Søg i 1200 opslag:

29/06/2024

Discount: herlig rosé og topkøb i crémant

Jeg er glad for Coop365 og Netto i en uge, hvor der er dømt tidlig sommerferie i Føtex og Bilka. Bl.a. en flot Exhib rosé til blot 49. 

Coop365 byder på Exhib', en herlig frugtig rosé fra Cap d'Agde (49) og sydafrikanske Mariella's, som byder på rigtig meget vin til blot 29. Også WNTL (What's not to Like) til 49 er godt køb. 

    Netto byder på god crémant Alexis Lichine til blot 55 samt en ok australier, Tanunda, til 35. 

Bedste KØB: Exhib rosé Cap d'Agde - Mariella's rød/hvid/rosé - Crémant Alexis Lichine 
Godt KØB: WNTL? rød/hvid - Tanunda 1890 rød/hvid - Lidl Barossa Shiraz - Beefeater Gin mv

uge  27/2024


Exhib' rosé Cap d'Agde... 49,-

Bedste KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 3/7

Der er nok både smart designer og smart marketing bagved! Kvinder køber vinen, så vi laver vin, der appellerer til dem! 
    Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med fine syrer under. Nydelig vin til salat eller en grillet laks. 
    Et attraktivt navn, etiket og flaske + glasprop -passende for en vin fra netop Cap d'Agde, som nok har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét. 
      Selve byen Cap d'Agde er lille og ikke flashy, men her er en masse klubber, en nudistferieby -og så var Cap d'Agde i Corona-årene Frankrigs smittespreder nr ét! Den lille by ligger ved Middelhavet tæt på smukke Sête lige præcis der, hvor den lange smalle landtange langs indsøen Thau slutter. Vinen laves af giganten GCF på druer som cinsault, grenache og den lidt sjældnere terret.

Savanha "Mariella's" rød/hvid/rosé... 29,-

Bedste KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 3/7

Stærke, men letbenede vine fra Savanha (Spier), Coop's mangeårige leverandør i Sydafrika. Tappet i Danmark.  

Alle er blends, den røde bl.a. pinotage og shiraz. En ret blød, middelfyldig vin uden større ambitioner, men helt og. Den hvide er især chenin blanc og chardonnay og var for 2-3 år siden bedste køb + 5* fra Skovenberg i Vinavisen: "Vinen er let cremet, med god druefrugt og med noter af modne æbler og pærer. Lang og blød eftersmag."  (prisen var da 35). 
    Mariella's er også en posh restaurant, som ligger i Swartland en god halv times kørsel nord for Cape Town på vej mod Lesotho og Johannesburg.  

WNTL? syrah/riesling.... 49,-

Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 3/7

Endnu et Irma-mærke i 365. WNTL? er nydansk for "What's Not To Like?", dvs en vin, som tiltaler enhver! 
    Den røde syrah fik 5* af Rydberg i Ekstrabladet (2022) med ordene: "Flot duft af sorte bær. Ung og frugtig vin. Masser af brombær, peber og mørke krydderier. Fin balance og en fin saftig afslutning". 
    Jeg foretrækker hvid riesling med lidt sødme, men også sprød syre og indbydende aroma, særdeles egnet til et glas i utide.  
    Har ikke smagt dette navn, men mon ikke begge er ekstremt tæt på Wow (Rema1000), Wild Life (Bilka/Føtex), Upper Case i Brugsen), Darkny (Fleggaard) og sikkert andre etiketter, der ses i bl.a. Kjær & Sommerfeldt og andre steder. 

    Alle fås som rød syrah og hvid riesling. Leverandøren er Globus i Køge, som for et par år siden blev købt af finske Anora (også kendt for O.P.Anderson, Linie, rød Aalborg og vodka Koskenkorva).

