En rigtig sommeruge med fine vine til små penge. Ugens udvalgte 20 er hentet blandt 124 tilbud fra de 9 danske supermarkedskæder.
Frankrig dominerer med 7 fine vinkøb, som passer til en lun sommer, dvs. hvid Bourgogne, rosé, god crémant + lidt solid Rhône til en grillaften.
Herefter følger Chile (4 superkøb), Italien (3), Spanien og Tyskland med hver 2, mens Østrig og New Zealand præsenterer hver en superb hvid til (næsten) ingen penge. 
Også i denne uge dominerer Superbrugsen og Kvickly (6 vinkøb mod 10 i sidste uge).
De sidste 14 avistilbud er delt mellem 365discount (4, bl.a. god crémant), Meny (3) og Bilka (3), Føtex (2). Endelig en god rosé fra Rema1000 og hvid veltliner i Lidl. Avistilbud fra Netto fandt ikke vej til uigens liste.
Ialt 7 er udvalgt som "Bedste Køb".
Du kan sagtens finde vintilbud fra andre lande som Sydafrika, Argentina og Australien, men ingen af dem fandt vej til ugens liste.
Ugens 20 udvalgte vinkøb er i uge 29 alle tappet i produktionslandet.
6 vinkøb under 50,-
Indomita rød/hvid/rosé... 35,-
Cabernet-sauvignon rød eller rosé, pinot noir, sauvignon blanc, Chile
*** (3/5), 365discount indtil onsdag 15/7
Rød cabernet er god til prisen med pæn frugt og ren, tør smag uden overdreven tannin.
Tvivler på pinot'en, selvom 2020 var bedste køb i BT.
Hvid sauvignon er bedre -rig aroma og ren, tør smag med lidt citrus og hav -og den lyserøde cabernet er frisk og frugtig med lidt druesmag. Huset gror mest vin i de kølige områder tæt på Stillehavet og har rigtig flot vin. Disse er mere basisvine.
Rød cabernet er god til prisen med pæn frugt og ren, tør smag uden overdreven tannin.
Tvivler på pinot'en, selvom 2020 var bedste køb i BT.
Hvid sauvignon er bedre -rig aroma og ren, tør smag med lidt citrus og hav -og den lyserøde cabernet er frisk og frugtig med lidt druesmag. Huset gror mest vin i de kølige områder tæt på Stillehavet og har rigtig flot vin. Disse er mere basisvine.
Emiliana "Adobe" rød/hvid/rosé... 40,-
økologisk, rød cabernet, carmenère, hvid chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil torsdag 16/7
Til 40 er Adobe topkøb. Vent en fast, kraftig rød (især cabernet) med karakter -madvin!- med også pæn, nuanceret frugt. Meget lidt præg af eg (20% lagrer 6 måneder i små egefade). 2023 cabernet fik 92p/Cata d'Or, 2020 90p/JamesSuckling, mens en nyere carmenère fik 90p/JamesSuckling.
Kun ganske lidt hvid og rosé er smagt. Viognier er ganske god, måske ikke stor aroma, men frisk og sprød med pæn længde. Chardonnay 2024 fik Mondial's guld, 2023 mens 2023 sauvignon fik 92p/AlistairCooperMW.
Emiliana er den største økologiske vingård i Chile, grundlagt sidst i 1990erne af Rafael og José Guilisasti, som var blandt pionererne for økologisk drift i Sydamerika.
Hans Baer riesling... 40,-
hvid riesling (tør), alkoholfri, samt pinot rosé, Tyskland
*** (3/5), 365discount indtil onsdag 15/7
Hvid tør er ganske frisk, ren og frugtig aroma med vis friskhed, så rigtig godt køb. Skal du have alkoholfri vin til festen, er slet ikke tosset, selvom den som alle 0% har en del sødme, rosé er knap så spændende.
Baer er et mærke fra GCF i Alsace, der i løbet af e seneste år også er blevet et af de 2-3 største huse i Tyskland med bl.a ZGM i Zell og Hechtheim ved Mainz, som leverer denne vin. 2022 fik bronzemedalje på IWC.
Kingpin rød/hvid... 40,-
Rød, hvid + chardonnay, moscato (sød), Spanien
*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 16/7
Moderne spanske vine med smukt udstyr fra Felix Solis i Mancha. Rød er bedst. Med sin runde kraft en rigtig pleaser! Druerne tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet). Vinen sælges som bordvin og har derfor ikke årgang. Hvid blend er især verdejo, frugtig, tør og sprød, chardonnay har mindre aroma, men ren og rimeligt frisk. Den søde Moscato er ikke smagt.
Rhone ”Marquis de Couronne”, kr/fl v3: 41,67
3 fl: 125, Cotes du Rhone Sydfrankrig Rhone
*** (3/5), Meny, indtil torsdag 16/7
Grenache og syrah præget af køligt klima med bærfrugt snarere end krydderi, letdrikkelig, god fylde og pæn længde.
