Søg i 1400 opslag:

29/05/2024

Coop365: Herlig hvid og fine bobler

Coop365 har gode bud på god vin til sommerfesten -til helt rigtige priser. Herlige hvide, gode bobler og kraftige rødvine... 

Det er første gang Coop365 Discount får et opslag helt for sig selv. Men de har rigtig mange gode køb i uge 23: 

    Southbank sauvignon (49) har en rig aroma og sprød smag og visere, at ikke al billig New Zealand er kedelig. Til samme pris kan du få en absolut drikbar tør Arthur Metz riesling fra Alsace (49). Der ere også en god spansk Monte Ory chardonnay (35) -samme pris som Notte Nera zinfandel (35), endnu en stærk Puglia. 

    Prosecco Bianca Nera (49) både smager og ser godt ud, mens Haut-Mouleyre er god crémant til lav pris (59). 

Bedste KØB: Southbank sauvignon blanc - Prosecco Bianca Nera - Crémant Haut-Mouleyre - Monte Ory chardonnay - Arthur Metz Riesling Alsace - Notte Nera zinfandel 

Godt KØB: 100% Grenache "Detective" - Undivided Pinot Noir + Chardonnay - O-Organic rød/hvid/rosé - Indomita rød/hvid/rosé - Stamp rød/hvid - Kahlúa coffee liqueur

uge  23/2024

Southbank Estate sauvignon blanc... 49,- 

Bedste KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 5.juni

God hvid NZ sauvignon til superpris. En typisk sauvignon med overdådig aroma af sød frugt, urt, passion og solbær. Frugten går igen i smag, som balanceres af sprød syre.
    Lige så god eller endog bedre end langt dyrere vin fra giganterne Constellation (bl.a. Selaks, Kim Crawford osv) og franske Pernod-Ricard (Brancott mv), der leverer 75% af al vin fra New Zealand.
      Vinen laves af Yealandsgrundlagt 2002 af Peter Yealand og er med 1500 hektar et af de største domæner i New Zealand. Vinmarkerne ligger ved Awatere og Wairau, en ret kølig del af Marlborough,. der leverer tæt på halvdelen af al vin fra New Zealand. 
      Vinmager Natalie Christensen var IWCs "årets vinmager hvid" og er efterkommer efter tipoldefar, som fulgte grundlovsfader Monrad til det fjerne New Zealand efter nederlaget i 1864. De grundlagde kolonien Dannevirke nær Hawke's Bay opkaldt efter den gamle vold, som engang var Danmarks sydgrænse. 

Prosecco "Bianca Nera"... 49,-

Bedste KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 5.juni

Denne prosecco har et ganske flot udstyr og får ros af kyndige smagere. Den har hidtil været soglt til 59 -på tilbud! En god prosecco med fint brus, ren frisk aroma af æbler og akacie, enkel smag med god syre til sidst, balanceret af lille sødme 

    Et mærke fra Botter. et meget stort familiehus, som har leveret til Irma siden 1970erne og siden til resten af Coop.


Haut-Mouleyre, Crémant Bordeaux... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5), 365Discount, indtil onsdag 5.juni 

En tør, meget frisk og ren crémant med nydelig aroma og middel længde. Vinen fik i 2021 hhv 89p og 88p/100 fra kompetente Falstaff og WineEnthusiast. 
    Haut-Mouleyre er glimrende slot i St Émilion, men vinen sælges uden slotsnavn og laves i Eschenauers store kælder, som nok får nogle druer fra slottet.. Nydelig etiket og et rigtig godt køb -hvor meget vin på Champagne-metoden får du ellers til 59? God til studenterne. 


Monte Ory Chardonnay, Navarra.. 35,-

Bedste KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 5.juni

Mere frisk end mange, ret letbenet, neutral aroma, god syre og rank friskhed. Mindes den som tør, men det er 3-4 år siden, jeg sidst smagte denne nordspanier. 

