Søg i 1300 opslag:

Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel seaborne. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel seaborne. Sortér efter dato Vis alle opslag

26/04/2020

Vin fra vinstokke 1800 meter oppe

Argentina har med rette ry for at levere nogle af de bedste vinkøb i Verden, men landet kan også levere endog særdeles flotte vine -og Irmas Don David er flotte eksempler på både kvalitet og pris!
Og så er vinene anderledes -groet 1800 meter oppe, hvor de nærmeste naboer er skyerne! 


Men Irma har også et par andre gode køb, bl.a. Seaborne-serien fra Spier samt god økologisk vin fra Alsace og Tyskland.
Bedste køb: Don David Argentina (alle 4!), Finca Solana Jumilla, Seaborne. 
Bedste vine: Don David Argentina, Théo Cattin Alsace, Landgraf Riesling 

Don David, Calchaqui, Argentina, frit valg, 2 fl: 109,- 

Rød malbec eller cabernet, hvid torrontès eller chardonnay. 

Bedste køb, Bedste vin, ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 29. april

Disse vine er markant anderledes end de fleste fra Argentina -af den banale grund, at de vokser næsten så langt mod nord du kan komme i Argentina og så højt oppe, som vin kan gro -op mod 1800 meter over havet! 
      Regionen er Cafayate, som ligger, hvor Argentina mødes med Bolivia, Paraguay og Chile, måske den smukkeste vinregion, jeg aldrig har besøgt -præget af mystiske underskønne bjerge, vilde skove og stegende hede ørkener. Her er varme dage og iskolde nætter, tørt (120 mm nedbør i en våd årgang (!) modsat de 800-900 som Danmark får. 
      Cafayate er et yndet turistmål, og her ligger også en halv snes vinhuse -bl.a. Michel Torino's Esteco- som deler den smukke by med lamaer og andet godt.
      Esteco er et af de ældre vinhuse, grundlagt 1892 af franskmanden Don David Michel. Det ejes i dag af familien Torino af italiensk oprindelse. 
Don David er rigtig god serie til en særdeles rimelig pris. Jeg har kun smagt: 
Torrontès -på Argentinas hvide signatur-drue -en tør, fyldig hvid med underfuld aroma af kandiseret frugt, nektarin, lidt i stil med gewurztraminer. Nydes ung. Torrontès ses i dag næsten kun i dette afsides område. Du kan være heldig også at se den i Galicien tæt på Santiago de Compostela. Det er her druen er født, men den ses sjældent her. 
Chardonnay skal også være god, den fik som torrontès 5* i Vinavisen, mens 
de to røde har overdådig frugt, krydret, men med fin struktur og ganske lang smag. For mig er de lige gode og har med rette fået omkring 90p/100 af mange kendere. Den eneste jeg savner er tannat vinen fra samme serie, som jeg mindes havde en mere original smag og længde.  

El Esteco, malbec eller blanc de blancs, 2 fl: 169,- 

***** (4/5), Irma, gælder indtil onsdag 29. april. To af firmaets dyrere vine er (som det ofte er tilfældet) desværre ikke merprisen værd. Det er rigtig god vin -ingen tvivl om det- men en malbec bliver ikke bedre, bare fordi den får mere eg. Den hvide er lavet af mix af chardonnay og torrontès med Rhône-druerne viognier og marsanne. Ej smagt. 
     N.B: Både argentinerne herover og Seaborne herunder er at finde på Irmas hjemmeside. Til gengæld finder du dem på Coop's web. Måske fordi Coop har haft svært ved at sælge vinene -som dog også mere hører til i Irma! 

Bedste køb, ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 29. april, normalt 109,95/fl, tappet i Danmark
Generelt leverer Spier meget kommercielle vine, som dog er lidt for poleret til at være rigtig gode, måske fordi de fleste vine er tappet i Danmark, dvs. lige et par filtreringer oveni + ekstra sulfitter.  Tilmed sælger Coop (inkl. Irma) rigtig mange forskellige etiketter -også langt flere end du kan finde på Spier's web, så det er vine skræddersyet til Danmark. 
      Men de har alle en særdeles flot etiket, der lægger vægt på årstallet 1692 (hvor vingården er grundlagt) og adressen i Stellenbosch (selvom de fleste af vinene kommer fra det langt billigere Western Cape). Seaborne er meget bedre end basisvinene, med druer fra lidt køligere dele af regionen, og det giver lidt flere nuancer i smagen. 
Hvid på chardonnay -fedme og aroma- chenin blanc -syre- + en sjat viognier har en indbydende aroma, god fylde, men også lidt syre i eftersmagen. Meget tiltalende! 5* i Politiken. 
Rød er et GSM blend (Grenache Syrah og Mourvèdre), er lige så god, stærk, krydret, men med blommer, så vinen ikke bliver trættende. 