 

Cremant Alexis Lichine ... 55,- 

Brut hvid/rosé Bordeaux, Frankrig

Bedste KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 5.juli 

Historien er næsten bedre end vinen! En nydelig duft, enkel, men ren og sprød, som går igen i smagen. Vinen laves på Champagne-metoden og har fint brus, måske lidt store bobler, lavet på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. Den tørre rosé skal være rigtig god, men ikke smagt. 
      Men historien! Alexis Lichine (1913-1989) skrev den første moderne vinbog, stadig værd at læse 70 år efter udgivelsen! Lichine var født i Moskva, opvokset i USA, men levede det meste af livet i Bordeaux. 
    Alexis var en vinøs dynamo og pioner for vin tappet på vingården, hvad der ikke gjorde ham populær i en tid, hvor Chambertin og Léoville blev tappet meget langt fra grosted (og ikke altid smagte som originalen).
    Han var også en af de første til i USA at sælge cabernet og chardonnay i stedet for navne som Chablis, Champagne og Burgundy -som alle kom fra samme grosted, California! 
      Efter 2.verdenskrig flyttede han til Bordeaux og startede et vinhus med sit navn. Alexis Lichine. Han købte 4.Cru'en Prieuré -som fik efternavnet Lichine. Han købte del af Lascombes, 2:Cru og parceller af Grand Cru marker i Bourgogne
      I 1951 udgav han den banebrydende "Wines of France", som var den første vinbog, som gik i detaljer med vin og klasse (som formentlig har været en stor inspiration for Parker). Han lavede en kontroversiel ny udgave af de bedste slotte i Bordeaux. Den førte til enormt pres på klassifikationen -fra 1855- men det hele endte med, at Mouton efter 120 år kunne rykke op i 1.Cru.  
      Under krisen i 1974-76 kom vinhuset i store problemer og måtte sælge ud af sit lager (jeg købte store mængder især Bourgogne og Rhone). Jeg nåde at møde ham 3 gange, senest et par år før hans død i 1989. 

      I dag er Alexis Lichine blot ét navn (af mange) i GCF, ejet af familien Helfrich i Alsace. I samme stald er navne som Dulong (Coop), Calvet (Føtex/Bilka), Bresson (Meny). Louis Eschenauer, Cruse og andre, som også ses på en lignende crémant.

Tanunda "1890" rød/hvid... 35,-

rød cabernet-shiraz, hvid chardonnay, Australia (tappet i Danmark)

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 5.juli 

Har kun smagt ældre udgaver (tappet i England), men den danske er næppe bedre. Den røde er meget kommerciel, fyldig, rund, lidt frugt. Den hvide er tør og ren, men nok lidt neutral. Minder måske lidt om Meny's Robs Range serie. Men en rigtig god pris! 
    Tanunda er et fremadstormende hus, hvor de bedre Barossa udgaver er rigtig gode. 

    Netto tilbyder også Løgismose rød/hvid/rosé (55, 3*?), som bør være ok. Men synes, der er mindst ét led for meget mellem vingård, vinbonde, sælger (Løgosmose) og Netto. 


Shiraz Barossa Valley, Lidl, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, 2021 Australien (tappet i Tyskland)
Godt KØB + *** (3/5), Lidl, torsdag-lørdag 4-6/7
Åben frugtig næse med lidt krydderi, fyldig, blød, pænt lang -god til prisen. Barossa er et af de fine områder i Australien, nord for Adelaide. Meget bedre end de normale Cimarosa vine. Smagt i 2017,sent tappet, så den havde bevaret både moden frugt og blødhed. Vinen kunne fås til 33 i maj,. men det var næsten for billigt (nåede at købe 3 flasker i juni, men det var fejl fra en Lidl, og tak for det!).  

Beefeater 40% Dry Gin 50cl... 75,-
Til samme pris også bl.a. Ballantine whisky, Havana Club hvid rom og Absolut vodka, alle 50cl

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 5.juli 

Svarer til 105 kr for 70cl "normalflaske" (30% mindre mængde), dvs. ikke topkøb. Men 50cl er en god størrelse, hvis du ikke drikker ofte. 

