Søg i 1300 opslag:

01/01/2020

Nytårskur med tysk riesling

Der er stort set ingen tilbud på vin her på dagen, hvor H.M. Dronningen inviterer til nytårskur. Måske har forbrugerne drukket så meget på årtiets sidste dag, at kæderne ikke mener, der er brug for flere tilbud? 


Eller også mener supermarkederne sådan lidt formynderisk, at vi skal være sunde igen oven på en våd jul og et fugtigt nytår? I hvert fald er der ikke ét eneste tilbud på vin i Netto, Lidl eller Rema1000! 
      Privat synes jeg, at vin godt kan være en del af kuren i januar! Ikke mindst de to Dr Pauly vine herunder. Begge er ret alkoholsvage -og dermed lave i kalorier- og de har samtidig en god syre, der er så vigtig for fordøjelsen -og dermed vores helbred! 

Dr. Pauly-Bergweiler Riesling Trocken... 39,- 

***** (5/5), 2018 Tyskland, Føtex, norm: 69, indtil torsdag 9. januar.


En god tør hvidvin -intens, ren riesling aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag -en favorit nu til denne meget tiltalende pris.
      Riesling er nok den fineste hvide drue fra Tyskland.  Druen er noget dyrere fra Mosel end fra Rheinhessen (som med Pfalz er billigst). Så denne vin er fra Rheinhessen, hvad prisen også antyder! 

      Derfor mener jeg, at vinen smykker sig med lånte fjer. Den er godt nok tappet på den klassiske høje, slanke flaske, men flasken er i grønt glas -normalt forbeholdt Mosel- mens denne vin af druer fra Rhinen bormalt burde tappes på flasker af brunt glas. Dr Pauly-Bergweiler bor i Bernkastel ved Mosel og er en glimrende vingård. Denne vin er købt i Rheinhessen, hvor druerne er anderledes billige -men vinen også knap så sprød og frisk. 
Men vinen er slet ikke dårlig -og et must til 40! Men jeg savner et godt tilbud på Pauly's egne vine, f.eks. den Badstube Riesling fra Bernkastel, Føtex og Bilka solgte i 2018! En herlig vin, der virkelig viser forskellen på riesling fra Mosel og Rhinen! 

Dr Pauly Bergweiler "Noble House", Riesling  39,-

***** (5/5), 2018 Tyskland, Føtex, norm: 69, indtil torsdag 9. januar.


En herlig vin med ren aroma og let til middel fylde og fin syre afbalanceret af diskret sødme -en herlig vin til nytårskuren, måske ledsaget af en salat. Jeg foretrækker den tørre riesling, men denne er også glimrende, og sødmen passer godt til syren. Begge er topkøb. 

MontGras, Reserva, flere typer... 40,- 

Chile, **** (4/5), Føtex, til torsdag 9. januar, normalt: 85
MontGras er stort hus ejet af Cristián Hartwig og Eduardo Gras, med Eduardo's brother Hernán som vinmager. Huset ejer flere vingårde, ialt 900 hektar fordelt i gode regioner. Pinot Noir fra kølige Leyda, Carmenère og Cabernet fra det lune, fine Colchagua, mens chardonnay kommer fra Colchagua, som måske er lidt varmt til denne drue.
      Vinene er alle excellente til prisen. Sidste gang foretrak jeg cabernet og pinot noir, men et par flasker senere fhar jeg også sauvignon med på listen, mens den lidt vegetabilske grønne carmenère måske er bedre om et års tid på flaske. Chardonnay er ikke så spændende, synes jeg. 

      10-15 år siden var alle vinene lagret nogen tid i eg, men Montgras er nok presset på prisen, for kun 10% af pinot vinen er lagret i eg, mens 80% af carmenere og cabernet har lagret 5 måneder i "kontakt med eg" -en pæn måde at sige, at vinen har lagret på en stor tank enten sammen med egechips eller med egestave stukket ned i tanken! En billig måde at give vinen et (lille!) skud eg! 

Trapiche "Pure", rød malbec, hvid sauvignon, rosé... 50,- 

***** (5/5) rød (3-4*, hvid, rosé), 2018 Argentina, Føtex, til torsdag 9. januar, norm: 108,67.

For det er dyrt at lagre vinen i små egefade! Det er både lettere og billigere med en 100.000 liter tank -svarende til over 400 egefade- når ét egefad koster 4000 kr. Plus arbejdsløn til at fylde fadet og siden tømme det -og tænk på alt det, der kan gå galt med vinen, mens det ligger i fadet modsat en antiseptisk ståltank! 
      Den røde malbec har åben, rig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag, et topkøb!  Den hvide har god frugt, men den præcision og sprøde friskhed som en god sauvignon fra New Zealand og Frankrig.