Søg i 1400 opslag:

01/10/2020

Flot Luberon til ingen penge i Irma

Irma's aktuelle tilbud domineres helt af Côtes du Rhône og Rhône-kopier -en meget flot Luberon fra Chapoutier-ætlingen Morel, mens Chapoutier selv lægger navn til en anden vin.

Tre af de store Rhône-druer kommer oprindelig fra Spanien, hvor Solana laves af monastréll, som i Rhône har navnet mourvèdre, mens dansk-ejede Hammeken måske leverer ugens bedste vin, Tosalet fra Priorat, hvor druerne er grenache og carignan, som også har fået deres ry i store vine fra Rhône.  

       Og så er der en australsk shiraz -alias syrah, endnu en Rhône-drue. Men Irma har også andre gode køb, som ses herunder. Irma er meget stærke i øjeblikket, når det gælder gode vinkøb... 

Bedste KØBFinca la Solana, Monastréll Jumilla, Luberon, Pierre Henri Morel (rød og hvid), Tosalet PrioratLosada "mencia", Burmester 10 år Port. 
Bedste KØBTosalet Priorat 

Luberon, Pierre Henri Morel... 2 fl. 99,-

Bedste KØB, ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 7.oktober 

Foto: Luberon er Rhône-dalens "Fjernøsten", et smukt bakket område øst for Ventoux, udødeliggjort i Manon og Kilden i Provence. Området er UNESCO biosfære. 

      Vinene var engang Provence Light, men en række stenrige ejere har bevist, at Luberon har mere at byde på -og det har disse vine også, en syntese af fyldig Rhône og elegant Provence. 
      Parker giver den røde (2017, Irmas er nok 2018) 88-90p -en mørk, ganske fyldig, meget frugtig, indbydende vin, som vil være god ledsager til en coq au vin. Den hvide er knap så overbevisende, lavet på blend af hvid grenache. Men frugtig og indbydende, som (i 2017) fik 87-89p af Parker. 
      Pierre Henri Morel var i årrække leder af Chapoutier i det nordlige Rhône, men begyndte i 2008 at sælge vin under eget navn -med Chapoutier som bagmand og med hovedsæde i Chapoutier's kældre i det sydlige Rhône. Huset køber vin udefra som Meffre, Guigal og andre. Men Chapoutier har noget af et ry at leve op til -og de vine, jeg har smagt, har alle været flotte (og gode køb). 
P.S: Morel har allerede forladt sit hus (han laver vin i Australien), men Chapoutier ønskeer p.t. ikke at ændre navnet. 

Finca la Solana, Monastréll Jumilla... 6 fl. 220,-

= 36,67 kr/fl, Bedste KØB,  økologisk,***** (5/5), Irmagælder indtil lørdag 3. oktober.  Luzón er en stor moderne vingård i Jumilla ved Alicante. En god allrounder, der nydes inden for et par år, en vin med fuldfed kraft og blid smag samt en duft af modne bær. Excellent køb. 
     
      Irma tilbyder også nogle vine, som umiddelbart lyder som topkøb, men jeg personligt ikke vil købe. Australske Grant Burge Reserve shiraz og chardonnay (6 fl: 249, 4*)  -vil tiltale de fleste og begejstre ingen. Den hvide er måske bedst. 

      Desuden 2 vine fra Puglia,
Salice Salentino og Brindisi "Terre della Brunda" (6 fl: 239, 5*). Begge nydelige vine med krydret duft og blødhed, som kommer fra Botter, som ikke ligger i Puglia, men ikke langt fra Venedig i Norditalien. Sammenlignet med Torres' Coronas (39 i sidste uge i Coop) blegner disse tilbud. 

Orimos,  Grande Reserve, Languedoc ... 2 fl. 119,-

***** (5/5), Irma (partivare) 

Meget flot etiket, som i design kan minde om Hammeken Cellars' topvine. Ej smagt, men har uden videre givet vinen 5*, da den skal være lavet på det klassiske GSM blend (grenache, syrah og mourvèdre) og oplyst 12 måneder i eg (til denne pris? Hmm). Burde også være Bedste KØB
     Vinen er tappet af kooperativ i Saint Saturnin, som ligger nær Montpellier med vinmarker ved foden af Larzac, som kan levere flot vin. Skriv til mig, hvis du har smagt vinen!  