Théo Cattin, Riesling eller Pinot Gris... 2 fl. 149,-

Bedste vin, 2018/19 Alsace, økologisk, ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 29. april
Selvom riesling er min favoritdrue, hælder jeg her mest til pinot gris. 
Pinot Gris: Rydberg gav 2018 5* i Ekstrabladet med ordene: "Let blomstret næse. Pæn frugt og friskhed med melon, blomster og lette tropiske frugtnoter i smagen. Let sødme i eftersmagen."
Riesling: Ej smagt. Men kan sagtens være lækker i en frugtig, sprød tør stil.  
Alsace er et af de bedste områder for hvidvin i Verden, og Théo Cattin ligger i Voegtlinshoffen, en lillebitte landsby ved siden af Gueberschwihr, på skråningen over Éguisheim, ved foden af Husseren's 3 slotsruiner, Familien Cattin kom fra Schweiz i 1600-tallet (som ganske mange i Alsace) og bosatte sig i den by, hvor de stadig bor. (Mindst) to dele af familien laver vin, Théo og Joseph. Théo ejer omkring 20 hektar og kontrollerer yderligere 40 og leverer glimrende vin, alle dyrket økologisk. Vingården ledes i dag af Jacques Cattin og hustruen Anaïs. 

Landgraf, rød, hvid, rosé, økologisk... 2 fl. 129,-

Bedste vin, 2018/19 Rheinhessen, ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 29. april

Vælg mellem: 
Riesling er for mig Verdens bedste hvide drue -så meget mere interessant end det meste chardonnay (god Chablis og Bourgogne undtaget).
      Riesling Feinherb er flot, frugtig, frisk og sprød, halvtør, dvs. med den snert af sødme, der gør den utrolig madegnet, f.eks. til sushi eller en salat. 
      Riesling Kabinett med let sødme har næsten mere aroma, men altså også en del mere sødme. Perfekt apéritifJeg synes, den er lige så god, og vinen har 5* i både Ekstrabladet og SmagpåVin. 
Rosé er ikke smagt, men jeg tvivler (!). 
Rød Spätburgunder -alias Bourgognes pinot noir, temmelig letbenet, men med god frugt og fin syre. God til lettere retter, seerveret kælderkold.  Men en ok tysk rød til denne pris er sjælden, så den får 5* i stedet for de 3-4*, den fortjener! 
      Vingården ligger i Saulheim i Rheinhessen. Dette område har ikke samme ry som Mosel eller Rheingau, men her er dog 2 rigtig gode byer, Nierstein og Oppenheim -nær floden Rhinen- men Saulheim ligger langt fra floden -inde i landet- og har slet ikke samme ry. 
      Men de 20 hektar leverer god vin efter økologiske metoder, som laves af det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgraf. der har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann.  

Finca la Solana, Monastréll Jumilla... 2 fl. 85,-

Bedste køb, ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 29. april
Vinen kommer fra samme Luzón, kendt fra Madax i coop og Luzón i Aldi -og alle vinene ligner hinanden med deres fuldfede kraft og blide krydrede smag. Druen er monastréll, så under fedme og styrke er der en god syre, typisk for de gode vine fra Alicante, Jumilla og såmænd også Yecla.  
      Kan se, at James Suckling giver årgang 2018 90p (denne ex-redaktionschef fra Spectator spyer dog mange points ud til både højre og venstre), men vinen er godt køb.

28/10/2022

En "odd" særling på 2 unikke druer

Californien har et ry for high tech og avancerede apps, men i afdelingen for vin har de været overraskende konservative ved i reglen at lave vinen af kun én drue. Den avancerede del foregik samtidig i Australien, som også var først med skruelåg.

Men med "Odd Lot" er "Over There" back! Den er lavet af 2 druer med "petit" i navnet, men vinen er stor i farve, kraft og aroma. 

Vinen laves på 2 unikke druer, der er kendt for tannin og styrke -petite sirah (ikke forveksles med syrah!) og  Bordeaux-druen petit verdot, som er en slags super-cabernet med farve, styrke og tannin. To druer med ". Men der er ikke noget "petit" over denne vin!

      Irma byder igen på mange interessante vine, hvor Spanien byder ind med flot monastréll "3015" og Zorzal's gode garnacha samt en rigtig god pris på Glorioso samt den hvide Telleira. Og husk også Spier Seaborne, som bestemt ikke er de normale 100 værd, men så rigeligt 35 kr! 

Bedste KØB: Spier "Seaborne" rød/hvid - Viña Zorzal Garnacha + chardonnay - Glorioso Crianza Rioja - Finca la Solana rød/hvid/rosé - Johnie Walker Black Label "12 år"

Godt KØB Odd Lot petit (sirah/verdot) - Finca Bacara "3015" monastrell - A Telleira "Parcelas" Ribeiro - Neleman "Flipside" macabeo - Giordano Spumante - Tanqueray No Ten Gin 47,3%

Odd Lot petite sirah-petit verdot, kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149bedste KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 2.november
Set i 2019, Monterey, California (tappet af ejer). 

