Søg i 1300 opslag:

Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel superbrugsen indtil tirsdag 31/12. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel superbrugsen indtil tirsdag 31/12. Sortér efter dato Vis alle opslag

03/11/2024

Brugsen III: Klassisk sydafrikansk, Chianti og crémant!

"De 21 Gavle" er en af de store vine fra Spier i Sydafrika. 21 Gables koster globalt over 250 kr, men fås indtil nytår til blot... 66,50 v6. 

Superbrugsen og Kvickly er svære at overgå i 2024, så jeg har må skrive hele 3 opslag på de aktuelle tilbud, der løber til nytår. Og nye tilbud kommer til hver uge! 

    Juleportvinen er Pocas 10 årig tawny (99), som kaldes Special Edition, men nok er den flotte 10-årig blot med flottere etiket. Men den sætter Salling's 10 årige Méneres (samme pris) på plads. Du kan endog billigere få den kraftige Pocas LBV Port (89)! 

    Et endnu bedre køb er Moillard (69), en crémant fra det dyre Bourgogne, som kommer fra samme kælder som Martenot (20 kr dyrere i Bilka/Føtex) -og en ven hævder endda, at Moillard er bedre! 

    Piccini Chianti Classico Riserva er superflot til blot 59, for mig det bedste køb fra det store Chianti hus. 

    F de Fuenstespina (149) er en prestigevin fra vigtig vingård i Ribera del Duero og et vellykket forsøg på Brugsen med en dyrere vin, som samtidig er godt køb, bl.a. med 6*/6 fra Rydberg, som har skrevet god bog om spansk vin. 

    Jeg havde helt glemt god whisky som Old Pulteney Malt (179) og Combeau XO Cognac (229), men det er svært at få det hele med! Heldigvis har Brugsen også mindre gode tilbud, så jeg har noget at kritisere -læs længere nede!  

    3. opslag med Brugsens juletilbud -afsnit 2 kan ses her! 

Bedste KØB: Spier 21 Gables pinotage -  F de Fuentespina Ribera Duero - Piccini Chianti Classico Riserva - Crémant Moillard - Pocas 10 år Port - Pocas LBV Port 
Godt KØB: Diablo rød/hvid - Villa da Vinci "Ippolito" Toscana - Barolo Fontanafredda - Piccini Chianti Riserva - Solco Toscana - Hautes Cotes de Nuits Moillard - Hola! cava hvid - Gran Barón cava brut - Brachetto "Suagna" rød brusvin - Champagne Joseph Perrier Brut Royale -  Pocas 10 år hvid + Colheita Port - Johnie Walker 12 år whisky - Old Pulteney Malt whisky - Talisker 10 år malt whisky - Dalwhinnie 15 år malt whisky - Combeau XO Cognac - Père Francois VSOP Calvados 
Andre: Piccini Brunello - Prosecco "Barocco" - Cragganmore malt whisky - Normandin VSOP Cognac

uge 44-52/2024


Spier "21 Gables", kr/fl v6: 66,50

6 fl: 399, pinotage Stellenbosch Sydafrika

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Prisen er for lav (international pris over 250!). ”21 Gables” er en af de bedste fra Coop’s sydafrikanske leverandør. 

      Pinotage er Sydafrikas "egen" drue, en krydsning af pinot og hermitage (lokalt navn for Rhones cinsault). Set i 2018, som er ganske kraftig vin med fed frugt og fint præg af 20 måneder i små egefade. Afrundet og moden nu efter 6 år. Mere lækker end dyb, men imponerende -især til prisen. 
     Vinen har navn efter de 21 meget smukke hollandsk inspirerede gavle, der er på bygningen. 2018 fik 92p/Tim Atkin, men kun 87p/Parker og i 2020 5* i Ekstrabladet.  

Diablo rød/hvid, kr/fl v 6: 66,50

6 fl 399, rød "666" blend eller cabernet, hvid chardonnay eller sauvignon, Chile

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12
Storebror til Casillero del Diablo og marginalt bedre i en mere poleret stil. De hvide er rigtig gode, præget af ren frugt og sprød, frisk tør smag
    En sort cab eller en rød "Dark" til Mørkets Fyrste, Djævelen! Vinen er lagret 6 måneder, 6 uger, 6 dage -666 = djævelens tal! Jeg foretrækker "666" med den fine krydring, dybt farvet, intens aroma af moden frugt; fløjlsagtig, kraftig, afrundet, men med fine mineralske noter -djævelsk attraktiv, burde jeg vel sige? 