Mathilde Chapoutier Languedoc... 2 fl: 119,-

2017, ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 7.oktober  

Det fine hus Chapoutier er konge i Hermitage, men en miniput alle andre steder. Han er dog rykket ind i det sydlige Rhône (Pierre Henri Morel Vacqueyras), mens 8. generation i huset, Mathilde, lægger navn til denne fine Languedoc. Parker mener (2016) smager som "en vin 3 gange dyrere". Store ord, men en flot vin med god fylde og masser af blå og sorte frugter, bløde tanniner og pæn lang smag. Vinen koster 8€ i Frankrig, så 60 kr er fair pris! 2016 fik 89-92p/100 af Parker. Flot i denne klasse! 
      For mig et langt bedre køb end de 2 Rhône vine til samme pris, Chemin des Papes (3*, tappet i Bourgogne) og Héritages fra Ozier (4*). . 

Landgraf, rød, hvid, rosé, økologisk... 2 fl. 129,-

2018 Rheinhessen, ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 7.oktober      
Riesling 
er for mig Verdens bedste hvide drue -så meget mere interessant end det meste chardonnay (god Chablis og Bourgogne undtaget). 

      Hvid Riesling Feinherb er flot, frugtig, frisk og sprød med lige den snert af sødme, der gør den utrolig madegnet, f.eks. til sushi eller en salat. Rosé er ikke smagt, men jeg tvivler (!), mens den røde Spätburgunder -alias Bourgognes pinot noir- formentlig også er 5* værd, plus det særlige med ok tysk rød! 
      Vingården ligger i Saulheim i Rheinhessen. Dette område har ikke samme ry som Mosel eller Rheingau, men her er dog 2 rigtig gode byer, Nierstein og Oppenheim -nær floden Rhinen- men Saulheim ligger inde i landet langt fra floden og har  ikke samme ry. 
      
      Men de 20 hektar leverer god vin efter økologiske metoder, som laves af det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgraf. der har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann.  

Tosalet, Priorat "Vinyes Velles"... 79,-

Bedste KØB,  Bedste VIN, 2017/18, ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 7. oktober   
En indbydende vin med god fylde, krydret duft, men med lidt mineraler og frugt, der hindrer vinen i at blive kedelig. Som en rigtig god Rhône, blot blødere i stil. En kommeerciel vin, men rigtig god oveni. 
      Priorat ligger ved Tarragona syd for Barcelona og er et næsten mytisk område (har navn efter kloster!), som dog i dag er blevet meget fashionabelt -engang levede det af at lave Portvins-kopier! Druerne er klassisk Rhône -garnacha og cariñena suppleret med cabernet. 
Vinen laves af Hammeken Cellars, måske det største danskejede vinhus uden for Danmark, som leverer op mod 30 millioner fl/år. De ejer ingen vinmarker selv (endnu), men får vinen lavet efter deres ønsker i kældre rundt om i hele Spanien. Vinmageren er også dansk: David Tofterup (foto). 

Losada "mencia", Bierzo ... 79,-

Bedste KØB, ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 7. oktober.   
For mig ugens bedste køb, men nu elsker jeg også druen mencia, en af de nye stjerner i Spanien, som giver en vin så langt fra de tunge, solmættede (og af og til trættende) sværvægtere, Spanien er kendt for! Vinen kan såmænd ligne en god Beaujolais, men med lidt mere kød på -men der er lidt af den samme dansende følelse af vinen på ganen...  Overdådig aroma, moden, men med mineraler, sød frugt og endog blomst -middel fylde, afrundet, lang, men med friskhed i den nydelige lille syre. Nydes nu -evt til tapas, kalveculotte o.l. Gerne kælderkold. 
Druen trives i det relativt kølige Bierzo (vi er ikke langt fra Sct. Jacobs grav i Compostela i det våde, kølige Galicien). Losada er en glimrende privat vingård med gamle vinstokke og en ung, begavet vinmager -alt er perfekt. 

