Søg i 1200 opslag:

Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel børge olsen. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel børge olsen. Sortér efter dato Vis alle opslag

21/08/2019

Irma fødselsdag med "Hellig Vin" og Champagne

I år er det præcis 50 år siden, at supermarkeder fik lov at sælge vin for første gang. En vis Børge Olsen har sin del af æren (eller skylden) for dette -og han ledede Irma, som i denne uge fejrer sin 133 års fødselsdag. 

      Det fejres med en række tilbud, hvor en god Priorat til til blot 57 kr (ved køb 6) måske er bedste køb.... 

Tosalet, Priorat "Old Vines"... 6 fl: 349,-

(= 1 fl: 58,16) ***** (5/5), Irma, indtil fredag 23. august 
En rigtig flot vin i en poleret, men meget indbydende stil, stærk (15%), men frugtig og intens stil. Ikke den mest prægtige vin fra Priorat -men skal den være bedre, er prisen den dobbelte! 
      Priorat er et malerisk område nær Tarragona syd for Barcelona. Tørt og varmt med kølige nætter og mager licorella klippe. Her er næsten kun gamle vinstokke, som ikke sætter mange klaser! Denne vin skal være lavet på 50+ årige vinstokke, carignan, garnacha og cabernet. Ingen eg -og det er jeg glad for, da det nok ville gøre vinen endnu mere poleret! 
Foto: Bag vinen står den danske vinmager, David Tofterup og firmaet Hammeken, som leverer vine fra hele Spanien fra deres hovedsæde nord for Alicante. Det ejes af Nicolas Hammeken, dansker og en af partnerne i Globus, et af Danmarks største vinhuse. Hammeken i Spanien er dog ikke just lille -det årlige salg er på over 20 millioner flasker!  

Champagne Joseph Perrier "Vintage 2008"....  279,-

***** (5/5), Irma, normalt 98,65.
I 1950erne lancerede Moët en prestigevin Dom Perignon, men indtil da var Vintage den bedste vin fra de store huse -den bedste vin fra én stor årgang. Og selv i dag er Vintage ofte lige så god -og et bedre køb! Den "almindelige Brut koster 200-225 kr og er ok, men denne er så rigeligt merprisen værd! 
2008 er efter 10 år er i sit livs form, selvom jeg kender én og anden, der mener, den vil blive bedre med yderligere 5-10 år på flaske. 
Jeg hører dog til dem, der kan lide vinen, mens den som denne stadig er livlig og forbavsende frisk efter 10 år på flaske!
Foto: Joseph Perrier ligger i Chalons ved Marne og har næsten 200 år bag sig. I en del år var det ejet af storebror Laurent-Perrier, men i dag ejes huset af Alain Thiénot, som også står bag Canard-Duchêne (importeret af søsteren Coop), Marie Stuart og andre! Perrier sælges i reglen som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria! Som etikette-nørd foretrækker jeg klart Joseph frem for staldbroder Canard-Duchêne!


Irma tilbyder også Coop's sædvanlige Spier sydafrikansk i 3 liter baginbox til 119, 3-4*/5 -de røde er ok, men bestemt ikke ophidsende, hvid og rosé er på det jævne. 

      Og så er der gengangerne Challis og Dulong crémant (6 fl: 339), 4* -ikke vin for mig, for vinene mangler kvalitet, men igen -ok til prisen. Endelig Guigal's Crozes og Châteauneuf (4*) -god vin, men dyre i sammenligning med lignende vine. 

Dengang Irma banede vejen for vin i supermarkeder

Vidste du, at danskere indtil for præcis 50 år skulle købe vin hos vinhandleren -der var forbud mod salg af vin i supermarkeder? 

Det ærgrede Irma's karismatiske leder Børge Olsen (foto), som privat var gode venner med Willy Skjold Burne,
daværende leder af en vinkæde. Han bad Skjold Burne placere sine butikker så tæt på Irma, så kunderne kunne købe vin i den ene butik og så gå ind og købe Irma kaffe og æg ved siden af. 
      Men i 1969 blev loven lavet om, at det udnyttede Irma med en voldsom kampagne på god vin, mange af dem tappet af firmaet Hans Just. Dengang var Irma banebrydende med rigtig mange gode vine til aggressive priser. 
      Blandt trofaste kunder lagde man mærke til, at det var hos Irma, du kunne få den kostbare Loire Coulée de Serrant og såmænd også Vaudieu Châteauneuf. 
     Men Børge Olsen er væk, og Irma er i dag del af Coop, hvor de bl.a. sælger nicheprodukter samt Coop-mærker -ofte dog med Irma-etiket. Priserne er i reglen også lidt højere -men i flere Irmaer, bl.a. i Rødovre og Charlottenlund er der stor fokus på vin. 
      Men i reglen er Irmas vine ikke så spændende som for 50 år siden! Men stadig -50 år efter- sælger Irma vine fra kooperativet i Turckheim og enkelte vine fra Gabriel Meffre i Rhône! 