      Den sorte cab blev i ældre år rost af Henrik Oldenburg (17p/20) med ordene: "ikke så dyster og uhyggelig, som navnet antyder, men mørk og dyb (for) yndere af egetræ, kokos, røg, tobak, engelsk lakrids og vanille... saftig, med frugtige hilsener fra solbær og hyldebær, den er tæt, syresvag og let drikkelig."


Villa da Vinci "Ippolito" Toscana... 149,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

En såkaldt "supertoscaner" på sangiovese + franske merlot og syrah med lagring i små egefade, mest nye. 

Forgænger 2018 fik 6* af Flaskehalsen: "Har stort set alt, hvad man kan ønske sig til den mangfoldige smagseksplosion i grantræets skær. Det er blødt, det er fyldigt, det er stramt, det er krydret, det er afbalanceret og det er i allerhøjeste grad velskabt. En fremragende rødvin."

    Vinen laves af kooperativet i Vinci mellem Pisa og Firenze på jord, som engang tilhørte byens store familie -og er fødested for geniale Leonardo (som dog mest boede i Milano, hvor hans 1,5 hektar vingård leverer vin den dag i dag). Foto viser villaen, som i dag er ferieboliger åben for alle.  

Barolo "Fontanafredda"...  149,-

Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12
Den unge 2019 er superb (bl.a. 94p/WineSpectator, 18p/Oldenburg). Det historiske hus blev grundlagt af den første konge af Italien og leverer superb Barolo i en klassisk, men nogenlunde tilgængelig stil. 
    Oldenburg: "Blød, let røget og saftig, med aftryk af engelsk lakrids, bagte krydderurter og et ekko af ristet egetræ... mildt, saftigt og let røget i glasset og slutter veloplagt og sikker, med lang eftersmag".

F de Fuentespina, Ribera del Duero... 149,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Set i 2019. 2019 har fået både 92p/Peñin og 6*/6 af Rydberg (SpritNyt + forfatter til værket  Spanske Vine), og mange vil elske denne vin.  

    Vinen er en af topvinene fra Fuentespina, en stor vingård i Ribera del Duero. Holder meget af vinene, men for mig er de ikke top -end ikke denne prestigevin. Jeg mangler lidt nerve under al kraften og frugten. Med en normalpris på 300 (og global pris) er 149 en superpris. Nydes inden for et par år. 

Piccini Chianti Classico Riserva... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12 

Den klassiske Chianti er ofte den bedste vin fra Piccini, og denne er endda Riserva og må være et topkøb. Kender ikke årgang, men vent en rimeligt kraftig vin med mere dybde end normal Classico. Måske 2020 -kan være topkøb. 
    Piccini er herhjemme nok mere kendt for vine som Memoro og Primitivo -ingen af dem fra Toscana- men huset laver masser af vin herfra -faktisk leverer huset 1 ud af hver 10 flasker Chianti. 
    Huset ejer kun 70 hektar her, så næsten al vin hentes udefra. Huset kan dog levere god vin og har et tæt samarbejde med det gode Geografico kooperativ.  

Brugsen tilbyder også Brunello di Montalcino (179, 4*), ganske god, men bestemt ikke top. Smagt 2 gange i de senere årgange. 

Piccini Chianti Riserva... 50,-

Godt KØB + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12 
Piccini's Riserva er ikke stor Chianti, men en kommerciel vin med lidt fylde, lidt aldere, lidt spids duft og tør eftersmag -dog bedre efter en tid i glasset, hvor den faktisk bliver helt nydelig! 

Piccini Solco Toscana "appassite"... 69,-

Godt KØB + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12 
Sangiovese og andre druer tørrer lidt på vinstok og i kælder inden gæring for at få alkoholen op til 13,5%. Jeg faldt ikke for 2021 (smagt én gang), men den fik 90p/WineEnhusiast: "Succulent fruit aromas of figs, cherries and raspberry jam, then turns umami and herbaceous. The juicy, easygoing palate returns to the fig and cherry elements, while tannins cling to boisterous acid."
    For mig lidt højt, for den fik 99p/Maroni (= omtrent 85p fra andre). 