    Vinen laves af Manzanos, et familiehus, som er vokset voldsomt de senere år takket være korrekte vine til lave priser. Siglo Saco er andet mærke fra huset, som ses i både Coop365 og Brugsen. 

Riesling Alsace "Arthur Metz"... 49,-

Bedste KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 5.juni
Selvom Metz er et gammelt (1904) navn, har det oftest været anset for leverandør af meget billig Alsace. I dag er huset rykket til Marlenheim og lagt sammen med Laugel (på tilbud til 59 i Brugsen), begge jet af giganten GCF. 
    Smagte den sidste år og fandt den markant bedre end de lidt grønne vine, jeg smagte i 90erne. Positiv aroma, lidt simpel, men ren og frisk -og excellent køb. 

Notte Nera Zinfandel... 35,-

Bedste KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 5.juni (tappet i Danmark)
Langt væk fra de vægtløftere, som Syditalien synes at have som målgruppe for sin vin. Kun smagt én gang i festligt lag, men kan se, at Rydberg i Ekstrabladet gav en ældre årgang 5* + godt køb: "Mørke bær og krydderier i duften. Pæn intensitet og sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Simpel men vellavet vin med en pæn krydret afslutning". Dengang var prisen 50 - superkøb til 35. 

100% Grenache "Detective", Sydfrankrig... 49,-

Godt KØB + **** (4/5)Coop365, indtil onsdag 5.juni

Er tæt på topkøb. Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. Smagt én gang sidste sommer. Vinen er stærk (15%), sympatisk, krydret frugt, enkel, men sympatisk Rhone-type, mangler lidt dybde. Men god til 49. 

Undivided Pinot Noir eller Chardonnay.... 49,- 

Frankrig, godt KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 5.juni

Af de to druer fra Bourgogne: Chardonnay er pæn og nydelig Bourgogne-kopi i en kølig udgave, totalt træfrit, som jeg kan lide den, diskret aroma, middel fylde, pæn syre i eftersmag.

     Rødvinen smager af sort pinot. Farven er middel -som al Bourgogne- duften er ren hindbær med lidt solkrydderi (men slet ikke som i f.eks. Oregon eller California!), smagen er ret let, men ved iltning bliver den længere. Nydes kælderkold -en meget drikkelig vin!

     Vinene laves af giganten GCF, formentlig i deres store kælder på domænet la Baume. Druerne kommer fra Oc, dvs. Languedoc-Roussillon, og den kølige del af dette område er Limoux og omegn, så druerne er nok herfra.

O-Organic rød/hvid/rosé... 39,- 

økogodt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 5.juni

Den hvide sauvignon er glimrende, tør, frugtig, ren og sprød -sådan i stil med New Zealand, blot lidt blidere. Rosé på cabernet og syrah er god, tør og frugtig, tør, men med frugtsødme og syre. Den røde carmenère har jeg ikke så stor tillid til. Billig carmenère er sjældent god.     

Indomita rød/hvid/rosé... 35,-

Cabernet, Pinot noir, sauvignon blanc, rosé, Chile
Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 5.juni

En basisvin fra et stort, godt firma i Chile, som laver vin som på fabrik, men med vist talent.
      Både røde pinot og især cabernet er god til prisen, men den hvide sauvignon er bedre -rig aroma og ren, tør smag med lidt citrus og hav -og den lyserøde cabernet er frisk og frugtig med lidt druesmag. 

FotoRihanna på besøg hos Indomita. Jeg ved ikke om hun er vild med lige netop vinene herover? Måske har besøget have noget at gøre med, at huset sælger en masse vin, om end kun 1/10 af Concha & Toro (hos Coop). Huset er ganske nyt (2006), har mest vin fra de gode områder nær Stillehavet og ejes af giganten Bethia.