Etiketten signalerer sødsuppevin, men vinen er helt anderledes. Meget mørk, kraftig, fast, lidt ung duft med blomme og mørk frugt, alligevel afrundet og lang. Begge druer er kendt for at levere syre, men vinen er faktisk ganske indbydende. 
      Vine kan, som politikere, blive "odd bedfellows", som den poppede etiket antyder.  Et mix af petite sirah kendes mest fra Rhone-blends, mens petit verdot er en slags super-cabernet i Médoc, som har bredt sig til områder med lunt klima, som Alicante (Spanien), Australien -og California, og her er Monterey endda i den køligere ende. 

      De første tapninger havde kun 20% verdot, men denne skal have mere (måske 1/3?), mens resten er "lille" sirah, som ikke er syrah, men hr Durif's krydsning af syrah med den lokale peloursin drue, som normalt kendes som durif efter sin franske opfinder. En vinøs særling fra det store vinhus Scheid, som også leverer Pareto til Irma. Denne vin er endog bedre. 

Viña Zorzal Garnacha eller chardonnay, kr/fl v 2: 59,50

2 fl 119, bedste KØB + ***** (5/5), økologisk, Navarra, Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 2.november

Herlig ung garnacha med masser af frugt og krydderi, samt en udmærket chardonnay med mere friskhed end mange. Zorzal er en ret ung (1985) vingård, hvor sønnen Mikel Sanz i 1998 opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet. 

      Jeg holder meget af denne charmetrold. Og kendere er også begejstret. Både 2018, 19 og 20 har fået omkring 90p af den ledende spanske guide, Peñin. 

Glorioso Crianza Rioja... kr/fl v.2: 59,50

2 fl: 129, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 2.november

Pænt mørk farve; rig frugt med god dybde, mørk frugt og let krydderi; middel+ fylde, ret fast, med lidt tørre tanniner i eftersmagen -god med mad. 
      Glorioso er begyndt at få pæne ratings (91p i Gúia Peñin i nyere år). En ganske kraftig, men flot Rioja med rig aroma, ret fast stil. Vil have godt af 1-2 år.       

      Palacio ligger i den maleriske lille by Laguardia, ved foden af Catabria bjergene, som sikrer et lunt klima, selvom vi har finder de højest liggende vinstokke i den kølige nordlige del af Rioja (se foto). 

Finca Bacara "3015" monastrell, kr/fl v 2: 64,50

øko Jumilla, 2 fl: 129godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 2.november
Jeg kender ikke dette vinhus, men vinen er god -ganske frugtig med lidt krydderi, middelfyldig, pænt lang, god balance-perfekt til en gryderet serveret kælderkold. 
      Bacara ligger i Jumilla mellem Murcia og Alicante (i øvrigt nabo til Yecla, som ses i Føtex). Vi er 900 meter over havet, men med varme dage og kølige nætter. 

A Telleira "Parcelas", Ribeiro... v. 2 fl. 74,50

fl 149, Galicia, godt KØB  **** (4/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 2.november

Får år efter år 91p/100 af ansete Guía Peñin. Rig aroma, citrus, urter, fyldig, næsten fed, men pænt frisk, med fine syrer og god længde.
      Telleira ligger ved Miño floden nær Ourense stik øst for havnebyen Vigo i Galicien, det kølige, våde nordvestlige Spanien, som i dag leverer hvidvin, som kan matche meget fra Nordeuropa. Vinen er cuvée på de lokale treixadura og godello, som gror på 3 parceller. 

       Vi er på camino'en nær målet, Santiago de Compostelakirken med Sct. Jacobs grav. Her er grønt og frodigt -dvs. masser af regn, mens blæsten står lige ind fra det kolde Atlanterhav. Vinene var før ofte tynde og sure, præget af højt udbytte. 

      Men i dag er vinene supermondæne, især de hvide på albariño druen, identisk med alvarinho på den anden side af Miño floden i Portugal, hvor den bruges til de bedste Vinho Verde vine.  

God+ dagligvin, brus og sprit

Spier "Seaborne", rød/hvid... 35,-

rød GSM, hvid chardonnay/chenin, Sydafrika (tappet i Danmark).

Bedste KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coopindtionsdag 2.november

Seaborne kaldes "Reserve" og er bedre end Spier’s noget kommercielle basisvine med druer fra lidt køligere dele af regionen, måske lidt finere nuancer i smagen.
Hvid på chardonnay -fedme og aroma- chenin blanc -syre- + en sjat viognier har en indbydende aroma, god fylde, men også lidt syre i eftersmagen. Meget tiltalende! 5* i Politiken.
Rød er et GSM blend (Grenache Syrah og Mourvèdre), er lige så god, stærk, krydret, men med blommer, så vinen ikke bliver trættende.

      Irma har også Grant Burge shiraz og chardonnay (2 fl. 99, 3*), men Seaborne er næsten bedre. 