DOW's 10 år Port, i gaverør.. 99,-

**** (4/5), Irma, indtil fredag 23. august. En glimrende tawny til en rimelig pris. Men jeg kan ikke rigtig blive begejstret. ANdre vil sikkert give den 5*. 

Pascal Combeau XO Extra, 10 år... 189,-

***** (5/5), Irma, indtil fredag 23. august 
Rent faktisk behøver en XO eller Extra Cognac kun at være lagret 5 år (dog mere end spansk brandy Gran Reserva, der kun behøver ligge 3 år!). Men denne Cognac er lagret 10 år -og det er sjældent. Kun smagt 2 gange, men meget flot med lidt rancio i duft og en smag på den tørre side (uden at være helt tør) -et tegn på alder! 
Pascal Combeau er et historisk mærke, som i dag laves af Gautier, et større privat hus. Til under 200 for 70 cl et superkøb -meget bedre end Zacapa 23 Solera Rom til 295 (som ofte meget misvisende sælges som 23 år, selvom etiketten anfører en alder på 6+ år!). 

14/02/2019

Champagne til maskeballet (og rødvin til de kolde aftener!)

Fastelavn er noget med maskebal og karneval, så her flyder Champagnen i stride strømme. Men der skal nok være et par nærige, der vil skifte den ægte vare ud med en cava, i hvert fald hvis der skal købes mange flasker -og i denne uge har Irma det bedste bud. 

Irma har i denne uge også flot rød fra bl.a. Argentina og en hvid riesling. 

Irma har altid haft et godt ry for kvalitet, men vinenes kvalitet er desværre noget svingende og har ikke altid levet op til Irmas ry siden salig Børge Olsen tid. 

Irma tilbyder 30% på Joseph Perrier og andre tilbud, alle gælder til 20.2. 


Cava Vallformosa, Brut... 2 fl: 99,50

**** (4/5), Irma, til 20.2, normalt: 149,-. "Origin" (til saqmme pris fås også Semi-Seco og Rosado, ej smagt).
Nydeligt brus, pæn aroma, frisk og ren -lidt bedre end den brussende Trapiche fra Argentina, jeg skrev omi sidste uge,. 
En ganske god cava (udtal: gáva, ikke kahva!) fra et af de større familieejede huse, hvor familien Domenech også har godt ry for rød og hvidvin. oVallformosa er ikke så kendt og langt mindre i størrelse end giganterne Freixenet og Codorniu, men laver måske bedre cava. "Origin" er basiskvaliteten, hvor druerne formentlig hentes i andre egne af Spanien.
Huset leverer også Gran Baron, som ligger i Coops andre butikker, men generelt anses Vallformosa for bedre.

Champagne Joseph Perrier "Cuvée Royale"...  209,30

Brut/tør ***** (5/5), Demi-Sec/halvsød, **** (4/5), Irma, spar 30%.
En god Brut med indbydende aroma, fint brus og ren og sprød smag -lige netop afrundet af restsødmen på 7 g/l (hvor rigtig mange bruger 10-13 g/l!).
Den svenske nestor Juhlin kan ikke lide denne Demi-Sec, men jeg synes faktisk den er god for sin type -og med 38g restsødme er den til kransekagen sidst på året!
Joseph Perrier er slet ikke i familie med  den blidt perlende Perrier vand -og slægtskabet til de bedre kendte naboer Laurent-Perrier og Perrier-Jouet er også noget usikkert. I lange perioder var Joseph dog lige så god som naboerne -altid i en indbydende, let stil slet ikke ulig Pol Roger eller Perrier-Jouet.

Foto: Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I 1888 overgik huset til den daglige leder Pithois, og sent i 1900-tallet til storebror Laurent-Perrier.
I dag ejes huset af Alain Thiénot, som også ejer flere huse, bl.a. Canard-Duchêne (som meget praktisk importeres af søsteren Coop), Marie Stuart og andre, foruden et par firmaer i Bordeaux, som leverer bl.a. Clos de los Siete! Perrier sælges i reglen som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria! Som etikette-nørd foretrækker jeg klart Joseph frem for staldbroder Canard-Duchêne!

Champagne Joseph Perrier "Blanc de Blancs" ... 244,30

Brut, ***** (5/5), Irma, spar 30%.. 100% chardonnay (hvor de øvrige er typisk 65-70% pinot og 30-35% chardonnay). Lettere og friskere, en anelse tørrere., faktisk altid en flot vin.