Hardy's Stamp rød/hvid/rosé... 35,-

Godt KØB + *** (3/5)Coop365, indtil onsdag 5.juni (tappet i England)

Den røde er bedst med en lidt tørrere smag end mange. Men er den et bedre køb end Hardy's Crest (35) eller OPI (33,17 v 6) i Brugsen? Prisen er svær at slå! Kender desværre ikke hvid og rosé. 
      Hardy er traditionsrigt (1853) hus og den vigtigste hus ejet af Accolade, Verdens største vinhus. Der er stadig en Hardy med i huset, men næsten alle vine er præget af industri. Stamp vinene blev præsenteret på Verdensudstillingen i Brisbane 1988. 

Kahlúa Coffee Liqueur... 99,-

Godt KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 5.juni
70cl. Den danske kaffelikør Isle of Moen koster 245 kr på destilleriet på Møn -for 50 cl. Her får du the original, Kahlúa til 99 -for 70 cl. 
      Kahlúa blev skabt i 1936 af en gruppe venner fra Mexico og har siden gået sin sejrsgang i hele verden. Den nydes ofte ren -og kold- og er en vigtig ingrediens i bl.a. Black Russian og Espresso Martini. Og jeg kunne godt tænke mig at bruge den til Icecoffee! 
    Coop365 sælger til samme pris Bacardi Rom (99, 3*), også en god pris. 

28/05/2024

Bilka: flot Fumé og topvin fra Argentina

Trapiche er et af de historiske vinhuse i Argentina, som allerede i 1889 fik en medalje for sin vin -tilmed i Paris i vinens moderland. Topvinen Medalla skal minde os om denne stolte stund. 

Bilka sælger både rød og hvid til blot 59, en rigtig god pris. Men ellers er der ingen vinmæssig grund til at køre i Bilka. Du kan få Codorniu cava og Fournier's gode Fumé -men begge fås til samme eller lavere pris i lillesøster Føtex. 

Bedste KØB: Trapiche Medalla rød/hvid

Godt KØBFournier Pouilly-Fumé - Fitzroy Bay sauvignon - Codorniu brut cava - Golden Zin zinfandel 

uge  22/2024


Trapiche "Medalla" rød/hvid... 59,-

rød malbec, hvid chardonnay, Uco Argentina

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30.maj

Rød Malbec lagres i eg, men er især flot i sin frugt, kraftig og pænt lang, og dejlig allerede. Set i både 2019 (91p/WineEnthusiast) og 2021 med 92p/Descorchados og 88p/Tim Atkin. 
    Trapiche lavede sin første vin i 1883 og fik en medalje for vinen 1889 i Paris. I 1989 -100 år efter den første medalje- introducerede huset Medalla, som er en klasse over de almindelige vine, men sælges på tilbud af Bilka til en særdeles rimelig pris. 

    Vinen kommer fra 50 år gamle vinstokke ved Mendoza floden, dvs. et ret lunt område.
    Den hvide chardonnay er forbavsende frisk og lang i sin smag, fyldig og ren. Meget flot. 2022 fik 90p/WineEnthusiast, 2021 91p/Descorchados og 92p/TimAtkin.

Fournier Pouilly-Fumé... 119,- 

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30/5

Den originale hvide sauvignon laves i Pouilly ved Loire og i nabo Sancerre. Fournier er ikke top, men denne Fumé er rigtig god til lav pris. Knastør, men med rig aroma, lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Lette, præcise og stilrene. Forgænger 2021 fik 92p/Decanter, og 2022 og 23 er nok lige så gode. 
    Fournier er et stort hus med 100 år bag sig i Sancerre. De solgte sin første flaske i 1950erne fra 2-3 hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i Pouilly. 

Cava Codorniu "Clásico"... 59,-

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30.maj

Den skal du købe i lillesøger Føtex (49,83 v6), hvis der er en sommerfest på budget i vente. Brut er en simpel, spinkel cava med æbleagtig aroma og ren eftersmag. Ikke ringe, men slet ikke klasse som crémant, 87p/100 fra WineEnthusiast i 2023.  
    Codorniu var historisk den første cava (udtal: gah-vá), som blev lavet midt i 1800-tallet, da familien hyrede en ekspert fra Champagne. Historisk er huset dog ganske gammel -med 18 generationer af familien Raventos bag sig!  