Finca la Solana rød/hvid/rosé, kr/fl v 2: 39,50

2 fl: 79, Jumilla Spanien økologisk, normalpris 79,95
Godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 2.november

Puritanere vil sikkert finde denne vin på den monastréll (som også vinen herover, identisk med franske mourvèdre) lidt for civiliseret, men til 35 er det en flot, fyldig vin med indbydende og interessant duft med pænt lang smag. Luzón er et stort og godt hus. Vinen er økologisk. Fås også som rosé, som formentlig har god frugt takket være druen monastréll, samt hvid, som er velglemmelig! 

las Hermanas, monastréll organic, kr/fl v 6: 39,50

2 fl: 79, *** (3/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 2.november

Set i 2020. Luzón er en god, stor bodega i Jumilla, men henter økologiske druer fra de lavere liggende vinmarker omkring Murcia til denne vin. 
       Samme økologi, samme drue monastréll (alias mourvèdre), samme moderne kælder, hvor vinen gærer i store tanke og tappes ung, mens vinen har sin frugt og styrke. En rustik landvin, men med kvalitet! Kan klare alt fra en grillbøf til cassoulet. Server kælderkold. 

Giordano Spumante, rosé eller hvid, kr/fl v 2: 49,50

2 fl: 99, godt KØB + *** (3/5), Irma og Mad.Coopindtionsdag 2.november

Hverken hvid eller punk spumante appellerer til champagne tifosis, men er ganske ok til konfirmation ramt af Putin-priser (og steget 10% siden sidste år). 

      Selvom Irma kalder vinene for tørre, er de nærmere halvtørre. Men egentlig ok lavet, hvid på chardonnay, rosé på chardonnay og refosco. Smagt for 3 år siden, men husker fint brus og ok aroma. Bedst som aperitif eller til tapas eller pindemadder. 

Neleman "Flipside" macabeo, kr/fl v 6: 54,83

6 fl: 329godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 2.november
Økologisk, València. Ikke smagt, men tror, vinen er frisk, tør og let (10,5%!), sprød med diskret aroma. Sådan lidt à la en knastør cava uden brus! Irma nævner også saltet præg -prøv evt til østers og/eller rogn. 
      Hollænderen Derrick Neleman købte for nogle år siden et nedlagt kooperativ i Casas del Rey, en lille by i Utiel-Requena, bolig for blot 30 borgere i 2022. Han har også en anden kælder i den sydlige del af València området og leverer en lang række hypermoderne vine. I València bruges macabeo som basis for cava og vier syre til en let hvidvin (som i Rioja, Catalunya, Languedoc).

Fat Bastard, rød/hvid/rosé... kr/fl 3 fl: 46,33
3 fl: 139, rød cabernet-sauvignon, hvid chardonnay, rosé syrah-grenache, Frankrig

*** (3/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 2.november
Før solgt for godt 40, men stadig god vin trods popnavn som ”fed bastard”, der oser mere design end kvalitet. 
      Cabernet er mørk, fyldig, med ren, rig aroma og pænt lang, ret blød eftersmag. Chardonnay har masser af aroma, fylde, måske lidt for blød for min smag, men en god allrounder. Rosé er frugtig, fyldig med masser af frugt i den moderne apéritif-stil.
      Stilen i vinene er meget australsk, dvs. fuld kraft og fedme, men druerne kommer fra Sydfrankrig og laves i Rhone med de mest moderne metoder -dvs. både hvid og rød lagres ”sur lie”, dvs. sammen med det fine bundfald, der giver mere frugt og fedme til vinen. Der er også lidt eg osv

Giordano Organic, rosso eller chardonnay, kr/fl v 2: 49,50

2 fl: 89*** (3/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 2.november
Normalprisen skal være 99 -og det nærmer sig vinøs åger, men får du 2 for 89, er prisen OK uden at prange!  Men jeg foretrækker så langt den fede bastard ovenover! 

Begge er nydelige, letdrikkelige vine, der hverken gør fortræd eller begejstrer. Den røde er bedst, den hvide lidt grøn og let. Giordano leverer en lang række af Irmas vine, fra Barolo over spumante til Puglia. 

Grüner Veltliner "Orange", kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149, Winzer Krems, Østrig

**** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 2.november

Vinen laves af det store Winzer Krems kooperativ på veltliner fra områder uden for Krems. De hvide druer udblødes med skallerne og gærer 18 dage for at få den rosa (orange) farve. Det rosa er dog meget svagt i denne vin, men den har en indbydende aroma, men kan virke lidt tung og uden den friskhed, der glæder mig i veltliner. 

For få år siden var orange vin (hvid vin, hvor skallerne gærer med og giver en svag rosa farve) en kuriositet. Nu ses de overalt -og denne er heller ikke den første i Irma! 

Tanqueray No Ten Gin 47,3%... 189,-

Godt KØB + ***** (5/5),  Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 2.november

Irma er bestemt ikke altid dyr, for i tilbudsavis i i Føtex ses den til 209. "10" er destilleret 2 gange i lille kobber still (som malt whisky -den laves i Skotland!) og er som den eneste destilleret med hele citrusfrugter. For mange en af de allerbedste, og eneste gin i sprittens "Hall of Fame". 