Yealands "Crossing"  rød eller hvid... 99,- 

Hvid sauvignon eller chardonnay, rød Pinot Noir, New Zealand, **** (4/5)Irmaindtil onsdag 7. oktober. 
Et af flere mærker fra Yealands, som er blevet af de større huse i Marlborough og importeres af Coop-gruppen. Crossings hvide sauvignon er fra Awatere, en ret kølig del af Marlborough tæt på havet. Flot, tør, ren rig aroma, sprød og frisk trods 13,5% alkohol, der slet ikke smages. God f.eks. til skaldyr eller en salat. Chardonnay er mindre frugtig, men måske en bedre madvin. Den røde pinot er ikke smagt, men Yealands normale pinot er ok, men letbenet, måske gr for højt udbytte. 

Burmester 10 years old tawny Port... 99,-

Bedste KØB, ***** (5 af 5), Irma, indtil onsdag 7. oktober. 
Jeg vil egentlig lige så gerne drikke Coop-gruppens Pocas, bl.a. Santa Barbara, men Burmester's etikette er flottere! En god 10-årig tawny, meget frugtig, nødder, mere figen end læder, sød, men med et twist i slutningen. 
      Burmester startede i London 1750, men blev først rigtig kendt, da Johann Wilhelm Burmester overtog det i 1834. Personligt solgte jeg rigtig meget Burmester i 1980erne. Siden gik det lidt ned ad bakke, men for nogle år siden blev huset overtaget af banken NGC's Sogevinus, som har øget både kvalitet og salg. Banken ejer også bl.a. Cálem, Barros, Feist, Hutcheson og Kopke, og lur mig, om ikke vinene ligner hinanden til forveksling...? 
      Irma tilbyder også Burmester 2001 colheita (næsten 20 år, 249, 5*) og 1985 (35 år, 399, 5*), for mig meget bedre køb end LBV (119, 3*) og 20 år (279, 4*). 

Giv mig besked på jansorensen@europe.com, hvis de ønsker at modtage notifikation om nye opslag! 

30/09/2020

Amazon, Coop og de andre

Vi har råbt "Amazon kommer" snart lige så ofte som Ulven kommer, men nu tror jeg, de er tæt på efter entréen i Sverige. Generelt er skaden allerede sket i Sverige, hvor du stort set kun finder private butikker i store byer, mens Danmark endnu ikke er så hårdt ramt. 

Amazon betyder groft sagt uddøde byer, hvor der knap nok ikke er andet tilbage end fastfood caféer med shawarma, sushi og burger, cykelsmede, ejendomsmæglere -og damefrisører. Amazon startede med bøger, men i dag kan du købe ALT, og jo mere de køber, jo billigere er fragten. Så der ryger også tøj, corona-masker og lidt mad og vin ned... Amazon's priser er IKKE lave -undtagen de første år, hvor konkurrenterne skal væk. Så sættes priserne op. 
      Amazon vil lukke butikker og centre lukket hurtigere, end vi har set hidtil. Og måske også fjerne konkurrenter som Nemlig.com og andre. 
      Så støt din lokale webshop... Men indrømmer dog, at jeg hidtil ikke har fundet noget på Nemlig.com som får mig væk fra supermarkedet og over på webben! 
      Derimod finder jeg på butik.mad.coop.dk/ mere spændende tilbud, synes jeg (på vin, og det tæller!) -her finder du alle vintilbud fra Coop's kæder -Irma, Fakta, Kvickly og diverse brugser- samt enkelte andre tilbud, som jeg kæderne ikke har. Det er bedst at gå i en rigtig butik, hvis du har tid. 
      Coop's vinafdeling hedder Vincooperativet. Jeg skulle have købt i sidste uge, da der var lagersalg. Men der er også et par gode tilbud i dag (foruden de gode tilbudi Irma i morgen osv). 