    Beefeater er vaskeægte ginhistorie og et af de få mærker, som stadig destilleres i London (modsat  bl.a. Gordon, Tanqueray og Hendricks, der destilleres i Skotland). Beefeater destilleres på blot 9 botanicals og har de sidste 5 år fået mere end 40 præmier (en del går til denne basisudgave). 

Rema1000: herlig rosé og 2 historiske vine!

l'Ostal Cazes rosé kommer fra ejeren af det fornemme Lynch-Bages og er noget af et topkøb til 50. 

Men i Rema1000 må vinen konkurrere med historiske vine som spanske Sangre de Toro og Königsmosel fra Tyskland. 

Rema1000 har flere rigtig gode køb i denne uge. Mit førstevalg er den lyserøde l'Ostal (50), som laves af familien Cazes i deres store vinkælder i Minervois i Sydfrankrig. En sart rosa vin, som jeg nok går efter snarere end den fancy Chemin des Roses fra Provence (50). 

    Mere historie er der i Sangre de Toro (39), som  i 1940erne var den første vin med navnet Torres på etiketten. Rema solgte den før til en 50, men nu er den endelig blevet godt køb. 

En anden historisk vin er Königsmosel (40), som sidst i 1800-tallet var et af de første mærker, der blev kendt uden for Tyskland og en favorit for det svenske kongehus. I dag en sødlig, men god riesling med fin syre, perfekt til nybegyndere.

Bedste KØB: l'Ostal Cazes rosé - Chemin des Roses rosé 

Godt KØB: Sangre de Toro rød/hvid/rosé - Gustus rød/hvid/rosé - Königsmosel riesling 

uge  27/2024

l'Ostal Cazes rosé, pays d'Oc.... 50,- 

Bedste KØB + **** (4/5),  Rema1000, søndag-lørdag 30/6-6/7

Lys, let og tør rosé med pæn syre og diskret, men fin aroma med flere lag, mere madegnet end mange af de mondæne (læs: dyre) rosé vine. Perfekt til en nicoise eller endog dansk frokostbord. 

    Set til op mod 100 kr på websider. Både 2022 og 2021 fik 89p/JancisRobinson. 
    Jean-Michel Cazes kendes fra Lynch-Bages, 5.Cru, men har i over 20 år ejet l'Ostal i Livinière i hjertet af Minervois. Han har 60 hektar vin, men denne rosé laves af druer fra domænet såvel som druer fra andre kølige områder i Sydfrankrig. I dag ledes vingården af 4. generation, Jean-Charles Cazes, født 1974 (foto). 

      Familien Cazes har boet i Pauillac i Médoc siden 1875. Jean-Charles Cazes var byens bager, før han i 1939 overtog Lynch-Bages, 5.Cru. Sønnesøn Jean-Michel Cazes overtog vingården i 1973 og var også i årrække leder af Pichon-Baron, 2.Cru, som var ejet af hans arbejdsgiver, forsikringsselskabet AXA. 
    I dag deltager hele familien i ledelsen af familiens slotte, der foruden Lynch-Bages omfatterHaut-Batailley, 5.Cru Pauillac, Ormes de Pez (St.Estèphe), l'Ostal samt Sénéchaux i Chateauneuf du Pape.

Chemin des Roses rosé... 50,- 

Bedste KØB + *** (3/5),  Rema1000, søndag-lørdag 30/6-6/7
Fra Provence, men solgt som landvin ("Méditerrannée). Testvinder i Rema1000 (til 50) i maj 23: "Lys rosa. Attraktiv duft af hindbær og citrus. Velkomponeret smag af hindbær, honningmelon og citrus med diskret frugtsødme, lang eftersmag og en fin syrefinale. En aldeles glimrende rosé", skrev Skovenberg i Vinbladet.  Jeg foretrækker dog l'Ostal Cazes ovenover.