Johnie Walker Black Label "12 år" ... 149,-

Bedste KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 2.november

Den 12-årige rig aroma, fylde og længde -topkøb -især sammenlignet med de dyrere Johnier, som ofte koster 350-500 kr. Den holder standarden, bl.a. 92p/WineEnthusiast og andre medaljer de seneste år. En favorit for V.I. Warshawski, den geniale Chicago-detektiv kreeeret af Sara Paretsky. 

18/01/2023

Herlig hvidvin til hvid januar!

Supermarkederne er gode til rødvin, men har det meget sværere med hvidvin. Men det klarer Irma med lethed -og så har de også nogle gode rødvine til dig, der går efter farven!  

God hvid er langt sværere (og dyrere) at lave end rød, men har en nuanceret drueduft og en længde i smagen, som leveres af en god syre. Vinene er faktisk god til det meste, inkl. ost, appetizers og et glas i utide. 

      Både den økologiske riesling fra Alsace og den aromatiske, tørre veltliner fra Østrig er topkøb som også Seaborne, hvor du får meget vin til 35 -både i den hvide og røde. Og så må jeg også nævne Spaniens Tosalet Priorat og Glorioso fra Rioja. 

      Irma er dyr med meget, men når det gælder vin, er der rigtig mange gode køb, som det ses af listen herunder: 

Godt KØB: Cattin Pinot Gris "Orange" - Glorioso Crianza Rioja -  Jardins de la Chaize Gamay Bourgogne - Santavenere Vino Nobile Montepulciano - Madonnina Chianti Classico Riserva - Sassarello "Campo ai Lecci" Toscana - Barolo Riserva "Pezzole" - - Prosecco "Carlo V" hvid/pink spumante - Landgraf Riesling Spätlese 

Riesling "Cave de Turckheim", bio... kr/fl v.2: 59,50

2 fl: 119, økologisk. Bedste KØB + **** (5/5)Irma, indtil onsdag 25.januar

Riesling fra kælderen i Turckheim er tør og livlig, med nydelig frugt med lidt blomst, god syre uden at overdrive, en rigtig god ledsager til en salat eller ikke for krydret forret. Kooperativet i Turckheim husker garvede vindrikkere fra Irma siden 1970erne, meget trofast og imponerende, synes jeg! Kælderen er ganske stor og omfatter mindre kældre længere mod nord og syd. P.t. er kun 35 hektar certificeret økologisk, som leverer bl.a. denne vin. Burde være mere populær, men måske er etiketten lidt neutral? 

Spier "Seaborne", rød/hvid... 35,-

rød GSM, hvid chardonnay/chenin, Sydafrika (tappet i Danmark).

Bedste KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coopindtionsdag 25,januar

Seaborne kaldes "Reserve" og er bedre end Spier’s noget kommercielle basisvine med druer fra lidt køligere dele af regionen, måske lidt finere nuancer i smagen.
Hvid på chardonnay (fedme og aroma), chenin blanc (syre) + en sjat viognier har en indbydende aroma, god fylde, men også lidt syre i eftersmagen. Meget tiltalende med såvel som uden mad! 5* i Politiken.
Rød er et GSM blend (Grenache Syrah og Mourvèdre), er lige så god, stærk, krydret, men med blommer, så vinen ikke bliver trættende. Du får meget for pengene. 

Krems, BZ rød, GV hvid, rosé, kr/fl v 2: 49,50

2 fl: 99, bedste KØB + **** (4/5),  norm: 69,95, Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 25.januar 

Vælg mellem: GV Grüner Veltliner, rød BZ Blauer Zweigelt2021 Østrig 

Den hvide er bedst! Grøn veltliner leverer præcis, hvad denne drue kan. God aroma, tør, let og frisk -rigtig god madvin uden dybde eller andre dikkedarer. 2021 fik 5* og godt køb i Ekstrabladet. Den røde er også ganske god, tør, middelfyldig og frugtig (kun smagt i 2019). Begge bør nok nydes inden for 2-4 år. . 

      Krems er en stor by ved Donau ca. en times kørsel vest for Wien. Hjertet i byen er Stein (foto), som er en ægte perle med gamle huse, som det er en fornøjelse at slentre rundt. Uden for byen ligger Winzer Krems, som er lidt af en fabrik. Det store kooperativ Winzer Krems har 1200 hektar. Kun lille del er i det fine Kremstal, så vinen "nøjes" med at kalde sig Niederösterreich. Men vi er vest for Wien i den køligere del af Østrig, der er bedst til hvidvin. 
      Madens Verden: Hvid GV til stort set alt, fra skinke over tapas til ost og suppe. Rød til akkurat samme retter. 

Grüner Veltliner "Orange", kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149, **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 25.januar

Østrig. For få år siden var orange vin (hvid vin, hvor skallerne gærer med og giver en svag rosa farve) en kuriositet. Nu ses de overalt -og denne er ikke den første i Irma! 
      Vinen laves af det store Winzer Krems kooperativ på veltliner fra områder uden for Krems. De hvide druer udblødes med skallerne og gærer 18 dage for at få den rosa (orange) farve. 
      Ej smagt, men oplyses som tør, duft af æbler og urter, blød og rund. Hmmm! Tror faktisk, den er mere mineralsk og urtet og med fine syrer.

