Efter en masse Bordeaux er det en fornøjelse at smage en sydafrikansk cabernet, der smager lidt à la Bordeaux, men blødere. Men ugens bedste vine er dog Chile's Terranyo, en spansk Duero og en hvid Bourgogne...
Sydafrika er (for hvide) tæt på paradis på jord. Et besøg i Cape Town er et "must" -og gerne med kabelbane til toppen af Taffelbjerget (foto. husk overtøj!)- lige som en tur til Stellenbosch og Hermanus. Landet har et perfekt klima især i Kap-provinsen, smuk natur og (for os) lave priser. I udkanten af alle de store byer bor de indfødte, og deres liv er ikke blevet voldsomt forbedret, siden Nelson Mandela overtog styret for godt 25 år siden. Problemet er lidt, at årsagen ikke udelukkende er undertrykkelse fra de hvides side...Jeg er aldrig blevet helt så glad for kvaliteten af vinene. Ja, de billige er gode (især til prisen), men de dyre er (for mig) dyre. Prøv at sammenligne Terrunyo nederst med f.eks. Frans G. Smit 2012 fra Spier (450 kr, men du må aldrig betale mere end 300 på tilbud). For mig er Chile vinen mindst lige så god! En skam.
Atlantic View, rød, hvid og rosé... 39,-
rød cabernet-sauvignon, hvid sauvignon, rosé merlot
**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30.1. Bedste køb. Dette er en anden etiket til Durbanville Hills i Netto og måske samme vine -i hvert fald er den glimrende cabernet (god bærfrugt, rund fylde, nydelig længde) meget lig Durbanville. Rosé ikke smagt, men den hvide sauvignon er også flot til prisen med god frugt, mere passionsfrugt end lime, men stadig tør og pænt lang med frugt i eftersmagen -ikke typisk sauvignon, men god.
Durbanville Hills er en god, kølig del af det meget store Western Cape, lidt nord for Cape Torn ud mod Atlanterhavet. Kælderen fungerer som lokalt kooperativ. Vinen er tappet i England af ejeren Distell (det Coop, som også ejer Nederburg). Klimaet giver vinen en friskhed, som ikke ses ofte.
Franschhoek Cellar, Shiraz eller Chenin Blanc... 59,95
**** (4/5), Meny, indtil torsdag 30.1. Jeg indrømmer, at jeg faldt pladask for den klassisk smukke etiket, men vinene er faktisk også ok uden at brillere. Tør, frugtig hvid med fine syrer, afrundet rød med duft af blommer og peber. Jeg har aldtig besøgt kælderen, der ligger lidt nord for Cape Town og omfatter restaurant, hotel mv. Del af DGB gruppen, som også omfatter det fine Bellingham. Vingården ligger i Paarl, men druerne kommer fra større område -"Western Cape"- der omfatter det meste af Sydafrika.Nederburg "the Manor House", rød/hvid, frit valg... 59,-
rød cabernet-sauvignon, hvid sauvignon, ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 30. januar, norm: 108,67Kun smagt rød -en flot vin med virkelig længde, pæn modenhed (2016 smagt, 2017 ses også) og fint præg af eg. Til prisen næsten et mirakel.
Foto: Nederburg's Manor House nær Cape Town er firmaets pryd, som blev opført af Philippus Wolvaart år 1800. Firmaet voksede, men bevarede et fint ry. Deres ædelsøde Edelkeur vakte opstandelse og blev lavet i små mængder -som blev solgt ved en auktion, basis for den årlige vinauktion, som stadig bærer firmaets navn.
I dag er Nederburg nok landets største hus med over 30 millioner fl/år, ejet af giganten Distell, som leverer en stor mængde vine til Salling-gruppen.
Spier "Private Collection", rød/hvid... v. 6 fl: 49,83
Bedste køb. Rød cabernet-sauvignon, pinotage og shiraz, hvid chardonnay og chenin blanc, tappet i Danmark
***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.1. Normalprisen (129,95) helt hen i vejret, men til 50 kr er disse vine rigtig gode køb, især de røde. Alle 3 røde er i den meget kommercielle stil med masser af fylde og sød frugt i duft og smag -ingen mærkbar eg. Cabernet er ganske overbevisende, ren frugt og fylde, shiraz er mere peber og krydderi, mens pinotage (for mig måske LIDT mindre god) er blommer. Den hvide chenin er god, chardonnay sikkert flot for mange, men for kommerciel og kedelig for mig (som er medlem af ABC = Anything But Chardonnay -se dog Montagny længere nede).
Foto: Spier er en stor, gammel (1692) vingård i Stellenbosch, et af de førende vinområder i Sydafrika (og en meget charmerende og smuk by med flot universitet).
Stellenbosch -misvisende etiket
Firmaet har siden 1993 været ejet af familien Enthoven, som har mangedoblet firmaets salg. Vingården ledes med stort talent af Frans G. Smit (som lægger navn til topvinene, som er flotte!) og har et stort gods (170 hektar), som leverer topvinene. Disse er næsten alle "Wine of Origin Stellenbosch". De andre vine har nok ordet Stellenbosch prominent på etketten, men vinene kommer fra det store "Western Cape", som går hele vejen fra Cape Town op til den varme Olifants River dal. Lidt misvisende, synes jeg!Salget i kælderbutikken på Spier (som også har hotel og restaurant mv) starter med Signature vinene (en tand over Private), men anbefaler helst serien "21 Gables" (tappet i Sydafrika, 150 kr v.6 på Coop, men ofte på tilbud til 100, som er 5* køb) og op.