Hautes Cotes de Nuits Moillard... 149,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Efter mange år med urimeligt høje priser tror (og håber) jeg, at vinene fra mit favorit område er kommet ned i pris. Men når denne vin (med en anden etiket) sælges af velkendt vinhandlerkæde til 275 kr (!), så er der et stykke vej endnu -for denne vin anser jeg ikke for mere et godt køb! 
    Set i 2022, som er rigtig godt år, med guld fra pålidelige Burgundia d'Or. Kun smagt i ældre år (og anden etiket). Vent en afrundet vin med masser af bær, let til middel fylde, fast og middel lang. "Vignes Hautes" er mærke, ikke særligt parcel. 

Crémant Moillard... 69,- 

Bourgogne. Hvid brut eller demi-sec, rosé Brut

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Nok samme crémant som Martenot (20 kr dyrere i Bilka) og Maison, 10 kr dyrere i Meny. Egnet til en sen aften lige før 2025. 
    Rosé er god, tør, fyldig og ren, mens den hvide fik 89p/WineEnthusiast i dec.2021 og 6*/6 af AOV (12/20) med ordene: "Nektarin og litchee, fyldig rund og behagelig mousse. Fin afstemt syrebalance af lime. Et ganske let mineralsk præg der giver vinen lidt klasse." I dag har vinen fået årgang -set i 2021, men 2022 må være på vej. 
    Moillard var i 00erne et stolt 150-årigt familiehus med stort domæne. Efter nogle kedelige år under Sauvestres dubiøse ejerskab ejes huset af Joseph Helfrich's GCF gruppe. GCF er begyndt at lave god vin, selvom de bestemt endnu ikke har det store ry, hverken i Bourgogne eller hjemme i Alsace.

Hola! Cava brut hvid/rosé... 59,-

økologiskBarcelona cava, Spanien

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17/10 

Vinen lever ikke helt op til mine håb og er ingen konkurrent til Moillard herover, selvom den ses i webbutik op til 150 kr! "Hola" er spansk for "Hej!", som designmæssigt er forkortet til H. "Hej" hedder officielt bon dia på katalansk, men spansk er åbenbart (stadig) ok! 

    Vent en hvid med rimeligt frisk aroma af æble og blomst, let (11,5%), blød syre, lille sødme gr den bløde syre gør, at vinen ikke virker helt tørPink er også tør, med frugtig næse, let og sprød
    Hola! Barcelona er grundlagt af det belgiske par Christopher Heirwegh og Christel Weemaes (foto). De ejer lidt vin, men køber langt det meste ind i samarbejde med den begavede vinmager Joan Soler fra Plà de Bages. Hovedsædet er et shoppingcenter mellem Barcelona og Tarragona. 
    Druerne parellada, xarel-llo og macabeo + lidt chardonnay og pinot noir høstes om natten og morgenen og får 2.gæring og lagring mindst 12 måneder på flaske. Trods navnet Barcelona må druerne godt hentes sydpå, da vinen ikke har Catalunya-certifikat.

    Brugsen tilbyder også den klassiske Gran Barón cava (50, godt køb + 3*), som også fås i flere variationer. Ikke smagt for nylig, men husker en simpel, men ganske frisk brut. 

Prosecco "Barocco"... 59,-

*** (3/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.12.
Ikke smagt, men forventer fint brus, duft af æbler, let frisk og rimeligt sprød med kun lille sødme til sidst. 90% prosecco (glera), 10% chardonnay. 
    Et mærke fra Botter, Et meget stort familiehus, som har leveret vin til Irma siden først i 1970erne -og som (formentlig) overlever hos Coop.

Brachetto "Suagna", sød rød brusvin.... 59,- 

Godt KØB + ***Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12 
En slags sød rød Asti med smukt rødt brus og en forførende aroma af hindbær. En specialitet i Piemonte, som går rent ind -og ud igen. Men ungerne elsker det! SmagpåVin gav den 5*. 