Cattin Pinot Gris "Orange"... v.6 fl. 66,50
fl 399, Alsace, godt KØB + ***** (5/5),  Irma eller Coop.dk, indtil onsdag 25.januar

Orange vin er et hip og posh, men egentlig blot et fancy navn for en lys rosé, hvor druerne har fået farven fra kontakt med drueskind. Her er druen 100% pinot gris -hvor skallen er grå (snarere rød). Mosten får 48 timer i kontakt med skallerne -heraf farven- før kold gæring og lagring sur lie indtil tapning. Lys orange farve; indbydende aroma med lidt krydderi (måske orange? Hmm), ganske fyldig, pæn syre, men skæmmet af unødvendig restsødme. Men  god lang smag. God vin til et glas i utide, chicken korma, sushi o.l. 

Stor spansk til fair pris! 


Tosalet, Priorat "Vinyes Velles", kr/fl v 2: 74,50

2020, 2 fl: 149, bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 25.januar
Gamle vinstokke, men ung vin (2020) og moderne stil, som er ganske egnet til klassisk julemad! Meget lig en blødere udgave af stærk SydrhôneIndbydende krydret duft + lidt mineraler, urter og frugt, der hindrer vinen i at blive kedelig. Vinen slutter med blød syre. En meget drikbar vin på den kommercielle måde, som i 2020 er belønnet med 90p/Guía Peñin. 

      Priorat syd for Barcelona er et afsides og næsten mytisk goldt område opkaldt efter et kloster, som blev opført på et sted, hvor en gedehyrde mente at have set en trappe op til Gud ("Scala Deï"). Området er helt afskåret af høje klipper fra resten af Katalonien og har et tørt og ekstremt klima. 
      I mange år levede området af at lave messevin og kopier af Port og Sherry. Men i 80erne opdagede unge vinmagere, at de gamle lavt ydende vinstokke -Garnacha og Carignan- kunne levere stor bordvin -slet ikke ulig topvine fra Rhone-dalen i Frankrig. Resten er historie, og i dag er Priorat ikke kun det dyreste område i Katalonien, men blandt de mest mondæne i Spanien (med priser, der passer, 2000+ kr for l'Emita).       
      Siden er velhavende vinfolk fra hele Spanien (og Frankrig osv) rykket ind i det ugæstfrie, afsides område ved Tarragona, hvor der nu er 2000 hektar og 5+ millioner fl/år. De gamle garnacha og cariñena vinstokke er suppleret med bl.a. cabernet.     
     Tosalet laves af Hammeken, som måske er det største dansk-ejede vinhus uden for Danmark, med 20 millioner fl/år. De ejer ingen vinmarker (endnu), men får vinen lavet efter deres ønsker i kældre rundt om i hele Spanien. 

Glorioso Crianza Rioja... kr/fl v.2: 59,50
2 fl: 119godt KØB + 
***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 25.januar

Pænt mørk farve; rig frugt med god dybde, mørk frugt og let krydderi; middel+ fylde, ret fast, med lidt tørre tanniner i eftersmagen -god med mad.
      Glorioso er begyndt at få pæne ratings. Set i 2017 med 90p fra både Gúia Peñin Tim Atkin, men mon ikke 2019 er på vej med 89p/JancisRobinson. En ganske kraftig, men flot Rioja med rig aroma, ret fast stil, som har godt af luft i glasset eller 1-2 år på flaske.       

Targa, Rioja organic, kr/fl v 2: 59,50

2 fl: 119**** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 25.januar

En moderne økologisk Rioja, "joven, dvs. uden eg til at maskere frugten. Dvs. blødere og med mere primær frugt. 
      Ikke smagt denne, men kan se, at den koster over 100 kr i England (så det er ikke kun i Danmark, at du finder kunstigt høje normalpriser). 
      Vinen laves af Manzanos, som fra en beskeden start omkring 1900  i løbet af de seneste år er vokset til at blive et af de store i Rioja ved køb af gamle mærker som Age (Siglo), Berceo, Olite og Campanas.

Fejende flot fransk! 

Orimos Grande Reserve, Languedoc, kr/fl v 2: 59,50

6 fl. 299 bedste KØB + **** (5/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 25.januar

Rund kraft, meget Rhone'agtig i frugten, men også mineralitet. Et klassiske GSM blend (grenache, syrah og mourvèdre) og oplyst 12 måneder i eg. Fra kooperativ i Saint Saturnin nær Montpellier med vinmarker ved foden af Larzac, som kan levere flot vin. Ej smagt, men en bekendt roser den i høje toner (måske lidt hjulpet af den flotte etiket, som ligner spanske Hammeken's dyrere vine! 

Pouilly-Fumé "Domaine Pabiot"... 99,- 

Bedste KØB + ***** (5/5)Irma, indtil onsdag 25.januar

2019/20. Urklassisk sauvignon med overdådig, men alligevel diskret urtearoma, let, frisk, fine syrer, pæn lang smag. Pabiot er et middelstort domæne med fine vine. 