La Mascota, rød, hvid, rosé, Argentina... v. 6: 41,50

Bedste KØB, ***** (5/5) Coop.dk (kun web), indtil torsdag 8. oktober, normalt 99,95, 

Rød cabernet-sauvignon eller malbechvid chardonnayrosé

Vinen får nok 5* til 60, bedste køb+ til 50, så hvad skal den have til 41,50? Vinen laves i mindre mængder på basis af finca La Mascota (foto).og er storebror til OPI, kreeret af Rodolfo Sadler.   

      2016 cabernet blev valgt som bedste cabernet i Frankrig, men jeg foretrækker stadig malbec, som ikke uden grund anses for Argentinas signatur-drue, perfekt til det tørre klima i 1000+ meters højde. Nye årgange af malbec og rosé har fået over 90p af James Suckling. 
     2018 cabernet er meget flot -især til 50 kr!- men den er vel ikke bedste cabernet, du kan få! Måske har maskotten fulgt andre ved at slække lidt på kvaliteten efter et par år -måske for at tjene lidt, selvom prisen er så lav?  

      Den hvide vil tiltale chard-fans, bedre end jeg husker den -men foretrækker stadig de to rødvine: lækker malbec med frugt og friskhed, 

for cabernet er denne rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. Rosé p.t. lidt skuffende. 

Beaumont 2015, Haut-Médoc... v.6 fl: 159,- 

Bedste VIN, ***** (5/5),Coop.dk

Et flot eksempel på en moderne Bordeaux. Slottet tilhører i dag det stenrige vindynasti Castel sammen med den japanske whisky-gigant Suntory. Sammen ejer de også storebror Beychevelle, 4. Cru i den nordlige nabo St.Julien. 
      Beaumont er et smukt lille slot med 4 tårne, men med store kældre, hvor vinen fra 116 hektar på grus laves. Kun godt halvdelen af høsten sælges som Beaumont, resten under andre navne. 
      Årgang 2015 har fået 90-92p i WineEnthusiast, hos Parker og andre. En meget flot vin, som dog nok bør gemmes et par år endnu. 
      Men trods alt vil jeg hellere gå i Kvickly, hvor du ofte stadig kan finde rester fra lagersalget i september af den knap så fine 2014, som du dog til gengæld kan få til omkring 100. Det er et bedre køb... 

Fleur de Pédesclaux 2015, Pauillac...  v.6 fl: 199,- 

**** (4/5), Coop.dk, normalt 219. Et ok køb i godt år på en 2.vin til et 5.Cru Classé slot, som leverer flot vin i dag. Slottet ligger i øvrigt lige over for Lafite, 1.Cru. Slottet skuffede i mange år, men ejes nu af samme dygtige ejer som Lilian-Ladouys. Meget merlot (70-75%) giver blødhed, men jeg vil nok stadig gemme den et par år. 

Cantemerle 2015, Haut-Médoc, 5.Cru Classé...  v.6 fl: 299,- 

***** (5/5), Coop.dk, normalt 359. Tilbuddet er vel ikke helt så spændende som LAGERSALG for en uges tid siden, hvor du kunne få flot 2016 til samme pris. Men stadig er dette et ægte 5* tilbud! Vinen har længe været et af de bedste køb i Cru Classé med en fløjlsagtig vin med indbydende bouquet -sådan en fusion af Pomerol og Médoc. 
      '15 har fået blandede anmeldelser, men jeg fandt vinen flot i 2017 (sidst smagt).2015 er rigtig god årgang til at nyde ret ung -vinen er en 10-12 års vin, så giv den endnu 4-5 år. 93p af pålidelige Jeff Leve. 

28/09/2020

Superkøb fra Bordeaux, Italien og andre...

Igen er det Coop, der (med Superbrugsen og Kvickly) kommer med ugens bedste tilbud. Salling's Føtex og Bilka er nok eneste mulige rival, og de er pænt nede i feltet bag Irma. Bordeaux er i top i denne uge. 

I sidste uge var det de dyrere vine, i dag mere tilgængelige vine. For mig er l'Hriondelle de Faugères en vanvittig flot, elegant vin -i år bedre end Marcadis og Ségur, en vin fra et lille slot med navn efter markis Ségur, en af legenderne i Bordeaux. 