Joseph Perrier "Cuvée Royale"...  229,-

Champagne brut, godt KØB **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Du kunne få den til 200 for et par år siden og 210 sidste år. Men stadig god Champagne, som ikke står tilbage for Moët og andre måske bedre kendte mærker. Indbydende aroma, let, ren og sprød, -afrundet af beskedne 8 g/l restsødme89p/Ekstrabladet, hvor Rydberg skriver"Grønne æbler i duft. Let, frisk champagne. Vellavet med en pæn mousse. Frugtig afslutning."  

Pocas 10 års Port... 99,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil tirsdag 31/12
Brugsen har en tradition for en årlig "JulePort" lagret 10 år, og i år er turen kommet til Pocas (udtal: Posas), mangeårig leverandør til Brugsen, som allerede har fået hele 18p/20 af superkender Oldenburg (forfatter til klassiske "Portvin"). 
    Kaldes "Special Edition", men lur mig om ikke den smagere som den normale (dyrere) 10 år på en prik -blot en ny (og flottere) etiket! Og jeg i reglen Pocas for Burmester, Feist, Taylor og andre. Husker en klassisk tawny farve og rig bouquet med modne nøddeagtige toner og lidt eg og frugt. Pænt lang smag. 
    Brugsen tilbyder også Pocas 10 år hvid (99, 4*), den flotte LBV Port (89, 4* + bedste køb) samt 2012 Colheita Port (139, 3*, med 18,5p/Oldenburg). 


Johnie Walker Black Label "12 år"... 159,-

whisky, godt KØB **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Mærket var så stort for 50 år siden, at mange rynkede på næsen ad den -til fordel for Chivas Regal! Ikke mig, for den sorte Johnie var også dengang bedst -og et fund til 159. Fint røget næse, meget fyldig, pænt lang, ganske lille sødme, men i god balance -en herlig drik til kaffen o.l. "Tastebuds seducing stuff", skriver Whisky Bible. 

Old Pulteney Single Malt Whisky ... 179,-

Highland whisky, godt KØB **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

En ganske lækker Single Malt til en god pris fra et af de mest nordlige destillerier i Wick tæt på Orkney. Uden alder, men rimeligt lagret, forbavsende blid med kun en snert af det salte vand og en afrundet, moden smag, som er tør og ren. 

Brugsen tilbyder også malts som en original Talisker 10 år 45,8%, en blødere, lækker Dalwhinnie 15 år og flot Cragganmore 12 år (249, 4*), alle gode køb, især Talisker og Dalwhinnie.  

Pascal Combeau XO Cognac ... 229,-

Godt KØB + **** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

En god Cognac trods prisen. XO skal lagres mindst 5 år, men denne har fået hele 10 år -god bouquet, afrundet smag uden for meget sødme. 
    Pascal Combeau er grundlagt i 1838, men er i dag del af det gamle hus Gautier, som igen ejes af Marie Brizard, kendt likører som Apry og Anisette (som har givet navn til den legendariske sanger i Savage Rose!). 

    Brugsen tilbyder også Normandin VSOP Cognac (179, 3*) og Père Francois VSOP Calvados (179, 4* + godt køb). 

30/10/2024

Brugsen II: original Chile og topkøb fra Sydafrika

Yellow Wood har en global pris på godt 100 og er næsten uanstændigt god til blot 39 kr, mens du skal af med 100 for en Coyam fra Chile, men det er også svært at forestille sig bedre vin, bl.a. med 96p fra pålidelige Tim Atkin.

Superbrugsen og Kvickly har nærmest uanstændigt mange tilbud lige nu bl.a. i en 16 siders "Julemagi på flaske". Priserne er ofte næsten for lave, men der er (til alt held) også enkelte mindre gode tilbud.

    Blandt de hvide er Amaluna et anstændigt forsøg på at lave noget, der ligner Champagne i Chile (79), og så er den også økologisk. Mosel Riesling Feinherb (50) er dagligvin, men økologisk lige som den mere seriøse Théo Cattin riesling (79), som også fås som pinot gris, hvid og orange. 