    Denne vin er måske identisk med samme vingårds Fines Caillottes fra  Kjær & Sommerfeldt til 200.

Jardins de la Chaize, Gamay Bourgogne, kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149, godt KØB + **** (4/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 25.januar

2019/21.   Stadig rigtig flot gamay med rig bouquet, god fylde og længde, en lille tørhed til sidst -god madvin. Trods navnet Bourgogne har vinen ikke en dråbe pinot noir i sig, men er 100% gamay fra Beaujolais, men fra et Cru (Brouilly) og kan derfor legalt kaldes Bourgogne. Måske slottets "2.vin".  

      Slottet Chaize er det største slot i Beaujolais -ja, i hele Bourgogne- med 150 hektar vin, mest i Brouilly, hvor det majestætiske slot ligger. I 1670 blev slottet købt af Jean-Francois, broder til Père Lachaise, der var privat præst for "solkongen"  Ludvig XIV. Kort efter blev slottet ødelagt af storm, og et nyt opført, som ses den dag i dag, omgivet af stor park og lille sø. Det blev "historisk monument" i 1972. 

      I 2017 blev Chaize købt af Christophe Gruy fra Groupe Maïa. Maïa er entreprenør i Lyon (bl.a. byens opera). Men har også bl.a. Villa Maïa,  5* hotel midt i Lyon -og altså Chaize, som Christophe Gruy har store planer med. Vingården omfatter 100 hektar Brouilly + 50 hektar fordelt på Fleurie, Côte de Brouilly samt lidt Pouilly-Fuissé. 
      Slottet er renoveret fuldstændig. Den gamle kælder fra 1700-tallet er renoveret og udvidet, så den kan rumme hele produktionen -op mod 750.000 flasker årligt! Hele domænet er ved at blive omlagt til økologisk jordbrug. 

Saveurs d'Autrefois, cabernet-shiraz, kr/fl v 6: 46,50 

6 fl: 179*** (3/5), Irma, indtil onsdag 25.januar

Har smagt mange vine fra Vignerons Catalans, et 2.grads kooperativ ved Perpignan i Roussillon. men ikke denne landvin på cabernet og syrah fra de fladere områder op mod badebyen Barcarès. En afrundet, fyldig vin med lidt frugt, men uden større eftersmag. 2018 er stadig på lager -den har fået 89p/JamesSuckling. Har Gode venner drikker den altid, når den som nu er på tilbud. 

Til samme pris Raccolto nero d'avola/cabernet (6 fl: 279, 3*), fra Sicilien på øko druer. Men tappet i Sverige. Smagt i hast én gang. Husker en nydelig, men noget poleret middelfyldig vin. 

fl 149**** (4/5),  Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 25.januar

De normale grenache og syrah + mere sjældne druer, "les Cépages Perdus". "de Glemte Druetyper". Ikke nævnt, men kunne være alt fra carignan til counoise. Næppe topkøb, så ikke smagt, men Vinavisen skrev: "dejligt krydrede noter, der er så typisk for Rhône. Der er anis i duften og sort peber samt strejf af timian i smagen, der holder længe i munden. En helt igennem dejlig vin, der vil egne sig perfekt til gode (kød)grillretter" (om 2018, i maj 2021). 

2018, *** (3/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 25.januar 
Dulong er del af GCF-gruppen i Alsace sammen med bl.a. Cruse, Calvet (og den alkoholfrie Nozeco). Huset har ikke et særligt ry for topvin, så jeg vil egentlig ikke anbefale denne vin fra Margaux, en lille by, hvor vinen sælges til høje priser uanset kvalitet. Men 2018 er godt år, så giv den en chance. Prisen er lav for Margaux! 

Guigal, Cotes du Rhone... kr/fl v. 6:... 74,50

2 fl. 149, 2018, **** (4/5), Irmaindtil  onsdag 25.januar 

En flot, typisk Rhône med intens frugt (brombær, krydderi), middel til stor fylde og silkebløde tanniner. Lige dele syrah og grenache/mourvedre med lidt tid i egefade. Perfekt nu, men i godt år som 2018 formentlig bedre endnu om 1-2 år. 
      Et meget bedre køb end de (for) gamle 2010-13 og 16 fra i Føtex og Bilka. 
      Jeg ville elske at nedgøre Guigal, for hvem kan have sympati for et så syndigt rigt hus som Guigal? Huset ejer (modsat Chapoutier) ikke vinmarker til almindelig Rhone (endnu), så alle 4-5 millioner flasker købes ind udefra. 
      Men vinen er rigtig god -men for mig mindre flot end f.eks. Rasteau "Perdigal", som Brugsen solgte i sidste uge til 59. 

Italiensk Toscana i top!