Sangre de Toro rød/hvid/rosé... 39,-

Godt KØB + *** (3/5),  Rema1000, søndag-lørdag 30/6-6/7

Helt ok spanske vine i den brugervenlige stil, som ikke gør fortræd. Rød på 60% garnacha/40% cariñena
med middel fylde, let krydret næse, tør og blid i smagen. Hvid er tør, enkel med pæn frugt. Rosé er tør, men ikke smagt. 
    Den røde kaldes "Original", fordi Sangre de Toro var den første vin, Torres solgte på flaske i 1940erne. I dag bruges navnet Torres slet ikke til Sangre de Toro, som sælges som spansk vin, ikke katalonsk. Vinene kommer (vistnok) stadig fra Katalonien.
    Hidtil solgt til 55, temmelig høj pris for vinen i butik, der kalder sig discount. Foto: "Tyreblod" anno 1976, mens ordet Torres stadig prydede etiketten. 
    Navnet? "Tyreblod" med et lille lån fra den ungarske vin af samme navn (Egri Bikaver), som i en discount udgave i 1970erne blev til Irmas "Okseblod". 

Gustus rød/hvid ... 50,-

Shiraz eller Chenin blanc "Special Reserve", Darling, Sydafrika   

Godt KØB + **** (4/5),  Rema1000, søndag-lørdag 30/6-6/7

Har ikke smagt vinene under dette navn, men kender vinene fra kælderen, som henter druer fra det rimeligt kølige Darling nær Sydafrikas vestkyst. 
    Gustus betyder smag, og vinene har masser at byde på. 
    Den røde har fylde, frugt og krydderi, en god dagligvin. 
    Hvid fik pæn ros af Houlberg i ældre årgang (til 100 kr): "bulderbasse af hvidvin... Duftmæssigt er der smør, honning, krydderier, appelsin, abrikos, pærer. Chenin Blanc udfolder her alle sine skjulte sider … ingen afdæmpet Loire finesse, men i stedet er der kraft, power og fylde."
    Begge roses også i Sydafrikanske guider som Platter og Michelangelo. 

Königsmosel Riesling... 40,-

Godt KØB + *** (3/5),  Rema1000, søndag-lørdag 30/6-6/7

En halvsød (35g/l) vin med lav alkohol (8,5%), men en frisk syre og god frugt giver vinen en vis kvalitet -en god begyndervin og et godt køb! 
    Den har også fået ros (91p/100 fra utroligt gavmilde smagere), og du kan også finde absurd høj pris på en webshop (99,95!) for en sødlig, men rimeligt frisk daglig Mosel, som koster 50-60 kr i Sverige.
    "Kongens Mosel" var ekstremt populær i Sverige fra sidst i 1800-tallet og blev leveret til det kongelige hof i Stockholm så sent som i 1990erne.
    Vinen blev oprindelig solgt af den jødiske vinfamilie Maas Nathan i Mainz, som gav vinen et fint ry ikke mindst i Sverige. Da Hitler overtog magten i 1933, solgte de i hast mærket til Drathen, som hjalp hele familien til Sverige.  (og i forvejen lavede vinen for dem). 
    Drathen havde i forvejen lavet vinen i årrække, men de gav mærket tilbage, men købte igen mærket i 1970erne. I 1993 døde den gamle Drathen, og mærket blev del af Zimmermann-Graeff i Zell, som også bl.a. leverer Peter & Peter (Meny) og Rudolf Müller (Coop). 
    På etiketten mangler jeg ordet "kongelig hofleverandør", men ellers er etiketten kun ændret lidt siden min ungdom! 

28/06/2024

Føtex på ferie: bedste køb er Bilka-vin!

Føtex var en seriøs rival til Brugsen i juni, men er nu gået på ferie med et tilbud -fælles med Bilka- som eneste topkøb. 