Fitzroy Bay sauvignon blanc... 59,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30.maj

Marlborough New Zealand. En ganske frisk, tør, aromatisk hvidvin, som vel hverken er værre eller bedre end de kendte mærker som Mud House og Selaks. Egentlig sært, da Fitzroy er tappet i... Spanien! Her bor ejer Felix Solis og laver multillioner af flasker ganske ok vin. Få af de hvide bedre end denne fra kælderen i New Zealand. For mig dog knap så god som Yealand's, som fås til samme pris (59, Coop). . 

Ripasso "Rocca Alata", kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30.maj
Rocca Alata er et mærke fra kooperativet i Soave, som leverer vinen. Dvs. en middelfyldig vin med nydelig bærfrugt, lidt krydderi og til alt held beskeden sødme (6 g/l). Men ikke mindeværdig.  
Golden Zin zinfandel, kr/fl v6: 32,50
6 fl: 195. Godt KØB + ** (2/5), Bilka, indtil torsdag 30.maj 
California, tappet i Danmark. Jeg vil aldrig købe denne vin, men den vil med sin søde, krydrede fylde tiltale mange -og prisen er lav (normalt 59). En lidt vulgær, stærk, men letbenet vin. Kun smagt i butik -og formentlig tæt på, hvis ikke identisk, med anden zinfandel fra Lodi, tappet af Globus (My Way i Føtex, LZC i Rema1000, Holten Grove i Meny osv). 

Chianti Classico Riserva... 119,- 

Riserva "Ducale" Ruffino

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30.maj

Slet ikke så godt køb som Felice's Grigio (89 i Føtex for slet ikke at nævne Selezione 129), men en god Riserva. Prisen er for høj, for egentlig bør den faktisk være billigere end Felice, som har et finere ry en Ruffino. Årsagen er måske, at Salling ikke handler direkte, men køber gennem importøren, som nok også skal tjene lidt. 

Amarone "le Arche", Valpolicella... 119,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30.maj
En ok Amarone-kopi for begyndere. "Amaro" betyder bitter, men der er mere sødme end bitterhed over denne vin, som bliver vammel efter det første glas! Og prisen er ganske ok (selvom du kunne få den til 89 for 3 år siden). 

    I min ungdom var Ruffino nærmest synonym for Chianti på bastflaske i ristorante Italia! Ducale var ganske ok, men blev alligevel rakket ned af tidens kræsne kendere. 

    Vent en fast, fyldig vin med ret afrundet smag for Classico
    Brødrene Ruffino grundlagde huset i 1877 og fik et fint ry. I 1890 blev vinen en favorit for hertugen af Aosta, som siden 1927 har lagt navn til Ducale, husets mest kendte Chianti fra 600 hektar i Toscana, en god del ejet af huset. Huset har siden 2011 været den vigtigste del af Constellation i Europa (huset ejer også Mondavi, Simi o.a.). Efter nogle år synes vinene at vokse igen i kvalitet. 

27/05/2024

Uge 22: Formidabel Chianti og hvidvin!

Fremragende Chianti til til halv pris af vingårdens, superb hvid sauvignon, god rosé og brus, formidabel vin fra Amerika, Spanien -en rigtig god uge for alle os, der elsker vin! 

Der var 120 vintilbud i uge 22, og en god del med lav pris på rigtig god vin. Så jeg har slidt med at vælge de bedste og endte med 18 tilbud, hvoraf ikke mindre end 5 er valgt som bedste KØB. 

    I denne uge dominerer Italien med hele 3 vine fra den fine vingård San Felice. Den unge Chianti Classico (59) og 2 riservas (89 og 129) er på listen. De har hhv 91, 92 og 95p fra selveste Parker. 

    Men der er også en god billig Puglia vin + en herlig Masciarelli Montepulciano. 