Champagne Joseph Perrier "Brut Rosé"... 244,30 

**** (4/5), Irma, spar 30%. Meningerne er delte om denne lyserøde Champagne (hvor Champagnen er hvid, men bliver tilsat 12% rødvin efter 2. gæringen). Ekstrabladet sætter den højt, men jeg var ikke helt så begejstret.

Champagne Joseph Perrier "Vintage 2008" 279,30

***** (5/5), Irma, spar 30%. Her er alle til gengæld enige! Historisk har Vintage været husets bedste Champagne fra ét særligt godt år, indtil de særlige prestige-Champagner kom i 1950erne. Men ofte er Vintage lige så god -og et bedre køb! Denne er efter 10 år er i sit livs form, selvom jeg kender én og anden, der mener, den vil blive bedre med yderligere 5-10 år på flaske. Jeg hører dog til dem, der kan lide vinen, mens den som denne stadig er livlig og forbavsende frisk efter 10 år på flaske! Excellent køb.

Irma har også god rød på tilbud i denne uge: 


Finca la Solana, Monastréll Jumilla... 2 fl. 79,50

***** (5/5), Irma, til 20.2, normalt 159,-
Vinen kommer fra samme Luzón, som sælges af Aldi -og vinene ligner også hinanden med deres fuldfede kraft og blide smag. Excellent køb. Til samme pris også Trajone fra Puglia, men der er mere guf i spanieren. 

Fattoria la Lecciaia, Toscana Sangiovese, 2 fl: 129,- 

Italien, ****  (4/5), Irma, til 20.2. Fra en god vingård i Montalcino -vingårdens Brunello er nok bedst kendt, men denne har mere blødhed og er god nu. Irma har til samme pris også en primitivo og en ripasso -men denne har nok mest karakter. 

Clos de los Siete, Michel Rolland,...99,-

2015 Argentina, ***** (5/5), Irma, til 20.2., normalt: 159. 
Meget dyb, magtfuld, men frisk, rig duft af eg og sød frugt, ganske lang. Flot vin nu og de kommende 3-4 år.
Uanset hvor skævt mange vinelskere ser til Frankrig, er denne (og et utal af andre vine) bevis på, at Frankrig er Verdens vinland nr ét. I 1980erne kom "flyvende vinmagere" som Lurton til Argentina og begyndte at forfine de rustikke vine.
Siden fulgte flere efter -bl.a. Michel Rolland, der ejer denne meget store vingård syd for Mendoza sammen med 6 vinfolk fra Bordeaux -heraf navnet "De 7's vingård" -se foto!
Michel Rolland er en af Verdens mest indflydelsesrige vinmagere, og han har inspireret en hel generation, både i Bordeaux og som her i Argentina.
Denne vin har fået hele Rolland-turen med gæring i små egefade og lagring sur lie osv. Og s¨å er etiketten flot!
Til samme pris er der også en topvin fra Spier (Giant Oak), men jeg foretrækker så afgjort argentineren,

Landgraf, hvid Riesling... 2 fl. 125,- 

****/***** (4-5/5), Irma til 20.2., økologisk, frit valg Riesling Kabinett (let sødlig) eller Feinherb (halvtør). Feinherb er nok bedst, men som en hyggevin efter maden er Kabinett lige så flot! Jeg elsker tysk vin -især når vinen som i disse er lavet på den store riesling. Vinen kommer fra vingården Landgraf i Saulheim syd for Mainz og er måske endog bedre end Dr L (Meny) og Dr Pauly (Salling). 

14/01/2020

God økologisk vin i Irma

Da Vinkenderen var ung, Irma det store navn inden for vin. Irma kunne i 1960-70erne levere vin så god som fra vinhandel, men til helt anden pris. Men så forsvandt Børge Olsen, og Irma blev del af Coop -og vi kunne slappe af. Der er stadig en masse kedelig vin i Irma, ikke mindst crémant'erne. Men udvalget i Irma er blevet langt mere spændende, og jeg synes faktisk, at de har fået gode vine -mange af dem økologiske- og til absolut rimelige priser. 

Det bedste køb denne uge er nok Morel's Signargues Rhône -ikke certificeret øko- men med skarp konkurrence fra Novas vinene fra Chile og ikke mindst de tyske Thörle vine. Tilbud fra torsdag. 

Finca la Solana, Monastréll Jumilla... 2 fl. 79,50

økoogisk, ***** (5/5), Irma, gælder torsdag 16. indtil onsdag 22.1. 
Vinen kommer fra samme Luzón, kendt fra Madax i coop og Luzón i Aldi -og alle vinene ligner hinanden med deres fuldfede kraft og blide krydrede smag. Excellent køb til 40 kr for en flaske. 
Synes dog, at Solana er bedre, måske fordi den er økologisk, men det er måske den pæne etiket? Men Luzón leverer god vin, og 40 kr er rimelig pris!