Santavenere, Vino Nobile Montepulciano, kr/fl v.2: 79,50

2 fl: 159, godt KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 25.januar 

Familien Triacca købte denne vingård i 1990. Vingården er blevet større og er kendt for sin 10-kantede kælder, som skal være et besøg værd. Årligt godt 200.000 fl, som er baseret på prugnolo (sangiovese-klon), lagret 18 måneder i store egefade, noget længere end deres Madonnina og Valtellina. Desuden også en tid på flaske. 

      Har kun smagt vinen én gang -2016, som stadig ses (med 92p/WinesCritic)- en ganske elegant, tør, forfinet, lidt rustik, men pænt lang -en god middelkraftig madvin. Ville nok ikke gemme den længere. 

    Madonnina, Chianti Classico Riserva, kr/fl v.2: 79,50

    2 fl: 159, godt KØB + **** (4/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 25.januar 

    Årgang ikke oplyst. 2016 (smagt efterår 2020) var god,  fast, kraftig, med god duft og en vis stil, nok bedre om 1-3 år -flot til prisen

          Vingården er et gammelt jagtslot, som i over 50 år har tilhørt familien Triacca, som bor i den (italienske) del af Schweiz, som i 25 år har ejet vingårde i Italien.       rste vingård i Greve i hjertet af Classico. 

          Vinen laves af Luca Triacca selv med råd fra den velkendte konsulent Vittorio Fiore. Husets hovedsæde er i Valtellina . Her en lille video om familiens vingårde

    Sassarello, Campo ai Lecci, Toscana, kr/fl v 6: 66,50 

    6 fl: 399Godt KØB + **** (4/5)Irma, indtil onsdag 25.januar 

    En ret flot vin, dog ikke smagt i ny årgang -set i 2017, der fik 5* i Ekstrabladet (men til 59,50): "”Rund og blød i udtrykket med masser af sorte bær, violer, tobak og vanilje. Let tanninbid i afslutningen. Pæn ligefrem med en frugtig eftersmag. Flot vin til prisen.”.

          Campo ai Lecci er en vingård i Montalcino, men denne vin er en såkaldt supertoscaner, hvor den lokale drue brunello er blandet med 50% cabernet. Som traditionen byder, er vinen lagret et års tid i små egefade. Men lavet i en tilgængelig stil -og nok moden nu efter 6-7 år. Mere til en gryderet end til grillbøffen.  

    Prosecco "Carlo V", hvid eller pink spumante.... kr/fl. v.2: 49,50 

    2 fl: 99, godt KØB + *** (3/5) Irma og Mad.Coopindtil onsdag 25.januar  
    Jeg var engang stor fan af prosecco, og denne vækker mine minder. En ukompliceret ligefrem spumante med friskhed, pænt tør, duft af æbler, uden dybde, men vis charme. 
           Skal drikkes ung for sin æbleagtige aroma og sprøde syre. Spumanten er let at drikke alene eller med aperol, Campari's billigere og knap så bitre lillesøster. 
          I dag er druen vokset langt ud af de nedre Alper omkring Valdobbiadene og dækker store dele af Veneto. Denne fra 2.grads kooperativ i Montecchio på vejen mod Verona. 
          Den lyserøde prosecco er en hvid prosecco tilsat lidt rød pinot noir. Og det klæder den egentlig godt. God frugt, fint lille brus, tør og ren. 

    Barolo Riserva 2014 "Pezzole"... 139,-

    Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 25.januar

     
    Meget af Sarotto's vin er ikke fra Piemonte, men de ejer Pezzole, som jeg i reglen har opfattet som "Barolo for begyndere". Men jeg tager fejl, som dygtige Rydberg skriver i Ekstrabladet: "5*, Flot varm krydret næse. Kamfer, sorte kirsebær og vanilje dominerer i smagen. Flot struktur og pæn dybde. Lang afslutning. En Barolo til den tungere side men ganske flot, især til prisen."

    Landgraf Riesling Spätlese, økologiskkr/fl v 6: 66,50 

    6 fl: 399, godt KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 25.januar
     -en meget lækker tysk Rheinhessen med rig aroma, let (8% alk), fornem behersket sødme, som slutter med fin syre. Den lagrer sikkert glimrende, men hvorfor ikke nyde den nu, mens vi venter på foråret? En af Irma's klassiske vine -og herlig! 

    Escorihuela Gascón 1884, Pinot Noir eller Viognier, kr/fl v 2: 64,50

    2 fl: 129 **** (4/5), Irma indtil onsdag 25.januar
    For mig hører pinot og viognier ikke hjemme i det tørre Argentina, selvom vi er 850-900 meter oppe! Rød pinot ligner god californier, lidt klodset, krydret frugt, pænt bærpræg -mindre sjov end lignende vin fra Chile's Casablanca for slet ikke at nævne Bourgogne eller Tyskland. Den hvide er på den sjældne viognier er ok, let, frugtig, men mindre frisk end de gode fra Sydfrankrig. 

          Begge lagres i eg, men de 3 måneder, Irma nævner for viognier, er at overdrive -10% af vinen lagres i eg, resten i stål. Men det er ok for mig! Gascón ejes af Catena, et af de store firmaer i Argentina, men er for mig bedre end massevinen Alamos.