    Frankrig byder på god, billig Rhone (både rød og hvid). Du skal af med mere for vinene fra Chile og Argentina, men til gengæld har de høj klasse, som også den hvide sauvignon fra kvindelig vinmager (med danske aner) i New Zealand 

Føtex har Vinfestival, og hele 9 af 18 topkøb er fra denne kæde, fulgt af Coop (Superbrugsen, Coop365 osv) med 6 køb, mens Meny, Rema1000 og Bilka har ét tilbud hver. Der er i denne uge ikke blevet plads til Netto og Lidl

Alle vine er tappet i vinlandet, om andet ikke er nævnt (med forbehold for fejl). 

uge 22/2024

10 vinkøb under 50,-

*** (3/5), Rema1000 søndag-lørdag 26/5-1/6 (tappet i Frankrig)

Vent en lidt fersk, men rimeligt fyldig og ret blød vin med ligefrem krydret duft. Vinen skal komme fra Kingston (stort daglighus i det varme Murray. Hvid ikke smagt. 
      "Aussie Rules" hentyder til australsk fodbold, der minder mere om rugby end fodbold. 

Fuoco rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 33,17

6 fl. 199, Torre de Lancia, Puglia, Italien
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/5
Den røde er nok bedst -rund, krydret fylde- men den hvide (trebbiano og chardonnay) er frisk for vin fra Italiens hede hæl, mens rosé vinen er gennemsnitsvare, men dog tør! 

    Botter ligger nær det rige, dynamiske Treviso nord for Venedig. De tappede den første vin i 1950erne og eksporterede i 60erne. Og så gik det stærkt. I 1970erne blev Irma en vigtig kunde til 200 cl flasker, og lige siden har Coop købt vin her, ret imponerende! 

la Chasse Réserve rød/hvid... 39,- 
pris med Coop-app, rød og hvid Cotes du Rhone

Bedste KØB + *** (/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/5
Kan se, at vinene koster over 100 kr i Irland, så 39 er fair pris! Især den røde har pæn frugt, rund fylde med lidt blød tannin.
     Den hvide er ny, tør, frisk og udadvendt med diskret aroma. Hvid Rhone er sjældent mindeværdig, men denne er ganske god. Nydes ung. Blot mangler jeg skruelåget! 
     Chasse har fået ny smuk etiket med en pavillon i midten, som ejes af huset. Meffre i Gigondas har leveret vin til Irma og Coop siden 70erne, en flot rekord. 

Silenia Rosé, Yecla... 39,-

*** (3/5)Coop365, indtil onsdag 29.maj

Har kun smagt vinen 1/2 gang. BT var dog (juni 23) ekstremt overgearede med 6*/6: "mange lag. Masser af frugt, masser af fylde. Super lækker tekstur i munden. Den er sådan lidt Syd-Rhône-stil i det, hvor man virkelig får varmen og solen. Det var det her, jeg håbede på at få i dag". 
    Mens Vinbladet mere jordnært gav 4*/6 med ordene: "Lys løgskal. Indbydende duft af abrikos, appelsinskal og citrus. Smagen af fersken og røde bær har en eksotisk tone med tiltalende krydring og en fin syre som afslutning. Spændende rosé og et godt bud på en aperitif til sommerens gæstebud". 
    Det skal dog siges, at BT kun smagte 5 pinkies. Vinen laves af dansk-spanske Hammeken i Yecla syd for Alicante af 100% monastréll druer -som giver vinen sin intense aroma. Måske kan Spanien rivalisere Frankrig med rosé?

Le Arche rød/hvid/rosé... 39,-

Bardolino rød og rosé, hvid Garda Garganega Pinot Grigio, Italien

*** (3/5), Føtex, indtil søndag 30/6

Lette sommervine fra Garda! Jeg roser som regel enhver Bardolino, selvom vinene ofte er mere tynde end charmerende, præget af italienernes kardinalsynd -højt udbytte!
    Le Arche Bardolino er ganske ok, ligefrem og letbenet, tør, med lidt sødme i den spinkle frugt. En ældre årgang fik 5* i Ekstrabladet (30/7 21). 
    Rosé er neutral, tør og letdrikkelig, mens den hvide Garda er diskret, med ren og frisk med lille blomst. På Soave-druen garganega + lidt grigio. 