    Morel leverer klassisk Rhone til lav pris (59), som dog overgås af en flot Vacqueyras (99), en meget lav pris fra dette fine område. Storebror Chapoutier leverer en ""intournabel" Crozes Hermitage (139), som formentlig er tæt på Meysinniers, som sælges til dobbelt pris. 

    Jeg havde håbet at klare Brugsens "julemagi" 16 sider på 2 opslag, men opgiver -dette er opslag 2 af 3. Se opslag ét her!    

Bedste KØB: Yellow Wood rød/hvid/rosé - Coyam Bordeaux carmenère/syrah blend - Emiliana "Amaluna" sparkling -  Mosel Riesling Feinherb organic - Morel Rhone + Vacqueyras 
Godt KØB: Yealands Reserve hvid sauvignon - Pouilly-Fumé "la Roche" - Cattin Alsace øko - Landgraf Saulheim riesling - Chapoutier Crozes Hermitage øko - Amarone Pagus Bisano
Andre: Chapoutier Cotes du Rhone - Chateauneuf du Pape "Chasse du Pape" - Coccinelles Rhone øko -Pagus Bisano Rajoto rød/hvid

uge 44-52/2024

Yellow Wood rød/hvid/rosé... 39,-

økologiskSpier rød Bordeaux-blend, hvid chenin-viognier, rosé, Sydafrika 
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Yellow Wood er en af Spiers gode vine og koster 100 kr i Tyskland. Derfor er 39 næsten for billigt (hvad jeg normalt aldrig indrømmer!). 
    Fra det finere "Coastal" region. Den røde er Bordeaux-blend på malbec, merlot og cabernet med lidt eg -afrundet, fyldig, men ret blid.     Den hvide er på chenin og viognier -meget frisk og frugtig, tør- mens den lyserøde er tør, lavet på shiraz, men ej smagt. Vinene er tappet i Sydafrika. 
     Spier har så mange etiketter, at jeg ikke fatter, hvordan de hitter rundt i dem. Og nye kommer til hele tiden, som du ikke finder på Spiers egen web! 
     Coop er største kunde hos Spier -men især af vin på tank, ikke flaske! Vinene får lige en filtrering ekstra, lidt sulfitter + en meget flot designet etiket. Denne vin er -som de fleste- tappet i Danmark. 
    Kun få af druerne kommer rent faktisk fra Stellenbosch, hvor de flotte kældre (og ferieboliger ligger), men det meste fra det store Western Cape inkl. det lidt finere Coastal. 

Coyam carmenère-syrah mv...  99,-

2020 biodynamisk syrah/carmenère/cabernet/carignan osv, Colchagua Chile
Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31.december

Superkøb til for lav pris -vinen har en global pris på 170-220 kr og er blandt de fineste vine fra Chile. 2020 fik med hele 96p/TimAtkin samt ugens køb og 5*/6 af Rydberg i Spritnyt. 

     Meget flot, mørk, rig og intens aroma med krydderi og frugt, meget fyldig, afrundet, men ingen klodset sværvægter, der er syre til sidst, der holder det hele i balance. Moden nu og nok et par år frem

    Vinen er enyskabende mix af Bordeaux og Rhone druer, som siden årgang 2001 er blevet en klassiker i Chile. 

    Lige dele Bordeaux-druer (mest carmenère) og Rhone druer (mest syrah) fra det fine Colchagua med et år i nyere franske egefade. 

    Den er forbillede for mange senere vine som Montgras Ninquén i Føtex/Bilka (rigtig god, men ikke helt Coyam, blot dyrere).

    I de senere år har den kvindelige spanske vinmager Noelia Orts (foto) finpudset vinen og ført den til nye højder. Vinstokkene drives først økologisk og i dag biodynamisk med stadig lavere udbytte, og vinen er ikke længere end fadbamse, men en poleret, fast vin med lidt kant. 

Emiliana "Amaluna" sparkling brut... 79,-

Bedste KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Økologisk. Emiliana med bobler, som bliver bedre for hvere ny tapning. Den får brus på Champagne metoden og lagrerstadig længere på flaske med bundfald -senest 10 måneder- før degorgering. 
    Herligt brus, indbydende frugt, sprød og frisk, ganske fyldig, middellang smag -nyd nu, mens vinen er frisk. Pæn dosage 10g/l, som balancerer syren. 
    80/20 pinot og chardonnay fra det kølige Casablanca. Seneste rating var 91p/Descorchados, året før 90p/James Suckling og 5*/6 + godt køb, Rydberg i Spritnyt. 