De øvrige vine er alle tappet i Danmark (en del i baginbox af Globus) og starter med den ok, men kedelige Savanha.
Scala, Veneto Rosso, 150 cl magnum: 59,95
**** (4/5), Meny, indtil torsdag 30.1. Ikke en vin, jeg kan blive vild med, men til prisen (30 FOR 75CL) et glimrende glas med lidt frugt og middel fylde. Men en magnum er en masse ret ligegyldig vin! Når deer kommer mange mennesker er den vel ok. Og så er prisen lav -derfor 4 små stjerner. Fra et af de største kooperativer med 6000 hektar fordelt mellem Valpolicella og Venedig.
Viña Magna, Ribera del Duero... 89,95
***** (5/5), Meny, indtil torsdag 30.1. Spanien kan altså lidt mere! En rigtig god Ribera, som jeg ikke kendte før. Mærke fra Basconcillos, ret lille (40 ha) vingård. Meget mørk, intens aroma af sød frugt; middel fylde, frisk, med fin struktur, men stadig til den afrundede side. Godt køb.Jamelles, flere typer ... 49,95
rød pinot noir, syrah, cabernet og merlot, hvid chardonnay og rosé.
***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 30.1.
Vinene sælges også af Theis -men til 95 kr, som er en ret vild pris -mens 50 kr gør vinene til excellent køb. Det er sjældent at kunne sige det, men alle de 6 varianter er gode og gode køb til 50! Personligt finder jeg måske pinot'en en smule fersk -men den har positiv pinot-duft og rund fylde, mens shiraz smager som god Rhône med sin let pebrede frugt. Chardonnay er også glimrende, mens den lyse rosé har positiv frugt i både duft og smag med lige en anelse syre, der gør vinen sjov og drikbare for alle, nybegyndere som mere erfarne gæster.
Skal jeg kritisere vinene, så er stilen ret kommerciel, dvs. ingen excesser her! Men det er god vin, som er en lise oven på et par glas tunge, sødladne Puglia vine, som jeg ikke vil trætte læseren med!
Foto: Vinene laves af ægteparret Laurent og Catherine Delaunay, som ejer Badet-Clément, som har hovedsæde i bakkerne bag Nuits St.Geoges i Bourgogne, men kun sælger vin fra Sydfrankrig. Sært! Laurent's far var en respekteret vinmager, som en tid var leder af Domaine Damoy i Gevrey-Chambertin.
Montagny "la Burgondie"... 79,-
Bedste hvidvin, 2018, norm: 149, ***** (5/5), Føtex og Bilka, indtil tordag 30. januarLys, ren aroma, ganske fyldig, frisk syre, god stil og længde -en chardonnay fra Bourgogne, som jeg vil foretrække for de billige Chablis'er eller Meursault'er, som desværre stadig ses i klassen 80-150.
Vinen er tappet på ejendommen -og det er årsagen til, at jeg hellere anbefaler denne vin frem for billig Chablis eller Meursault, som også ses! Og det er et problem, når der slet ikke er nok Bourgogne at få. Derfor kan alt sælges, også de dårlige vine, som der ses meget af især i Danmark.
Cave de Buxy har så langt det største areal i Montagny, et lille Cru i Bourgogne mellem Meursault og Mâcon. "Burgundie" er et salgskontor, som betjener denne kælder såvel som Chablisienne i Chablis og en kælder i Mâcon.
Baron de Ley "Maturana", Rioja... 79-
2016, ***** (5/5), Bilka, normalt 99 (partivare)..En spændende og anderledes Rioja på drue, som alle mente var uddød siden 1890erne, indtil drueforsker fandt en mark i '90erne. I dag er der 150 hektar plantet med druen -men dette er den eneste jeg har set 100% på maturana druen. Meget dyb farve, intens aroma med skovbær, søde toner, smagen er afrundet, men fast, balsamisk og vedvarende, med gode syrer.
Terrunyo, cabernet, carmenère eller sauvuignon... 99,-
Bedste Vin. ***** (4/5), Kvickly og Cuperbrugsen, normalt: 207,95. Vinene er blandt de bedste fra giganten Concha y Toro og faktisk fremragende -og superkøb. I Københavns lufthavn er prisen 229, så 99 er lidt af et fund. Alle 3 har fået 5* i diverse guider. Sjovest er nok vinen på druen carmenère, som ikke kun er en af Bordeaux' mest sjældne druer, men også signaturvinen fra Chile (hvor den også kun sjældent er i top -men denne er). Rydberg gav '16 5* med ordene: "En tæt og koncentreret vin med brombær, let urtet, lakrids og vanilje i smagen. Flot intensitet og en meget velbalanceret flot carmenere." Cabernet'en er næsten bedre, sauvignonen flot, men måske knap så overbevisende.