Spier "All About Organic" rød/hvid... 39,-

*** (3/5), Coop365, indtil onsdag 29.maj

Økologisk (tappet i Danmark). Ikke smagt, desværre. 
    Den røde er shiraz, nok lidt rustik, enkel, men fyldig stil.
    Den hvide er sauvignon, tør rig aroma, sprød, simpel og god. 
    Har tillid til Spier's økologiske vine, men kun smagt under andet navn (har opgivet at hitte rede i de utallige Spier etiketter). 

Noble House rød/hvid/rosé... 39,-

Riesling Trocken (tør) eller medium, rød Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland 

*** (3/5), Føtex, indtil søndag 30.juni

Hvid er god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har rigere aroma, men også god friskhed trods sødmen. Rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god

    Fås også som riesling rosé med let sødme og alkoholfri riesling (ej smagt).  

Kingpin rød/hvid, kr/fl v6: 39,83

6 fl: 239, rød eller hvid, Felix Solis, Spanien

*** (3/5), Føtex, indtil søndag 30.juni

Rød på tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet) fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen "lagres med eg" (typisk i ståltank med egechips eller egestave ved gæring/lagring). 

      Uanset hvad er Kingpin både en smuk etiket (der er dygtige designere i Spanien!) og en flot rødvin med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde
       Den hvide laves på sauvignon, chardonnay og verdejo. Tør, men rund, fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima. Men ikke i klasse med den røde. 

Gris "Question d'Equibre"... 45,-

*** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 30/5

Det vrimler frem med pink vin, men fortsat er det Frankrig, der dominerer både i mængde og smag. Denne er ny for mig, en "gris", dvs meget lys rosa farve, lavet i flamingoernes hjemegn, dvs Camargue deltaet i Sydfrankrig. Fine noter af blomst og frugt, let, , mere frugt og ret blød smag. Godt køb med 5 hjerter fra KvindeVin. 

Baron de Ley Reserva, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, rød 2018/19, hvid og rosé 2022/23, Rioja

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil søndag 30.juni

År efter år god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men suverænt køb til prisen.
     85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske. 
    Gå efter yngste udgave af hvid og rosé (2021 fik 89p/WineEnthusiast). Begge er lagret sur lie i bedste franske tradition for at bevare duften. Hvid på den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo.

4 vinkøb 50-70,-

Masciarelli Abruzzo rød/hvid... 50,-
rød Montepulciano, hvid Trebbiano, Italien

**** (4/5), Føtex, indtil søndag 30/6

Den røde har dyb farve, en fyldig, meget frugtig smag med blid tannin til sidst. Set i 2021. Både 2020 og 19 fik 89p/WineEnthusiast, mens JamesSuckling gav 2019 91p/100. 
    Den hvide er moderne stil med lidt æble, en let, tør hvid, som ikke matcher den røde.
    Masciarelli er for mange den store fornyer af Abruzzo, som indtil da stort set leverede fyldig, men livløs vin i store mængder. I 1981 leverede han en god, fyldig rød, som viste, at druen montepulciano kunne mere.

Crémant Calvet hvid/rosé... 59,-
Bordeaux rosé eller hvid brut (tør)

*** (3/5), Føtex, indtil søndag 30.juni

Etiketten er flot for en basis-cremant -og prisen er i bund. Samme afsender (og nok også vin) som Netto's Alexis Lichine (60 i denne uge), Louis Bresson (Meny) og Dulong (Coop, 69). Alle laves i Bordeaux af Eschenauer, som igen er del af giganten GCF. 
   Vinen laves på Champagne-metoden, men er lavet på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. Den hvide har ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den tørre rosé er nok bedre, men ikke smagt. 5* i BT. 