I 1317 skal pave Johannes XXII være blevet utilpas nær Valréas på vejen mod Avignon. Men den lokale vin hjalp på helbredet og som tak købte han en række byer omkring Valréas, som blev til "Den pavelige Enklave". Området hører til Vaucluse, selvom den ligger i naboen Drôme ved de nedre Alper. Klimaet er køligere her end længere sydpå i Cairanne og Gigondas.
3 fl: 125, Cotes du Rhone Sydfrankrig Rhone
*** (3/5), Meny, indtil torsdag 16/7
Grenache og syrah præget af køligt klima med bærfrugt snarere end krydderi, letdrikkelig, god fylde og pæn længde.
I 1317 skal pave Johannes XXII være blevet utilpas nær Valréas på vejen mod Avignon. Men den lokale vin hjalp på helbredet og som tak købte han en række byer omkring Valréas, som blev til "Den pavelige Enklave". Området hører til Vaucluse, selvom den ligger i naboen Drôme ved de nedre Alper. Klimaet er køligere her end længere sydpå i Cairanne og Gigondas.
Grüner Veltliner "Kamptal"... 49,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Lidl torsdag-lørdag 16-18/7
Vinen er tappet af Toifl, Lidls mangeårige leverandør i Østrig. Et familiehus i hjertet af det gode Kamptal i baglandet til Krems, et af de bedste områder til Østrigs nationaldrue... en lys, meget frisk tør hvid med indbydende aroma af urt og æble, let til middel fylde og god syre.
9 vinkøb 50-70,-
Prosecco "le Arche"... 50,-
*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 16/7
Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry lidt vildledende skal have), men med lille syre, der giver friskhed. Nydes alene eller i spritz med din foretrukne likør/saft. Prosecco er Italiens mest solgte spumante fra blide bakker i stort område, der næsten strækker sig fra øst for Verona til vest for Trieste. Den sarte aroma tåler ikke den langsommelige gæring på flaske, så den får sine naturlige bobler i ståltank og tappes under tryk og nydes ung (inden for 1-2 år).
Crémant "Haut-Mouleyre"... 59,-
Bordeaux brut
BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount indtil onsdag 15/7
En rigtig god crémant til meget lav pris: 5*/6/Vinbladet: "Grønne glimt, festlige bobler og en skøn duft af æble og lime. Den livlige mousse introducerer en smagspalet med citrus, hvid stenfrugt og brioche med en veldoseret syre." (12/23). Har også fået hhv 89p og 88p/100 fra kompetente Falstaff og WineEnthusiast.
Haut-Mouleuyre blev i 2004 købt af Bernard Magrez, som stadig ejer Pape Clément, La Tour-Carnet 4.Cru, Fombrauge Cru Classé (engang dansk ejet) -og Haut-Mouleyre.
For nogle år siden solgte Magrez slottet (43 hektar med semillon (80%) og merlot (20%) til familien Helfrich (ejer af GCF), som bruger god del af vinen til crémant.
Castel des Maures, Provence... 59,-
*** (3/5), Rema1000, søndag-lørdag 12-18/7Der er kvalitet i denne rosé fra det skønne Provence: Vinen laves af lige dele grenache og cinsault og har en smuk farve og en fin aroma med lidt jordbær og andre søde bær, balanceret af lidt syre. Meget indtagende og god! Og mere anvendelig end pinkies set på de sære parfumeflasker. Foto: Slottet hedder Pascalette og er nok så kendt for at leje smukke ferieboliger ud som for denne fine vin! Slottet ligger nær Middelhavet sådan cirka halvvejs mellem Nice og Marseille.
Yealands sauvignon blanc "Reserve"... 59,-
2024 Awatere New Zealand (norm: 130)
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/7
Overdådig aroma, frugt og flint, fyldig, pænt lang, med meget frugt i smagen, som balanceres pænt af sprød syre. God til sushi og fyldige salater.
2024 har fået bl.a. guld på Marlborough wineshow (mens L5 blev bedst i smagningen af over 100 vine) + guld på New Zealands wineshow.
Vinene er en klasse over den gode normale Yealands og kommer fra de bedste parceller i Seaview marken i Awatere, den bedste (koldeste) del af Marlborough, direkte ud til det kølige ocean.
Nathalie Christensen har siden 2018 været chefvinmager på Yealands fik titlen Verdens bedste hvidvinsmager (IWC 2024) og er valgt af Drinks Business som en af de mest indflydelsesrige kvinder i vinens verden.
Hendes stamfader kom fra Als og fulgte efter nederlaget i 1864 med statsminister Monrad på den månedlange rejse til New Zealand, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke nord for Wellington.