      Men Italien skinner også med de flotte Fontanafredda vine. Deres chardonnay er en af de få på druen, jeg frivilligt betaler penge for, som også barbera'en. Og der er også flotte køb fra Spanien og Chile -fa, faktisk hele vejen rundt! Torres' Coronas, et sikkert køb i disse tider. Det kunne opfattes som en joke, men køb den bare (på glasflaske, ikke box). 

l'Hirondelle de Faugeres 2014, Grand Cru... 109,-

BEDSTE VIN, St. Émilion***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1. oktober
100% merlot med lagring et år i små egefade -overdådig duft af sorte og røde bær, fløjlsagtig, magtfuld, afrundet og lang -lækker nu og de kommende 3-5 år. 
Slottet er Cru Classé i St. Émilion og ejes af Silvio Denz, en schweizisk parfumedesigner. Så du burde være sikker på, at vinen dufter godt -også denne 2.vin fra slottet! Læs mere her
Slottet ligger 5 km øst for byen St. Émilion på samme limsten som Ausone, Pavie og andre af de bedste slotte. Førstevinen får 92p af Parker i 2004 og denne 2. vin er ikke langt bagefter. Hr Denz har brugt en god del af sin anselige formue på slottet, som bl.a. har fået en ny kælder -"vinens katedral" kalder han det (foto).

Ségur 2015, Haut-Médoc, Cru Bourgeois ... 2 fl: 129,-

Bedste KØB, ***** (5/5), Kvickly, indtil torsdag 1. oktober 
Fås nu i topåret 2015, som trods 5 år formentlig vil have godt af endnu 2-4 år. Dyb farve, indbydende bærduft med god dybde, middel fylde, en del syre, men god frugt. WineFront giver den 90p/100 i 2015.   
    Familien Segur var fra ca. 1700 måske den mest berømte vinfamilie i Bordeaux. Markis Alexandre de Ségur skal have sagt, at "jeg laver min vin på Lafite og Latour, men mit hjerte tilhører Calon" (3. Cru, hvor de andre er 1. Crus). Om han har sagt det, vides ikke, men etiketten på Calon bærer den dag i dag et hjerte! Familien Ségur ejede dog andre vingårde, bl.a. denne, som de ejede fra ca. 1600 og indtil den franske revolution, hvor den blev solgt på auktion.    
Foto: Slottet ligger i den sydlige del af Médoc -såmænd ikke så langt fra Lagune, 3.Cru, og ejes og ledes af Grazioli. Jeg har altid fundet etiketten ret trist, men der er mere liv i vinen! Og så er slottet (foto) ganske flot!
      Superbrugsen og Kvickly sælger til samme pris også Rasteau "Léon Perdigal" (2 fl. 129, 5*), en god klassisk Rhône Village med krydret frugt og pæn eftersmag. Perdigal er endnu et dæknavn for Gabriel Meffre. 

Ch. Marcadis 2016, Lalande de Pomerol...  109,-

Bedste VIN, ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1. oktober 
2016 er stor årgang, så 4 år er ingen alder for sådan en vin. 5* i SmagpåVin af Jesper Bo bendtsen med ordene: "Rig og intens aroma af brombær, blommeskind, kirsebær, tør pottemuld og lidt laurbærblade. I smagen er den fyldig og tør med en god rank struktur understøttet af en fin syre og veludviklet tannin. Igen noter af mørke bær men også spor af noget mineralitet i bagkanten. Dejlig fast vin, der vil elske en rød culottesteg." 
      Ved at lukke sig. Giv den 2-4 år. Slottet er andenvin  fra et af de bedste slotte i området og er faktisk lige så god som en god del Pomerol -og den får du ikke under 200.70% merlot, 30% cabernet.  