Novas, frit valg 6 fl... 298,50

økologisk, Flere typer, normalt pr fl: 99

***** (5/5), Irma, gælder torsdag 16.1. indtil onsdag 22.1. 
Disse vine er blandt de rigtig gode fra Chile., og nu fås de til en rigtig god pris. Måske er de ikke helt så gode som for 5-6 år siden, men til gengæld er prisen endog særdeles rimelig! 
      Novas er en serie vine fra Emiliana, del af Concha y Toro, der også ses i Coop, men som kører selvstændigt. 
      Vinene er såkaldt "Gran Reserva", som ikke betyder andet end det huset lægger i det  (og slet ikke alder, da flere af vinene er fra 2018).  Økologiske drueer -det er seriøst, det her -Emiliana har 1200 hektar vin! Og for mig er disse vine et par klasse over serien Adobe fra samme hus, som sælges i Coop's andre kæder. 
      De røde får begge kold maceration før gæring og en vis lagring i eg inden tapning, som sker uden klaring og med kun én filtrering. Alt dette er nødvendigt for rigtig god vin! Endelig er produktionen ikke så stor, som navnet Concha y Toro antyder -typisk "blot" 100-200.000 flasker af hver type! 
      De røde er rigtig gode allesammen. Pinot Noir har frugt og blid fylde, mens cabernet med carmenere giver en heftig, men ren vin -vil have godt af et par år. Rhône-blend'et syrah og mourvèdre fra knap 30 år gamle vinstokke har god kraft og længde samt fint krydret frugt. 
      De to hvide er begge glimrende, sauvignon fra kølige San Antonio,  Chardonnay fra San Antonio har god længde og en vis friskhed.  

Côtes du Rhône "Signargues", Pierre Henri Morel... 2 fl: 129,-

***** (5/5), Irma, gælder torsdag 16. indtil onsdag 22.1. 
En rigtig god sydlig Rhône på grenache og syrah, ikke stor, men poleret, middel kraftig, afrundet og pænt lang med lidt peber og blomme. Tæt på Vacqueyras og Châteauneuf  fra samme vinhus. 
      Bag den lidt neutrale etiket (så langt fra en overbroderet pavevin, man kan komme!) står Pierre Henri Morel, som i små 10 år var leder af Chapoutier i det nordlige Rhône, men i 2008 begyndte at sælge vin under eget navn -men med kapital fra Chapoutier bagved. 
      De ejer god bid af firmaet, og Morel har hovedsæde på Chapoutier's store vingård Estubiers i Tricastin det sydlige Rhône. Så der er meget tætte forbindelser mellem de to huse!  

Thörle, Rheinhessen, flere typer, ftit valg... 2 fl: 139,- 

Riesling Trocken (100 cl), Spätburgunder Gutswein, Noir, Rosé (75cl)
***** (5/5), Irma, gælder torsdag 16. indtil onsdag 22.1. 
Jeg har flere gange drukket den frugtige riesling, som er rigtig god og godt køb. Tør, ren og frisk med fine blomstertoner -som en god Alsace -og godt køb, da 100 cl svarer til ca. 48 kr for 75cl. Rosé vil jeg ikke spilde penge på (måske uretfærdigt!), men den røde Spätburgunder (pinot noir) kunne være rigtig god. "Noir" er blend på flere røde kan også være godt bekendtskab. Begge røde er lagret i store fade. 
      Vingården har tilhørt familien Thôrle siden 1600-tallet. men det er først underbrødrene Christoph og Johannes (foto), at den har nået sin nuværende størrelse. 
      Næsten alle vine er fra egne marker, kun riesling er købt ind fra naboer. Vingården ligger i Saulheim i Rheinhessen, iøvrigt som nabo til Landgraf, der også ses i Irma. 

Mendocino, økologisk, rød zinfandel, pinot noir, Equinot Red Blend, hvid viognier, chardonnay

**** (4/5), Irma, gælder torsdag 16. indtil onsdag 22.1. 
Vi ser i Danmark mest californiske vine tappet i Danmark eller ofte i Tyskland eller England -og det betyder mere filter og mere svovl i vinen -dvs. en mere kedelig vin. Derfor foretrækker jeg i reglen vine fra Argentina eller Spanien for Californien.
      Bonterra er faktisk tappet i Mendocino -et af de gode områder (ikke Napa eller Sonoma, men tæt på!), og så er de økologiske. Foretrækker zinfandel, som passer til det ret lune klima i Mendocino, stort, smukt område nord for Napa (foto). 
Bonterra (del af Fetzer, ejet af Concha y Toro i Chile) laver faktisk rigtig god vin, selvom der er store penge bag. Rigtig god vin med blød kraft og ren duft -ikke så solbrændt som mange. 
      Men jeg foretrækker faktisk Emiliana fra Chile herover!