Bell'Aja fra Bolgheri (129) var del af Føtex vinfestival og er forlænget til 4.juli. Men bedste køb deles med Bilka -Wild Life riesling fra tørre, kølige Washington (40). 

    Ellers byder Føtex på gamle kendinge som solide Banrock Station og gode Porta 6 fra Lisboa. 

Bedste KØB: Wild Life riesling/syrah

Godt KØBBanrock Station rød/hvid - Porta 6 Lisboa rød/hvid/rosé - Bell'Aja Bolgheri 

uge  27/2024

Wild Life rød/hvid... 40,-

rød Syrah eller hvid riesling, Washington, USA (tappet i Danmark)

Bedste KØB + *** (3/5), Føtex og Bilka, indtil torsdag 4/7

Der er vådt og blæsende i Seattle, men næsten ørkenagtigt tørt og varmt i det indre af staten Washington, ofte med ganske kølige nætter. Perfekt til den hvide riesling, topkøb til 40, åben frugt, middel fylde, god syre skjult af lille sødme

    Den røde Syrah har ren smag, lidt blomme og frugt, ganske fyldig, men med en snert af restsødme, som trækker lidt ned for mig. 
    Formentlig identisk med lignende vine fra Meny, Nemlig (Darkny mv), Brugsen (Uppercase, WNTL) mv (samt en del restauranter, bl.a. Det glade Vandvid).
    N.B: Ret tæt på Kung Fu Riesling (99, 3*), som kommer fra samme dal i Washington. 
    Til samme pris Silverboom (40, rød/hvid Sydafrika, 2*), og Capolavaro (40, 2*, rød/hvid).

Banrock Station rød/hvid, kr/fl v6: 36,50 

6 fl: 219. rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay, Australien (tappet i England)

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 4/7

Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tannin, lille restsødme -kedelig i længden. Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. 

    Banrock kommer fra gigantisk vinmark i det hede tørre Riverland, men det er behagesyge vine med lille sødme, som behager de fleste (desværre ikke mig). 


Porta 6, Lisboa rød/hvid/rosé... 50,-

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 4/7

Kunne indtil 6.juni fås til 39 (Bilka). Rød med tilpas fylde, rund, bløde tanniner, med indbydende aroma af bær og blomme

      Den hvide (på blend med bl.a. moscatel) er ren og frisk med indbydende næsten tropisk frugt. 2021 fik lidt gavmildt 89p/JancisRobinson. Rosé ikke smagt.
     Vinen kommer fra Vidigal, som
 for 20 år siden overtaget af dansk-portugiseren Antonio Mendes Lopes,. Etiketten er prydet af gamle danske sporvogne fra 60erne, som stadig kører rundt i Lisboas gader. 

    Til samme pris Tanunda "1890" rød/hvid australsk (50, 3*), ok Oz tappet i Danmark. 

Bell'Aja Bolgheri... 129,-

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 4/7

Bolgheri har ry som en art 1.Cru i Toscana, takket være bl.a. Sassicaia. Bell'Aja  på merlot og cabernet i en magtfuld, men lidt venlig vin med fine nuancer i frugt og eftersmag. Kan formentlig gemmes nogle år, men jeg vil nyde den nu. Set i 2020 med 93p/WinesCritic, men måske er 2021 på vej med bl.a. 92p/WineEnthusiast. 

    Denne vingård ejes af det fine San FeliceVingården er lille med stadig unge vinstokke (60% merlot, 40% cabernet), men de første årgange har fået ros i guiderne (omkring 90p/100). 

    Der er også  "tilbud" på Vidal-Fleury Ventoux (65, 3*) Rhone. 30% dyrere end i februar (50 i Netto). Også Masi Campo Fiorin rød/hvid (75, 3-4*). Denne pris er 50% højere end i marts 22 (49,83 v6 i Bilka). Vinene er gode nok, men...