem gaderne og spreder død og ødelæggelse -udødeliggjort af Hemingway i "Og Solen Går sin Gang". Varer en uge og starter 6. juli. 

      Jeg foretrækker Siglo frem for Hardy's VR (35, 4*) eller Pasas Jumilla (39, 4*) eller JP Chenet (39, 3*)

Jam Shed, shiraz eller malbec... kr/fl v 6: 49,83

6 fl. 299, *** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.februar. Ej smagt og mangler motivation. Samme gruppe som Hardy, men i princippet fra andet hus, som ligger i Clare nord for Adelaide. Men druerne nok fra Riverland! Beskrives som jammy (jam!), rich and smooth, så tæt på sød, som tør vin kan være. Formentlig tappet i England. 

      Desuden tilbyder Coop de økologiske Manos Libre tempranillo (50, 5*, Spanien), som skal være fra enkeltmark -og kan være fra samme mark som Suspiros eller Capa, andre etiketter fra Hammeken samt Borgo Reale Organic (4*, 50, Italien), måske identisk med Giordano Organic (fra Irma) samt  Desuden tilbydes Duette pinot noir, økologisk (75, 4*, Chile), som er rigtig god, men blev solgt i november til 50, derfor kun 4*. 

Apothic Dark eller Winemaker's Blend .... 75,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil  torsdag 18. februar
En rigtig pleaser (har kun smagt Dark!), som vil tiltale de fleste -selv Ripamarone-fans- og ikke støde. Apothic har navn efter apotek, og vin er for mig afgjort også medicin! Vinene er blends, Winemaker's er baseret på zinfandel, cabernet og syrah, mens Dark har de samme druer + teroldego og petite sirah. Vinene kommer formentlig fra det varme Central Valley. 
      Vinen laves af Verdens største vinhus, Gallo, som er en historie i sig selv. De startede i 1933, da forbudstiden i USA ebbede mod enden. Brødrene Ernest og Julio lånte en bog på biblioteket i Modesto om hvordan man laver vin og gik straks i gang -med $ 5000 lån fra Ernest's svigermor. I dag leverer huset 25% af al vin i USA! 

Federico Paternina, Rioja Gran Reserva... 75,-

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18. februar
En arketypisk gammel Rioja, rund, pæn bouquet, afrundet (stadig med lidt bid), på grænsen til det kedelige. 
      Paternina er et af de historiske huse fra Rioja's guldalder (grundlagt 1890), som nød pænt ry for sin Gran Reserva i 1980erne, men ellers mest var kendt for Banda Azul med en blå stribe tværs over etiketten. I dag er huset del af Concordia gruppen, som prøver at genskabe husets ry. 

Villa Annaberta, Amarone... 139,-

***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18. februar
2016. Jeg er ikke fan af amarone, men Annaberta er rigtig god, magtfuld, med koncentreret frugt, pæn dybde, tannin, lang med ganske svag sødme i eftersmagen. Den fik 5* af Vinavisen med ordene: "Vinen er ikke tung og sprittet på trods af sine 15% alkohol. Det er en dejlig Amarone på de klassiske druer: corvina, rondinella og molinara. I smagen er der sorte kirsebær og modne blommer, og det fortsætter ud i en lang eftersmag."

Brus og sødt til forår og konfirmation, hvis du tør...

Prosecco "Isadora", hvid eller pink spumante.... 50,- 

Bedste KØB + **** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.februar
En glimrende prosecco, som har fået 5* i Vinbladet (og Flaskehalsen). Ukompliceret, tør med sart æblearoma, let at drikke alene eller med aperol, Campari's billigere og knap så bitre lillesøster. Den har fået følge af den første pink prosecco, jeg har set, hvor den hvide prosecco får et tilskud af rød pinot noir. Og det klæder den egentlig godt. God frugt, fint lille brus, tør og ren. 
      Kommer fra 2. grads kooperativ mellem Soave og Padova, dvs. ganske langt fra det klassiske område omkring Conegliano. Det samme hus leverer Irma's Carlo V, så mon ikke det er samme vin? 

Cava Jaume Serra, mousserende tør/sød... kr/fl v 3: 43,- 

3 fl. 129, Brut: Bedste KØB + **** (4/5) eller Semi-Seco *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18. februar
Perfekt til konfirmation på corona-budget -men det er ikke Champagne eller bare en prosecco. Men til 43 kr får du ok brus! I "Cava" kapitlet skriver jeg "ung, frugtig stil til lav pris, der ikke gør nogen fortræd. Druerne i vinen smager ikke katalansk!" Den fik 5* af Henrik Steen Andersen i Politiken for 2 år siden. Han anbefalede den til Ki'r -sammen med et skvæt solbærlikør. Den er også ok med aperol, kan jeg tilføje! 
      Et godt køb i simpel cava, der kommer fra García-Carrion, Spaniens største vinhus. Men den tørre brut har ung, frisk gåpåmod, mens den søde seco er, hvad datteren kalder "børne-Champagne".  

Champagne Canard-Duchêne, frit valg... 199,- 

Brut, Demisec eller Rosé**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly,  indtil 18.februar
Brut er let og frisk Champagne uden de store dikkedarer, men typisk og god. Ikke top, men bestemt værd at drikke til apéritif.  Ej smagt: Rosé fås til samme pris (god pris for pink Champagne, bl.a. 5*/Finansbureauet) og en sød Demisec (5*/BT). 

      Canard-Duchêne er et af de historiske huse i Champagne og har rundet de 150 år. Huset ligger i Ludes tæt på Reims. Det var længe familieejet, men blev i 1970erne del af LVMH gruppen (sammen med bl.a. Moët, Veuve Clicquot og Ruinart). I 2003 blev mærket solgt til Alain Thiénot, som også ejer Joseph Perrier (ligger hos søster Irma). Våbenskjoldet på etiketten optræder med tilladelse fra den russiske zar, som i 1800-tallet købte vin af familien Canard

Pocas Port, 2009 Colheita... 139,-

Bedste VIN + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18. februar

Pocas er et 100% familieejet og -ledet hus (1918), som leverer ganske flot Port. '09 er herlig vin, som tilmed nok bliver endnu bedre med et par år mere på flaske. Den fik 5* i Ekstrabladet og 17,5/20 af Portvinens nestor Oldenburg med ordene: "Meget ung, meget mørk og meget frugtig – langt mere frugtig end fed eller røget. Derfor er sødmen også frugtbetonet, som Ribena med alkohol, men i pæn balance, og med en afslutning, der er kontant og har tørre pletter. Som en ekstremt ung Colheita er den stilmæssigt en hybrid og kan bruges som en ung Vintage Port eller en LBV, altså også til kødretter."