Yealands Reserve sauvignon blanc... 69,-

2023 Awatere Marlborough New Zealand (norm: 130)

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Klassisk flot sauvignon, Overdådig aroma, stokkelsbær og flint, totalt egefri, fyldig, pænt lang, med meget frugt i smagen, som balanceres pænt af sprød syre. God til sushi og fyldige salater. Årgang er 2023 med sølv på IWC og 94p/Wine Orbit samt 89p/JancisRobinson. 

    Vinene laves af kvindelig vinmager (af dansk afstamning), en klasse over den normale (gode) Yealands, men en klasse under Single Block. Fra 2 parceller i det kystnære Awatere.

Pouilly-Fumé "Château la Roche"...  109,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Denne klassiske sauvignon har været for dyr i årrække gr en række år med frost og lille høst. Men nu synes det at lysne lidt, selvom du stadig skal gå målrettet efter vin tappet -som denne- af ejeren eller tæt på vingården. 
    Kun smagt én gang, men meget lovende, mere diskret end Yealands, men lidt mere forfinet, mineralsk, sprød og frisk med god længde. Set i 2022, men gå gerne efter 2023. 
    Slottet ligger ved Loire nær broen over til Sancerre og er fra 1700-tallet. 

iser. 

Riesling "Feinherb" Organic... 49,-

Bedste KØB + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

økologisk Mosel. Intens aroma af blomst, en lille fylde, god syre balanceret af en mærkbar sødme. Vinen er Feinherb, dvs. halvtør. I dag ses nok 2022/23, men kan se, at 2021 og 2020 fik 5* i Vinavisen (som mente vinen var et kup til 75).      

      Denne økovin anbefales og signeres af Dr Renate Willkomm, og lægen har jo altid ret! Men hun er også hovedejer af Peter Mertes, Tysklands største vinhus med meget jævn vin, men også ok vin som denne. Vi er laaangt over Piesporter Michelsberg, som kastede så meget skam over Mosel i 1980erne. 


Cattin Alsace... 79,-

økologisk Riesling, Pinot Gris eller Pinot Gris "Orange" 

Godt KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Riesling -en klassisk tør riesling med lidt nerve og sprød friskhed, ikke top, men heller ikke grøn i stilen. 
Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma, middel fylde trods styrken (13-14%), lille sødme afrundet af blid syre, et godt til en ovnbagt fisk med en crèmet sauce. 
Orange pinot gris Lys orange farve; indbydende aroma med lidt krydderi (måske orange? Hmm), fyldig, lille sødme, fine syrer og god lang smag.
    Orange vin er stadig posh, en fransk opfindelse og et fancy navn for lys rosé, hvor vinen har farve fra kontakt med drueskind. Her er druen 100% pinot gris -hvor skallen er grå (snarere rød). Mosten får 48 timer i kontakt med skallerne -heraf farven- før kold gæring og lagring sur lie indtil tapning. 
    
    Vinene er flotte til lave pris og har (under forskellige navne) fået 87-91p af gode guider. 
    Familien Cattin har siden 1600-tallet boet i Voegtlinshoffen syd for Colmar. Oprindelig var familien delt i 3 firmaer (Joseph Cattin, Cattin Frères og Théo Cattin), men er i dag samlet i ét hus. Huset ejer 60 og får druer fra 120 hektar. Vinene sælges under andet navn til markant højere pris hos anden importør. 

Landgraf "Saulheim" riesling... 99,-

Godt KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Økologisk Ortswein, en tak over de almindelige (gode) Landgraf Gutsweine, dvs udvalgt fra marker i selve Saulheim, hvor vingården ligger.  

Smagt i 2022, tør, meget rig aroma, ung, med frisk syre. Formentlig bedre om 1-2 år. Madegnet, f.eks. til sushi eller en salat. 

      Vingården ligger i Saulheim syd for Mainz og leverer god vin efter økologiske metoder, som laves til vin af det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgrafder har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann.  