Hendes stamfader kom fra Als og fulgte efter nederlaget i 1864 med statsminister Monrad på den månedlange rejse til New Zealand, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke nord for Wellington.
Exhib' rosé Cap d'Agde... 59,-
*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 15/7
Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med fine syrer under. Nydelig vin til salat eller en grillet laks.
Exhib' antyder en lidt fræk mode og er iført en chik flaske tilmed lukket med fancy glasprop.
Området ligger nær Middelhavet, tæt på den smukke kanalby Sète , som ligger ved foden af sin borg mellem Middelhavet og den store indsø, Lac Thau, der sikrer et klima ofte køligere end Provence.

Ripasso "Pagus Bisano"... 59,-
Valpolicella superiore, Italien
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/7
Lidt mere ægte ripasso end de fleste i klassen, men dog ikke "normalpris" på 129,95 værd!
Ren frugt mere end sødme, god fylde med kun snert af krydderi. Egentlig bliver jeg imponeret over amarone, men det varer kort -så faktisk kan jeg egentlig bedre lide ripasso. Her "eftergærer" den unge, ret lette Valpolicella med amarone kvaset og giver vinen mere fylde og frugt.
Fra godt kooperativ ikke ligger i det fine Classico, men i Valpantena, en række bakker lige nord for smukke Verona, som i reglen anses for lige så godt.
Macon Azé "la Burgondie"... 60,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 30/7
Set i 2024. Tæt på superkøb. En klassisk tør, middelfyldig chardonnay fra Bourgogne med positiv frugt, middel fylde og frisk syre. For mig bedre og måske mere autentisk chardonnay end billig Chablis. Denne vin tappes i vinmarken selv (af lokalt kooperativ), som leverer næsten al vin fra det meget lille område -blot 75 hektar vin- som gror på fine skråninger af limsten ikke ulig Pouilly-Fuissé længere mod syd. Nær Azé ligger det historiske (909) kloster i Cluny, som i Middelalderen var det vigtigste i den katolske verden. Klostret i Cluny blev hårdt medtaget under den franske revolution. Ialt 3 domkirker blev opført (den ældste fra 400-tallet var den største kirke i den kristne verden før Peterskirken).
Antu rød/hvid... 60,-"Single Vineyard" rød carmenère, syrah cabernet, hvid chardonnay, Montgras Chile
BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 30/7
Flot vin fra Montgras, hver fra særlig mark i område bedst til hver sin drue.
Syrah er blødest og kommer fra Ninquén bjerget, der leverer vinen af samme navn. Yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, god længde. 2023 fik 92p/JamesSuckling.
Cabernet er fra Araucarias marken i valle del Maipo tæt på Santiago. Ikke smagt de sidste 2 år. Fast, kraftig, dyb. 2022 får 92p/Descorchados.
Carmenère er Chiles "nationaldrue" (som er næsten uddød i hjemlandet Médoc!). Fra Sauce parcel 16 i "Cabaña Blanca" i Peumo, altid i top for carmenère. Kraftig, rig aroma af kaffe/krydderi/urt, fast og frisk, lang, nok bedre om 1-2 år. Lokale Descorchados gav 2024 91p/100.
Den hvide chardonnay kommer fra mark i Itata tæt på Stillehavet. Ikke smagt, men næppe helt på højde med de røde
Syrah er blødest og kommer fra Ninquén bjerget, der leverer vinen af samme navn. Yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, god længde. 2023 fik 92p/JamesSuckling.
Carmenère er Chiles "nationaldrue" (som er næsten uddød i hjemlandet Médoc!). Fra Sauce parcel 16 i "Cabaña Blanca" i Peumo, altid i top for carmenère. Kraftig, rig aroma af kaffe/krydderi/urt, fast og frisk, lang, nok bedre om 1-2 år. Lokale Descorchados gav 2024 91p/100.
Den hvide chardonnay kommer fra mark i Itata tæt på Stillehavet. Ikke smagt, men næppe helt på højde med de røde
Eberbach riesling... 64,95
Trocken Staatsweinkellerei Rheingau Tyskland
BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 16/7
Vinen sælges i Tyskland til 10,9€ (= 84 kr, Hawesko). En tør, meget frugtig, sprød og mineralsk hvid, som rundes af lillebitte sødme til sidst. Nydes ung.
Vinen sælges som Eberbach -uden kloster- og uden VDP kapsel, dvs ikke domæne vin. Druerne kan være købt udefra, men Eberbach har meget stort domæne, og jeg vil tro, at en stor del er fra eget domæne. Kloster Eberbach blev oprettet 1116 (med vin til at sikre det daglige brød) af Augustinerordenen på Rhinens højre bred.
5 vinkøb over 70,-
