Coronas, Torres tempranillo... 39,- 

Bedste KØB****(5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1. oktober 
Til samme pris også Esmeralda hvid og rosé*** (3/5), 
Denne vin må næsten være medicinen i disse dage -både Corona og virusfri! Coronas laves i snesevis af millioner af liter. Men trods det smager den røde Coronas overraskende godt, typisk spansk med krydderi og afrundet styrke. Ikke poesi, men god pop! Den hvide er en let sødlig muscat med duft af søde bær + lidt traminer, der giver krydderi -et glas i utide. Den lyserøde er mindst spændende, hvis jeg husker ret (smagte den sidste år). 
      Torres er et af Spaniens største vinfirmaer, stadig familieejet. Det ligger i Penedés tæt på Barcelona, men henter vinen til disse druer i hele Katalonien, men nok især i det tørre, varme bagland, hvor druerne er billigst. Når det gælder hvid og rosé (men ikke rød), foretrækker jeg: 

Palo Alto, reserva, rød/hvid/rosé... 39,-

Bedste KØBrød cabernet-carmenère-shiraz, rosé shiraz, hvid sauvignon
***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1. oktober, normalt 69,95. 

En tør, frugtig rosé, ren og skær, mineralsk god rød, med middel fylde og ren eftersmag. En meget frugtig ren hvid, alle fra Maule i den køligere del af Central Valley. 
      Etiketterne er ganske simple, det er vinene også, men ok kvalitet -især da til denne lave pris. Palo Alto er træet på etiketten. Når vinbønder ser dette træ, ved man, at der her er god mulighed for at dyrke vin. Hm! 
      Til samme pris tilbydes J.P. Chenet (diverse vine, 0*?). Det bedste jeg kan sige, er at den i flere år har været den mest eksporterede franske vin. En veninde fortalte mig, at hun havde købt den én gang for den søde flaske. Men ikke gjorde det igen.  

Casillero del Diablo "Reserva Privada"... 69,- 

Bedste KØB, 2017 cabernet-sauvignon, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, gælder indtil torsdag 1. oktober 
  "Diablo" var vinen, der gjorde giganten Concha y Toro stor i Danmark. I dag er det mest god dagligvin, men huset har bedre vine, bl.a. denne "Privada" fra særlige marker i det fine Maipo. Denne 2017 fik 5* af Rydberg i Ekstrabladet. Mindre charme, men noget bedre end vinen herunder. 


Spier "P.S" grand reserve red, 6 fl: 299,-

BEDSTE KØB, ***** (5/5), SuperbrugsenKvickly, indtil torsdag 1. oktober
Blend fra 2019 på  shiraz, cabernet sauvignon, merlot og pinotage, angiveligt med 12 måneder i eg. En klasse over "Vintage Collection". Den begavede Rydberg giver den 4* i Ekstrabladet med ordene: "Mørke krydrede noter i duften. Meget frugtig i smagen med skovbær, violer og krydderier. Pæn koncentration og intensitet i smagen. Krydret afslutning."  Rigtig god til 50, den laveste pris endnu på vinen


Spier i Stellenbosch -mest tappet i Danmark

Foto: Spier er en stor, gammel (1692) vingård i Stellenbosch, et af de førende vinområder i Sydafrika (og en meget smuk, gammel by med flot universitet). 
      Firmaet har siden 1993 været ejet af familien Enthoven, som har mangedoblet firmaets salg.       Vingården ledes med stort talent af Frans G. Smit (som lægger navn til de flotte topvine) og har et stort gods (170 hektar), som leverer rigtig god vin. 
    Disse er næsten alle "Wine of Origin Stellenbosch". Resten -og det er stort set alt over 100! med ordet Stellenbosch på etiketten. 
      På de andre -90%!- står ordet Stellenbosch prominent foran, mens der diskret på bagetiketten står oprindelsen "Western Cape". Western Cape leverer godt 90% af al vin fra Sydafrika og går hele vejen fra Cape Town op til den varme Olifants River dal. Lidt misvisende, synes jeg! 
      Firmaets suverænt største kunde er Coop. Husets web fås også på dansk!De fleste vine er tappet på box og flaske i Danmark og starter med den ok, men kedelige SavanhaSalget i kælderbutikken på Spier (som også har hotel og restaurant mv) starter med Signature vinene (en tand over Vintage Selection). Priserne dernede er ret høje, så faktisk kan du få flere fine vin til samme pris i Danmark, f.eks. et par af topvinene, som faktisk kommer fra Stellenbosch. 