Morel Cotes du Rhone.. 59,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

2022. Denne Rhone har det hele -frugt, krydderi og fylde over en fast bund, der giver en vis friskhed. Vinen var topkøb til 59, så til 49 er det et must. Den kan give Guigal (til 80 kr!) kamp til stregen. Tror næsten Morel vinder!
    Pierre-Henri Morel var en ung CEO direktør for stjernen Chapoutier, som ville prøve noget andet. Så han fik frit lejde med vine fra syd-Rhone med eget navn og bolig i Chapoutiers Estubiers kælder i Lubéron, før han selv efter nogle år smuttede til Australien, hvor Chapoutier også har vingård. 
    Chapoutier Cotes du Rhone 2022 79 (4*5), en "Intournable" klassiker, men må indrømme, at jeg lige så gerne vil drikke Morel! 

Vacqueyras Pierre Henri Morel... 99,-

Bedste KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Tilbud i Irma var 119, så til 99 et topkøb (og international pris er 197). Ikke stor, men poleret, middel kraftig, afrundet og pænt lang. 
    I stil som en god 'Neuf, men langt fra den bedste Vacqueyras jeg har smag, nok fordi Chapoutier ikke har egne marker og må købe vinen udefra. Kender ike årgang, men både 2021 og 22 bør være flot klassisk grenache. 2021 fik lidt gavmildt 95p/Decanter.  

Crozes Hermitage "Chapoutier"... 139,-

Godt KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Økologisk. Crozes er markant billigere end naboer som Hermitage, Cornas og St Joseph. Årsagen er banal -syrah dækker knap halvdelen af samtlige  vinbjerge i det nordlige Rhone. 

    Jeg har smagt Chapoutiers Meyssoniers adskillige gange og altid fundet den flot. Men den er voldsomt dyr i Danmark, 285 kr (Kjær & Sommerfeldt), mens du kan få den til 160  kr i Systembolaget (Skr 239, bestillingsvare). 

    Denne kan være meget tæt på, selvom den måske kommer fra andre vinmarker. Metoden er den samme vis, dvs. med gæring og lagring i cement snarere end i eg, så vinen bevarer sin rige frugt. Årgang er måske 2021. 
    Så vent en vin med smuk rig syrah aroma med peber, sorte bær, urt. Smagen er middelfyldig, elegant og lang -er nok på toppen i en aldere af 5-7 år. Kunne være topkøb!  

Chateauneuf du Pape "Chasse du Pape"... 149,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23/5

Set i 2021, som har fået 90p/100 af Niels Lillelund i Jyll.Posten. Måske den gamle Pontifes med ny, meget smartere etiket. Prisen er sat ned, så formentlig godt køb i vin med styrke og krydret frugt, men uden særlig karakter. 

Coccinelles Rhône øko... 79,-

**** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Coccinelles er fransk for mariehøns, som trives på dette familiedomæne, som har været økologisk siden 1978. Synes den mangler lidt kød på skelettet -middelfyldig, fast, nydelig frugt, men ikke helt hjemme - lidt tør. Kan ligne Lirac mod nord, men ikke helt så god. Men pris lidt høj, så det ere nogle år sidne, jeg har købt (og smagt) den. 



Pagus Bisano Rajoto rød/hvid... 50,-

øko, *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Kun smagt én gang -i rød- som var en behagelig, enkel, lidt anonym vin med frugt og rimelig fylde. Vinen er den daglige vin i Amarone-land og laves på de samme druer. Eneste problem er, at jeg har købt husets Ripasso til samme pris (for 2-3 år siden), og der er mere vin.

Amarone "Pagus Bisano"... 149,-

Godt KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Trods 15% alkohol ret let for amarone (helt ok med mig!). Herlig aroma med svesker og blommer -næsten julet!- fyldig, pænt lang, med en let tør eftersmag, som passer godt til vinen. Den kan sikkert gemmes, men hvorfor egentlig? 

      Pagus Bisano er del af Valpantena, et stort, men godt kooperativ, der modtager druer og vin fra andre kooperativer, ialt 750 hektar. Cantina di Verona er et andet mærke.