San Felice Chianti Classico... 59,-

**** (4/5), Føtex, indtil søndag 30/6

En meget lav pris for flot Chianti -i andre lande koster vinen ofte over 100! Den unge Classico ses i 2021 med 91p/Parker og 92p/WineEnthusiast. 
    En fast, ganske fyldig Classico med positiv frugt med pæn dybde, god længde. Den har fine tanniner og syre, så jeg vil personligt give den 1-2 år mere, men mange vil nyde den nu til hakkebøf, pasta og pizza.   
      Modsat mange er denne vin fra eget domæne. Vingården har også hotel Relais & Chateaux + restaurant Poggio Rosso (*Michelin) og Osteria del Grigio, knap så kostbar plus flot vinbar. 


Trapiche "Medalla" rød/hvid... 59,-

rød malbec, hvid chardonnay, Uco Argentina

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30.maj

Rød Malbec lagres i eg, men er især flot i sin frugt, kraftig og pænt lang, og dejlig allerede. Malbec 2021 fik 92p/Descorchados. 

    Den hvide chardonnay er forbavsende frisk og lang i sin smag, fyldig og ren. Meget flot. 2022 fik 90p/WineEnthusiast, 2021 91p/Descorchados og 92p/TimAtkin.
    Trapiche lavede sin første vin i 1883 og fik en medalje for vinen 1889 i Paris. I anledning af 100-året introducerede de Medalla, som er rigtig god vin, som Salling sælger til en særdeles rimelig pris. 


4 vinkøb over 70,-

Il Grigio, Chianti Classico Riserva... 89,-

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil søndag 30/6

Set i 2020 med 93p/Spectator og 92p/Parker. Grigio forener det civiliserede med det kommercielle i en lækker Chianti!  Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød. Har godt af 2-4 år på flaske. 

    "Riserva er fra bedre druer og lagres et år i eg før tapning. Den unge 2020 vil have godt af et par år, men imponerer også. 

Yealands "Single Block" S1 eller L5... 89,-

Hvid sauvignon, Awatare New Zealand
Bedste KØB  + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/5

S1 er næsten overdrevet i sin voldsomme aroma. Men den holder sig lige på den rette side af det vulgære og har en fast syre til at holde den næsten søde, rige aroma i skak. 
    L5 kender jeg ikke så godt, men den skal være en smule mere diskret i aroma. Bl.a. GULD i  IWC. Begge laves i små mængder, især L5.  

    Begge viser, hvorfor New Zealand engang af anerkendt smager blev nævnt som det bedste sted i Verden at dyrke den hvide sauvignon fra Frankrig! S1 bl.a. 96p/100 fra IWC- og vinmager Nathalie Christensen (med danske aner) blev i 2023 valgt som årets vinmager (hvid). 

Terrunyo carmenère, Chile... 89,-

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 30/5 (normalpris 199,95)

2021 Terrunyo kan matche stor vin fra Californien såvel som Europa. Tilmed til ekstremt rimelig pris lige nu. Den unikke Carmenère blev det mark 27 i Peumo i Cachapoal. 
      2021 fik utrolige 97p/100 fra Descorchados. 2019 fik 5* fra Rydberg i Ekstrabladet: En tæt og koncentreret vin med brombær, let urtet, lakrids og vanilje i smagen. Flot intensitet og en meget velbalanceret flot carmenere. Lang afslutning.” Lige så imponerende er 93p/Parker.  93p fra Tim Atkin (både 2018/19).  


Il Grigio "Gran Selezione"... 129,- 

2018/19 San Felice Chianti Classico Riserva

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil søndag 30/6

En særlig udvalgt Riserva fra 3 af de bedste parceller. Har en global pris i snit på over 300 kr. 2019 bør være en af de Chiantis ypperste med 95p/Parker:  "...Stands out due to its velvety richness and expressive flavor... delivers measured intensity with bright purple and black fruits, a good sense of energy and drive, and some lingering spiciness on the close. It is rich but not heavy".