      N.B: Samme kæder sælger også Intocables malbec eller cabernet (2 fl. 109, 4*). Mange vil sætte vinene højere end jeg -for mig er de for overvældende, næsten sødlige i duften. De er lagret på Bourbon-fade. 

Fontanafredda, barbera, chardonnay eller moscato.... 50,- 

Bedste KØB, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1. oktober

Jeg holder meget af den røde barbera (Alba), som har rig frugt og fasthed, fylde på en rustik måde, der passer rigtig godt til krydrede retter. '17 fik 90p af Spectator, '18 er formentlige lige så god. En god vin til mad fra grill'en inkl vildt samt f.eks. gullasch eller pasta. Perfekt kælderkold. 

Hvid chardonnay er  meget "Kold Klima" -her fra Barolo-regionen (Langhe). Jeg er ingen fan af de overmodne oversøiske chard'er fra varmt klima, men denne er næsten Bourgogne'agtig i sin friskhed. Ingen eg, men masser af aroma, sprødhed og stil. Glimrende vin, som er mere Frankrig end Californien. 
Den søde Moscato d'Asti har pæn frugt og fint lille brus, en favorit til datterens forsinkede corona-fest! 

Barolo 2015 Fontanafredda... 139,-  

***** (5/5). Noget dyrere (på tilbud) end ældre årgange, men 2015 er en stor årgang for Barolo, så derfor beholder den de 5*. Kenderne er delt, men generelt positiv, bl.a. 94p/WineEnthusiast og 6* fra Thomas Rydberg i Ekstrabladet bl.a. "en yderst imødekommende Barolo". Dvs. middel fylde, røde bær og tobak og urter samt blødere tanniner end mange. 


Grundlagt af Italiens første konge 

Fontanafredda -"Den kolde Kilde"- blev i 1858 købt af  kongen af Sardinien, som få år senere blev konge af den nye stat, Italien. Der var dog ingen vin dengang på de 54 hektar, som fulgte med ejendommen. 
      Som skikken var, blev kongen gift med en fjern kusine (datter af kongen af Østrig, områdets stormagt dengang) , som skænkede ham en masse børn, men ikke så meget mere. Hans sande kærlighed var "la Rosa", som han blev gift med efter hustruens død. Hun mindes i dag i vingårdens Barolo "la Rosa".
      Dengang va der ingen vinstokke -de kom først 2o år efter. Fontanafredda var længe amerikansk ejet. 

Samme ejer som Borgogno 

I 2008 blev det solgt videre til en forretningsmænd (64%), som i forvejen ejer Giacomo Borgogno, det andet historiske hus i Barolo (og nok det bedste af de to). Oscar Farinetti tjente sin formue på en app, som han solgt for formue og i dag bruger på bl.a. restaurantkæden Eataly, en supermarkedskæde -og ikke mindst sine  vingårde. 
      Fontanadredda sælger 6-7 millioner fl/år, og da huset kun ejer 65 hektar vin, er det intet større regnestykke, at 90% af vinen købes ind fra mindre bønder, mens 10% er fra egne marker. Vinene er pæne, men ikke exceptionelle, et par klasser over de sære vine, der sælges til omtrent samme pris og hævnes at indeholde Barolo. OK, vi er i Italien, men alligevel! Huset er et besøg værd... 

Pfaff Riesling "Jupiter", Alsace... 2 fl. 129,-

Bedste KØB, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1. oktober 
Jeg foretrækker denne gode og rene riesling -tappet på vingården- for Laugel's pinot gris, ikke tappet på vingård. Ren aroma, sprød, ganske ren og frisk smag med en lille finesse. 
        Pfaffenheim er en hyggelig by syd  for Colmar, og denne by kommer fra byens kooperativ, som har 60 år bag sig. Kælderen laver vin fra 200 hektar, som også dækker dele af Gueberschwihr, kendt som fødeby for den legendariske Zind-Humbrecht familie. Kælderen laver god, ikke stor vin, men bedre end de fleste. Godt køb.
      Fra samme Pfaff tilbydes også Pinot Gris "Jupiter" (2 fl: 149, 4*, mere fylde, men mindre frugt).